|
Tilbage
til Forord En dejlig sommermorgen tirsdag den 17. juli klokken 04.30 ringede vores vækkeur. Benene kom hurtigt ud af sengen, for det der ventede os, var spændende oplevelser op til en natur, som ville være helt forskellig fra det, vi de sidste mange år har rejst ud for at se. Vi var på vej til Grønland. For os er forberedelsen og forventningerne noget af rejsens glød. En velvære og glæde gennemstrømmer ens krop, når den fyldes af det fremmedes mangfoldige sanseindtryk. For os er en rejse ikke slut, når vi er kommet godt tilbage efter en eventyrlig tur. Nej – man har stadigvæk minderne, måske på billeder på væggen eller på film. Minderne dukker jævnligt op. Sommetider er det fjernsynet og blade, der sætter tankerne i gang. Andre gange sker det blot i en stille stund. Så at rejse og opleve nogle af denne jords forunderligheder er ikke kun noget, der fylder ens sind i de 2-3 uger, selve rejsen varer – nej, det er en vedvarende tilstand.
Tirsdag 17.7.07 Kangerlussuaq Vi er nu ankommet til Sdr. Strømfjord – Kangerlussuaq, hvor vores tur i Grønland starter. Turen hedder: Oplevelser og ren afslapning – i Sisimiut, Ilulissat og Kangerlussuaq – og den har en varighed på i alt 10 dage. Vi har bestilt den igennem Grønlands Rejsebureau – eller Greenland Travel, og alt fungerede perfekt. Dog havde vi ikke fået gennemgående billetter fra Aalborg, hvilket vi fik at vide i lufthavnen, at vi godt kunne have fået og på den måde fået kufferterne checket igennem hele vejen. Nu var vi nødt til selv at slæbe bagagen fra indenrigslufthavnen over i udenrigslufthavnen.
Vi startede med at stå op halv 5 om morgenen, for vi skulle flyve fra Aalborg halv 7. Heldigvis fløj det præcist, så vi havde 2 timer til at skifte. Vi fløj fra København 9.15 og ankom kl. ca. halv 10 lokal tid efter godt 4 timers flyvning fra København. De er nemlig 4 timer bagefter os i Grønland. Det var imponerende både at flyve hen over Island med de mange bjerge og hen over indlandsisen, som lige pludselig stoppede lidt før vi landede i Kangerlussuaq. Vi kunne også se søer på indlandsisen.
Store isbjerge ses fra flyet Ankomst til Kangerlussuaq Ottearmet ulvefod
Vi bor på vandrehjem på den gamle amerikanske base. Det er de gamle barakker, der bliver brugt som vandrehjem. Basen blev oprettet under 2. verdenskrig, hvor den var et vigtigt mellemlandingssted for USA og de allierede i Europa. I 1954 begyndte SAS at anvende lufthavnen til mellemlandinger på en nystartet polarrute mellem Skandinavien og Los Angeles. I 1960 blev der lavet en civil side på basen, således at passagertrafik med fly til Grønland kunne indledes. Basen blev nedlagt i 1992 og overdraget til den hjemmestyreejede virksomhed Grønlands Lufthavnsvæsen, som har ansvaret for samtlige landingspladser i Grønland. Det er stadig den vigtigste lufthavn i Grønland, bl.a. fordi den næsten altid kan beflyves, når der er dårligt vejr ved kysten.
Der bor ca. 550 mennesker i området, også mange danskere. Det er et meget specielt område, ikke særligt hyggeligt, for der er mange barakker, master osv. Der er ikke rigtigt nogen by. Der er dog mange myg, så vi er allerede blevet stukket mange steder den første times tid. Vi købte en myggespray, der hedder Off, så vi håber, den hjælper. Den er dog vistnok lidt giftig. Man kan i hvert fald ikke købe den i Danmark.
Efter velkomstmødet med guiden fra Greenland Travel gik vi
en tur på et par timer. Vejret var dejligt med høj sol. Vi havde næsten for
meget tøj på, men p.g.a.
Vi gik langs fjorden, som er ca. 185 km lang – den er en af Vestgrønlands længste fjorde.
Efter lidt afslapning om eftermiddagen tog vi bussen kl. 17.00 ind til lufthavnen. Den koster 10 kr. pr. person. Der er ca. 2 km derind, så vi orkede ikke både at skulle gå derind og tilbage igen. Vi ville gå lidt rundt og kigge på butikker, men de fleste var allerede lukket. I stedet gik vi ind i lufthavnsbygningen, hvor vi fik dagens ret i cafeteriet. Det var ørred med ris og karrysovs. Det smagte godt. Vi fik også en kop kaffe og lagkage. Bagefter gik vi hjem. Vi var trætte efter den lange dag, bl.a. også på grund af tidsforskellen.
Onsdag 18.7.07
Vi vågnede tidligt, fordi vi endnu ikke helt har vænnet os til tidsforskellen, og desuden er der lyst hele natten p.g.a. midnatssolen, idet vi jo er nord for polarcirklen. Der er morgenmad med i turen, mens vi bor på vandrehjem, så det var havregryn, cornflakes, franskbrød, ost og marmelade, som var stillet an i køkkenet.
Det regnede både i nat og i formiddags, så vi tog vores regntøj på, da vi gik ned i byen, som ligger ca. 4 km fra Old Camp. Der er nu ikke meget by, men til trods for de få mennesker (ca. 550), er der dog en skole, en svømmehal, en kirke og nogle få butikker. Byen bærer meget præg af at have været en amerikansk base. Vi gik også ned til den brusende elv, som løber lige i udkanten af byen og munder ud i fjorden, der løber langs med lufthavnen. Vi købte et rugbrød inde i en butik. De har mange danske varer i butikkerne, for næsten alt bliver importeret fra Danmark. Ved 11-tiden tog vi bybussen, først ud til lufthavnen, og et kvarter senere ud til Old Camp, hvor vi spiste frokost, inden vi skulle på tur.
Tur til indlandsisen Indlandsisens front Vandløb på indlandsisen
Kl. 1 skulle vi på en tur til indlandsisen. Vi var 2 ”busser”, dvs. en 4-hjulstrukket lastbil, som der var sat en kasse på, og den anden en ombygget brandbil. Vi sad i lastbilen, hvor der var plads til ca. 40 personer. Det var dårlige veje, vi kørte på, med masser af bump, så det tog lang tid at køre de 39 km op til indlandsisen.
Der var nogle flotte landskaber på vejen, med en del søer, vandfald, gletscher osv. Der var også mange flotte blomster, bl.a. kæruld – det så vi også en del af i går eftermiddag. Der var også mange storblomstrede gederams, som er Grønlands nationalblomst – den har flotte lilla blomster.
Vi kunne ikke køre helt op til indlandsisen, som man kunne før 2004, for der er smeltet en del is de seneste 3 år. Indlandsisen har en tykkelse på over 3000 m nogle steder, og den strækker sig 600 km tværs over Grønland. Det sted, hvor vi gik op på den, hedder punkt 575. Det var underligt at se, hvordan den havde skubbet jord foran sig til moræne, og smeltevand løb ud af huller i isen.
Det var en meget speciel oplevelse at gå på isen. Nogle i gruppen havde taget whisky med, som de så puttede indlandsis i. Det var køligt og overskyet, så det var lidt koldt om fingrene.
På vej tilbage kom vi forbi en sø, hvor isen stod som en stejl kant med en højde på 75 m. Det var flot. Vi holdt pause ved nogle vandfald og smeltevandsfloder, hvor vi fik kaffe, te eller chokolade. Der var en flot udsigt. Vi så også 2 rensdyr på tilbagevejen, men desværre ingen moskusokser, som der også skulle være mange af. Vi kunne dog høre dem på et tidspunkt.
Vi var tilbage kl. 6, hvorefter vi gik ind på cafeteriet i lufthavnen igen. Vi fik kalvekød med kartofler og ærter. Derefter gik vi hjem til Old Camp. Det tager ca. ½ time.
Torsdag 19.7.07 Sisimiut Vi stod op kvart over 6, både fordi vi skulle afsted 7.15 for at køre i lufthavnen, og fordi vi ikke kunne sove længere. Vi skulle flyve til Sisimiut (Holsteinsborg), som ligger ca. ½ times flyvning fra Sdr. Strømfjord. Der er ingen veje mellem de forskellige byer, så man er nødt til at flyve mellem byerne, enten med fastvingede fly eller med helikopter. Ellers kan man også sejle, hvis man skal fra en kystby til en anden. Vi var ca. ½ time forsinket, men det var ingenting, for dagen før var flyet blevet aflyst, fordi piloterne skulle bruges til en redningsaktion på østkysten. Aflysninger af fly sker jævnligt, som regel p.g.a. dårligt vejr. Bl.a. oplevede vi i Sisimiut, at en gruppe franskmænd fra det franske fjernsyn måtte blive i byen en dag ekstra p.g.a. tåge. De var i byen for at optage noget om smeltning af isen, fordi der er fokus på jordens klimaændringer i år, og det kan man især se i Grønland med indlandsisen, der smelter.
Vi fløj med et propelfly med plads til ca. 50 personer, og der var en flot udsigt, fordi flyet ikke fløj så højt. Vi ankom lidt før 10 og blev hentet af en guide fra Grønlands Rejsebureau, Stine. Vi er kun 4, som er på den her tur, så vi kørte i en minibus til Hotel Sisimiut, et dejligt hotel i udkanten af byen. Det er ikke vandrehjem ligesom Old Camp, så det er luksus. Det regnede lidt, da vi landede, men holdt heldigvis op sidst på formiddagen.
Ved 11-tiden blev vi hentet på hotellet for at blive kørt ned på Sømandshjemmet, hvor der skulle være informationsmøde, idet nogen af dem, vi boede sammen med på Old Camp, boede dernede. De havde bestilt rejsen gennem Profil Rejser, men de har åbenbart et samarbejde, så de bruger den samme guide. De er 2-3 familier med i alt 3 børn. De kommer også fra Jylland. De 2, som bor på vores hotel, bor i Helsingør og hedder Gitte og Niels.
Efter velkomstmødet gik vi rundt i byen i flere timer. Bjørn fik taget en masse billeder af de typiske huse. Der er ingen isbjerge her, fordi byen ligger lidt væk fra deres rute. Sisimiut er Grønlands næststørste by med ca. 5400 indbyggere, der primært lever af fiskeri. Der fiskes især rejer, hellefisk, laks og torsk samt stenbider (rogn), havkat, helleflynder, rødfisk og krabber. Byen har verdens mest moderne reje- og krabbeforarbejdningsfabrik, men er også hjemsted for en stor del af de grønlandske fabrikstrawlere og basishavn for olieefterforskning til havs. Navnet Holsteinsborg har byen efter grev Johan Ludwig Holstein, som var leder af den danske missionsvirksomhed. Sisimiut er den sydligste slædehundeby, men hundene bliver sommer som vinter ”parkeret” ude i området vest for byen. Bjørn fotograferede nogle af dem, mens de lå og hvilede sig. De er bundet, men hvalpene løb frit omkring. De er søde.
Slædehunde står bundet i udkanten af byen Polarblomsterengen i fuldt flor
Bagefter gik vi hen på kulturhistoriske museum, som er i en gammel kolonibestyrerbolig, der blev opført i 1846. To store hvalkæber fra 1903 danner indgangsportal til området. Der var flere forskellige huse der med forskellige udstillinger. Vi så bl.a. en video med noget af Grønlands udvikling. Det var interessant.
Klokken var næsten 2, da vi gik ud af museet, så vi var ved at være trætte og kaffetørstige. Derfor gik vi hen på Sømandshjemmet, hvor man kunne få kaffe og hjemmebagt kage (dansk kage) til 10 kr. Det er billigt. Det hjalp lidt på trætheden. Vi var tilbage på hotellet ca. halv 4, hvor vi lige så afslutningen på Tour de France etapen. Der vises jo dansk fjernsyn i Grønland, en blanding af DR 1 og TV 2. Michael Rasmussen er åbenbart stadig i den gule Førertrøje.
Vi har lige set eksempel på, hvor hurtigt vejret skifter her i Grønland, for da vi gik ned for at spise, var vejret fint – faktisk solskin, og da vi gik tilbage halvanden til 2 timer senere, regnede det og var tåget ved fjeldene. Vi gik ned til havnen, hvor vi spiste på ”Misigisaq”, som er en kinesisk restaurant, der anvender grønlandske råvarer og tilbereder dem kinesisk. Jeg fik moskusokse med løg, og Bjørn fik hvalkød i en speciel sovs. Moskusoksekødet var skåret i små stykker og smagte lidt ligesom oksekød. Hvalkødet smagte ikke af fisk. Vi ved ikke, hvad man kan sammenligne det med, men det smagte godt. Vi fik øl til, for vin koster en formue heroppe, også i butikkerne. På restauranterne koster en helflaske ca. 250 kr. for den billigste. Den laveste pris, vi så for en flaske rødvin i Brugsen var 70 kr. De har de samme navn på butikkerne som i Danmark, Brugsen, Spar, Jysk Sengetøjslager, Imerco, Stark osv.
Fredag 20.7.07
Vi sov som en sten i nat, indtil slædehundene begyndte at hyle og gø kl. 5. Vi opdagede, at der er mange af dem i udkanten af byen ikke ret langt fra vores hotel. Der er nok 40-50 i alt, så det var ikke så mærkeligt, at der var larm, også i går aftes.
Vi stod op godt 7. Vi fik en dejlig morgenmad med æg, yoghurt, havregryn, rugbrød, franskbrød, rundstykker, ost, pålæg og marmelade. Vi spiste godt, for vi skulle ud at vandre om formiddagen. Der er også gråvejr i dag, men heldigvis ikke regnvejr. Der hænger dog skyer over fjeldene.
Kl. halv 9 gik vi afsted på en vandretur til Kællingehætten, som er 784 m højt. Vi vidste dog ikke, om det var umagen værd at komme helt op på toppen p.g.a. tågen, men selve turen ud i fjeldet var en stor oplevelse. Der var simpelthen så øde og stille, med søer og kilder, som kom oppe fra fjeldsiderne. Vi drak af kildevandet, for det er meget rent. Byen får også vand fra en af søerne, fordi det er så rent. Vi mødte 2, som var ved at lægge vandrør fra søen ind til byen. De havde myggenet på, for der var simpelthen så mange myg på det sted. Vi fik at vide, at vi kunne købe dem hos Stark, så det gjorde vi, da vi kom tilbage fra gåturen – 27 kr. pr. stk. Vi får jo sikkert brug for dem i Ilulissat. Vi så også mange flotte blomster og mosebølle med ”blåbær” på turen, bl.a. storblomstret gederams, storblomstret vintergrøn, grønlandsk blåklokke, fjeldrevling og fjeldvalmue m.fl. Det er utroligt, at de kan komme op imellem stenene og klipperne og lave et flot blomsterflor.
Vi gik i flere timer uden at se andre mennesker, så øde var der. Efter ca. 2 timers vandring på vej mod Kællingehætten, med en del stigninger, kom vi til et flot udkigspunkt, hvor vi kunne se ud over hele byen. Derefter vendte vi om, for det ville ikke være muligt at se noget oppe fra toppen, og desuden havde vi fået at vide af de 2 med myggenettene, at stenene ville være glatte, fordi det havde regnet dagen før, så det kunne være lidt farligt at klatre derop. På vejen tilbage mødte vi nogle enkelte vandrere. Vi var tilbage ca. kl. 12, men da var vejret næsten dårligere, end da vi tog afsted i morges.
Der bor faktisk mange danskere heroppe, især i Kangerlussuaq var der mange i forhold til grønlændere, men også her i Sisimiut er der rigtigt mange danskere, bl.a. i butikker, men der er også mange danske chauffører og håndværkere, f.eks. var den ene af de 2, som gravede ud til vandrørene, dansker. Af den samlede befolkning på ca. 57.000 mennesker er 11% tilflyttede danskere.
Lokale med myggenet Fjeldblomstring. Purpur stenbræk
Vi bor næsten ved siden af en del boligblokke. De ser noget
trøstesløse ud, idet de vist ikke er blevet ret meget vedligeholdt, siden de
blev bygget i 1960erne. Dengang skete der stor tilflytning til byerne fra
bygderne p.g.a. ”koncentrationspolitikken”, som gik ud på at samle befolkningen
i byer, hvor der var moderne faciliteter, som skoler, sygehuse, el,
vandforsyningen, og ikke mindst, hvor det var muligt at udbygge
erhvervsgrundlaget, fiskerihavne og –industrier. Tusindvis af
Vi tog et lille hvil efter frokost, for det var en lang gåtur, vi havde været på. Omkring halv 3 gik vi ned på Sømandshjemmet og fik kaffe og kage igen. Derefter gik vi ned til havnen. Vejret var klaret lidt op. Vi så M/S Fram, et krydstogtskib, så der var mange udlændinge i byen i dag. Der sejler en del krydstogtskibe op langs Grønlands vestkyst. De lægger som regel til om morgenen, hvorefter passagererne kan se være på sightseeing om dagen og så sejle videre om aftenen. På den måde får de set mange forskellige steder, men får selvfølgelig ikke set helt så meget, som vi gjorde.
Vi gik også lidt ud langs kysten, som ligner en skærgårdskyst – meget idyllisk.
Mangfoldighed af lav og mos Lørdag 21.7.07
Vi spiste på Sømandshjemmet i går aftes. Det er dansk mad, de serverer, så vi fik kylling med kartofler og agurkesalat. Det kostede kun 45 kr., så i forhold til restauranterne er det meget billigt at spise der. Vejret var fint, da vi gik hjem. Der var solskin, og der var stadigvæk solskin, da vi gik i seng ved 10-tiden. Solen går først helt ned omkring kl. halv 2 om natten.
Vi stod op halv 8 i morges. Da vi kom ned for at spise morgenmad, var alle rundstykkerne væk, men der var rugbrød og franskbrød og yoghurt m.m. Vi fik at vide, at det var franskmændene, TV-holdet, som havde taget ekstra til madpakker. Det gjorde franskmænd og tyskere tit, sagde servitricen. Det syntes hun var forkert at gøre, for så kunne de ikke beregne, hvor meget brød de skulle købe. Det var dem, som måtte blive der en nat ekstra p.g.a. dårligt vejr med dis og tåge.
Da vi havde pakket vores kufferter og sat dem i receptionen – vi skulle nemlig senest være ude af værelset kl. 10 – gik vi en tur på i alt 3 timer. Vi gik over Ulvedybet, som fjorden hedder her ved byen, og ud mod lufthavnen. Der er en flot natur med skærgård og elve, masser af blomster m.m. Vi fik brug for vores myggenet, for myggene, og også fluer, sværmede omkring hovedet af os. Der var en del telte ved siden af vejen, for folk tager derud i week-enden og hygger sig, sikkert med grillet fisk osv. Vi gik ud til Asummiut, hvor der findes flere ruiner. Der blev anlagt en missionsstation der i 1759. Vi så bl.a. en gammel hvalfangerstation.
Der er også gråvejr i dag, men ikke så diset som i går. Temperaturen er nok ca. 12 grader, men da det er stille vejr – hvilket det har været hver dag – virker det ikke så køligt.
Da vi kom tilbage til havnen, spiste vi vores medbragte rugbrød med spegepølse. Derefter tog vi på ”sightseeing” med bybussen. Vi kom rundt i hele byen på 3 kvarter. Bl.a. kom vi ud i alle boligkvartererne. De nyere boligkomplekser er pænere end dem i nærheden af vores hotel. De har mange farver, en blok er f.eks. grøn, den næste blå, den tredje rød osv. Næsten alle huse er bygget af træ, men vi så dog nogle enkelte murstenshuse. Vi kunne se, at der var ved at blive bygget nogle huse, så byen vokser stadigvæk. De lidt ældre huse er kun omkring 40-50 m2, og i mange af dem er der ikke indlagt vand. Vi så folk komme slæbende med dunke med vand, som de havde hentet ved vandposten.
Vand- og kloakledninger ligger oven på jorden her i byen, for det er næsten umuligt at grave dem ned, da der er klipper overalt.
Vi fik kaffe på Sømandshjemmet igen i dag. Vi fik også skrevet lidt dagbog der, for man kan blive siddende så længe man vil. Der er også en dagligstue, hvor man kan sidde og læse.
Vi gik ned til havnen efter kaffetid, hvor vi mødte nogle af de danskere, som var med på Albatros’ krydstogtskib M/S Quest. De kom i morges og skulle sejle igen kl. 4. Der var en del myg på havnen, men ifølge en grønlænder, vi mødte, er det meget værre i august.
Søndag 22.7.07 Ilulissat I nat har vi sejlet med kystskibet Sarfaq Ittuk fra Sisimiut til Ilulissat. Det er sejltur på 16 timer. Vi startede med at sidde på dækket, da vi kom ombord omkring 20.30, for da var der dejligt solskinsvejr, men da vi begyndte at sejle, blev det for koldt, selvom vi havde vinterfrakke på, så vi gik ned i cafeteriet, hvor vi fik en kop kaffe/te og et stykke kage. Vi blev oppe til omkring halv 12, og da var solen stadigvæk ikke gået ned.
Vi skulle sove i en 4-mands kupe, men vi kunne ikke få plads i den samme, så jeg sov sammen med en mand og kone samt hendes mor. Jeg skulle lige i en af de øverste køjer, så der var ikke meget plads. Jeg lå dog udmærket, men sov dog ikke så godt, for nogen af dem snorkede, og moderen snakkede i søvne. Heldigvis var havet roligt, så vi blev ikke søsyge.
Vi ankom først til byen Aasiaat (Egedesminde) kl. 8 om morgenen, hvor nogle skulle af og andre på skibet. Aasiaat ligger i Diskobugtens sydlige hjørne i et stort skærgårdsområde. Det er en moderne ”storby”. Her ligger Diskobugtens største skibsværft og Nordgrønlands teleregionscenter. Det ene af Grønlands tre gymnasier ligger også der. Der var dejligt solskinsvejr, så vi har et godt udsyn. Vi har set adskillige pukkelhvaler komme op over vandet og vise halen. Det var imponerende og første gang, vi har set hvaler i virkeligheden. Vi har også set de første isbjerge ude i det fjerne. De står enkeltvis hernede lidt før Aasiaat.
Da vi nærmede os Ilulissat, var der simpelthen så mange flotte og kæmpestore isbjerge. Det var ubeskriveligt smukt og et syn, man ikke glemmer. Solen skinnede, hvilket gjorde det ekstra smukt. Ilulissat er jo kendt for især den 50 km lange isfjord, Kangia, som på mange måder er symbolet for Ilulissat, som betyder ”isfjeldene”.
Skibet lagde til kaj kl. 13.00, men et andet sted end sædvanligt, idet et containerskib fra Royal Arctic Line havde taget dets sædvanlige plads, fordi det ikke turde sejle ind p.g.a. for meget is. Dette gjorde det lidt mere besværligt for de busser, som skulle hente os, at komme omkring på havnen, for de måtte køre mellem gaffeltrucks med fiskekasser m.m. Vi blev hentet af en minibus fra Hotel Icefjord og kørt derop for at få nøgler til vores lejlighed. Det viste sig, at lejlighederne ikke ligger ved siden af hotellet, men inde i centrum af byen – der er 8 lejligheder i alt. Det har vi overhovedet ikke noget imod, for vi bor centralt for alting, ikke ret langt fra Greenland Travel’s kontor og museerne.
Da vi havde spist det sidste rugbrød, vi havde med fra Sisimiut og pakket lidt ud, gik vi ned og købte noget mad i et supermarked, som ligger lige i nærheden. Vi har også en dejlig terrasse med en drabelig udsigt ud over isfjorden, som i 2004 blev optaget på UNESCO’s verdensarvsliste. Isbræen der er Grønlands hurtigste, og der er målt bevægelser på op mod 27 m i døgnet. Selve bræen Sermeq Kujalleq, der ligger 50 km øst for Ilulissat er den nordlige halvkugles mest isproducerende bræ. Den er på sit højeste omkring 80 meter og sender hver dag mastodonter af isbjerge ud i selve isfjorden. De største isfjelde, man har målt, er henved 100 m høje. Bræen producerer 35 km3 isfjelde om året. Det er 86 millioner tons is om dagen og svarer på årsbasis til 50 gange det samlede danske vandforbrug.
Vi nød solen på terrassen, indtil guiden kom for at fortælle både os dem fra Helsingør, Gitte og Niels, som bor næsten ved siden af os, om byen og udflugterne. Da han var gået, kom vi i snak med nogle andre sjællændere, som boede lige ved siden af os. De havde været heroppe i 3 uger og kunne derfor give os lidt gode råd. De sagde bl.a., at hvis vi ville have grønlandsk buffet, var det bedst på Hotel Hvide Falk, og det havde de mandag og torsdag. Derfor gik vi ned og bestilte bord, da vi skulle ud at spise om aftenen. Vi spiste på en kinesisk grillbar, som hedder Hong Kong. Det var ok, men ikke noget særligt. Derefter gik vi ned til vandet og satte os på en stor sten og nød udsigten – det var i nærheden af sygehuset, som ligger lige ud til vandet. Senere gik vi lidt ud ad kysten, og selv om klokken var 8, skinnede solen her ligesom sidst på eftermiddagen i Danmark. Det var overhovedet ikke koldt, så da vi kom tilbage ved 9-tiden, satte vi os på terrassen med et glas Jägermeister. Vi købte en flaske i Københavns lufthavn, idet vi havde læst, at spiritus var dyrt heroppe. Vi kom i snak med et tysk par, som rejste med rygsæk. De boede også i vores kompleks. De sagde, at fra Tyskland var der ingen organiserede ture til Grønland, så de måtte arrangere det hele selv. Alle skal flyve fra København, da der ikke er fly fra andre europæiske lande, kun fra Island og Baltimore udover København.
Mandag 23.7.07
Der var strålende solskin, da vi vågnede i morges. Vi havde bestemt, at vi ville gå en tur langs fjorden, så efter at have spurgt om vej, fandt vi den blå rute oppe ved campingpladsen ved Sermermiut bopladsen, som har haft stor betydning for forståelsen af Grønlands forhistorie. Det var her arkæologer i 1950’erne fandt sporene af tre selvstændige kulturer: Saqqaq-, Dorset og Thulekulturen. Bopladsen ligger ved isfjorden mindre end en halv times gang fra byen, og man går derned gennem en grøn og frodig dal. Når man står ved den lille bugt, forstår man, hvorfor forskellige folk gennem tusinder af år har bosat sig netop her. Mere idyllisk plet med naturhavn skal man lede længe efter. Vi var også dybt imponerede over udsigten, bl.a. var fjeldet i forgrunden og isbjergene i baggrunden. Det gav en flot virkning. Vi gik langs fjorden, hvor der var fyldt med is, så man kunne slet ikke se vand, kun is. Det var meget specielt.
Vi gik i alt 11 km, hvilket tog omkring 5 timer, inkl. pauser, så vi var lidt trætte i benene, da vi kom tilbage. Landskabet var meget varieret, men sjovt nok meget tørt, næsten alle vandløbene var udtørret, men det var vist også lidt usædvanligt. Et enkelt sted var der dog et vandløb, hvor vi drak af det rene vand. Der var mange sten på ruten, men også ind imellem rimeligt fladt terræn, hvor det var nemt at gå. Det sidste stykke gik gennem en kløft, Kællingekløften. Der var mange myg, så vi havde rigtigt brug for vores myggenet. Vi mødte ikke ret mange mennesker på ruten, så der var en stor stilhed. Engang imellem kunne vi dog høre et isbjerg knække af. Det lød næsten som et kanonskud.
Os ved Sermermiut Fjeldvandring. Tørsten slukkes ved et vandløb Udsigt over Isfjorden i Ilulisat
Vi mødte en enlig kvinde på turen, som viste sig at være fra Ungarn. Der var faktisk ikke det sted i verden, hun ikke havde været, så hun havde været flere steder end os.
Da vi kom hjem, satte vi os på terrassen. Jeg fandt mine shorts frem, for vejret var fantastisk godt, nok omkring 18-19 grader og helt stille med sol og klar himmel. Efter et par timers hvil og en kop kaffe og lidt snak med Gitte, som også var kommet tilbage fra sin gåtur, gik vi ned til vandet ved kraftværket i udkanten af byen, fordi Bjørn gerne ville tage billeder i solskinnet om eftermiddagen. På vej derhen var der et område, hvor der lå en masse slædehunde. I alt er der ca. 6.000 slædehunde i Ilulissat. Vi kan sagtens høre, når de skal have mad, for så gør de helt vildt, og når mange hunde gør på en gang, er der meget larm, så det kan høres langt væk.
Vi gik ned til Hotel Hvide Falk omkring halv 7 for at få grønlandsk buffet. Det var en meget speciel oplevelse. Vi kom til at sidde sammen med et par fra København, for der var åbenbart booket helt op, men vi fik os en god og hyggelig snak.
Ejeren af hotellet hedder Erling og er fra Dronninglund. Han fortalte først, hvad de forskellige retter var. Der var nok ca. 50 forskellige ting, både hval, moskusokse, rensdyr, masser af forskellige slags fisk, kage, ost og frugt, så vi blev godt mætte. Prisen var 228 kr. for alt det, så det var ikke så galt. Det er vist drikkevarerne, de tjener pengene på, for især vin var meget dyrt.
Vi var hjemme ca. kl. 10, hvorefter vi gik i seng, for vi var lidt trætte efter alt det friske luft, og vi skal tidligt op i morgen for at komme på vores tur til Eqi bræen.
Tirsdag 24.7.07
Vi blev hentet ved 8-tiden for at komme på vores tur til Eqi bræen. Det var en båd med plads til 23 personer, vi skulle sejle med. Vi snakkede mange af de andre, for vi var jo sammen i mange timer. Nogle af dem var oppe for at besøge danske politibetjente, som var på politistationen i Ilulissat. Der er 10 betjente på stationen ad gangen, og de har egentlig nok at lave, for de dækker et stort område, og det er især druk og vold, der er en del af heroppe.
Vi sejlede i 3 timer forbi det ene flotte isbjerg efter det andet, inden vi nåede til Eqi bræen, som har en forkant på op til 100 m. Vi var i en afstand af 4 km fra selve bræen, men det føltes ikke, som om den var så langt væk. Vi gik i land ved hyttebyen Ice Camp Eqi, som ligger lige over for gletsjeren. Det var meget imponerende at høre bragene, når der brækkede is af. Lige inden vi skulle sejle tilbage, og da båden faktisk havde lagt til for at hente os, brækkede der et kæmpestykke af – ligeså stort som et parcelhus. Dette forårsagede en slags tsunami. Det var en meget speciel fornemmelse at se den udvikle sig, og det var heldigt, at vi nåede at se det. Først kom der bølger langs kanten af fjeldet, som lå tættest på gletsjeren, og efterhånden bredte de sig til hele kanten af fjeldet, og bølgerne kom noget op mod os, men ikke særligt højt. Nogle gange blev de dog meget høje, og så var det farligt at være nede ved vandkanten. I 2002 var nogle turister blevet ramt af en bølge, da de lå i telt nede ved kanten af isfjorden, vistnok ved Sermermiut, og de var blevet slynget 100 m væk, hvor de blev fundet stærkt forkomne, så det er voldsomme kræfter, vi taler om. Derfor er det også strengt forbudt at gå nede på stranden.
Vi fik frokost på Cafe Victor, som hører til hyttebyen. Der var bl.a. fisk, men også frikadeller og kartoffelsalat samt kylling. Det smagte godt. Nogle af deltagerne skulle overnatte der et par dage. Det var nogle dejlige hytter, men der var mange myg. Der var også en gammel hytte, som den franske polarforsker P.E. Victor brugte som base for glaciologisk udforskning af indlandsisen 1948-53.
Da vi skulle sejle hjem, gik den ene motor i stykker, og den kunne ikke repareres, så vi måtte sejle hjem med 1 motor, hvilket forlængede sejlturen med godt 2 timer, så vi var først tilbage ved 7-tiden. Derfor orkede vi ikke at gå ud at spise – vi havde jo også fået en god frokost, så vi tog bare noget rugbrød.
Det var en rigtig god dag, og vejret var perfekt, sol hele dagen.
Eqi bræen i baggrunden Et krydstogtskib umiddelbart foran bræen
Onsdag 25.7.07
Vi vågnede flere gange i nat. Den ene gang var kl. 1, og da stod Bjørn op for at tage billeder af midnatssolen – den var bare så flot rød ud over fjorden. Nogle af de andre danskere havde været oppe hele natten på et tidspunkt, og de sagde, at der var liv på fjorden hele natten igennem. Det er også fristende at sejle ud, når der er så lyst og flot. Måske er det godt at fiske på den tid.
Vi stod op lidt før 8, også til sol i dag, og efter morgenmaden gik vi hen til Hotel Icefjord for at spørge, hvornår vi bliver hentet i morgen, når vi skal hjem. Det bliver kl. 6, så vi skal op kvart over 5.
Derefter gik vi ud til kraftværket og lidt ud på klipperne for at tage nogle billeder. På vejen tilbage gik vi ind i Pisifik – grønlandsk for supermarked. Vi købte lidt rugbrød og et par kager samt bananer. Da var klokken 11, så vi gik hjem for at drikke formiddagskaffe på terrassen. Vi var dog først inde i radio- og TV-forretningen for at købe en CD med Rasmus Lyberth.
Det var meningen vi ville gå på museer over middag, men efter at have fået at vide af Gitte og Niels, at der også er en gul rute fra Sermermiut på 2,7 km, besluttede vi os for at gå den først. Det var en meget flot tur med udsigt til isfjorden, og i starten var der solskin, så det var perfekt vejr at tage billeder i. Senere kom der lidt skyer, men det var stadigvæk lunt.
Da vi kom tilbage til byen, drak vi vores medbragte kaffe og kager uden for turistkontoret, hvorefter vi gik ind på Grønlands Rejsebureau for at købe en sælskindspung. De har nemlig også en butik med mange forskellige grønlandske ting lavet af bl.a. sælskind og hvalros m.m.
Omkring kl. 3 gik vi hen på kunstmuseet for at se malerier og fotografier. Det var især malerier af Emanuel E. Petersen, som var udstillet. De var fra hans rejser til Grønland i tyverne og beskrev rigtigt naturen og menneskene på den tid. Der var også malerier af Peter Rosing. En af deltagerne på sejlturen til Eqi i går fortalte, at hun havde leveret et af malerierne til museet, idet hun havde fået det af sin moster, som havde været i Grønland mange gange, og mosteren havde bedt hende rejse op med det, så det gjorde hun vist i 1999. Det var meget sjovt at se det billede, når man kendte forhistorien.
Bagefter gik vi hen i det hus, som den berømte polarforsker Knud Rasmussen er født og opvokset i. Først var vi dog inde på ”Brættet”, som faktisk er en slags fiske- eller slagterforretning, men udelukkende med frisk fisk og kød, vistnok røget. Der var ikke særligt meget tilbage sidst på dagen, det meste bliver nok solgt om formiddagen.
Det var spændende at se museet, som både viste nogle af Knud Rasmussens ting og også noget historie om Grønland og Ilulissat.
Vi var hjemme ca. kl. 5 og begyndte at pakke lidt, hvorefter vi gik ned og spiste på en cafe, som lå i nærheden af vores hotel. Vi fik stjerneskud og en øl. Det var en anderledes måde at servere det på, fordi fisken lå ved siden af 4 små brødskiver. Det smagte godt. Det var frisk fisk. Bagefter gik vi ned til vandet, men der var blevet overskyet, så det var lidt køligt.
Vi kiggede lidt fjernsyn, da vi kom tilbage, bl.a. TV-avisen med oplysning om det dårlige vejr i Danmark. Der var oversvømmelser i Sønderjylland. Vi har vist valgt et godt år at rejse udenlands i om sommeren. Vi så også lidt om Tour de France. Michael Rasmussen er stadigvæk i gult (læste dog dagen efter, at han var blevet smidt ud).
Torsdag 26.7.07
Vi stod op kvart over 5 og blev hentet kl. 6 af Hotel Icefjord’s minibus for at blive kørt i lufthavnen, som ikke er ret stor. Der er kun 1 gate, og der er ingen sikkerhedskontrol. Lufthavnen ligger lidt længere ude end Hotel Arctic, med en flot udsigt over bugten, og den ligger midt ude i fjeldet. Ved lufthavnen står verdens største hundeslæde på 110 meter, den kom i Guinness rekordbog i 1994. Desuden er verdens største kane også her. Den blev bygget til julemændenes topmøde i byen i 1995. Den nye kirkegård ligger også i nærheden af lufthavnen. Den gamle ligger i nærheden af Sermermiut. Vi kom forbi den, da vi gik den gule rute.
Da vi kom til Sdr. Strømfjord, regnede det. Det tog 45 minutter at flyve dertil. Vi havde 3 timers ventetid der. Mens vi ventede, nævnte de pludselig vores navne i højtaleren. Det viste sig, at vi skulle opgraderes til Business Class, Nanoq Class kalder de den på Air Greenland. Det skyldtes, at flyet var overbooket. Det havde vi selvfølgelig ikke noget imod. Der var vist 12, som blev opgraderet. Det var vild luksus at flyve på Business Class. Der var masser af benplads og god service. Vi startede med champagne og kunne senere vælge mellem flere forskellige vine. Maden var også bedre end på Economy Class, og der var rigtige tallerkener, glas og bestik – ikke plastic. Det var sjovt at prøve.
Flyet landede præcist i Kastrup kl. 20.00, men flyet til Aalborg var 3 kvarter forsinket, så vi ventede fra ca. kl. 21.00 til kl. 23.30. Det sker jævnligt, at der er forsinkelser med SAS, så en af de andre ventende blev åbenbart sur og sagde så højt til en af SAS medarbejderne, at alle kunne høre det: ”Er det en naturlov, at SAS altid er forsinket?”
Vi landede i Aalborg i regnvejr og var hjemme ca. halv 1 om natten efter en pragtfuld tur. Det var en stor oplevelse at se noget af Grønland, især Ilulissat. Man kan ikke forestille sig, hvordan det ser ud deroppe, hvis man ikke selv har oplevet det, så vi er meget glade for, vi valgte at tage til Grønland.
Udsigten nydes og den fantastiske stilhed. Midnatssolen kl. 01.00
Jytte og Bjørn Larsen Aalborg Tilbage til
|
myggene vil vi helst have lange bukser på. Vi gik ud ad vejen, for som et af de
eneste steder i Grønland har man et ret omfattende vejnet her, nogle af vejene
er anlagt af amerikanerne, og andre af Folkevognsfabrikkerne i forbindelse med,
at de omkring 2000 anlagde en testbane for nye biler 100 km inde på isen. Denne
bane er nu nedlagt, men det er stadig muligt at komme helt ind til – og op på
indlandsisen.
danske administratorer, lærere, teknikere, håndværkere osv. Blev udsendt for at
opbygge det ny Grønland. Og grønlænderne selv måtte se til fra sidelinjen,
selvom der også blev satset stort på uddannelse. De nye tider og det voldsomme
brud med tidligere levevis og sociale mønstre og en ofte stærk følelse af
fremmedgørelse og umyndiggørelse gav store problemer med bl.a. druk, misbrug og
vold i samfundet. Vi så også nogle fulde grønlændere, især i Sisimiut, nok især,
fordi vi var der i week-enden, hvor de har fri. 
