|
Vi rejste på egen hånd til Amalfi-kysten sidst i oktober 2011, idet der ingen charterture er dertil på denne tid af året. Det var selvfølgelig en lidt omstændelig affære, idet man ikke kunne flyve direkte fra København til Napoli, og da vi tilmed bor i Aalborg, blev det en rute, som hed Aalborg-København-Milano-Napoli. Vi tog lufthavnsbussen fra Napoli til Sant’Agnello, som ligger lige nord for Sorrento – byerne er vokset helt sammen. Bussen kørte næsten helt til vores hotel, Hotel Alpha. Vi skulle kun gå 5 minutter fra busstoppestedet, så det var ikke noget problem.
KLIK på billederne for at gøre dem store
Udsigten fra Villa Rufolo Fra haveanlægget i Villa Rufolo
Grønt og frodigt
Vi var spændte på temperaturen så sent på året, men vejret var perfekt til at tage på sightseeing. Der var 25 grader og sol næsten hele ugen. Der var kun en enkelt dag med regnvejr. Der er simpelthen så grønt og frodigt dernede, med masser af citron- og appelsinlunde. Det er ikke så mærkeligt, at Sorrento er et helårs-turistmål og altid har været et populært sted at holde ferie, også tilbage i tiden. I januar og februar kan temperaturen dog komme ned på ca. 10 grader om dagen, hvilket betyder, at nogle hoteller holder lukket de par måneder.
Vores hotel, Hotel Alpha, var et godt hotel. Det lå i en frodig appelsinlund, og hver morgen fik vi friskpresset juice fra deres egne appelsiner. Nogle gange gik overtjeneren Salvatore selv ud og hentede appelsinerne for at presse dem til os. Vi fik en overmåde god service af især ham, så det endte med, at vi spiste der næsten hver aften, for vi fik altid både salat og dessert gratis, så det var helt exceptionelt.
Vi var kun ude at spise på andre restauranter 2 gange, og den ene gang var lidt speciel. Det er jo Syditalien, så ifølge en af mine kolleger, som kommer fra Sicilien, er det meget normalt. Det var en lille restaurant, som så hyggelig ud. De havde dog ikke ret mange af de retter, som stod på menukortet, men det lykkedes dog at finde noget. Da vi skulle betale, kom tjeneren ikke med en regning, men sagde, at det kostede 36 Euro. Det kunne vi ikke helt få til at passe efter vores udregning, så vi ville gerne have en regning. Det var heller ikke noget problem, men det ville blive samme pris, sagde han. Det viste sig dog, da han endelig kom med regningen, at det kostede 35 Euro, så det var ganske vist kun 1 Euro, han prøvede at snyde os for, men hvis ikke vi havde fået en regning, havde de bare puttet pengene i lommen uden at betale skat af dem. Det bruger de vist meget i Syditalien, men det er ulovligt, så der gøres meget for at komme den slags til livs.
Sorrento Naturen byder på gode vandreture
Rundt til byerne Amalfi, Ravello og Atrani
Sant’Agnello/Sorrento er et meget godt udgangspunkt for de ting, man BØR se i det område. Vi kørte med tog og lokalbusser til alle seværdighederne. Vi var faktisk ude at se noget hver eneste dag. Byerne Amalfi og Ravello er rene postkort-idyller, som man kommer til ad snoede bjergveje, hvor 2 busser har besvær med at komme forbi hinanden. Kysten er meget spektakulær og på Unescos verdensarvliste.
Der er mange vandreruter på Amalfi-kysten. Vi valgte en gåtur fra Ravello til Atrani og Amalfi. For at komme til Ravello skulle vi skifte bus i Amalfi. Det tog ca. halvanden time at køre fra Sorrento til Amalfi og ca. et kvarter at køre videre op til Ravello. Vi ville op at se Villa Rufolo, som er berømt for en meget smuk udsigt. Det er en kæmpevilla med en meget stor have. Den blev bygget i det 13. århundrede, men forfaldt efterhånden. Den blev senere restaureret af en skotte ved Francis Neville Reid. I dag bruges stedet bl.a. til koncerter.
Efter at have gået lidt rundt i byen fandt vi stien, der går ned til Amalfi. Den bestemte vi os for at gå, men det var nu lidt mere anstrengende, end vi havde regnet med, for der var mange trapper, men der var en flot udsigt, og vi gik mellem folks haver med oliven og citrontræer. Vi endte nede i Atrani, som er en lille by med ikke ret mange turister. Derfra var der ikke ret langt til Amalfi, hvor der er en flot og berømt katedral på torvet. Vi var efterhånden blevet sultne og tørstige, så vi bestemte os for at få kaffe og kage på en cafe på torvet. Det blev i alt ca. 150 kr., så det var ret pebret. Det var først bagefter, vi læste, at Amalfis torv var et af de dyreste steder at gå på cafe. Men pyt med det. Det var en oplevelse ...
KLIK på billederne for at gøre dem store
Torvet ved Villa Rufolo Utroligt frodigt syn fra Villa Rufolo Stien, som går ned til Amalfi
Olivenbonde Videre ned ad stien til Atrani
Tur til Capri
Vi valgte også at tage en tur til Capri en dag, selvom vi havde fået at vide, at den var meget turistet. Det var den selvfølgelig også, hvis man blev nede ved havnen eller på torvet i selve byen Capri. Men vi valgte at gå en tur op bagved til Villa Jovis, som tilhørte nogle af de romerske kejsere, bl.a. Augustus og Tiberius. Man forstår godt, at de gerne ville bo der, for de havde en pragtfuld udsigt over Napoli bugten. Gåturen derop gik mellem folks haver med citroner, appelsiner, bananer m.m.
På vej ind i Capris havn Lokale får sig en snak Udsigt fra Axel Munthes hus Arco Naturale
En anden smuk udsigt var fra Axel Munthes hus, Villa San Michele, som ligger i en by, som hedder Anacapri. Der tog vi bussen op. Capris busser er ikke ret store, sikkert på grund af de smalle veje. Axel Munthe var en svensk læge og forfatter, som kom til Capri i 1885. Han havde også en fantastisk udsigt over Napoli-bugten. Marie og P.S. Krøyer var bl.a. nede at besøge ham. Villaen ejes i dag af den svenske stat og fungerer som museum.
Sorrento
Der er også meget at se i Sorrento. Det tager ca. en halv time at gå ned i Sorrento by fra vores hotel. Ellers kan man tage tog eller bus. Der er meget frodigt i hele byen, og der dyrkes både kiwi, citroner, appelsiner, papaya og bananer. Der er f.eks. en stor citronlund nede i centrum. De bruger bl.a. citronerne til at lave deres berømte Limoncello, som er en citronlikør.
En af de mange citronlunde. Smalle gader med servering
Der er også nogle flotte, smalle gader, hvor der er masser af butikker og cafeer. Der er meget kuperet i Sorrento, så vi gik ture op til nogle udkigspunkter både nord og syd for byen. Der var en pragtfuld udsigt ned over bugten, også i solnedgangen.
Tur til Pompei og Vesuv
Pompei og Vesuv ligger også tæt på Sant’Agnello/Sorrento. Man kan køre med tog fra Sant’Agnello til Pompei. Jernbanestationen i Sant’Agnello lå kun små 5-10 minutters gang fra vores hotel. Indgangen til Pompei ligger meget tæt på banegården. Det er mærkeligt at tænke sig, at en hel by blev begravet under Vesuvs udbrud i år 79 før Kristi. Det var mange tusinde mennesker, som døde. Man kan se, at romerne har været meget længere fremme i deres udvikling end os her i nord. Nogle steder var der faktisk indlagt vand i husene, hvor de rige romere boede.
Pompei med Vesuv i baggrunden En gade med hjulspor Amfiteatret Et af ofrene fundet under lavamasserne
Pompejis historie:
Byen er sandsynligvis grundlagt i det 6. årh. før vor tidsregning, i hvert fald stammer de ældste dele af byen fra denne periode. Udgravninger fra disse ældre lag har også vist, at byen flere gange var blevet ramt af udbrud fra Vesuv. Som for Herculanum var byen i begyndelsen under forskellige syditalienske folkestammer, især under samnitternes herredømme, men allerede omkring år 250 år efter sin grundlæggelse kom byen, især på grund af sin handelsbetydning, under romersk dominans.
Byen havde dog i denne periode et udstrakt selvstyre. I den romerske republiks seneste årtier fik byen mere formelt status af romersk koloni, Colonia Pompeianorum, med embedsmænd udnævnt af det romerske senat og med en regulær romersk garnison i forlægning. I sin storhedstid havde byen en befolkning på mere end 20.000 indbyggere. På grund af sin beliggenhed ved floden Sarno og den direkte forbindelse til havet, fik Pompeji hurtigt stor betydning som udskibningshavn for de store mængder landbrugsprodukter, korn, grøntsager, vin og olivenolie, der havde de bedste dyrkningsbetingelser på den lave og frugtbare vulkanske slette, der omgav byen. Store varemængder fandt dog også vejen nordpå over land ad Via Appia til Rom. Ud over sin betydning som vigtig handelsby var Pompeji også populær som ”landliggerby” for den jordbesiddende overklasse. Personer som Cicero og Kejser Claudius havde således fornemme landvillaer i området. Mysterievillaen i udkanten af Pompeji er et fornemt eksempel på denne type villabebyggelse. Denne position som sommerresidens for velhavere gjaldt dog i endnu højere grad for en by son Herculaneum.
Advarsler før Vesuvs udbrud den 24. august år 79.
Store tiltagende jordrystelser. Vandet i hanerne forsvandt og fuglene fløj væk uger før udbruddet.
Det var en ganske almindelig dag i den italienske by Pompeji. Der havde ganske vist været nogle jordrystelser, men der skulle mere til at forskrække byens befolkning, da der ofte forekom små rystelser i jorden i byer, der lå nær middelhavet. Alt åndede fred og ro, og ingen bekymrede sig om andet end deres daglige ting. Men det skulle senere vise sig at være en alvorlig fejl, for der var meget mere at bekymre sig om. Det var nemlig denne dag, hvor det, som man dengang troede kun var et uskadeligt bjerg, pludselig viste sig at være en livsfarlig, ildsprudende vulkan, der både kunne og ville dræbe alt omkring sig.
Og alt det, der var omkring Vesuv var faktisk ret meget, for dengang ville menneskene, præcis ligesom i dag gerne bo de steder, hvor der var en flot natur og frugtbar jord, og det var der i Napoli-området, hvor Vesuv og Pompeji ligger, og det er der i øvrigt stadig den dag i dag. Dette er også grunden til, at mange mennesker stadig bor i området omkring Vesuv, selvom de er klar over, at der altid er en lille risiko for et udbrud, der kan blive deres endeligt. De kan ganske simpelt ikke stå imod den flotte natur, som de bliver fristet med i Vesuv-området.
Den 24. august kl. ca. 13:00 observerede et par af indbyggerne i Pompeji en usædvanlig røgsky, der befandt sig lige over det, man dengang troede var et bjerg (vulkanen Vesuv). Man vidste dengang ikke, at Vesuv var en vulkan, da den ikke havde været i udbrud i omkring 800 år. I dag er man så sikre på, at klokken var ca. 13:00 pga. Plinius den Yngres beretninger.
KLIK på billederne for at gøre dem store Bageovne og 3 kornkværne Badeanlæg Vandcisterner i byen 2000 år gamle mosaikker
Af dem der flygtede, var det dog også kun de hurtigste og de smarteste, der overlevede. Man skulle være meget hurtig, fordi lavaen kom væltende meget hurtigt. Der er mange måder at blive dræbt af en vulkan på. Den mest kendte måde er selvfølgelig, at den ufatteligt varme lava (magma) skyller hen over en og ganske simpelt brænder en, men det var ikke tilfældet med Vesuvs ofre i år 79. De blev dræbt på den oftest forekomne måde, nemlig af de store nedfald af pimpsten. Der er dog også en teori blandt nogle arkæologer om, at nogle blev dræbt af det, der kaldes en pyroklastisk strøm, som er en bølge af giftig gas. Men der er ingen, der med sikkerhed kan sige, at den ene teori var årsagen til popeijanernes død og derved udelukke den anden. Det er selvfølgelig også muligt, at nogen kan være blevet dræbt af den pyroklastiske strøm, mens andre kan være dræbt af pimpstenene og asken. Ingen ved det helt sikkert. Men voldsomt har det været, da byen sine steder har været begravet under et flere meter tykt lag jord.
Dagligdagen i Pompei
Og romerne havde faktisk et meget civiliseret samfund. Man havde rent vand, og det udnyttede de på bedste vis. Dengang havde man nemlig svømmebassiner, næsten magen til dem som vi har i dag. Disse bassiner var dog kun for mænd, da man havde samme holdning til kvinder, som man havde alle andre steder på Jorden på dette tidspunkt. Kvinder havde ganske enkelt næsten ingen rettigheder, medmindre de var gift med en af byens absolutte spidser. De romerske bade blev brugt midt på dagen, når solen stod højest, for der var det alt for varmt til at arbejde. De kvinder, der var gift med en af byens højtstående mænd, fik lov til at benytte badene, og til dem havde man lavet nogle isolerede svømmebassiner, så mænd og kvinder badede hver for sig.
Dette var dog på ingen måde den eneste mulighed, som det pompejanske folk havde for at slappe af. Man havde nemlig både amfiteatre (hvor gladiatorer kæmpede), bowlingbaner og så selvfølgelig også nogle små, hyggelige restauranter, hvor man kunne hygge sig med en romersk specialitet i middagspausen. Italiensk fajance
Når den så stod på arbejde igen, vendte mændene tilbage til Forum. Forum var det sted, hvor al byens administration, politik, religion og handel foregik. Pompejis forum er det forum i hele Italien, der er bedst bevaret, og det var da også dette sted, der gav os mest viden om, hvordan man levede dengang (hvilke mønter man brugte, køkkenredskaber osv.).
spæde bud på, hvad der senere skulle blive til den børs, som vi kender i dag. I Eumachiaen kunne rige købmænd investere i værdipapirer på lokale produkter som vin og olivenolie. Hvis der så blev købt meget olivenolie, steg kursen på olivenolie, mens kursen faldt, hvis der ikke blev handlet meget.
Pompeji var en stor handelsby, men det var ikke kun handelsmænd, der tjente godt i fortidens Pompeji. Der fandtes også mange håndværkere, der var ganske godt kørende, men selvom de var håndværkere, gjorde de dog ikke det helt hårde arbejde selv. Det havde de slaver til, og selv helt jævne folk havde mindst én slave. Slaverne kom som krigsbytte fra de erobrede nye romerske områder.
De større byer havde også en borgmester- en duumvirer. Han havde dengang en meget større magt, end en nutidig borgmester har, og man kan sige, at han næsten herskede i det, man kalder enevælde. Han kunne altså stort set bestemme alt.
Pompeis indbyggere var tilbedere af guder som Jupiter, som var guden for jagt, og Juno, som var visdomsgud. Venus var kvindernes gud, og Mars var mændenes gud.
Udgravninger af Pompeji
De første spor af Pompeji blev opdaget allerede i 1594 med en opfølgning i 1689, men udgravningerne kom først i gang i 1748, da man koncentrerede sig om området ved teatret. Fra 1763 blev templet og amfiteatret beregnet til 5.000 tilskuere fritlagt. I 1800 tallet afdækkede man Pompejis forum. Siden da er der foregået vedvarende udgravninger helt op til i dag, og der er stadig store områder af byen, der ikke er udgravet endnu.
Hjemrejsen
Forbi landsbyer Vesuv skimtes i det fjerne Amalfibugten Snart hjemme
Vi tilbragte 1 uge ved Amalfikysten. Det har været en pragtfuld oplevelsestur. En ti minutters gang fra vores hotel stod vi på bussen, som gik direkte til lufthavnen i Napoli. Det var en køretur på ca. halvanden time, men slet ikke uinteressant, da der var mange smukke udsigter. Turen hjem var også med 2 flyskift, denne gang i Frankfurt og København.
Kl. 21.15 var vi vel hjemme i Aalborg og kunne nu læne os tilbage i stolen og nyde et glas hjembragt Limoncello, - medens tankerne gik tilbage på de italienske minder.
Jytte og Bjørn Larsen.
|
.jpg)
.JPG)
.jpg)
.jpg)
.JPG)
.jpg)
.jpg)
.JPG)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.JPG)
.JPG)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
