|
Tags: rejsebeskrivelse indien, Budha, rundrejse indien, rundrejser, indien, indien rejsebeskrivelse, ganges, Taj Mahal, Varanasi, agra, indien og nepal rundrejse, Tilbage
Rundrejse i Nepal og Indien 27.3.-10.4.2010
4.4. – Varanasi
En rejse til Indien giver mange associationer. En befolkning på over 1 mia. Stor fattigdom, men også en stadig voksende middelklasse og overklasse, som har en levevis fuldt på højde med vesten. Har atomalderens teknologi, men bruger stadig rigtig mange steder ude på landet et sejl til at høste korn med. Stor slum er i skærende kontrast til diverse pragtbyggerier som Taj Mahal, Det Røde Fort, Sis Ganj Gurudwara eller Jaigurudev Temple, - bare for at nævne nogle. Jo det må vi se!
Vi er nu fløjet fra Kathmandu til Varanasi efter en spændende uge i Nepal. Flyveturen tog kun godt 1 time. Vi ankom kl. 16.00, og vores indiske lokalguide Musafa, som er fra Kashmir, stod og ventede på os. Der var ca. 42 grader, da vi ankom, så det var ligesom at komme ind i et drivhus. Heldigvis var der air condition i bussen, som kørte os til vores hotel Hindustan International. Det var helt vild luksus i forhold til de hoteller, vi boede på i Nepal. Vi fik værelse på 6. etage, hvor vi havde udsigt over byen og til Ganges. Varanasi ligger på Ganges’ venstre bred på den helligste strækning af floden. Det er en af de ældste byer i verden, som i mere end 2500 år har tiltrukket søgende og pilgrimme.
Vi skulle gå det sidste stykke ned til den ghat, vi skulle sejle fra. En ghat er et sted, hvor hinduerne går ned og bader i Ganges eller brænder deres døde. Rigtigt mange mennesker kommer til Varanasi for at dø, for her opnår man moksha, frigørelse fra cyklussen af liv og død. Døden er ikke tabu i Indien. Den er en del af livet. Dette er grunden til, at der er ligbrændingspladser midt inde i Varanasi.
Vi kom ombord i en stor robåd, hvor der var plads til os alle sammen. Der var 2 til at ro båden, så det må have været hårdt. Det var mørkt, da vi sejlede af sted. Vi kom forbi et sted, hvor de var i gang med deres ligbrænding. Der foregår ligbrænding hele døgnet. Efter brændingen bliver asken spredt i vandet. Nogle har ikke råd til så meget brænde, hvorfor man kan risikere, at hele legemet ikke er brændt, hvilket betyder, at der godt kan flyde en hånd eller et ben ude i vandet, som ikke er helt brændt. Vi så dog heldigvis ingen.
Efter at have set ligbrændingsstedet sejlede vi hen til et sted, hvor de var ved at lave religiøse ceremonier, med røgelse, bønner, musik og sang. Der var masser af lys og flere tusinde mennesker. Det var meget mærkeligt at iagttage. Temperaturen var til at holde ud på det tidspunkt, selvom det dog stadigvæk var varmt.
Solopgang ved Gangesfloden På Ganges Bedende hindu
Efter sejlturen, som varede ca. 3 kvarter, gik vi tilbage til cykeltaxaerne. Vi skulle passe på ikke at blive væk i mængden, for der var simpelthen så mange mennesker og køer på gaden, at det var meget besværligt at komme frem. Der var også mange tiggere og meget påtrængende sælgere. Der er specielt mange tiggere i Varanasi, fordi de ved, at de får penge af pilgrimme, som kommer dertil. Villads fortalte, at meget tiggeri er organiseret af en slags mafia, så han rådede os til i stedet at give til velgørende organisationer. Tiggerne kan f.eks. leje et barn for en dag og tage det med ud at tigge.
Vi var tilbage på hotellet omkring kl. 20.00, hvor aftensmaden ventede. Der var lidt større udvalg på det her hotel. Der var høj musik, fordi der var pool party. Vi kunne se indere danse ude i poolen med tøj på. Der er jo ekstrem stor forskel på rig og fattig her i Indien, så det var ikke kun udlændinge, som boede på vores hotel. Der var også mange indere. En tredjedel af befolkningen er meget fattige, men der bliver ikke gjort særligt meget for at forbedre forholdene for dem.
5.4. – Morgen-sejltur på Ganges
Jeg vågnede omkring halv 4 i nat, fordi jeg havde lidt dårlig mave. Jeg måtte op 4 gange, så jeg fik ikke mere søvn den nat, for vi skulle allerede op kvart i 5 og af sted kvarter over 5. Jeg tog 2 Imodium for ikke at risikere noget, så bortset fra, at jeg var ret træt, følte jeg mig ok til at komme med på turen til Ganges igen. Det ville også være mærkeligt, om vi skulle slippe for lidt maveproblemer, for det er i hvert fald halvdelen af gruppen, som har døjet i større eller mindre grad.
Denne gang skulle vi køre i bus ned til floden. Vi gik igen et lille stykke, inden vi kom hen til den robåd, som vi skulle sejle med. Denne gang skulle vi se solopgang. Vi sejlede den modsatte vej af i går og kom forbi en anden kremeringsplads. Der måtte helst ikke fotograferes tæt på, af respekt for de døde, men undervejs måtte vi gerne. Vi så en masse mennesker bade i floden, fordi den er hellig på det her sted. Solen stod op ca. kl. 6 – det var et smukt syn.
I båden på Ganges floden Ligbrændinger Aftenliv ved en gath
Vi så også nogle mænd stå og vaske tøj i floden, lagner og sarier, som de bagefter lagde til tørre på nogle sten. Det er den lavtstående vaskekaste, som folk kan aflevere deres vasketøj til. Det bliver vasket om morgenen og er tørt om eftermiddagen. Det er deres form for vaskeri. Det er en meget anderledes kultur end vores.
Det var også noget af et chok at gå igennem den gamle bydel med smalle gader bagefter. Der lå kokasser og alt muligt affald i gaderne, og nogle steder lugtede det meget. Der må flyve en masse bakterier rundt i luften! Vi var tilbage på hotellet lidt over 7, hvorefter vi spiste morgenmad, en dejlig buffet. Derefter var der lidt tid inden næste punkt på programmet.
Kl. 9 var vi klar igen. Vi skulle til Sarnath, som ligger ca. 6 km uden for Varanasi. Lige udenfor hotellet skulle vi igennem en kontrol-detektor ligesom dem i lufthavnen. De er bange for terror hernede. Der stod også en sikkerhedsvagt med stort overskæg udenfor og gjorde honnør for os, da vi gik ud – det er nok et levn fra kolonitiden. Bjørn tog et billede af ham, som vi senere har sendt til hotellet, for han ville gerne have en kopi.
På vej i bussen fortalte vores lokalguide Musafa, at han har 2 børn, det ene på 4 måneder, som han kun har set 1 gang. Han er nemlig ikke hjemme det halve år, der er højsæson for turismen, men når den sluttede sidst i april, skulle han hjem til Kashmir, hvor han så ville opholde sig det næste halve års tid.
Vi ankom til Sarnath omkring halv 10. Det er hjortelunden, hvor Buddha holdt sin første prædiken efter at have opnået indsigt, og hvor han vendte tilbage i flere omgange i løbet af sit liv for at tilbringe regntiden. Det er et af de vigtigste buddhistiske pilgrimssteder. Buddha blev født i år 403 f. Kr. og døde i 483 f.Kr., 80 år gammel.
Hotelvagt Budha Pilgrimme Hellig tyr i gaden
Vi gik lidt rundt der, men det var ekstremt varmt, ca. 40 grader, så der var nogen, som døjede lidt med at holde til det. Nogle af de genstande, man har udgravet fra ruinerne, er udstillet på det arkæologiske museum, som ligger i nærheden.
Efter besøget i Sarnath kørte vi ind på et silkevæveri, hvor vi så, hvordan de væver tekstilerne. Dt var meget flotte mønstre, som vi bagefter fik vist i deres forskellige produkter, sengetæpper, pudebetræk, tørklæder m.m. Vi købte et tørklæde til mig og et til hver af børnene.
Vi var tilbage på hotellet omkring kl. 1, hvor frokosten ventede. Det var buffet ligesom i går. Det indiske mad er ret krydret, nogle gange lidt for meget efter vores mening, så vi prøver at tage det, som er mindst krydret. Der er altid salat, men vi tør ikke spise det p.g.a. risikoen for at få dårlig mave. Efter frokost fandt vi en computer med internet i receptionen, så vi kunne checke mail og sende en mere til børnene for at holde dem lidt opdateret om de ting, vi har oplevet de sidste dage. Det kostede 110 rupees for ½ time, ca. 14 kr., så det var ikke så galt.
Udsigten fra hotellet Stilladsarbejdere - sikkerhed!! Muslim I cykeltaxa
Vi var oppe på værelset lidt over 3, hvorefter jeg fik skrevet dagbog, inden vi tog os en lur, for vi var jo kommet tidligt op. Efter aftensmaden gik vi op på vores værelse sammen med Bente og Niels Chr. og drak lidt Jägermeister, som vi havde taget med hjemmefra. Vi gik i seng kl. godt halv 11.
6.4. – Varanasi + nattog til Agra
Jeg vågnede ved 3-tiden i nat, fordi jeg frøs lidt. Vi havde vores air condition slået til, men jeg slog den fra, fordi jeg syntes, jeg kunne mærke lidt forkølelse og lidt i halsen. I går kunne jeg næsten ikke snakke p.g.a. hæshed. Det skyldes sikkert både alt det støv, der er her og også var i Kathmandu, og at air condition anlægget har kørt på vores værelse. Egon fra Brønderslev kunne heller ikke sige noget p.g.a. halsen.
Vi stod op kl. 7, for vi kunne ikke sove længere. Det var dejligt ikke at skulle tidligt op, og vi havde også god tid til morgenmaden. I starten sad vi alene, men senere kom Kirsten og Niels og satte sig sammen med os. Det er noget at et show at kigge på tjenerne. Der er nogle, som overvåger og giver ordrer, og andre udfører ordrerne. De virker ikke særligt effektive, men de er søde og rare.
Niels Chr. havde desværre fået tynd mave i løbet af natten og var oppe rigtigt mange gange. Det var træls for ham. Han fik noget medicin af Villads til at stoppe det. Det er efterhånden 2/3 af gruppen, som har haft problemer, og lægen skulle komme i dag for tilse en fra gruppen. Da han nu alligevel var der, var der 2 andre, som fik besøg af ham, bl.a. Niels Chr. De fik alle sammen både piller og indsprøjtninger og måtte kun spise bananer. Infektionen skyldes måske en kombination af varmen og inficeret mad.
Vi tilbragte formiddagen på hotelværelset, for vi orkede ikke at gå ud i det varme vejr - 40 grader!. Vi skulle være ude af værelset kl. 12. Derefter spiste vi frokost og satte os bagefter hen og ventede på at blive hentet halv 4 for at blive kørt til banegården. Vi syntes, det var for varmt at gå en tur over middag.
Skolebørn En lur i gaden Hund og hellig ko spiser affald Kufferter slæbes
På vej til stationen så vi bl.a. nogle små biler, de kalder tuk tuk. Der kunne de proppe omkring 10 mennesker ind. Vi andre ville få klaustrofobi af at være så mange i så lille en ”bil”. Vores bagage blev båret af dragere fra bussen og hen på perronen, op og ned ad trapper. De bar 2 kufferter på hovedet og nogle gange en stor taske på armen, så vi skal ikke klage over at skulle bære en enkelt kuffert!! Der var et stort virvar på perronen af sælgere, som solgte alt muligt forskelligt, og tiggere, og der var varmt.
Vi steg ombord på toget til Agra kl. 17.00. Kupeerne havde forhæng foran, og i nogle af dem var der plads til 4 personer i køjesenge, eller brikse, og på den anden side af gangen var der plads til 2 personer. Bjørn og jeg fik en af dem til 2 personer. Vi havde køjer over for Rita og Kurt fra Nørresundby og Egon fra Brønderslev. Rita gik dog i seng næsten med det samme, fordi hun var dårlig. Ruth og Jacob fra Nørresundby kom også derover, så vi sad og hyggede os i deres kupe. Undervejs så vi masser af kornmarker og folk, som var ved at høste. Det foregik med sejl.
Vi havde madpakker med, som vi spiste ved 18-tiden. Der var meget forskelligt mad, men jeg kunne kun spise en enkelt sandwich. Jeg gik også tidligt i seng, allerede kl. 19, for jeg var meget træt. Det var dog ikke særligt meget søvn, vi fik på de hårde brikse, men det var sjovt at prøve. Undervejs kom der flere på toget, så nogle sov sammen med indere. Og som sædvanligt på offentlige steder var toiletterne også her i toget mere eller mindre et aflangt hul i gulvet. De lugtede ikke særlig godt. På hotellerne var de fine.
7.4. – Agra
Vi blev vækket af Villads ved 6-tiden, fordi vi regnede med, vi snart ville ankomme til Agra, men det tog ekstra halvanden time, før vi ankom, så i alt tog togturen næsten 14 timer. Da vi kiggede ud ad vinduerne, kunne vi se folk gøre morgentoilette langs skinnerne. De satte sig bare til offentlig beskuelse.
Da vi ankom til Agra, blev vi kørt til Hotel Utkarsh Vilas, hvor vi startede med at spise morgenmad, for vi kunne først få værelserne kl. 11.
Efter frokost var vi nogen, som tog med til Fatehpur Sikri, som var mogulen Akbars kejserlige hovedstad før i tiden. Undervejs så vi masser af kornmarker samt mange tørrede kokager, som var samlet i store dynger. Dem former den laveste kaste, og de bliver brugt til brændsel.
Stationen i Varanasi En togkupe Kvinder skærer korn med sejl Det Røde Fort
Det var rigtigt spændende at se den tidligere kejserlige hovedstad under mogulerne – den var hovedstad i 14 år – men det var meget varmt. Vi havde ikke troet, der ville være over 40 grader. Temperaturmæssigt er det bedre at vælge efteråret eller februar til en tur til Indien.
Vi var tilbage kl. halv 7, hvorefter vi besluttede os for at slappe af indtil aftensmaden kl. 8. Nogle tog over på et museum med broderier og en juvelerbutik før aftensmaden. Vi gik i seng lige efter aftensmaden, for vi var meget trætte, og det kunne vi også se, at de andre var, så der var almindeligt opbrud kl. 9. Jeg spiste ikke ret meget til aftensmad, og i det hele taget har min appetit været meget lille siden i går p.g.a. lidt maveproblemer. Der var også andre, som næsten ikke kunne spise noget. Vi faldt i søvn med det samme.
8.4. – Taj Mahal og Det røde fort
Vi blev vækket halv 6, fordi vi skulle ud at se Taj Mahal og Det røde Fort.
Vi kørte kl. halv 7, hvor temperaturen var dejligt behagelig. I løbet af dagen bliver det ekstremt varmt, så det var rart, at vi skulle se Taj Mahal om formiddagen. Der var kun ca. et kvarters kørsel til Det røde Fort. Det var meget imponerende og er en del af verdens kulturarv. Det er også bygget af stormogulen Akbar, og det hele er bygget i røde sandsten. Der er en 2,4 km lang mur omkring fortet. Vi fik en rundvisning på ca. 1½ time. Der var udsigt til Taj Mahal derfra.
Bagefter kørte vi til Taj Mahal. Vi måtte ikke køre i den store bus helt op til Taj Mahal, men skulle over i nogle mindre el-biler. Det skulle vi også i går ude ved Fatehpur Sikri. Så lidt miljøvenlige er de hernede … Måske er det for at beskytte bygningsværkerne, så de ikke forfalder.
Marmordekorationer i Det Røde Fort Taj Mahal
Taj Mahal, som er et af verdens 7 vidundere, er helt vildt imponerende. Bjørn har altid drømt om at se Taj Mahal engang, og nu var vi her!! Det er bygget i hvid marmor. Det er opført i perioden 1631 til 1648 af kejser Shah Jahan som ramme om hans elskede hustru Mumtaz Mahals grav. Hun var hans yndlingshustru, som døde i barselsseng med deres 13. barn. Det sørgede han så meget over, at han besluttede at bygge et gravmæle over hende. De er begge 2 begravet der. Det tog ca. 22.000 mennesker næsten 20 år at bygge det. Det hvide marmor blev transporteret fra Makrana 300 km borte i Rajasthan.
Der var rigtigt mange turister der. Vi var der et par timer. Det var begyndt at blive varmt allerede kl. 8. Nogle indere, vi mødte fra Mumbai, syntes ikke, det var særligt varmt, men de er jo også vant til endnu højere temperaturer.
Da vi kom ud fra Taj Mahal, skulle vi gennem en kødrand af sælgere og tiggere. Vi så bl.a. et par ”hunde”, mennesker, som er blevet gjort til krøblinge fra små af, så de kun kan kravle på alle 4. Det gør de for at kunne tjene penge. Det var et sørgeligt syn, så vi gav dem lidt penge.
Efter besøget i Taj Mahal kørte vi hen og spiste frokost ved siden af en tæppefabrik. Derefter var vi 8, som gerne ville hjem, mens resten skulle ind at se tilvirkning af indiske tæpper. Vi blev kørt hjem i taxaer, som var meget varme. Da vi kom hjem, lagde vi os for at slappe lidt af. Jeg havde det stadigvæk lidt dårligt, og appetitten var heller ikke kommet tilbage.
9.4. – Delhi
Vi blev vækket halv 6 i dag, for vi skulle køre til Delhi, som ligger godt 200 km fra Agra. Det tog ca. 6 timer at køre til Delhi med et par stop undervejs, bl.a. ved Jaigurudev Temple, et religiøst monument. Det var også lavet af marmor, ligesom Taj Mahal. Bjørn og Villads gik ind på et toilet, som hørte til et udskænkningssted ved templet, og bagefter sagde ejeren tak, fordi de ville benytte hans toilet. Det var de lidt benovede over.
Da vi kom til Delhi ca. kl. 1, var vi inde at spise frokost i New Delhi – Delhi er delt op i Old Delhi og New Delhi. Restauranten hed Chicken Inn. Der var nu ikke ret meget kylling i retten, som bestod af ris og diverse sovse med lidt kød i.
Efter frokost var der nogle, som ville hen på hotellet med det samme, enten fordi de havde set Delhi før, eller fordi de ikke følte sig helt friske. Vi andre skulle på sightseeing i både New Delhi og Old Delhi. Der bor ca. 13 millioner mennesker, så det er en af de største byer i verden. Men der er også en rigtig stor befolkningstilvækst i Indien hvert år.
Vi startede med at gå hen til et monument, som ligner Triumfbuen. Det var rejst til minde om de faldne indiske soldater, som kæmpede for englænderne under både 1. og 2. verdenskrig. Alle de faldnes navne står skrevet på monumentet. Vi kiggede også lidt på folkelivet der. Vi har bl.a. set en del rødhårede indere. Det skyldes, at når de begynder at blive gråhårede, farver de håret rødt. Vi syntes nu, det så lidt underligt og forkert ud – de var nærmest gulerodsfarvede.
Derefter kørte vi ned til den største moske i Delhi. Den ligger i Old Delhi i nærheden af basaren og hedder Jami Masjid-moskéen. Den blev bygget i 1644 og er opført i rød sandsten og hvidt marmor og er brændpunktet for muslimerne i Delhi. Der er plads til 20.000 mennesker på dens enorme gårdsplads, i hvis midte der er et vandbassin til afvaskninger inden bønnen. Vi skulle tage skoene af og have en slags slåbrok på. De mænd, som havde shorts på, fik et stort stykke stof viklet omkring sig. Det så ret sjovt ud. Det brændte næsten under fødderne at gå på de varme fliser hen til selve moskéen. Den var meget flot.
Jami Masjid-moskéen (Islam) Sikhvagt Sis Ganj Gurudwara (Hindu) Sis Ganj Gurudwara templet
Derefter var vi ude at køre i cykeltaxa gennem basaren. Der var simpelthen så mange små butikker derinde med masser af stof og tilbehør til sarier og andre beklædningsdele. Det var et stort gedemarked og trængsel af gående og cykeltaxaer, så det var besværligt at komme frem i de smalle gader. Vi gav føreren 100 rupees i drikkepenge, som Villads havde sagt, for hvis nogen fik mere end andre, ville de komme op at skændes. Han ville have haft 200 rupees, for han gjorde meget ud af at pointere, at det var et hårdt arbejde … Men han fik også drikkepenge af Villads.
Til sidst kørte vi hen til et Sikh tempel, Sis Ganj Gurudwara, som var rigtigt flot. Der laver de mad til 10.000 mennesker hver dag – 3 gange om dagen. Alle, som gerne vil have et gratis måltid mad, kan bare komme derhen. Pengene til maden kommer fra donationer. Vi så det kæmpestore køkken, som drives af frivillige. De var ved at bage brød, da vi var der.
Vi var henne på hotellet, Jaydee Siddharth omkring kvart over 6. Det var et 5-stjernet hotel, som var et rigtigt luksushotel og meget flot. Det var dog ikke meget tid, vi havde til at slappe af, inden vi skulle spise afskedsmiddag kl. halv 8. Det var en dejlig 3-retters menu, men jeg kunne desværre ikke spise andet end lidt suppe og lidt dessert. Vi gik i seng omkring kl. 9, men nogle af de andre hyggede sig i baren sammen med Villads indtil ca. kl. 11, også Bente og Niels Chr.
10.4. – Hjemrejse
Vi blev vækket allerede kl. halv 5, for vi skulle køre i
lufthavnen allerede kl. halv 6. Det tog ca. ½ time at køre i lufthavnen, hvor vi
sagde farvel til Villads og takkede for en god tur. Derefter checkede vi ind og
gik derefter gennem immigrationen, som det tog en evighed at komme igennem, samt
sikkerhedskontrollen. Da vi kom helt
Der var åbenbart mange fly, som skulle af sted, for vi ventede i flyet ca. 3 kvarter, inden vi kunne komme af sted. Heldigvis havde vi 3 timer til at skifte fly i Helsinki, så det var ikke noget problem at nå det. Flyet videre til København var 10 minutter forsinket, så vi var lidt nervøse for, om vi kunne nå vores fly videre til Aalborg, for i forvejen havde vi kun 1 time og 20 minutter til at skifte, hvor vi først skulle hente kufferter. Vi besluttede os for at tage en taxa over i indenrigs-lufthavnen for at spare lidt tid, men da vi spurgte den første, ville han ikke. Derefter spurgte vi ham bagefter, men han sagde, den første skulle køre, så det endte med, at flere af taxa-chaufførerne kom op at skændes. Vi havde ikke tid til at vente på, at de traf en beslutning, så vi skyndte os ind i terminalen igen og over på den anden side for at finde bussen, som heldigvis kom ret hurtigt. Vi nåede lige at checke bagagen ind i sidste øjeblik og måtte løbe ud til gaten, som selvfølgelig befandt sig i den fjerneste ende af bygningen. Gruppebillede. Indien/Nepal - rundrejsen
Vi var rigtigt glade, da vi sad i flyet hjem til Aalborg, hvor det var blevet forår. Vi har haft en rigtig dejlig og spændende tur, - men det var også dejligt at komme hjem til dansk forår med blomstrende påskeliljer, renere natur samt lidt lavere temperaturer end i Indien.
Jytte og Bjørn Larsen Aalborg
Tilbage
|
Vi
havde lidt tid til at komme i bad, før vi skulle mødes i receptionen kl. 18.00
for at komme ud på Ganges. Vi startede med at køre i cykeltaxa, 2 i hver. Det
var en helt speciel og kaotisk oplevelse at køre igennem gaderne ned til floden.
Der var et stort virvar af busser, personbiler, motorcykler, cyklister, sælgere,
fodgængere og hellige køer, så det er helt utroligt, at der ikke sker flere
ulykker end der gør. Der var også en masse larm fra bl.a. bilernes tudehorn. 
igennem, nåede vi lige at købe en CD med
indisk musik, inden vi skulle gå ombord på flyet. På vej ud i flyet blev vi vist
kontrolleret 3-4 gange igen – helt vildt!! Denne gang var det er ældre fly, vi
fløj med, en Boing 737, hvor der kun var 6 sæder på tværs, 3 i hver side, og der
var ikke ret meget plads til benene.
