|
Tags: rejsebeskrivelse mexico, rejsebeskrivelser, cancun, yucatan, Sian Ka'an, tulum, Chichen Itza, coba, Mexico rejsebeskrivelse, Star Tour, Tui Tilbage
til
Rejsebeskrivelse Mexico 25.1.-9.2.2016
Denne vinters rejsemål skulle være Mexico, for der har vi aldrig været før, og vi kunne godt tænke os at se nogle af Maya-templerne. Vi besluttede os for at vælge Star Tour, som havde 16 dages rejser til Akumal på Yucatán halvøen, hvor der er mange Maya-templer og også mange gode strande, for vi kan også godt lide at kombinere oplevelser med badeferie. Bjørns søster Agnethe ville også gerne til Mexico, så vi besluttede os for at gøre rejsen sammen, og det blev en rigtig god og spændende tur.
Søndag 24.1. – Afrejse til København
Ciricoteblomster Chichen Itza pyramiden Mayaindianerkvinde
Vores tur til Mexico med Star Tour startede sidst på eftermiddagen. Agnethe kom ved 3-tiden, og vi kørte i lufthavnen godt halv 5, for vi skulle flyve til København godt halv 7. Vi skulle nemlig overnatte i København på BB Hotel i Kastruplundgade, det samme hotel, som vi boede på sidste sommer, da vi skulle til Finland på bjørnesafari.
Da vi kom til København, tog vi metroen til Kastrup station. Derfra var der kun 10 minutters gang til hotellet. Vejret var fint, mildt med 6 grader.
Mandag 25. januar - Afrejse til Cancúm
Vi sov ikke ret godt, for det lød som om det regnede mod ruden, og inde ved siden af var der en, som snorkede.
Vi stod tidligt op, og lidt i 5 gik vi ned til metrostationen, for vi skulle flyve 7.50 og checke ind 2 timer før. Der kom en metro ikke ret lang tid efter, så vi var i god tid. Vi fik checket ind og sad i transfercentret et stykke tid, inden vi gik ud til gaten.
Det var en stor Boing 767-300 vi skulle flyve med til Cancún. Der var 288 personer med, så den var fyldt op. Der var 8 sæder på tværs, og vi havde heldigvis bestilt vinduespladser. Agnethe sad på række 37.
Hotellet i Akumal Næsebjørn Pelikan
Vi fløj op over det nordøstlige Canada og ned langs USAs østkyst samt ned over Florida, så der var en flot udsigt ned over landene og kysterne, for der var klart vejr.
Flyveturen tog godt 11 timer, så det var en lang tur, men det var ok, for nu var vi kommet til dejligt lunt vejr, over 20 grader, med fugtig varme.
Vi landede kl. godt 2 lokal tid og skulle gennem både immigration og told. I tolden lavede de stikprøvekontrol, så både vores og Agnethes kufferter blev åbnet og kigget igennem. Agnethe havde et æble med, men det fik hun ikke lov at beholde, for man måtte ikke tage frugt med ind i Mexico.
Vi kom først afsted fra lufthavnen lidt før 5, og det tog ca. halvanden time at komme ud til vores hotel i Akumal, som ligger et godt stykke syd for Cancún. Vores hotel hedder Gran Bahia Principe Coba 5 og er helt vildt stort, med flere forskellige receptioner, restauranter m.m. Man kan næsten fare vildt de første par dage. Vi fik værelser næsten ved siden af hinanden på 2. sal i bygning 5B.Vi havde sendt en mail til hotellet på forhånd om bedt om det, for det var mest praktisk at bo tæt ved siden af hinanden, når hotellet var så stort. Det var kæmpestore værelser, junior suiter. Det er et af de flotteste værelser, vi nogensinde har boet på. Men det er også et 5-stjernet hotel.
Vi kom først ned at spise omkring halv 9, for vi skulle først have sendt en mail til dem derhjemme. Der var 60 minutters gratis Wi-Fi i receptionen hver dag, så det var dejligt.
Der var simpelthen så meget forskelligt mad at vælge imellem. Vi har aldrig set så stort varieret et buffetbord før.
Der var dejligt lunt ude, og vi kunne høre cikaderne synge. Vi var hjemme ca. kl. 10, godt trætte efter en lang dag.
Lidt generelt om Mexico:
Mexico har et areal på 1.958.248 km2 og en befolkning på 108 mio., heraf 12-15 mio. indfødte folk. Hovedstaden hedder Mexico City og har et indbyggertal på ca. 26 mio.
Der har været mange forskellige kulturer og folkeslag i Mexico. Især Mayakulturen, som fandtes mere eller mindre fra 150 f.Kr. til 1530 e.Kr. var meget vigtig. Azteker-kulturen kom til omkring 1325.
Europæerne fik også kig på Mexico, og omkring 1520 koloniserede Spanien det meste af Mexico, så der er mange bygninger, som bærer præg af den spanske kolonisation.
Men i starten af 1800-tallet begyndte kampen for løsrivelse fra Spanien, og i 1821 blev Mexico uafhængigt. Mexico var meget større dengang, idet Mellemamerika og meget af det sydlige USA hørte til Mexico, bl.a. Texas. Men i løbet af 1800-tallet rev disse lande sig løs fra Mexico.
Yucatán, hvor vi boede, ligger i det sydøstlige Mexico, ud til det caribiske hav, og er meget forskellig fra det øvrige Mexico, hvor man ofte omtaler halvøen som "Søsterrepublikken Yucatán". Siden den spanske erobring har centralmagtens kontrol over Yucatán halvøen været begrænset, og efter selvstændigheden i 1821 var Yucatán selvstændig i et par år.
Yucatán var længe et isoleret hjørne af Mexico. Indtil der i 1950'erne blev etableret regelmæssig togdrift, var det kun muligt at komme dertil ad sø- eller luftvejen. Først i 1960'erne blev der åbnet en landevejsforbindelse.
Men halvøen skilte sig også ud af en anden grund. Befolkningen i de tre delstater, der udgør halvøen, er præget at rødderne i maya-fortiden: Omkring 50% er mayaer ud af en befolkning på ca. 4 mio., for der var rigtigt mange maya-byer her, og det er også her, man ser de fleste ruiner fra mayakulturen.
Naturen er også forskellig fra det øvrige Mexico. Der er ingen bjerge, halvøen er et næsten fladt lavlandsområde på kalkundergrund, i syd dækket af tropisk regnskov, i nord af tropisk regnskov og kratskov. Der er næsten ingen søer og kun enkelte floder. Til gengæld er der et væld af underjordiske floder og søer, cenotes.
Mayakriger
Mayaernes byer:
Få steder i verden findes der så tæt en koncentration af fortidsminder som i Yucatán. De fleste af byerne blomstrede i den sidste del af den klassiske periode (ca. 600-900) og i den postklassiske periode (900 til 1200 E.Kr.). Størstedelen var ubeboede, da spanierne ankom i begyndelsen af 1500-tallet.
Tirsdag 26. januar - Velkomstmøde m.m.
Vi vågnede allerede omkring halv 6, selvom vi var i underskud med søvn. Men vi har nok ikke helt vænnet os til tidsforskellen.
Jeg fik pakket det sidste ud, inden vi gik ned og spiste morgenmad kvart over 7. Da vi gik op til restauranten, stadigvæk med lidt besvær med at finde den på grund af de mange stier, så vi 2 dyr oppe i et træ. Det var næsebjørne og havde en lang hale. Vi så masser af dem, mens vi var der. De var lidt af en pestilens for de ansatte i de udendørs snackbarer, for de hoppede også op på bordene for at spise rester, så de prøvede at jage dem væk. Det hjalp dog ikke ret lang tid. Vi så også et andet dyr, som ingen hale havde. Det hed en agouti. Den er i familie med marsvin, men har en større krop og længere ben. Den er meget udbredt i Syd- og Mellemamerika.
Morgenmadsbuffeten var også meget overdådig. Vi kan ikke mindes at have set så flot en morgenbuffet før.
Ca. kl. 9 gik vi en tur ned til stranden for at se, hvordan den så ud. Vi gik til venstre, hvor der ligger mange hoteller. Der var en del bølger, men ud for et par hoteller har de lavet bølgebrydere, så man kan bade sikkert i roligt vand. Bjørn tog en svømmetur der, inden vi gik lidt videre. Vi så et par pelikaner. Dem er der mange af i det her område.
Vi skulle dog sørge for at være tilbage på hotellet til kl. halv 11, fordi der var velkomstmøde med 2 af Star Tours guider, en svensk og en finsk pige. De fortalte lidt om hotellet og området samt om de udflugter, de havde.
Vi bestilte 2 ture, og Agnethe bestilte de samme, en til Chichen Itza og en til Coba og Tulum. Den første tur var allerede onsdag og den anden var lørdag.
Velkomstmødet varede en times tid. Bagefter satte vi os uden for hotellet og fik et glas forfriskende limonade. Mens vi sad der, kom der et par fra Sjælland, som også var kommet i går og var med til velkomstmødet. Vi sad og snakkede med dem, indtil vi skulle ind at spise frokost.
Efter frokost gik Bjørn og jeg en tur ud til højre langs stranden, mens Agnethe blev tilbage, for hun havde fået en vabel under foden. Det var dog ikke ret nemt at gå der, for der var en del store sten, men et par steder var der dog lidt strand. Der var meget øde, for der lå ingen hoteller der, kun et enkelt hus.
Vores strand ligger ud til den caribiske kyst, hvor nogle af Mexicos bedste strande findes, med lunt, klart vand, masser af sol og palmer. Kysten kaldes La Riviera Maya, Maya-Rivieraen, og rummer alt det, mange drømmer om til ferien.
Akumal - vores sted - kaldes "Skildpaddernes Sted" og er et af de få steder, hvor man om sommeren stadig kan se havskildpadder komme op på stranden om natten og lægge deres æg - omend der pga. den voksende turistaktivitet bliver stadig længere imellem dem. Akumal er et af Yucatáns ældste badesteder med ferielejligheder og hoteller langs en 5-6 km lang strækning med en af kystens bedste strande.
Om aftenen, da vi havde spist, satte vi os for at høre en kvindelig sanger og få en drink. Der var underholdning hver aften på hotellet. Jeg fik en mojito, og Agnethe fik en Coco Loco. Vi fik smagt en del forskellige drinks, mens vi var der - nogle med sjove navne, bl.a. Mango Tango, Banana Mama, Bahama Mama, Mai Tai m.fl. De fleste af dem smagte godt.
Vi gik tilbage til hotellet ca. kl. 22. Det var dejligt at gå i det lune vejr og høre cikaderne.
Onsdag 27. januar - Udflugt til Chichen Itza
Vi stod op allerede halv 7, for vi skulle på udflugt i dag til Chichen Itza.
Vi skulle hentes 8.50, men ikke i vores egen lobby. Hotel-komplekset består af 4 forskellige hoteller med hver deres reception, så vi skulle hen til det hotel, der hedder Akumal. Vi var ikke sikre på at kunne finde det, så vi tog med en af de små "tog", som kører rundt i hotelområderne hele dagen og om aftenen, både ned til stranden og til alle værelserne. Det er meget praktisk, fordi området er så stort.
Chichen Itza pyramiden Jaguaren et helligt dyr Mayabørns hjerneskal i pres, for at gøre skallen skrå!.
Udflugten var med dansk guide, og vi var ca. 25 danskere med på turen. Det tog ca. 2 1/2 time at køre til Chichen Itza. Vi kom igennem en del mindre byer på vejen, og mange af husene så ret små og faldefærdige ud. Nogle af dem var med en slags palmetag, som hedder palapas. Det er kun mayaere, som må bruge den slags tag.
Chichen Itza pyramiden er 30 m høj med templet foroven og har perfekt formede trapper. Den blev bygget mellem år ca. 600-900 - forladt omkring år 1000 - og genetableret 200 år senere enten af toltekere eller af et andet maya-folk, som kom sydfra.
En af grundene til, der var og er mange mayaer på Yucatán halvøen var, at der var rigtigt mange cenotes, som de kunne få vand fra.
Guiden Emilie fortalte også, at mange lærere ikke er særligt godt uddannet, så nogle skoler har en satellit på taget, så undervisningen sker via en computer. Der er ofte ca. 50 elever i klassen, så det er nogle andre vilkår end i Danmark.
Da vi kom til Chichen Itza, fik vi audio-telefoner, så vi altid kunne høre, hvad Emilie fortalte den times tid, hun viste os rundt. Området var ret stort, men det mest kendte tempel er 30 m højt. Templet øverst oppe blev brugt til ofringer efter kampe mellem 2 hold, hvor de skulle få en bold gennem et hul, som sad højt oppe på væggen i en anden bygning på siden af en stor plads. De måtte ikke bruge hænderne og fødderne til at få bolden i hullet, kun skuldre, hofter og knæ. Man mener, at det var en eller flere fra vinderholdet, som blev ofret, for det var en ære. Ofte var det dog børn, som blev ofret, og forældrene kunne ikke sige nej. Når et menneske blev ofret, skar man hjertet ud, mens mennesket var levende, så det var ret makabert. De gjorde det for at vinde gudernes kunst.
En anden skik var, at børnene kom i pres, så de fik fladt hoved og flade næser.
Vi så også en cenote inde i området. Det er et jordfaldshul, som indeholder grundvand.
Efter rundvisningen havde vi tid på egen hånd, så vi også kunne købe souvenirs. Agnethe købte flere ting, og vi købte en ting til Felix. Man skulle prutte om prisen, og det var både Bjørn og Agnethe skrappe til.
Vi kørte hen til en restaurant efter besøget i Chichen Itza. Den lå kun 5 minutters kørsel derfra. Frokosten var med i prisen på turen, som var 89 dollars pr. person. Vi betalte den med visa-kort, men kunne også have betalt med pesos eller dollars. De sagde kursen var bedst på pesos, men vi havde ikke så mange med af dem.
Vi fik en meksikansk buffet. Det smagte udmærket, men var dog ikke så godt som på hotellet.
Derefter kørte vi hen til en tequila fabrik, hvor vi så, hvordan de laver tequila. Fabrikken havde en stor mark med agaver, for det er dem, de bruger til produktion af tequila. De kan først bruges, når de er 7 år gamle, og det er stokken, der bruges. Den ligner en stor ananas, når bladene er skåret af. Derefter koges stokkene i 3 dage og bagefter endnu nogle dage i et andet kar. Dernæst presses saften ud med en presse, som bliver trukket af en hest, som går rundt om pressen hele tiden. Til sidst bliver det så hældt på tønder. Der findes 5 forskellige slags, noget bruges med det samme, mens andet lagrer i flere måneder. Det ældst var bedst. Vi smagte kun en slags, for det var ret stærkt.
Cenotes Agaver til tequilafremstilling Mærkater sættes på flaskerne
Efter besøget på tequila fabrikken kørte vi til Vallodolid, som er en rolig, kolonial oase fra den spanske kolonitid, med mange smukke og velbevarede bygninger. Der var en flot kirke, San Bernardino kirken, som siges at være den ældste kirke på Yucatán, bygget i 1552 som kirke, kloster og fæstning. Kirkens udsmykning er begrænset, da oprørene i 1847 og 1910 betød massive plyndringer og ødelæggelser.
Der var også en flot park i byen.
Ca. halv 5 kørte vi hjemad. Vi så en tegnefilm, som hed Eldorado. Den skulle forestille at foregå på Chichen Itza. Vi kørte ca. halvanden time, hvorefter nogle af os skulle skifte til en minibus for at køre det sidste stykke. Der var et par med i den, som var kommet ugen før os. De havde haft dårligt vejr ugen før, kun omkring 17 grader og en del regn og blæst, så vi var heldige først at komme i denne uge, for vi har haft fint vejr, heldigvis dog også lidt skyer, så det ikke blev for varmt. Det var også pragtfuldt med de lune aftener.
Vi var hjemme kvart over 7 og gik ned for at spise ca. halv 9, så det blev lidt sen aftensmad. Vi gik i seng omkring halv 11, godt trætte efter den lange dag.
Torsdag 28. januar - Afslapning
Da vi havde spist morgenmad, gik vi hen i receptionen for at reservere bord på nogle a la Carte restauranter. Vi bestilte på en brasiliansk restaurant til den samme aften og på en fiskerestaurant til næste fredag. Så ville vi vente og se, om vi ville lave flere reservationer senere.
Om formiddagen gik vi tur ud til højre, hvor der var ret øde, og om eftermiddagen lagde Agnethe og jeg os ved poolen. Det er en dejlig stor pool og heller ikke for dyb, så den var god at bade i.
Bjørn gik en tur mere langs stranden, denne gang til venstre, hvor der er en rigtig god og lang strand. Men så var han også træt, da han kom tilbage sidst på eftermiddagen.
Om aftenen tog vi toget hen til Bahia Principe Tulum, hvor den brasilianske restaurant lå. Der var en del tjenere omkring os. Det var et sindrigt system, de havde med betjeningen, for vi fik et kort hver. Det var grønt på den ene side og rødt på den anden. Vi skulle vende den grønne side opad, når vi var klar til næste ret, og den røde side opad, når vi ikke ville have mere.
Der var først salatbuffet m.m., og bagefter fik vi 4 forskelligt slags kød og kunne endda have fået flere slags. Der var nogle grillede grønsager til. Det smagte godt. Desserten var også buffet. Fredag 29. januar - Afslapning
Om formiddagen gik vi en tur langs stranden, som er et par kilometer lang. Da vi kom hen for enden af stranden, gik vi op på vejen og forbi nogle luksusvillaer, som enten var til salg eller til leje. Derefter gik vi ned ad en sti ned på stranden igen. Der kom vi til en flot bugt med palmer, som stod ikke særligt langt fra stranden ude foran nogle flotte private boliger.
Vi satte os et sted og slappede lidt af, inden vi gik tilbage langs stranden. Bjørn og jeg gik ud at bade i havet. Vandet var dejligt lunt, nok omkring 25 grader.
Vi spiste frokost på en snackbar, som lå helt nede ved stranden. Det var udmærket mad, de havde der, selvom udvalget ikke var helt så stort som i vores buffet restaurant.
Bagefter gik vi ned på stranden igen et par timer, inden vi tog hjem med det lille tog. Leguan
Lørdag 30. januar - Udflugt til Coba og Tulum
Vi stod op halv 7, for vi skulle på tur i dag, til Coba og Tulum. Der var lidt køligt, da vi gik ned for at spise morgenmad.
Vi blev hentet 8.30 af Stine, en dansk guide, men hun var også god til at snakke svensk. Der var nemlig også en del svenskere med på turen.
Vi kørte først til Coba, som det tog ca. halvanden time at køre til. Stine fortalte en del om Mexicos historie og om maya-indianerne. Vi har lagt mærke til, at mexicanerne ikke er ret høje, men det er fordi mange af dem er efterkommere af maya-indianerne, hvor gennemsnitshøjden for en mand var 160 cm og for en kvinde 150 cm.
Vi kørte på en meget lige landevej/motorvej. Den var blevet anlagt gennem junglen, dengang turismen begyndte at brede sig sydpå fra Cancún. Cancún blev et turistmål for ca. 50 år siden, fordi der ikke var plads til flere turister ved Stillehavskysten. Fra Cancún bredte turismen sig så videre sydpå, så der blev bygget en vej gennem junglen. Det meste af Yucatán er dækket af jungle.
Landbolig Coba - Nohoch Mul, en 42 m høj pyramide Mayakalender
Da vi kom til Coba, fik vi en rundvisning på 2 timer af Stine. Den var en af de ældste byer i mayakulturen og med en befolkning på 50.000 - omkring år 800-1100 - den største af alle mayabyer og dækkede et areal på 50 km2. Kun ca. en tiendedel af området er afdækket og delvist restaureret. Området er stort, men der er mulighed for at leje en cykel eller blive kørt af en cykeltaxa. I modsætning til de mere restaurerede ruinbyer er arealet ikke ryddet eller åbent. Stierne mellem ruinerne går gennem tropisk regnskov med et rigt dyreliv. Der var også et lille hus med tag af palapas palmer. Da man begyndte at bygge en masse hoteller, ville man gerne forsyne dem med palapas tag, men så gik det ud over palmerne. Derfor var det kun maya-indianere, der fik lov til at bruge den slags tag, og hotellernes tag er kun en efterligning.
Der var heldigvis ikke så varmt, så det var til at holde ud at gå. Der er faktisk en meget human temperatur herovre, hvilket passer os fint.
I det centrale område lå Nohoch Mul, en 42 m høj pyramide på toppen af en bakke. Man kunne gå op på toppen ad ca. 123 trin, og det gjorde Bjørn. Han kravlede dog næsten på alle 4, for det var en meget stejl trappe. Han havde en god udsigt over junglen, da han kom op på toppen.
Vi gik i alt ca. 3-4 kilometer, og da vi kom tilbage til bussen, blev vi kørt til en restaurant, La Piramide, som lå tæt ved Coba, ved siden af en sø, hvor der var krokodiller. Vi så en ligge oppe på en bro. Vi fik meksikansk buffet.
Efter frokost skulle vi køre til Tulum. På vejen dertil fortalte Stine lidt om de sociale forhold i Mexico. Hun sagde, at den største industri er olie, men på grund af de faldende oliepriser tjener de ikke så meget for tiden. Turisme og landbrug er også meget store indtægtskilder. Der findes dog også en uofficiel indtægtskilde, som er den største, nemlig meksikanere, som arbejder i USA, enten legalt eller illegalt, og sender penge hjem til deres familier. Der er mange fattige i Mexico, hvilket vi også kunne se, da vi kørte gennem byerne. Men der er også mange rige, f.eks. er den 2. rigeste mand i verden fra Mexico, så der er stor forskel på rig og fattig. Dog er der ikke helt så mange fattige på Yucatán som i resten af Mexico.
Tulumtemplet i baggrunden Tempelområdet med leguan i forgrunden
Lønnen for en rengøringskone er mellem 150-200 pesos om dagen, og for en chauffør er den ca. 300 pesos. Derfor er de meget glade for drikkepenge. En bankassistent får ca. 500 pesos om dagen. Hvis folk bliver arbejdsløse, får de ingen understøttelse, men skolegang og det offentlige sygehus er gratis, og det er de stolte af i Mexico. De får også pension, men det er sikkert ikke ret meget.
Tulum er det eneste tempelområde, som ligger ved havet. Byen blev bygget for at føre skibe velbeholdent gennem en åbning i revet og som kysthavn for flådetrafikken langs østkysten. Her en flot udsigt til strand og det turkisfarvede vand. Det er den eneste Maya-by med mure omkring. De er 5 m høje og flere meter tykke. Byen blev opført omkring år 1200 og var stadig i brug, da spanierne kom.
Da vi kom til byen, skulle vi køre med et lille tog ned til udgravningerne. Vi fik en rundvisning på ca. 3 kvarter. Nogle af bygningerne lå med udsigt over det turkisfarvede vand, så det var rigtigt flot. På den anden side af revet var vandet blåt, så der var en stor kontrast. Revet ved Riviera Maya, som kysten kaldes, er verdens 2. største rev, næst efter Great Barrier Reef i Australien.
Efter rundvisningen gik Bjørn og jeg ned til stranden lige nedenfor ruinerne, hvor Bjørn tog en svømmetur. Derefter gik vi hen til toget og tog det tilbage til bussen.
Vi var hjemme ca. kl. 5. Vi fik os en drink uden for receptionen, en Mai Tai. Den var god.
Søndag 31. januar - Afslapning
I dag stod den på afslapning, men først gik vi selvfølgelig vores sædvanlige formiddagstur langs stranden. Om eftermiddagen lagde vi os ved poolen, hvor vejret var rigtigt dejligt.
Der var ikke ret mange skandinaver på hotellet. Der var især amerikanere og canadiere, også fransk canadiere fra Quebec, men de har jo også kun en kort flyvetur, højst 5 timer.
Mandag 1. februar - Afslapning
Vi stod op ca. halv 8. Jeg havde ikke sovet helt godt, for jeg havde lidt kriller i halsen, så jeg hostede lidt.
Efter morgenmaden bestilte vi en taxatur til Sian Ka'an i morgen. Vi gik hen til hende, som sad i public service. Hun ringede til den taxamand, som vi havde kontaktet hjemmefra, så vi fik aftalt, at han skulle hente os i morgen tidlig og være til rådighed hele dagen. Det skulle han have 200 dollars for. Agnethe ville også med. Vi fortalte kvinden, at vi kom fra Danmark, og hun spurgte hvor. Da vi sagde, at vi kom fra den nordlige del, sagde hun, at hendes onkel boede i Aalborg, så det var meget pudsigt.
Bagefter gik vi en tur langs stranden, mens Agnethe tog hen til Hacienda, som er et shopping område. Hun købte en strandtaske og en rygsæk i skrappe farver.
Tirsdag 2. februar - På tur Sian Ka'an
Vi stod op allerede kvart over 6, for vi havde bestilt en taxa til at køre os på udflugt til Sian Ka'an.
Vi spiste morgenmad allerede kl. 7, for vi skulle mødes med Valentin, som taxamanden hed, allerede kl. 7.45. Han var Maya-indianer. Vi skulle køre i godt 2 timer for at komme ned til et privat kompleks med hytter, Xamachdos.
Vores taxachauffør Valentin Agoutien på størrelse med en lille puddelhund Mangroveområder i Sian Ka'an
Selvom Yucatáns østkyst er blevet et turistmekka, er det kun en smal stribe langs kysten. Det meste af Yucatán er stadig uberørt og rummer overvældende naturrigdomme fra millioner af flamingoer og enestående koralrev, endeløse strande og underjordiske floder til jungler og mangrover.
Yucatán-halvøen rummer flere store naturreservater, bl.a. Sian Ka'an. Her er ingen anlagte stier. Det er jungle og vildnis, som i tidernes morgen. Her er aber, myresluger, jaguarer, krokodiller, søkøer, ørne og et væld af andre dyr. Området er 5000 km2 stort.
Taxaen var en almindelig taxa, så da vi kom ind i Sian Ka'an, kunne han ikke køre ret stærkt på grund af de dårlige veje. Der ville det være en fordel med en firehjulstrækker, som vi så en del af, men det gik fint nok. Valentin ville dog gerne have en ny taxa, en firehjulstrækker, så den var han ved at spare sammen til.
Vi kom først til Tulum, som også er en turistby, men noget mindre end de andre turistbyer. Der lå en del hyggelige hoteller der. Derefter kom vi ind i Sian Ka'an, hvor der ikke må bygges hoteller, så der var kun nogle få private boliger og campingpladser.
Vi gjorde nogle stop undervejs, bl.a. på en bro over en lagune med mangrove og ved en flot strand, hvor vi tog nogle gode billeder. Valentin fortalte en masse om området og om sit arbejde og familie. Han boede i en lille by lidt syd for vores hotel, Chemuyil. Der boede han og hans familie til leje ovenpå en restaurant, som han havde haft i 8 år, inden han blev taxachauffør. Han ejede et hus i Playa del Carmen, som han lejede ud, for han brød sig ikke om at bo der længere. Han syntes, byen var blevet for stor.
Efter godt et par timer kom vi hen til det lille casa/hotel. Der blev vi mødt af en af de ansatte. Da det var et privat sted, bad vi om lov til at gå ned på deres strand. Det viste sig, at hun og Valentin kendte hinanden, så de fik en god snak. Vi gik en lang tur langs stranden til venstre og så nogle flotte kokospalmer, som stod tæt ved vandet. 2 af hundene fra udlejningsstedet fulgte med os i lang tid. Bjørn plantede nogle kokosnødder ca. 3 meter fra vandet, ligesom han plejer. Vi satte os et sted og spiste den madpakke, vi havde fået med fra hotellet i Akumal.
Smukke tropiske blomster! Langt fra masseturismen (2 1/2 times kørsel) ligger helt øde
postkortagtige strande
Da vi kom tilbage, gik vi også lidt til højre, men der var stranden ikke særligt god. Der var meget tang og affald. Vi mødte 2 unge mænd fra Italien og Spanien, som lå i telt ved stranden. Den ene var blevet bidt af en skorpion dagen før, så hans hænder var svulmet op, men det var gået over.
Vi købte en kop kaffe da vi kom tilbage til det lille "hotel"og sad i det hyggelige og lidt primitive opholdsrum. Vi fik lov at se en af deres hytter, som ligger oppe i træerne. De har vist 10 hytter i alt. De har allesammen eget bad og toilet.
Vi kørte hjemad omkring halv 3, og på hjemvejen så vi bl.a. nogle Chit palmer og nogle planter med røde blomster. De hed Ciricote blomster. Vi kørte igennem hele Tulum by, hvor der lå en del hyggelige hoteller og restauranter, noget mindre edn de store all inclusive hoteller, som ligger i Akumal og Playa del Carmen. Der lå dog et luksushotel, Dreams Tulum, et stykke uden for byen.
På vejen hjem kom vi til at snakke om hængekøjer, og Valentin fortalte, at de sov i hængekøjer, ikke i en seng, og at alle mayaer sov i hængekøjer. Det troede vi ikke rigtigt på, men det viste sig at være rigtigt, for han inviterede os med hen at se hans lejlighed. Det var meget interessant. Efter vores forhold var det ret primitivt, med et lille køkken og badeværelse, men de var vist vældigt tilfredse. De havde dog 2 kæmpestore fjernsyn, det ene havde datteren på sit værelse, så de var ikke fattige. De havde en lille tagterrasse, men der var faktisk ingen møbler på den, kun potter med planter, for det gik han meget op i. Vi hilste også på hans kone og ene datter. De var søde og pæne, og der var nogle flotte billeder af dem på væggen. Konen kunne kun snakke spansk, og datteren kunne kun snakke lidt engelsk. De havde også en datter, som gik på universitetet.
Skorpionen som stak den unge spanier.. (blå bukser) De to unge rygsækturister Søster Agnethe i midten, Jytte og jeg.
Vi var tilbage på hotellet ca. kl. 18. Turen kostede 200 dollars, som han fik i kontanter, for taxaer tager ikke imod visakort herovre. Vi syntes, vi havde haft en pragtfuld tur i dag. Det var en stor kontrast til det liv, der er på vores store all inclusive hotel, som selvfølgelig også er dejligt.
Efter aftensmaden fik vi en drink, jeg en caipirinha, Bjørn en banana mama og Agnethe en Bahama mama. Der var karaoke udenfor, men det var nu ikke alle, der sang lige godt. Vi gik hjem ved halv 11 tiden.
Onsdag 3. februar - Frække næsebjørne m.m.
Vi stod først op kvart over 7 i dag. Der var en dejlig luftig vind.
Da vi havde spist morgenmad, gik vi ned til stranden og gik en tur. Der var høje bølger i dag. Efter gåturen var vi ude at bade et sted, hvor der var roligt vand og ingen sten, for der kunne godt være lidt sten nogen steder. Det var dejligt lunt, ca. 26 grader. Derefter gik vi op og lagde os ved poolen.
Indtil nu har vi heldigvis ikke haft maveproblemer, men der er også en god hygiejne her på hotellet. Når vi går ind for at spise, står der en med en desinficerende gel, og mange af tjenerne går med håret.
På et tidspunkt, da vi lå ved poolen om eftermiddagen, kom der en tjener rundt med frugtstykker på et spyd. Det var service. Generelt er meksikanerne meget flinke og rare, i hvert fald dem vi har mødt. ,
Vi gik op for at få en kop kaffe i snackbaren hen på eftermiddagen. Da vi kom tilbage, fik vi at vide af nogle russere, som lå i nærheden af vores liggestole, at nogle af næsebjørnene var ved at tage vores tasker og slæbe dem ind i buskadset, så de hang dem op under parasollen. Det var pænt af dem. Det kunne have været svært at finde taskerne igen. De er lidt frække, næsebjørnene.
Jeg kunne mærke, jeg var ved at blive lidt forkølet, men håbede, det ikke blev værre.
Torsdag, fredag, lørdag og søndag 4.-7. februar - Afslapning
De sidste 4 dage var vi ikke på udflugter, for vi havde set det, vi ønskede, så når vi havde gået tur, slappede vi af om eftermiddagen. Min forkølelse gik heldigvis over i løbet af et par dage.
Der var lidt køligere de sidste 3 dage, men vejrudsigten viste også "kun" 25 grader de følgende dage. Det var dog ok for os, for vi har haft mange rigtigt varme dage med lune aftener, så det gjorde os ikke noget. Det var nemmere at holde til at gå ture med de her temperaturer.
Vi har set vejrudsigten for Danmark, og der har vist slet ikke været frost og sne, mens vi har været væk, og temperaturen skulle blive ca. 6 grader, når vi kommer hjem.
Mandag 8. februar - Hjemrejse
Da vi var færdige med at pakke ved halv 10 tiden, gik vi op for at checke ud, hvorefter vi sad og ventede i lobbyen og checkede internet samt fik en kop kaffe. Vihavde taget lange bukser på, for det var nemmere, og der var heller ikke specielt varmt.
Vi blev hentet lidt før 11. Vi skulle også hente nogle gæster på 3 andre hoteller. Vi troede, vi var i rigtig god tid, men der var sket et trafikuheld på motorvejen, hvor en lastbil med anhænger holdt på tværs af motorvejen, og en personbil var vist fastklemt under den. Heldigvis kom vi kun til at holde stille omkring 20 minutter, så der var masser af tid til at checke ind. De sørger altid for at have ekstra tid, fordi der jævnligt sker trafikuheld.
Vi fik købt lidt slik i lufthavnen til pigerne for de pesos, vi havde tilbage. Vi kunne dog også have brugt dollars. Hjemme i haven mødte os smukke forårsbebudere som bl.a. erantis!
Vi skulle flyve kl. 4, og flyet var heldigvis præcist. Vi kunne se i receptionen på hotellet, at et TUI fly til Manchester var 21 timer forsinket. Det ville ikke være sjovt at være så meget forsinket, men de fik jo selvfølgelig en ekstra overnatning på hotellet, regner vi med.
Mandag 9. februar - Ankomst til Danmark
Vi landede i København kvart over 8 om morgenen. Det tog knap 10 timer på grund af medvind, så det var godt 1 time kortere end derover. Vi var noget trætte, men sov dog lidt i flyet om natten. Vi kom til at vente i København godt 3 timer, for vores fly til Aalborg gik først 12.15.
Vi fandt hurtigt bilen i Aalborg lufthavn og var hjemme godt halv 2. Der var masser af erantis og vintergækker. De var slet ikke sprunget ud, da vi tog afsted 16 dage tidligere, men der har også været ret mildt, mens vi var væk.
Agnethe kørte med det samme, for hun skulle ned at hente sin hund m.m. Vi var alle 3 enige om, at det havde været en rigtig god tur, med både afslapning og spændende oplevelser.
Aalborg
Tilbage til
|
