Tilbage til                                                                                                                                                                                          

Dette er en rejse, som gik til 4 Balkanlande - Kroatien, Bosnien-Hercegovina, Montenegro og Slovenien.

Rejsebeskrivelse fra rundrejse på Balkan september/oktober 2016.

Vi havde et stykke tid snakket om, at det kunne være interessant at se bl.a. flere af Balkanlandene. Turen gik med bus og vi syntes, turen lød interessant, fordi man undervejs skulle overnatte i de besøgte lande og se forskellige ting undervejs, både nationalparker og kendte byer, så det var faktisk en rundrejse.

Onsdag 28. september - afrejse til Tyskland

Vi stod op ved 3-tiden, for vi skulle med bussen fra Kunsten kl. 4. Vi blev hentet af en minibus, for vi kun 11, der skulle med til Vamdrup. Vi var de eneste, der var med fra Aalborg.

I Vamdrup skiftede vi til en stor 5-stjernet bus fra Haarby, den samme bus, som vi kørte med til Toscana i foråret, og også den samme chauffør, Henrik. Vi fik sæde 9A og B. Det var gode sæder med god udsigt. Vores rejseleder hed Gitte Vesterlund, og hun var rigtigt dygtig og behagelig.

Vi var 37 personer med på turen, så bussen var ikke helt fuld. De fleste i bussen var fra Jylland, men også nogle stykker fra Fyn og Sjælland.

Der var gråvejr på hele turen ned gennem Danmark. Efteråret var så småt begyndt i dag efter en rigtig dejlig september. Men der var alligevel lunt, ca. 19 grader om formiddagen. I Tyskland var der også gråvejr og 20 grader.

Vi gjorde stop ved Otto Duborg.

I Tyskland ligger gårdene næsten altid inde i landsbyerne, ikke spredt ude i landskabet som i Danmark.

Vi ankom til vores hotel i Bayern, Klosterbräu i Ebrach ca. halv 8, og vi skulle spise næsten med det samme. Vi fik først suppe, derefter nakkefilet med kartoffelmos. Til dessert fik vi en slags yoghurt med frugt. Det smagte godt. Det var et hyggeligt og gammelt hotel, som havde været et bryggeri. Det lå ved siden af et gammelt kloster fra 1700-tallet.

Vi gik i seng ca. kl. 10, for vi havde været tidligt oppe.

Videre til Slovenien og Kroatien

Før morgenmaden var der tid til at gå en lille tur forbi det store kloster, som nu er et fængsel. Det var flot.

Der var også en gammel bymur.

Det var heldigvis lyst, og solen skinnede, da vi kørte afsted, så vi så det flotte landskabo og de hyggelige byer på vej tilbage til motorvejen, for der var 13 km fra Ebrach til motorvejen. Der lå dis hen over lavningerne, så det var rigtigt flot.

Der var 15 grader om morgenen og stille vejr, så det var dejligt.

Vi kunne se, at en del træer i Sydtyskland havde gule blade. Måske skyldes det, at der har været meget tørt i september - ligesom i Danmark, for vi kunne se, at græsset var meget tørt en del steder.

Mellem Ingolstadt og München så vi rigtigt mange humlemarker. Humlen var blevet høstet. Det bruges især til øl.

Syd for München kunne vi se Alperne i det fjerne, og lidt før den østrigske grænse kom vi forbi en kæmpestor sø, Chiem søen. Der var en del sejlbåde derude, og man holder sejlsportskonkurrencer på den.

Vi holdt frokostpause på en rasteplads i Østrig et stykke efter Salzburg. Der var rigtigt dejligt vejr, sol og 22 grader.

Det tog godt et par timer at køre gennem Østrig. Der var bjerge og hyggelige huse hele vejen, men ikke ret meget sne på bjergtoppene.
 

Slovenien

Slovenien har en ganske kort kystlinie til Adriaterhavet og grænser op til Italien, Østrig, Ungarn og Kroatien. Det har 2 mio. indbyggere og er ca. halvt så stort som Danmark, cirka samme størrelse som Jylland.

Siden omkring år 600 har Slovenien været beboet af slovenerne, som senere kom under Østrigs herredømme. I 1918 blev området en del af kongeriget af serbere, kroater og slovenere, der i 1941 blev delt mellem Tyskland, Italien, Ungarn, Bulgarien og Albanien, og i perioden 1945-1947 blev området atter en del af Jugoslavien.

Det moderne Slovenien blev grundlagt den 25. juni 1991 efter Jugoslaviens opløsning. Slovenien betragtes som den rigeste og mest vestligt orienterede region i eks-Jugoslavien. I 2004 blev Slovenien optaget i EU og NATO. De bruger Euro.

I starten var der lidt bjerge, men senere blev landskabet fladt ligesom i Danmark. Men husene var mindre end hos os og så lidt anderledes ud.
                                                                             Slovenien

Kroatien

                                                                                                                                                                                                 
Kroatien hedder Hvratska på deres eget sprog, så kendingsbogstaverne er HR.

 Selce i Kroatien er en lille, hyggelig by, men det var svært få bussen igennem de smalle gader. Det lykkedes dog for Henrik. Hotellet lå lige ud til vandet, så da vi havde spist aftensmad, som var buffet, gik vi en tur langs Strandpromenaden. Der var dejligt lunt, ca. 19 grader, så det var ikke nødvendigt at have strømper på. Vi kunne se, at det var en turistby, men det var ved at være sidst på sæsonen, for der var ikke ret mange turister ud over vores gruppe.

Vi var hjemme på hotellet igen omkring kl. halv 11.

Zadar og Vodice

Vi havde balkon med en flot udsigt over bugten, så den nåede vi at beundre lidt, inden vi skulle køre halv 9. Der var flot solskin og 19 grader.

Fakta om Kroatien:

Areal: 56.594 km2 (Danmark 43.000 km2)

Befolkningstal: ca. 4,5 mio.

Hovedstad: Zagreb (688.000 indbyggere)

Næststørste by: Split (189.000 indbyggere)

Sprog: Kroatisk, latinsk alfabet

Religion: 86,3% katolikker, 4,4% ortodokse, 1,5% muslimer

Antal øer: 1185 (67 af dem er beboede)

Højeste punkt: Dinara, 1831 m

Grænser: Slovenien, Bosnien-Hercegovina, Serbien, Montenegro, Ungarn

Selvstændighed: Fra Jugoslavien 25. juni 1991

Valuta: Kuna - 1 kuna er ca. 1 DKK

Der er ret stor arbejdsløshed blandt de unge i Kroatien, ca. 20%. Nogle har kun arbejde i turistsæsonen om sommeren. Derfor bor mange hjemme hos forældrene rigtigt længe.

Det er et demokratisk samfund. Landet kom i EU i 2013.

Der er 8 års skolepligt, børnene starter som 6-årige og går i skole, indtil de er 14 år.

Vi kørte langs den flotte kyst mod Zadar. Blandt andet var der en del skærgård.

     Dalmatiske øer lå langs kysten                                                                         Karlobag

  Vi kunne se, at der næsten ingen bevoksning var på mange af øerne. Det skyldes Bora-vinden, som er en kold faldvind inde fra land, der kan give vindstød på over 40 m/sek., så den er meget stærk. Men på fastlandet er der bevoksning, fordi det ligger i læ.

Efter ca. 2 timers kørsel kom vi til en lille by ved vandet, Karlobag. Det var en hyggelig by med en lille kirke, som var blevet delvist ødelagt under krigen i starten af 1990'erne.

Der holdt vi en lille pause i det gode vejr, inden vi kørte videre til Zadar.

Vi så masser af stendiger, som danner skel mellem lodsejerne. De bliver stadigvæk vedligeholdt, og når Bora-vinden blæser, kan fårene søge ly bag stendigerne.

Kroatien har 2 forskellige slags klimaer. Ved kysten er der middelhavsklima, dvs. med varmt vejr om sommeren og mildt klima om vinteren, omkring 10-15 grader og ingen frost og sne. Men inde i landet er der fastlandsklima, dvs. varme somre og kølige vintre.

Det var mest lav bevoksning, der var på den strækning, vi kørte på. Der var dog også en del cypresser. Palmer kan også gro her på grund af middelhavsklimaet.

Da vi kom i nærheden af Zadar, var der en del vinmarker og olivenlunde. Vi så også en del boder i vejkanten, hvor de solgte frugt og grønsager.

Zadar ligger midt på Dalmatiens kyst, og i horisonten kan man skimte en række af Adriaterhavets mange hundrede øer. Byen er med sin 3000-årige historie og sine 80.000 indbyggere regionens ældste og største by.

Byen blev erobret af romerne omkring 100 år før Kristi fødsel, og vi kunne se rester fra den tid, da vi gik rundt i byen, bl.a. nogle søjler.

Senere blev byen erobret af andre lande, bl.a. Venetianerne, som i 1200-tallet jævnede det meste af byen med jorden. Efter genopbygningen blev byen kastebold mellem forskellige overherredømmer, bl.a. Østrig-Ungarn og Italien. 

I dag er byen hjemsted for en stor skibsfartsindustri og et godt udgangspunkt for ture til de norddalmatiske øer og nationalparken på den fredede øgruppe Kornati. 

Vi blev sat af nede i nærheden af det kendte havorgel. Det er designet af arkitekten Nikola Basic i 2005 og er det eneste havorgel i verden, så det er meget specielt. Det er en sanselig lydinstallation, der ved hjælp af bølger og orgelpiber frembringer havets musik.

Nikola Bašic står ligeledes bag 'Hilsen til solen', der ligger i umiddelbar nærhed af Havorglet. Det fascinerende installationsværk består af 300 hundrede glaspaneler lagt ned i kajen og under hvilke solceller omdanner solstråler til energi. Når mørket falder på, frembringer det en lysfest, der er et lille olympisk åbningsshow værdig.

     Vinskråninger                                                                                                  Byen Zadar med verdens eneste havorgel

Vi fik en halv times rundvisning af Gitte, bl.a. til pladsen Trg PET Bunara, som betyder de fem brøndes plads, fordi den tidligere fungerede som byens vandreservoir. Det er et af byens smukkeste samlingspunkter med cafeer og vinduer i jorden, der giver mulighed for at kigge ned i romernes fortid. 

Vi endte nede på en stor plads, som hed Folkets Plads. Derefter gik vi hen til nogle flere romerske ruiner, bl.a. det romerske forum, hvor der også stod en 14 m høj korintisk søjle, der tidligere blev anvendt som gabestok. 

Vi gik også ind i den flotte Sv. Donat Katedral, som er opført omkring år 810 og er et af de bedste eksempler på gammel dalmatisk kirkearkitektur.

Vi var i Zadar i 3 timer og blev hentet igen kl. halv 4.

     Romerske ruiner                                                                                              Romersk gravkiste i granit

Det tog 1 1/2 time at køre til Vodice, hvor vi skulle bo på hotel Olympia, som var et stort og flot 4-stjernet hotel tæt ved vandet. Der var også en stor svømmepøl, men vi havde ikke tid til at tage en svømmetur, for vi ankom først lidt over 5 og skulle spise allerede kl. 6, fordi der var et bryllup på hotellet.

Vi fik et dejligt værelse på 1.sal med balkon og udsigt til vandet og svømmepølen.

Aftensmaden var buffet, som var meget stor og varieret.

Vi var allerede færdige med at spise kl. 8, så vi gik en tur langs vandet. Vi kom også hen til lystbådehavnen.

Da vi kom tilbage fra gåturen, sad vi et stykke tid på balkonen. Der var dejligt lunt, nok omkring 20 grader, så det var ikke nødvendigt at have trøje og strømper på. 

Krka nationalparken og Dubrovnik

Vejret var fint, da vi kørte afsted til Krka nationalparken kl. halv 9. Den lå ca. 3 kvarters kørsel fra Vodice. Undervejs så vi muslingeproduktion i en af floderne. Muslinge- og østersproduktion finder sted i både floder og søer og bliver støttet af EU, så landet har andre indtægtskilder end kun turisme.

Parken blev åbnet i 1985 og har et areal på 109 km2.  Der findes et rigt dyre- og planteliv. Der findes mindst 1022 forskellige planter.

Der er lavet en sti på godt 2 km rundt i nationalparken. På turen kom vi forbi en masse vandfald, nogle af dem rigtigt store. Det var et flot syn. Det største vandfald hedder Skradinski buk og er et af Kroatiens mest kendte natur-vidundere.

Vi var i parken 2 timer og kørte derefter videre til byen Sibenik, som ligger ud til vandet. Der havde vi en pause på 2 timer. Byen er en af Centraldalmatiens fineste, gamle byer. Den blev grundlagt i 900-tallet og har hørt under både Republikken Venezia og det Østrig-ungarske rige. 
 

            De smukke vandfald i Krka Nationalparken

Vi så bl.a. den UNESCO beskyttede katedral, Sv. Jakova, der blev opført 1431-1555 i krydsfeltet mellem gotik og renæssance. Hovedportalen viser de 12 apostle. Derefter gik vi videre af de smalle gader og fandt en hyggelig fortovscafe, hvor vi satte os og fik en kop kaffe og 2 kugler is. Vejret var pragtfuldt, ca. 24 grader.
 
Vi kørte videre mod Dubrovnik kl. halv 2. I starten var der motorvej. Der var en del bjerge på vejen, og vi kom bl.a. forbi et, som var omkring 1600 m højt. Da vi forlod motorvejen, kørte vi meget af vejen langs kysten. Der var meget flot. Der var mange citrusplantager og vinmarker.

Bosnien-Hercegovina har et lille stykke land ud til kysten, så vi skulle over grænsen dertil. Det gik dog let, for vi skulle ikke vise pas. Efter ca. 10 minutters kørsel kom vi så til den kroatiske grænse igen. 

Vi ankom til vores hotel i Dubrovnik ca. kvart i 6. Det hedder Hotel Vis. Vi var så heldige at få et værelse ud mod vandet på 1. sal. Det var dejligt, for det var ikke alle, som fik det.

Da vi kom til hotellet, købte vi en dagstur til Mostar på en af fridagene, for der var et bureau på hotellet, som solgte ture. Det hed Lea Travel.

Dubrovnik ligger i det sydlige Dalmatien. Efter nogle hårde år i 1990'erne på grund af krigen med Serbien er en af verdens smukkeste kystbyer nu igen en af Kroatiens mest besøgte. Vi så bl.a. 2 krydstogtskibe ligge der. Verdensarvbyen ligger flot i læ af De Dinariske Alper.

Baggrund for krigen:
 

Slobodan Milosevic blev Serbiens præsident i 1989, og han ønskede et centraliseret Jugoslavien, hvor Serbien skulle spille en større rolle, men det ønskede de øvrige lande ikke. Især Slovenien, Kroatien og Bosnien ønskede at være selvstændige.

Da det blev klart, ændrede Milosevic holdning. Hvis de andre republikker ønskede mere magt, så ønskede Milosevic at samle alle serbere i en stat, hvilket nødvendigvis betød ændrede grænser. Allerede i 1990, et år før krigen i Kroatien og to år før krigen i Bosnien brød ud, udtalte Milosevic: ”Hvis de andre republikker insisterer på at ændre Jugoslavien til en konføderation, så har Serbien ikke andet valg end uafhængighed. I dette tilfælde vil republikkernes grænser – som kun er administrative – blive et ”åbent spørgsmål”.” Milosevic var fortaler for, at grænserne i stedet skulle afspejle den etniske fordeling. Det ville nødvendigvis betyde, at dele af Kroatien og store dele af Bosnien skulle blive en del af Serbien, da der her befandt sig store serbiske mindretal.

Udflugt til folkloreshow m.m.

Vi skulle først afsted på udflugt halv 10, så efter morgenmaden var der tid til at gå en lille tur. Vi gik op ad nogle trapper nede ad vejen, så vi kom op et sted, hvor der var en flot udsigt over kysten, også ned til vores hotel.

Vejret var fint, og lunt.

Klokken halv 10 kørte vi mod Cilibi. Vi kørte forbi den gamle by i Dubrovnik, som var blevet beskudt af serberne under krigen, men genopbygget i den samme stil. Der var mange byer langs kysten, som var blevet beskudt af serberne oppe fra bjergene. Næsten alle byerne er blevet genopbygget igen, så husene ser ret nye ud.

Nede i bugten kunne vi se en stor lystyacht, som havde en båd i siden, som de kunne bruge, når de skulle i land. Vi fik senere at vide af en lokalguide, at den tilhørte den rige russer Roman Abramovich, som ejer Chelsea fodboldklubben. Han kom ca. 3 gange om året og sejlede rundt i Adriaterhavet med båden.

 Gitte fortalte, at selvom landet er lidt fattigt, er der stadigvæk nogen, der er meget rige. Der er større forskel på fattig og rig end i Danmark.

Det tog kun omkring 3 kvarter at køre til Cilibi, som er en lille landsby lidt syd for Dubrovnik, hvor de hver søndag holder et folklore-show samt sælger nogle af deres lokale og hjemmelavede produkter. Den tradition har de haft siden 1974.

Først fik vi en velkomstdrink, som var en lokal likør. Derefter var der tid til at gå lidt rundt og kigge på boderne med varer eller gå ind i kirken og overvære lidt af gudstjenesten. Der var også et lille museum, hvor de viste de klædedragter, de brugte i gamle dage.
 

                                                                                                                                 Kroat i byen Cilibi. 

Kvart over 11 begyndte showet så foran kirken. Heldigvis var der tørvejr, men dog lidt overskyet på det tidspunkt. Der var mange turister der. Der var ca. 20 personer i folkedragter. Nogle af dem spillede og sang, mens andre dansede deres traditionelle danse. Det var en god oplevelse. Det varede næsten 3 kvarter.

Efter showet kørte vi til en flot kystby, Cavtat. Der var rigtigt flot med skærgård og en hyggelig havnepromenade med masser af restauranter m.m. Der var også en kirke og et mausoleum på toppen af bakken. Der gik vi op, men det var lukket om søndagen. Vi gik dog rundt på kirkegården deroppe, og på vejen ned så vi en lille hyggelig kaffebar, Bellevue, som havde en flot udsigt. Der gik vi ind og fik en cappuccino hver. Den kostede kun 10 kuna pr. stk., hvilket svarer til ca. 10 kr. Så det var billigt. Priserne hernede er generelt noget lavere end i Danmark.

Da vi sad der, kom der et andet dansk par forbi, som vi snakkede lidt med. De var med en anden Gislev gruppe, som var fløjet til Dubrovnik. Værtinden på kaffebaren blev dog sur på dem, fordi de ikke ville købe noget, og hun troede de havde taget billeder derinde. Det måtte de åbenbart ikke, når de ikke ville købe noget.

Vi sad der cirka en times tid og gik derefter ned og satte os på en bænk ved havnefronten og kiggede på nogle af de store lystbåde. Der var bl.a. en fra Australien. Den var blevet købt i Frankrig og sejlet til Dubrovnik, hvor ejeren brugte den til at sejle rundt i Adriaterhavet.

Vi kørte hjem kl. 3. Da var der blevet helt overskyet, og det begyndte at regne på vejen hjem. Det var første gang i ret lang tid, det regnede, sagde ekspedienten i det supermarked, vi gik hen i, da vi kom tilbage til hotellet. Vi var nødt til at hente vores paraplyer, inden vi gik derhen.

Da vi havde spist aftensmad, satte vi os i receptionen for at skrive mails m.m., for der var gratis wi-fi. Det var der på alle hotellerne.

 

Byrundtur i Dubrovnik                                                                                            Folkloreshow i Cilibi

Vejret var pragtfuldt om morgenen, så vi gik en lille tur, inden vi skulle på tur. Vi gik til højre for hotellet og kom op forbi et meget stort hotel, hotel Dubrovnik Palace. Det er sikkert bygget i kommunisttiden under Tito, for dengang blev der bygget flotte hoteller til eliten. Vi gik lidt forbi hotellet og endte ved en sti, som gik ind gennem et beskyttet område, en slags skov, med mange Aleppo fyrretræer.

Vi kørte med vores bus ned til den gamle by i Dubrovnik, hvor vi fik en rundvisning af en lokalguide. Den tog godt en time. 

Krigen med Serbien kom til Dubrovnik på Sankt Nikolajdag den 6. december 1991, da himlen over Dubrovnik blev tung af kugleregn, og bag de massive bymure steg ild og røgsøjler til vejrs - man havde efter belejringen af Cavtat og andre omkringliggende byer frygtet det i månedsvis, og nu var de bange anelser blevet til virkelighed. Krigen var kommet til Dubrovnik.

Først efter mere end et halvt års belejring kom Dubrovnik ud af krisen, langtfra uskadt, men med forhåbninger om hurtig genopbygning. Som UNESCO-beskyttet by og et kendt turistmål over hele verden kom der hurtigt gang i indsamlinger fra nær og fjern, og verdens smukkeste kystby - som mange stadig mener den er - kunne efter få år genvinde sin position som den drivende kraft i det sydlige Dalmatien. Nu er alt næsten genopbygget i den gamle stil, så det er gået ret hurtigt.

Der var rigtigt mange turister i byen, selvom det ikke længere er højsæson, men der kommer også krydstogtskibe til byen. Vi så 2 hver dag. I 2014 rundede man to mio. overnatninger allerede inden sæsonen i august, og med 13 femstjernede hoteller tiltrækker byen en mere pengestærk gruppe besøgende end andre steder i Kroatien. Nogle lokkes til efter at have set serien Game of Thrones, der har brugt byen som kulisse. Nogle af scenerne til den nye Star Wars film er også optaget i byen.

På rundturen kom vi først til den berømte Onofrio brønd. Det var den gamle vandforsyning til byen. Den blev bygget af arkitekten Onofrio delle Cava fra Napoli i 1438. Det er en 16-sidet kuppelkonstruktion, og der udgår vandforsyningsrør fra alle 16 sider til at dække hele byen. Det var meget vigtigt at have brønde i byerne, hvis de skulle blive belejret.

     Dubrovnik 

 Direkte til denne tur    

Direkte til denne tur                          
 

Split og Vodice

Vi stod op allerede ved 6-tiden, for vi skulle køre nordpå kl. halv 8. Vi satte vores kufferter uden for døren kl. halv 7, og så blev de båret op til bussen af en af de ansatte, en stor mand

Der var gråvejr, da vi kørte afsted, og kun 12 grader, så vi måtte til at vænne os til efterårstemperaturer. Senere kom der også lidt regn.

Vi holdt også pause ved en frugtbod, hvor de solgte frugt og produkter lavet af frugt, især mandariner, for det var et område med rigtigt mange mandarintræer.

Da vi kom op på motorvejen, punkterede bussen, fordi der kom en bolt ind i dækket, så chaufføren skulle til at skifte hjul. Det lykkedes dog desværre ikke for ham, bl.a. fordi der ikke var luft i reservehjulet, så det var meget uheldigt. Derfor var han nødt til at ringe efter hjælp.

Det tog hele 4 1/2 time at komme afsted igen, for det tog meget lang tid, inden der kom hjælp. Et firma kom og hentede de 2 dæk, som var i stykker, og kørte af sted med dem for at lappe dem. I ventetiden serverede Henrik (chaufføren) pølser og vin som kompensation, så der blev en løftet stemning i bussen på trods af ventetiden. 

Vi kom først afsted ca. kvart over 2, og efter en pause på en mindre rasteplads var det klaret op, men temperaturen var stadigvæk lav, kun omkring 11 grader.

Vi kørte videre til Split som aftalt, men skulle ikke være der nær så længe som planlagt, for vi kom først dertil ca. halv 5.

Split er Kroatiens 2. største by med en flot havn og havnepromenade. Der udgår mange færger derfra, som sejler til nogle af de kroatiske øer og også Italien. Da vi gik tur langs havnen, så vi rigtigt mange store lystbåde.

Split ligger i det centrale Dalmatien, som med sin gunstige placering mod Adriaterhavet er en eftertragtet plet på det kroatiske landkort. Og sådan har det været i flere tusind pr, eller så længe som de strålende byer langs kysten har været beboede.

Romerne slog sig ned i bl.a. Split og opførte mange af de kendte bygninger, bl.a. Den romerske kejser Diocletians kendte og mere end 1700 år gamle palads, der åbner sig ud mod Adriaterhavet og de centraldalmatiske øer. Inden Diocletian udvalgte sit pragtdomicil, var her kun spredt bebyggelse, og efter at han trak sig tilbage i 305, holdt Split sig op gennem middelalderen inden for paladsets mure.

     Havnen i Split                                                                                                   Der fanges en fisk

Vi fik en rundvisning i paladset af en lokalguide. Det var meget interessant. Der var en del smalle gader derinde. Det bredte sig over et ret stort område, 180 x 215 meter. Det er det eneste palads, der blev centrum i en middelalderby, og som stadig er en del af byen. Der lever stadig godt 2.000 mennesker i den gamle bydel. Gyder og stræder er bygget ind i hinanden og hen over hinanden i alle stilarter fra antikken og frem til vor tid. Det hele er på UNESCO's liste over bevaringsværdig kulturarv.

Vi så også den store statue af biskop Grgur Ninski fra Aenona - han som i 900-tallet kæmpede for, at der slaviske kirkesprog kunne afløse latinsk. Hans storetå er synligt blankslidt af de mange hænder, der hver eneste dag er henne for at røre ved den. Man tror nemlig, at man så får opfyldt sit ønske.

Efter rundturen var der lidt tid på egen hånd. Så vi gik en tur langs vandet. Det var dog lidt køligt, kun omkring 13 grader. Temperaturen er faldet en del de sidste par dage.

Vi kørte afsted mod Vodice og hotel Olympia sidst på eftermiddagen. Vi ankom til hotellet godt halv 8. Der var det samme hotel, som vi havde boet på vej herned. Det er et meget godt hotel. 

Zagreb og Ljubljana

Der var gråvejr, da vi kørte af sted kl. 8, og 12 grader. I starten var der store områder, der lå uopdyrkede hen, men på nogle af dem gik der kvæg.

Vi har ikke set meget affald ligge og flyde her i Kroatien. Så det har de åbenbart styr på.

Der var godt 300 km til Zagreb, og der var motorvej det meste af vejen.

Efter et stykke tid så vi mange olivenmarker og også lidt vinmarker.

Vi gjorde holdt ved et hotel, som lå oppe i bjergene. Der blæste det ekstremt meget, og det gør det næsten altid på grund af Bora-vinden. Nogle gange må de endda lukke motorvejen på grund af blæsten. De lokale havde ellers advaret myndighederne i Zagreb om vinden, men de ville ikke høre efter.

Der var dog en flot udsigt deroppefra. Bjergene hedder Velevit. Der var masser af gule blade på træerne oppe i bjergene. Vi kørte på den flotte højslette i ca. 600 m højde i ret lang tid. Der var lavthængende skyer og masser af gulbrune bregner på grund af efteråret. Her går der mange får og fårehyrder.

Vi ankom til Zagreb omkring kl. halv 1, for det tog ret lang tid at komme igennem byen hen til Europa Plads, hvor vi blev sat af. Vi fik en rundvisning på en time af Gitte. Vejret var ok, ca. 15 grader og gråvejr, men heldigvis ikke regnvejr. Der er fastlandsklima i Zagreb. Den laveste temperatur har været -27 grader og den, højeste 41 grader.

Zagreb kaldes den glemte hovedstad, for den stod i skyggen af Beograd, mens Jugoslavien bestod.

Det er en rigtig flot hovedstad, men er endnu ikke helt blevet opdaget som en af Centraleuropas nye, spændende storbyrejsemål.

Zagreb opstod omkring Kaptol og Gradec, to middelhavslandsbyer, der lå på hver sin høj, og som i dag udgør hovedstadens gamle, kuperede område. På højen Kaptol oprettede den ungarske kong Ladislaus i 1094 et bispesæde, og området voksede rundt om den store katedral. Det mere verdslige Gradec udråbtes i 1242 til kongelig fristad. I mange år udkæmpede de to landsbyer en hård og bitter magtkamp, og efter et særligt hårdt slag døbtes broen, der forbandt dem, Kravi most, den blodige bro - et navn der hænger ved i dag.

     Den vigtigste katedral i Kroatien er i hovedstaden Zagreb

Da osmannernes ekspansionslyst så ud til at skulle æde området, fandt man imidlertid en fælles fjende i tyrkerne, og da Zagreb i stedet kom under det habsburgske dynasti, smeltede Kaptol og Gradec sammen, og man overdækkede floden og lavede en gade i stedet for.

Der var en masse boder på bl.a. Europa plads, hvor vi startede vores rundtur. Derefter gik vi op til den flotte katedral, som er den vigtigste kirke i Kroatien. Der var nogle meget flotte glasmosaikker derinde. Katedralen var sandfarvet med 105 meter høje tårne. Den stammer fra 1200-1400-tallet, men er blevet ombygget gennem de seneste århundreder. Katedralen ramtes af en jordskælv i 1880, men den er blevet fornemt istandsat og har bibeholdt sin oprindelige, middelalderlige grundplan. I 1890-1902 blev de to slanke, nygotiske tårne opført.

Vi kom også hen til Skt. Markus-Kirken, som havde et specielt kulørt tag i glasmosaik, som forestiller Kroatiens og Zagrebs våbenskjolde. På den samme plads ligger parlamentsbygningen og regeringsbygningen. Der stod vagter i røde uniformer udenfor.

Vi gik gennem en del smalle gader og sluttede nede på en flot plads i nærheden af en masse markedsboder med grønsager m.m.

Efter rundvisningen gik vi lidt rundt og kiggede samt købte lidt at spise i en bod. Det var en sammenklappet dej af en eller anden slags med tomat og mozzarella indeni. Det smagte godt. Senere gik vi ind i et lille supermarked og købte ind for nogle af de sidste Kuna, for dem kunne vi ikke bruge mere.

Slovenien

Ved grænsen til Slovenien kom vi til at holde et stykke tid, fordi der er grundig grænsekontrol, bl.a. fordi Kroatien ikke er med i Schengen samarbejdet, og fordi man vil standse flygtningestrømmen.

Vi skulle allesammen ud af bussen for at vise pas, men det gik hurtigt med at gå igennem kontrollen.

Landskabet på vejen mod Ljubljana var lidt anderledes end i Kroatien og også husene. Nogle af husene lignede faktisk østrigske huse, men landet har jo også hørt under Østrig engang.

I Ljubliana boede vi på hotel, Mhotel. Det er et godt hotel. Der var også buffet, og der var et glas vin inkluderet.

Vi gik en tur efter aftensmaden for at få lidt motion. Vi gik ad hovedgaden i byen - ca. en halv time. Vi opholdt os 1 døgns tid i Ljubljana for så at fortsætte.

Salzburg, Østrig

I Østrig var der lidt mere opklaring. Træerne havde smukke gule farver, så der var rigtigt ved at være efterår. 

Der var faldet sne på nogle af de høje bjerge, så det så flot ud. Der var næsten ingen sne, da vi kørte igennem Østrig på vej herned for over en uge siden.

Da vi kom til Salzburg, Mozarts fødeby, fik vi en lille rundvisning af Gitte, inden vi gik rundt på egen hånd et par timer. Vi kunne se fæstningen Hohensalzburg højt oppe. Der gik en kabelbane derop, men vi tog ikke derop.

      Salzburg i Østrig                                                                                           Butik med Mozartkugler

     Smuk østrigsk klædedragt.                                                                             Mozarts fødested

Vi kom også forbi katedralen og en anden kirke, samt en masse smalle gader. Der var også marked i byen. Der købte vi et par nektariner.

Vi gik ind på en lille cafe i den gamle bydel, hvor vi fik en kop kaffe og en "strudel" med blommer. Det var en slags blommetærte med vaniljecreme. Det smagte godt.

Bagefter gik vi mere rundt i de gamle gader, men senere gik vi ned til floden Salzach, som løber gennem hele byen. Vi gik langs floden et stykke tid og derefter hen til det sted, hvor vores bus skulle hente os.
 
Vi kørte videre til Tyskland kl. 14.45.  Vi skulle bo på Hotel Klosterbräu i Ebrach i nærheden af Geiselwind, det samme sted som på udturen.
 
Vi ankom først til hotellet ca. kvart i 8 og skulle spise halv 9. Denne gang var det ikke buffet, men først en suppe, dernæst oksekød med pasta og rødkål og til sidst en dessert, som vist var yoghurt med lidt frugt i. 

Vi sad og hyggede os indtil næsten kl. 10, hvorefter vi gik i seng. Vi var også blevet lidt trætte efter den lange dag.
 

Søndag 9. oktober - Sidste strækning hjem

Vi stod op ved 6-tiden igen i dag, for vi skulle køre allerede kl. 7.15.

Der var lidt diset her til morgen, men da vi kom ud på motorvejen, klarede det op, og der var solskin, men kun 6 grader.

Generelt gik turen hjem godt. Der var dog kø på motorvejen et par steder, men chaufføren kendte en omvej, så vi kom både ind igennem et par tyske landsbyer og igennem Hamburg om eftermiddagen. Det er en flot by. Det blev faktisk næsten til en sightseeing tur.

Vi havde god tid ved Otto Duborg, fordi et par af busserne var lidt forsinkede. Der var nemlig 7 busser, som skulle mødes i Vamdrup, hvor vi skulle fordeles i de forskellige busser, alt efter destination. Fra Vamdrup kørte vi med Nørre Nissum Turist og var hjemme i Aalborg kl. 23.15. grader.

                                                                                                                 Jytte og Bjørn Larsen

                                                                                                                           Aalborg

 Tilbage til