Tilbage til                                                                                                                                                     Tilbage til

                                                                                                                                         KLIK på for at gøre kortet stort

Rejsebeskrivelse fra La Palma 27.10-10.11.2016

Vi havde i flere år ønsket at komme til La Palma, den nordvestligste og femtestørste kanariske ø, som vi vidste var meget grøn. Men det var først i år, at man kunne flyve direkte til øen fra Danmark, både fra Billund og København, med Bravo Tours. Derfor valgte vi dette rejsemål, og turen opfyldte til fulde vores forventninger.

Torsdag 27. oktober - Afrejse

Vi stod op allerede kl. halv 2, for vi ville køre ca. halv 3 for at være sikre på at være i Billund ved 5 tiden. Turen tog 2 1/4 time. Heldigvis var vejret ok, en smule regn, men ellers lunt.

Efter 5 timers flyvning fra Billund med Primera Air ankom vi til La Palma, "la isla bonita", som de kalder den - den smukke ø. Det var den allerførste flyvning, Bravo Tours havde hertil.

Fakta om La Palma:

Øen er på 700 kvadratkilometer og på størrelse med Bornholm og Samsø tilsammen.

Den er 45 km lang fra nord til syd og 28 km bred.

Der er ca. 87.000 indbyggere, heraf 18.000 i hovedstaden Santa Cruz og 21.000 i den største by Los Llanos de Aridane.

Før spanierne kom, var øen beboet af Benahoaritterne, eller guancherne, en urbefolkning på ca. 4.000 mennesker. 

Øen har verdens største vulkankrater,  Caldera de Taburiente, som blev nationalpark i 1954. Det har en omkreds på 28 km, en diameter på 9 km og en dybde på 900 m.

Det højeste bjerg, Roque de los Muchachos, er 2423 m højt

Der er et utal af markerede vandrestier på La Palma, over 1000 km i alt

Lufthavnen i Santa Cruz på La Palma er en ret lille lufthavn. Vores fly var det eneste på landingsbanen, og der var fuldstændigt tomt inde i ankomsthallen. Det var en mærkelig fornemmelse, men La Palma er slet ikke et overrendt turistmål, sikkert fordi der ikke er helt så solsikkert som på nogle af de andre kanariske øer, og der er heller ikke så mange strande. De strande, der er, har sort lavasand. Desuden har La Palma heller ikke satset så meget på turisme, fordi man også har andre indtægtskilder, bl.a. eksport af bananer og tobaksproduktion. Der var nemlig en del mennesker, som emigrerede til bl.a. Cuba og Argentina efter 1. verdenskrig. De kom senere tilbage og satte deres præg på øen, f.eks. ved at begynde at lave cigarer og Rom, og nogle af deres huse fik karibiske pangfarver, så de er meget farvestrålende.

Der var ca. 25 grader, da vi ankom, så det var en dejlig behagelig temperatur.

Det tog kun et kvarter at køre til vores hotel Centro Cancajos.. Vi fik en dejlig 2-værelses lejlighed på 4. etage med udsigt over havet. Der var sol fra ca. halv 9 til godt 2 om eftermiddagen. Den første dag kom der dog lidt vind, så det var lidt køligt at sidde på balkonen, når der ikke var sol. Men de efterfølgende mange dage var der vindstille, så vi kunne nyde balkonen i fulde drag.

Før turisterne kom til øen, var Los Cancajos centrum for fiskeri på La Palmas østkyst. Midt i 1970'erne kom de første turister til Santa Cruz og Los Cancajos. Der blev bygget en del hoteller i Los Cancajos, og turisterne var meget velkomne som en ekstra indtægt.

Vi tog lidt at spise og en kop kaffe og pakkede en del ud, inden vi gik en tur langs vandet omkring kl. 2. Der var en rigtig dejlig strandpromenade og nogle flotte udsigter til den sorte lavastrand. Det er et kuperet område, så der er gode muligheder for at få en god kondi... Da vi gik tilbage, var Bjørn ude at bade. Han mente, at vandet var omkring 20 grader.  

Kl. 4 skulle vi til velkomstmøde med guiderne fra Bravo Tours på Hotel H10 Taburiente, som ligger tæt ved vores hotel. Det er et stort og flot hotel.

Vi fik et glas Sangria og fik en del oplysninger om øen. Desuden kunne vi melde os til deres udflugter, så vi meldte os til den udflugt, de havde op i bjergene om lørdagen.

Derefter gik vi lige hen og kiggede på hotellets flotte svømmepøl. Vores svømmepøl er ikke så stor, men ok. 

 På hjemvejen gik vi ind i et lille supermarked, en Spar Købmand. Den findes åbenbart også hernede. Vi fik købt de ting, vi havde brug for til de følgende dage.

Vi gik ud at spise omkring halv 7. Da var der stadigvæk lyst. Det blev først mørkt omkring kl. 8. Vi fandt et hyggeligt sted i nærheden af vores hotel, med udsigt over havet. Vi fik en fiskefilet med løg, og som tilbehør var der kanariske kartofler med mojo sauce og en pæn portion salat. Først fik vi dog et lækkert hvidløgsbrød. Vi fik en flaske rødvin dertil. Den samlede pris var 36 euro, så det var ikke specielt dyrt. Vi kunne se, at priserne var lidt lavere end på de andre kanariske øer.

Det havde regnet lidt, da vi gik hjem ca. halv 9, men der var stadigvæk lunt. Man behøver ikke at have strømper og lange bukser på, så det er dejligt. Vi gik i seng kl. 9, for vi var lidt trætte efter den lange dag.

Fredag 28. oktober - Santa Cruz

Der var stadigvæk mørkt, da vi stod op kl. halv 8, men begyndte at blive lidt lyst omkring kl. 8. Solen stod op over bjerget Teide på Tenerife ca. halv 9, så det var et flot syn at se fra vores lejlighed. I klart vejr kan man se både til Tenerife og La Gomera.

     Udsigten fra vores altan. Morgensolen stiger stille op over naboøen

     Tenerife 135 km i det fjerne!

Efter morgenmaden gik vi en tur ind til hovedstaden Santa Cruz, som ligger ca. 5 km fra vores hotel. Vejret var fint, godt 20 grader lidt over 9. Man kunne gå på fortov hele vejen, når man gik igennem industriområdet og forbi en nedlagt kaserne. Efter et par kilometers vandring endte vi nede på Strandpromenaden, som gik forbi havnen og ind til byen. Byen var engang Spaniens tredievigtigste havneby. Eksporten dengang af sukkerrør og skibstømmer er nu erstattet af tomater og bananer, for La Palma har rigtigt mange bananplantager og tomater.

Santa Cruz er en historisk perle med en indre by, der er næsten uberørt, siden spanierne byggede den i 1493 som en vigtig mellemstation på vejen til rigdommene i Sydamerika. Det var spanieren Alonso Fernandez de Lugo, som kom med en spansk flåde for at erobre de kanariske øer, hvorefter man byggede byen.

Der er små, fine pladser med flotte træbalkoner, især nede på vejen ved havnen, Avenida Maritima. Vi har aldrig set så flotte balkoner før.

Santa Cruz er en meget hyggelig og overskuelig by, for der bor kun 18.000 mennesker der, og der er ingen trængsel, for der kommer ikke specielt mange turister der - kun når der kommer krydstogtskibe. Der er heller ingen gøgl og påtrængende sælgere, så det er dejligt.

    Stranden ved Los Cancajos                                     Smalle gader i Santa Cruz                                         De flotte balkoner

    Kopi af Columbus' skib "Santa Maria"                                                                                                    Hibiscusblomsten vokser frodigt      

For enden af gågaden kom vi til en plads, som hedder Plaza de Alameda, hvor der ligger en kopi af Columbus' skib "Santa Maria". Den er i fuld størrelse. Inden i skibet er der et søfartsmuseum.

Vi gik lidt videre op til en borg, Castillo de La Virgen, som ligger ud for søpromenaden. Der var en flot udsigt ned over byen deroppefra, og der var gamle kanoner.

Vi var efterhånden ved at trænge til at hvile benene lidt, så vi fandt en lille cafe i gågaden, hvor vi fik en cappuccino til kun 2 euro. Det var billigt.

Vi købte et godt brød inde ved en bager, inden vi gik hele vejen hjem igen. Det tog godt en time at gå hjem. Da var vi også lidt trætte i benene, så da vi havde spist lidt frokost, lagde vi os ved poolen et par timer. Vi var også ude at bade i poolen, men vandet var lidt køligere end i havet, måske 18-19 grader, men det var ok, når man havde været i det lidt tid.

Om aftenen spiste vi på en restaurant på hovedgaden, El Rincón. Vi sad udenfor, for der var fint vejr. Vi fik en entrecote med pommes frites og grønsager. Det smagte godt.

Lørdag 29. oktober - Udflugt til Roque de Los Muchachos

Vi stod op halv 8, for vi skulle på en heldagstur med Bravo Tours. Den hed La Palmas højdedrag, hvor vi bl.a. skulle til La Palmas højeste bjerg, Roque de Los Muchachos.

Vi blev hentet kl. 8.50, og med på turen var 2 rejseledere fra Bravo Tours, Rasmus og Charlotte, samt en lokal guide, som var fra Belgien, men havde boet på La Palma i 14 år, så han talte flydende spansk. Det var den allerførste udflugt, guiderne havde med gæster, for vores tur var jo den allerførste til La Palma. De klarede det rigtigt flot begge 2, og Rasmus, som fortalte i bussen, havde meget viden om øen.

Vi startede med at køre op til et udkigspunkt, hvor vi kunne se ned over Santa Cruz. Det var flot, for der var helt klart i dag, slet ingen skyer. 

    Mange af husene var malet i skrappe farver                                                                                                      Avocado

Vi mødte ikke ret mange biler på turen, især ikke i starten. Man kan godt se, at turisterne ikke rigtigt har fundet vej til øen endnu. I 2014 kom der i alt 78.000 turister, så det er ikke ret mange i forhold til nogle af de andre kanariske øer. Lokalguiden håbede, at man ikke ville åbne op for alt for mange turister, og at det især blev økoturisme. Men han vidste ikke, hvad der ville ske de næste år. Det var et politisk spørgsmål.

Fra udkigspunktet kunne vi se over til både Teide og La Gomera. Teide ligger 135 km fra La Palma.

Mange af husene var malet i skrappe farver. Rasmus havde spurgt nogle, hvorfor de gjorde det, for på mange af de andre kanariske øer er husene tit hvide. Folk sagde, at det var simpelthen blevet mode. En husejer havde vist malet sit hus gult, og så fulgte mange andre efter med at male deres huse i skrappe farver. Så måske er de ikke kun inspireret fra Caribien....

    Europæiske landes stjerneteleskoper                                                              

Der var meget frodigt i starten, med bl.a. mange mango-træer, men senere ændrede landskabet sig, da vi kom op i højderne. Der var der rigtigt mange pinje- og fyrretræer. Nogle af dem havde sorte stammer. Det var fordi, de var blevet skadet ved skovbrande, men fyrretræer kan godt klare disse brande og går ikke ud. Der havde været en stor skovbrand på det sydlige La Palma i sensommeren, som havde ødelagt mange træer. Vejen heroppe var meget snoet, og et enkelt sted måtte bussen bakke for at kunne køre videre. Heldigvis havde vi en meget erfaren chauffør, Hannibal. Han kendte strækningen meget godt og også hvert et sving, så det var meget betryggende i det kuperede terræn.

Da vi kom op i 800 m højde, var der ikke flere huse, for der var for koldt at bo der. Der var bistader et par steder. Man kan lave en meget god honning heroppe.

Da vi kom endnu højere op og nærmede os toppen, var der faktisk ingen bevoksning længere, kun meget lave vækster. Det var et meget særpræget landskab, for heroppe, ikke langt fra Roque de los Muchachos, som er 2423 m højt, ligger en stor samling af verdens største og bedste teleskoper. Det nordiske teleskop NOT på 2,5 meter i diameter styres af danske Peter Brandt, der har været på La Palma i 37 år - Det blev indviet i 1985 af Dronning Margrethe. Det var meget imponerende. Det er et godt sted at studere stjerner, fordi der ikke er ret meget lys til at forstyrre på grund af øens isolerede position. Man bruger også gule lys i byerne, så der ikke bliver for skarpt lys, som kan forstyrre stjernetydningen.

Der er 4 helikopter-landingspladser ved teleskoperne. Det skyldes, at 4 forskellige kongefamilier skulle være med til at indvie teleskoperne, og de skulle have hver deres landingsplads, for det var for langt for dem at køre i bus. Det endte dog med, at de alligevel måtte køre derop, for der var tåge på dagen, så helikopterne ikke kunne flyve.

Vi kørte næsten helt op på toppen af bjerget, hvor der var en parkeringsplads og en lille information, men ingen toiletter. De var dog ved at bygge et besøgscenter nede ved teleskoperne. Det bliver måske færdigt om 2-3 år, så indtil videre må turisterne bruge naturen....

Vi gik op på toppen af Roque de Los Muchachos, hvorfra man kunne se over til verdens største vulkankrater, Caldera de Taburiente, som blev nationalpark i 1954 og er udnævnt til biosfærereservat af UNESCO. Det har en omkreds på 28 km, en diameter på 9 km og en dybde på 800 m. Der var heldigvis fuldstændigt klart vejr, så vi kunne også se over til både Tenerife, La Gomera og El Hierro. Rasmus sagde, at den første gang, han var der, kunne man kun se 3 m frem på grund af tåge, så vi var meget heldige.

    Udsigten fra Roque de los Muchachos ud  til verdens største                        Mirador del Times mageløse udsigt mod bananplantagerne mod sydvest

    vulkankrater Caldera de Taburiente                                                                La Palma

Efter besøget ved bjerget kørte vi ned på den anden side, vestkysten, og der var mange vinmarker på de stejle skråninger. Vinstokkene havde gule efterårsfarver. Det var et flot syn.

Lidt over 1 kom vi til den restaurant, hvor vi skulle spise frokost. Den hed El Piñar og lå i nærheden af byen Puntagorda. Vi fik typisk kanarisk mad, først en suppe med brød, derefter 3 forskellige slags kød med kanariske kartofler og mojo sauce. Til dessert fik vi en lille kage. Der var også vin og øl til maden. Det var fint.

Derefter kørte vi videre til Mercadillo de Puntagorda, der er et lokalt marked, som de har hver lørdag. De lokale i området kommer og sælger deres egne produkter. Nogle af de ting, de er kendt for i det område, er honning, gedeost og mandelsmåkager. Desuden dyrker de kæmpestore tomater og løg. Vi købte lidt grønsager og oliven, som vi ville bruge til vores mad om aftenen.

Uden for markedsområdet var der et udflugtssted inde mellem de store pinjetræer. Der var en masse borde og bænke og 8-10 grillsteder, hvor folk kunne komme og hygge sig og grille deres medbragte kød.

Da vi kørte videre, så vi en klippe, som lignede et næsehornshoved. Det så meget sjovt ud. Derefter kom vi til et rigtigt flot udkigspunkt, Mirador del Time. Der var en cafe med udsigt ned over den største by på La Palma, Los Llanos de Aridane. Vi fik en kop kaffe og et glas friskpresset juice. Cafeen var også kendt for deres specielle øl.

Vi kunne bl.a. se en masse bananplantager dernede, nogle med plastic over for at give læ. Ca. 60% af befolkningen dyrker landbrug, og af disse dyrker 50% bananer, og der dyrkes også mange avocadoer. Man høster bananer 2 gange om året. 1 bananpalme giver 75 kg bananer om året. Der skal bruges 500 l vand til 1 kg bananer, så det er meget. Derfor har de lagt ledninger oppe fra bjergene, som fører ned til nogle store vandreservoirer nede i lavlandet. Vandet derfra bruges så bl.a. til vanding af bananpalmer. De kanariske bananer er noget mindre end bananerne fra troperne og mere søde, så de smager rigtigt godt.

Vi kørte igennem Los Llanos de Ariane, som har mange huse med pangfarver. Det er øens hovedby og er i vækst og er meget populær hos lokalbefolkningen. Den spiller en stor rolle i øens landbrug og turisme. Den har både en historisk bydel og en meget nyere bydel med masser af store butikker m.m.

    Familieture i det grønne                                            Grilmuligheder!                                                      Lokalt marked i Mercadillo de                                                                                                                                                                         Puntagorda

Lidt uden for byen skulle vi køre igennem en lang tunnel på 2056 m. Lokalbefolkningen er meget glade for at have fået nogle tunneller, så de sparer den lange vej over bjerget. Der er 2 spor i den tunnel, men den er ensrettet, så de bilister, der skal den anden vej, skal stadigvæk køre et stykke op i bjergene for at komme over på til Los Llanos. Men hvis der er mudderskred, åbner man det ene spor for modkørende.

Da vi kom igennem tunnellen, forandrede vejret sig fuldstændigt. På vestsiden var der solskin, men på østsiden var der tåge og skyer. Sådan er det tit. Men da vi kom længere ned ad bjerget, holdt tågen op. 

Vi kom forbi den gamle lufthavn, som blev brugt, inden der begyndte at komme store fly til øen. Desuden var der tit skyer der, så der var problemer med at lande. Derefter byggede man en helt ny lufthavn syd for byen. Den blev bygget i 1965 og udvidet i 1986 for at kunne modtage større fly. Det er dog stadigvæk lidt vanskeligt at lande nogle af de større fly, fordi landingsbanen er lidt kort.

Vi kom også forbi den nedlagte kaserne, som vi gik forbi den dag, vi gik ned til Santa Cruz. Det er et stort område, som de ikke har bestemt, hvad skal bruges til. Det kunne evt. laves om til hotel eller lejligheder.

Vi var hjemme ca. halv 6 efter en rigtig dejlig dag. 

Vi købte noget brød, fisk og en flaske rødvin hos Spar, som vi nød på vores balkon om aftenen, for der var vindstille og lunt. Det var hyggeligt.

Søndag 30. oktober

Vi skulle stille vores ur en time tilbage ligesom i Danmark.

Det betød, at da vi spiste morgenmad omkring kl. 8, kunne vi sidde ude på balkonen, for da var solen stået op, så der var dejligt lunt.

Efter morgenmaden gik vi en tur ad en flot promenade nede ved vandet ud mod lufthavnen, og da den ikke gik længere, gik vi op på vejen tilbage igen. Det gik noget op og ned, men heldigvis er vores kondi nogenlunde, så det var ikke noget problem. Det var dog varmere i dag end de første par dage, ca. 26 grader og vindstille, så vi svedte lidt.

Bagefter gik vi ned til stranden et par timer og var ude at bade.

Da vi sad på balkonen sidst på eftermiddagen, kunne vi se, at der var en kattefamilie på den anden side af parkeringspladsen. Det var en mor med 2-3 killinger. De havde et overdække og var inde i træerne. Vi læste, at øens beboere er glade for katte og laver foderpladser for herreløse katte. Vi lagde noget brød ind til dem, så vi var spændte på, om de ville spise det, eller om de måske fik mad nok.

Ellers er der ikke særligt mange dyr på øen, overhovedet ingen farlige dyr, ikke engang ræve. Der er mange firben, og dem så vi en del af, da vi gik tur i formiddag. Der er også en del forskellige fugle, bl.a. falke og krager.

Vi gik ned og spiste på den samme restaurant, som vi spiste på den første aften. Vi fik fisk igen, denne gang søtunge med kanariske kartofler og mojo sauce. Det smagte godt. Denne gang fik vi en farveldrink, en Amaretto til Bjørn og en bananlikør til mig.

Vi var hjemme ca. halv 9. Der var lunt nok til at sidde på balkonen.                                                                                                                                Husene i byen udnytter enhver plet til haver/grøntsager

Mandag 31. oktober - Udflugt "Det uberørte La Palma"

Vi stod op til fint solskinsvejr. Det var dejligt, for vi skulle også på tur i dag med Bravo Tours. Det var en halvdagstur, som hed "Det uberørte La Palma". Den tog dog næsten det meste af dagen, for vi var først hjemme kl. 3.

Vi startede kl. 9. Denne gang var bussen slet ikke fyldt op, vi var nok ca. 25 med på turen. Det var også første gang, guiderne havde denne tur, ligesom den i lørdags, men de klarede det fint. Det var igen Rasmus og Charlotte, som var med, og desuden havde vi en lokalguide med, som var svensker, men havde boet på øen siden 1976, fordi hans far var astronom og fik arbejde på det svenske observatorium på La Palma.

    Grøntsagshandler i Mercadillo de Puntagorda    Brændte fyrretræstammer!                                          Skovene er mærket af skovbranden i august

Vi startede med at køre ad vejen mod El Paso. Det var et frugtbart område. Vi så bl.a. mange kastanjetræer.

Efter et stykke tid kom vi til nationalparken, hvor der var et flot info-center med beskrivelse af vulkankrateret Caldera de Taburiente, som vi skulle gå en tur i. I forgårs så vi den kun fra oven. Nationalparken dækker et område på 4.690 hektar.

Vi kørte videre til et flot udkigspunkt, La Cumbrecita. Man skulle reservere parkering på forhånd - på nettet, for der var kun plads til 16 biler på parkeringspladsen deroppe. Alternativt måtte folk tage en taxa derop fra info-centret. På vejen derop kørte vi igennem en skov med ene pinjetræer.

Guiderne tog os med på en gåtur i den øvre ende af krateret, hvor der også var masser af pinjetræer. De har den fordel, at de kan overleve skovbrande. Selv om stammen bliver sort, dør træet ikke. De kan blive op til 47 m høje. Vi kom hen til et udkigspunkt, hvor vi kunne se helt ned i bunden af krateret. Det hed Lomo de Las Chozas.

Vi fik at vide, at der var skovhornsugler i krateret, men vi så ikke nogen, for det er et natdyr.

Efter gåturen kørte vi videre til El Paso, som er en lidt større by med ca. 8.000 indbyggere. Der kommer mange vandrere her om vinteren, fordi det er et godt område at vandre i. 

De har også silkeproduktion i byen.

Området omkring El Paso er det mest frodige område til landbrug, også fordi det er fladt og har frugtbar jord. Man dyrker mange bananer og avocadoer der. En del af produkterne transporteres til Santa Cruz for at blive eksporteret fra havnen der. Der er ingen havn på vestkysten på grund af dårligere vindforhold.

Der er også lidt eukalyptustræer.

Da vi kom uden for El Paso, kunne vi se mange afsvedne områder. Det skyldes, at der var en stor skovbrand i starten af august måned. Den startede med, at en tysk turist ville brænde noget toiletpapir af, men det endte helt galt ... Det endte med, at 7% af La Palma brød i brand, og man måtte evakuere 2.500 mennesker fra området, og en brandmand døde. Branden varede 6 dage. Rasmus mente dog, at skoven ville være reetableret i løbet af nogle få år.

På vejen videre kom vi igennem Området Fuencaliente, hvor vi kunne se det store hotel kompleks La Palma Princess, som er et all inclusive hotel, hvor Bravo Tours også har mange gæster. 

                                                                                              Bodegas Teneguia                                                   Udsigt fra vulkanen San Antonio.

                                                                                                                                                                                       Vulkanen Teneguia i det fjerne.

Lige efter lå byen Los Canarios, hvor der lå en kendt vingård, Bodegas Teneguia. Der producerede man vine, som blev lavet af de lokale druer, bl. a. Malvasia. Vi fik vist produktionen af vinene, men høsten var forbi, så der var ikke meget liv inde på fabrikken. Vi så nogle sjove vogne ude på gårdspladsen, som blev brugt til den festival, de holdt, når vinhøsten var slut. Der var flere byer, som var med til at afholde denne festival.

Efter rundvisningen smagte vi på 2 forskellige hvidvine, en tør vin og den søde Malvasia vin. Vi købte en flaske rødvin der.

Efter besøget på vingården kørte vi hen til vulkanen San Antonio. Der var et besøgscenter og et cafeteria. Vi gik hen til kanten af krateret, hvor der var en flot udsigt. Derfra kunne man også se over til en anden vulkan, Teneguia. Den havde været i udbrud i 1971.

Der er i alt 300 vulkaner på La La Palma. 

I dette område var der ret tørt og bart, i stor modsætning til mange af de andre områder af La Palma.

Derefter kørte vi direkte tilbage til Los Cancajos og var hjemme kl. 3 efter en rigtig god og spændende tur med mange forskellige indtryk.

Vi tog lidt at spise på balkonen, da vi kom hjem. Der var dejligt lunt, så der sad vi i lang tid.

Tirsdag 1. november - Vandretur

Der var også fint vejr i dag, da vi stod op. Vi drak morgenkaffe på balkonen, mens vi så solen stå op ude over havet. Det var dejligt at være væk fra kulden i Danmark, som vist var begyndt at indfinde sig.

Der var helligdag i dag på grund af Allehelgensdag, så de fleste forretninger havde lukket. De fejrede det dog ikke på samme måde som i Danmark, hvor børnene går rundt og beder om slik. Her er der lidt fest for børnene, men ikke noget særligt.

Efter morgenmaden gik vi en tur. Vi havde besluttet, at vi ville gå en af de ruter, som var markeret, La Montaña de Breña, som var 4,7 km. I starten gik den meget opad, også i noget grus med små sten, så det var lidt hårdt. Men der var nogle flotte udsigter undervejs. Da vi kom op på en vej længere oppe, kom vi til en slags botanisk have. Der gik vi ind og kiggede, for der var anlagt et lille vandfald, og der var mange forskellige blomster og træer, også appelsintræer. Der var flot.

    Granatæble

Da vi gik videre, kom vi til byen San José, som var en lidt større by med både politistation og kirke. Der besluttede vi os for at gå nedad igen i stedet for at følge ruten. Vi kom til at gå ad en sti, hvor der ikke kunne køre biler, så vi så mange flotte private haver på vejen ned. Der dyrkede de mange forskellige ting, bananer, avocadoer, appelsiner og diverse slags grønsager. I mange af haverne var der også flotte blomster. De vokser jo hele året på grund af det lune klima. Stien ned var meget stejl, så vi skulle passe på.

I dag har der nok været omkring 26 grader ligesom de fleste andre dage. 

Til sidst endte vi nede ved stranden, hvor Bjørn var ude at bade, inden vi gik hjem på hotellet. Han syntes, det var dejligt, nok omkring 22 grader.

Om aftenen spiste vi på en kinesisk restaurant, hvor vi sad ude i det gode vejr med bare arme. Det var dejligt. Maden var ok, men dog ikke noget særligt.

Onsdag 2. november - Santa Cruz

Vejret var også fint i dag, da vi stod op, så vi kunne spise morgenmad på balkonen.

Kl. 9 gik vi ned til Santa Cruz, for vi ville gerne se nogle af de ting, vi ikke nåede at se i fredags. Vi gik først ned langs havnen og kunne se den strand, de er ved at anlægge, så det bliver nemt for folk i Santa Cruz at komme til stranden og sikkert også for at tiltrække flere turister. Den bliver måske færdig i starten af næste år, selvom vi syntes, der manglede en del endnu.

Bagefter gik vi hen til borgen Castillo de Catalina, som ligger ud for Strandpromenaden Avenida Maritima. Den blev bygget i 1500-tallet for at beskytte byen mod sørøvere.

Senere gik vi op i gågaden, hvor vi først gik hen til katedralen, Iglesia del Salvador. Vi gik også ind og kiggede. Den var flot, i ren spansk kolonistil med kassetteloft i mudejar stil, som er en blanding af gotisk og maurisk stil.

Vi var også henne på det lokale marked, Plaza del Mercado, som er et indendørs marked med mange forskellige grønsager og frugt. Vi købte nogle tomater og bønner. De havde også fisk og kød, så vi købte 2 store skiver laks, som skulle bruges til vores aftensmad.

Det var ret varmt at gå rundt, så til sidst satte vi også en cafe i skyggen i gågaden, hvor vi fik en kop kaffe. Det var dejligt at slappe lidt af.

    Katedralen Iglesia del Salvador.                                                                                                                        Kassetteloft i mudejar stil. Gotisk/maurisk     

                                                                                                                                                                               stil.

Efter frokost gik vi ned til stranden. Der var dejligt, selvom der var kommet lidt skyer. Vi var begge 2 ude at bade. Vandet var dejligt, nok omkring 22 grader. Luften var omkring 26 grader.

Da vi havde spist aftensmad, sad vi på balkonen med et glas rødvin. Der hørte vi på nogen, som sang og spillede på ukulele og tromme på en balkon ved cafeteriet lige ved siden af vores hotel. De har siddet og spillet og sunget næsten hver aften. Det lød helt godt. Heldigvis holdt de op, inden vi gik i seng. De sad faktisk hver aften og spillede - dog faktisk de samme melodier hver aften ...

Vi havde en rigtig god udsigt fra vores balkon, så vi kunne også se de mennesker, næsten kun kvinder, som kom 2 gange om dagen for at give de 4 katte mad, som holdt til på den anden side af vejen. Det var dejligt at se. Vi så også en kasse med kattemad stå nede på stranden, så der er en del kattevenner her på øen.

Torsdag 3. november - Puerto Naos

Der var mere overskyet i dag, og det var der hele dagen.

Vi havde besluttet, at vi ville en tur med lokalbusser over på vestkysten til Puerto Naos, så vi tog først bussen ind til Santa Cruz fra stoppestedet lige ved vores hotel. Den kom ca. kvart over 8. Det tog kun 10 minutter at køre ind til Santa Cruz og kostede 1,37 euro pr. person, så det var billigt. Vi skulle videre med en bus til Los Llanos, den største by på La Palma. Den kørte dog lige for næsen af os, så vi måtte vente en halv time mere, men det var ok. 

Det tog en time og et kvarter at køre til Los Llanos, for bussen skulle jo stoppe mange steder. Da vi kom til Los Llanos, skulle vi skifte til en ny bus, som heldigvis kørte kort tid efter. Det tog godt et kvarter at køre til Puerto Naos. Det var et helt anderledes landskab her end nede ved Los Cancajos, for nede i nærheden af Puerto Naos var der faktisk kun bananplantager over det hele, på begge sider af byen, og op ad skråningen var der bart og tørt.

Det var en lille hyggelig by med en meget bred strandpromenade og en ret bred strand, hvor de også havde plantet kokospalmer. Der var dog lidt flere bølger end ved "vores" strand. Der lå et meget stort og flot hotel henne for enden af promenaden, Sol La Palma. Det har Bravo Tours også, og vi havde tænkt på at bo der, men var faktisk glade for, vi havde valgt Los Cancajos, for vi syntes, der var flere muligheder for at gå ture.

    Ventesalen med lokale i Los Llanos.                     Udsigten fra Hotel Sol La Palma i Puerto Naos

Der er dog også lidt muligheder for gåture ved Puerto Naos. Blandt andet gik vi ud til en lille lokal fiskerby, som hedder La Bombilla. Den ligger nede mellem en masse bananplantager. Den så lidt fattig ud, i hvert fald nogle af husene. Den mindede faktisk lidt om Fjordbyen i Aalborg. Der kom en del turister derned for at kigge, så der var blevet lavet et par cafeer, og der var priserne faktisk lige så høje som inde i byen, kunne vi se.

    Den lille fiskerby, La Bombilla.  

Da vi kom tilbage til Puerto Naos, kom der lidt regn, så vi satte os på en cafe, godt nok udendørs, for der var parasol over, så det var fint. Der var varmt nok, ca. 20 grader. Vi fik en kop kaffe og et godt stykke kage. Det var hyggeligt at sidde og kigge på folk, som gik forbi på Strandpromenaden. Det klarede også lidt op efter et stykke tid.

Vi tog bussen tilbage til Los Llanos kl. 2, for det begyndte at blive mere gråvejr igen, og mens vi kørte, kom der lidt regn. På vejen over bjergene regnede det også lidt, men da vi kom ned i nærheden af Santa Cruz, var der tørvejr. Det så ikke ud til at have regnet ret meget der. Vi stod af lidt før Santa Cruz og gik det sidste stykke hjem. Det tog kun omkring 20 minutter.

Vi købte noget mad til om aftenen, for vi besluttede at spise hjemme i lejligheden igen i aften. Vi syntes, det var rart nok at slappe lidt af ovenpå den lidt lange dag.

Vi kunne se, at der var kommet en del nye danskere i dag. Nogle af dem, vi rejste sammen med herned, tog hjem i dag, men vi var glade for, det ikke var os, der allerede skulle hjem, for vejret i Danmark lyder ikke til at være særligt godt. Der har været nattefrost, og de har meldt om sne

Fredag 4. november - Bilrally m.m.

Da vi stod op ved halv 8 tiden, var der fint vejr, så vi sad ude på balkonen og drak vores morgenkaffe, indtil det næsten blev for varmt omkring halv 9.

Vi gik tur om formiddagen, og da vi endte nede ved stranden, var Bjørn ude at bade, for der var fint vejr. Bagefter gik vi hen til et andet af Bravo Tours hoteller,  Hacienda Jorge, for vi havde fået at vide, at det lå inde i en flot botanisk have. Det gjorde det også. Der var rigtigt flot med masser af træer og blomster, og deres restaurant og cafeområde samt svømmepølen lå rigtigt flot.

Lige over for vores hotel var de i gang med at gøre klar til et rally om lørdagen med masser af  racerbiler, så der var en del larm fra bilerne, som skulle øve ruten. Der var også stillet en masse telte og pavilloner op. De var dog åbenbart ikke tøjret ordentligt, for lige pludselig fløj en af dem ud på vejen ud over nogle biler, så de har sikkert fået et par buler.

    Frodigt blomstrende bougainvillae                          Oven på husene udnyttes pladsen til potteplanter.Vandbassiner til mange bananplanter

Om aftenen spiste på en restaurant, som lå nede ved vandet. Den havde vi ikke lagt mærke til før, men det viste sig også, at den først åbnede i dag. Turistsæsonen var først lige gået i gang. Det var et hyggeligt og roligt sted, og vi sad udenfor, ikke ret langt fra vandet. Vi fik kanin med kanariske kartofler og mojo sauce, samt en flaske rødvin. Det smagte rigtigt godt.

Mens vi sad der, så vi et krydstogtskib sejle ud. Der kommer en del krydstogtskibe til Santa Cruz, men dog ikke hver dag.

Da vi gik tilbage, gik vi over for at se alle racerbilerne. Der var helt vildt mange, og stadigvæk larm. Der var mange mennesker, som gik og kiggede, og så var der selvfølgelig også alle dem, som skulle køre og vedligeholde bilerne. Det så ud som om nogle skulle overnatte på pladsen. Mange af bilerne kørte afsted ved 9-tiden. Måske de skulle køre en runde inden de stoppede for i dag. Vi håbede, at der ville blive ro inden vi skulle i seng.

Lørdag 5. november - Santa Cruz

Da vi stod op ved halv 8 tiden, var der lidt overskyet. Det klarede dog op senere på formiddagen, men omkring middagstid begyndte det at tordne i det fjerne, og omkring kl. 2 kom der en ret stor byge, og der var mange skyer oppe over bjergene.

Vi gik en tur ned i Santa Cruz, for vi synes, det er en rigtig dejlig by. I dag var der kommet et krydstogtskib, så der var mange flere mennesker i gågaden. Skibet kom fra Southhampton, fortalte en af gæsterne os. De skulle være afsted i 14 dage og startede med at sejle til Madeira og derefter næsten alle de kanariske øer og til sidst Lissabon.

    Folklore i Santa Cruz

Vi gik lidt op bagved og så et flot torv, der hed Plaza de Santo Domingo. Der var nogle meget smalle og stejle gader, hvor der næsten ingen mennesker var. Det er meget autentisk og slet ikke ødelagt af turismen.

Bagefter gik vi hen på en cafe og fik en kop cappuccino. Det var hyggeligt at sidde og slappe lidt af. Da vi gik igen, kom vi forbi rådhuset, hvor der var optræden med sang, musik og dans, og de optrædende var klædt i folkedragter. Musikken og sangen lød rigtigt godt. Vi stod og lyttede til omkring 3 numre, inden vi gik hjem.

Søndag 6. november

Da vi nød morgenkaffen på balkonen, kunne vi se, at der gik en renovationsmedarbejder og samlede affald op. Der er faktisk meget rent her, og der står skraldespande og affaldskurve mange steder. Det er dejligt, at de passer på miljøet her.

Vi gik ned i byen igen i dag og fandt et nyt sted at se. Det var oppe ved et franciskanerkloster fra 1500-tallet. Der var et museum der, men det gik vi dog ikke ind og så.

Vi fandt en cafe, som hed Habana. Man er jo inspireret af Cuba med flere ting, bl.a..cigarer og Rom, som de laver her på øen. Der fik vi en kop kaffe, Americano, som almindelig kaffe hedder.

Mandag 7. november - Nordkysten

Vi stod op allerede halv 7, for vi havde bestemt os for at tage en lokalbus op til det nordlige af øen.

Vi tog først bussen herfra ind til Santa Cruz. Den kørte kl. 7.45, og bussen videre kørte 8.15. Vi ville køre til Barlovento oppe på nordkysten. Det kostede kun 2,10 euro pr. person, selvom vi skulle køre over en time, så det var billigt. Der var fint vejr hele vejen op nordpå. Da vi kom op i nærheden af byen Sauces et godt stykke nordpå, var der en masse bananplantager. Byen er nordøens store landbrugsområde for bananer og sukkerrør. Der fortsatte med at være mange bananplantager helt til Barlovento, hvor vi stod af.

Der var i det hele taget meget grønt oppe nordpå, også fordi der kommer lidt mere regn heroppe.  Der var kommet en byge i nogle af byerne undervejs.

Da vi kom til Barlovento, gik vi først ud til et flot udkigspunkt, som hed La Tosca. Der var ca. 2 km derud, så det var ikke så galt. Vi gik langs vejen, men der var næsten ingen trafik. Der var rigtigt urskov derude, med mange laurbærtræer og enebær. Desuden var der nogle drageblodstræer.

    Barlovento. Udkigspunktet La Tosca.                    Regnskov/urskov.                                                      Laguna de Barlovento 

Bagefter gik vi tilbage til byen igen og ud til Laguna de Barlovento. Det gik opad det meste af vejen, ca. 2,5 kilometer, så det var lidt hårdt. Vi kom hen til et udkigspunkt, som vi gik op til. Det var meget kuperet og en dårlig sti, men det lykkedes at komme op på toppen. Derfra kunne vi se over på et kæmpestort vandreservoir.

Vi spiste vores madpakke oppe ved udkigspunktet og gik derefter nedad. Selve parkområdet så ud til at være lukket, og der var også blevet overskyet og lidt tåget, så vi besluttede at gå ned til byen igen. Vi kiggede lidt på byen med mange flotte blomster, bl.a. julestjerner så store som træer. Vi gik også ind i kirken, som var rigtigt flot udvendigt. Vi lagde mærke til, at de fleste huse så velholdte ud, også oppe i bjergene. Det gør de faktisk de allerfleste steder, så der er vist ikke fattigdom her på øen.

Vi tog bussen tilbage til Santa Cruz halv 2. Der var også lidt overskyet, da vi kom dertil, men lunere. Barlovento ligger jo oppe i bjergene, så der er temperaturen lidt lavere.

Der var lidt mere vind, og vi kunne se, at der var en del bølger på vandet.

Tirsdag 8. november

 

Vi stod op kl. halv 8 til lidt gråvejr og en del vind, men senere på formiddagen klarede det op.

Vi gik ind til byen igen i dag, og på hjemvejen var Bjørn ude at bade i havet. Det har han gjort næsten hver dag.

Om aftenen spiste vi igen på El Pulpo ved vandet.

Vi så nogle fotografier dernede fra gamle dage. Der var bl.a. et fra 1955, hvor der overhovedet ingen hoteller var i Los Cancajos. Det var meget sjovt.

Onsdag 9. november

Da vi stod op halv 8, tændte vi for fjernsynet for at høre, hvordan det amerikanske valg var gået. Vi fik næsten et chok, for Trump vandt, mod alle odds. Det har betydet, at de danske aktier er faldet meget, og de danske politikere har det ikke godt med det.

Da vi gik tur om formiddagen, var der gråvejr. Vi mødte vi et andet dansk par, fra Rødding. De havde været her for 24 år siden, og da var der næsten ingen hoteller her.

Vi ville også ud at spise den sidste aften, så vi gik ned på El Rincón, som vi havde spist på en enkelt gang før. Der var hyggeligt. Jeg fik kyllingebryst med salat og pommes frites, og Bjørn fik en pizza. Vi fik en øl dertil. Det smagte godt.

Torsdag 10. november - Hjemrejse (med forhindringer)

Vi stod op allerede kl. 7 og pakkede det meste, inden vi spiste morgenmad. Lidt over 8 gik vi en tur, for vi skulle først hentes 11.20, så der var god tid til at gå en tur. Vejret var blevet fint igen efter gråvejret i går. 

Vi blev hentet af Charlotte og skulle samle gæster op ved flere forskellige hoteller. Det tog kun knap en halv time at køre i lufthavnen. Check-in gik også ret hurtigt.

Det var meningen, at vi skulle flyve 12.50, men der var tekniske problemer, så vi kom først afsted ved 2-tiden.

Da vi havde fløjet ca. halvanden time, fik vi at vide, at vi var nødt til at nødlande i Faro i Portugal, for problemet var åbenbart ikke løst alligevel. Det var en fejl ved navigationsudstyret, som gjorde, at flyet ikke ville kunne lande i mørke, men godt nok ved dagslys, så det var nødt til at lande, inden det blev mørkt. Vi havde lige spist vores mad, da vi fik den besked, så det var lidt træls, men der var ingen panik. Flyet var dog for tungt til at lande, så der skulle brændes noget brændstof af oppe i luften. Det larmede en del og tog en times tid.

Da vi kom ned i lufthavnen fik vi at vide, at der heldigvis stod et ledigt fly i Billund, som var på vej til Faro. Der ville gå godt 3 timer, inden det ankom, så vi fik udleveret madkuponer på 20 euro til hver. Vi var så heldige, at der var en servicemedarbejder fra Bravo Tours med på turen, som kunne fortælle om vores rettigheder på grund af forsinkelsen - i alt blev vi 7 timer forsinket.

Vi købte hver noget brød og bananer samt drikkevarer og satte os sammen med 2 andre par, vi havde snakket med på turen, så tiden gik ret hurtigt. Vi kom afsted kl. halv 10 om aftenen og landede i Billund lidt over 2 om natten, til frostvejr, men klart vejr. Bilen var fuldstændigt iset til på grund af frostvejr det meste af ugen. Men heldigvis startede den med det samme. Det var dog en lidt hård køretur, fordi vi var godt trætte.

Vi var hjemme klokken godt 5 og gik i seng med det samme.

Vi synes, at La Palma er en rigtig flot og dejlig ø med masser af muligheder for at vandre, og selvfølgelig også for at bade og nyde det lune vejr. Så den er helt bestemt et besøg værd.

                                                                                             
                                                                                                               Jytte og Bjørn Larsen

                                                                                                                            Aalborg

 Tilbage til                                                                                                                                                     Tilbage til