|
Tags: rejsebeskrivelse chile, rejsedagbog, rejsedagbog chile, Santiago, Santa Rita, Valparaiso, Mendoza, Aconcagua,Casillero del Diablo, Concho y Toro, Maipo Tilbage
Laguna del Inca Præsidentvagt Vinstokke i Santa Rita
En rejse til Påskeøen – Rapa Nui - for at se og fornemme mystikken ved de kæmpemæssige stenstatuer – Moai’erne – har været et rigtigt stort ønske for os i mange år, men på grund af den lange afstand dertil har vi først taget os sammen til det i år. Først er der flyveturen fra Aalborg til København, dernæst København-Madrid, og til sidst 12 timers flyvning fra Madrid til Santiago i Chile, som var vores første stop. Dernæst tager det 5 timer at flyve til Påskeøen, verdens navle. Derudover skal man beregne ventetid i lufthavne, så alt i alt var vi undervejs over 1 døgn for at komme til Santiago.
Da vi alligevel skulle gøre stop i Santiago for at komme til Påskeøen, var det oplagt at se noget af Chile, så derfor begynder vores rejseberetning her.
Vi fik skræddersyet turen efter vores eget ønske gennem Festival Tours, som er specialister i bl.a. Sydamerika. Det blev til en 15 dages tur med først 4 nætter i Santiago, dernæst 5 nætter på Påskeøen. Derefter tilbage til Chile, hvor vi kørte til Valparaiso og overnattede der 2 nætter, og til sidst en enkelt overnatning på hotellet i Santiago igen. Alt klappede perfekt – ros til Festival Tours.
Hvis vi skulle gøre turen om, ville vi dog nok være taget tilbage til hotellet i Santiago efter Påskeøen og have været der de sidste nætter i stedet for at bo i Valparaiso. Så ville vi i stedet have taget en dagsudflugt til Valparaiso fra Santiago, for der er kun 1½ times kørsel dertil. Men vi nød dagen på egen hånd i Valparaiso, så det var helt fint.
I Chile oplevede vi blandt så meget andet følgende:
Fredag 8.2.08
Vi startede fra Aalborg lufthavn kl. 10.55. Flyet fløj rettidigt, hvilket vil sige, at vi havde ca. 3 timers ventetid i København, inden vi skulle videre til Madrid kl. 16.00 med Iberia. Flyveturen til Madrid tog 3 timer, og derefter skulle vi vente 5 timer på flyet til Santiago. Madrid lufthavn er flot og vist ret ny. Vi skulle ud at køre i en slags metro for at komme fra terminal 4 til terminal 4S, hvor vist alle oversøiske fly flyver fra. I flyet fra København til Madrid kom vi i snak med en sød ung mand, Søren, som skulle over at besøge sin brasilianske kæreste i Sao Paulo. Hans fly videre gik også først omkring midnat ligesom vores, så vi sad også og snakkede med ham i Madrid. Derfor gik tiden heldigvis relativt hurtigt. Vi fik også lidt at spise, mens vi ventede.
Lørdag 9.2.08
Vi ankom til Santiago planmæssigt kl. 9.30 om formiddagen lokal tid efter en lang flyvetur. Vi var så heldige at få vinduespladser, selv om vi faktisk havde fået sæder 2 forskellige steder i flyet. Det kunne de dog heldigvis ændre i København, så vi fik boardingkort til begge strækninger. Det var et kæmpefly, en Airbus 340-600 med plads til ca. 350 passagerer. Der var 49 rækker og 8 sæder på tværs ved de fleste rækker. Vi fik sen aftensmad og morgenmad på flyet, så der var ok. Turen tog godt 12 timer. Vi så Andesbjergene på slutningen af turen samt Sydamerikas højeste bjerg Aconcague på 6959 m over havet. Det ligger på grænsen mellem Chile og Argentina.
Efter at være kommet igennem både immigrationen og tolden med vores kufferter – begge vores kufferter var heldigvis med, hvilket vi ellers ikke har været forvænte med på vores lange rejser, blev vi modtaget af Claudio fra Sportstour, Festival Tours’ agent. Han og chaufføren Jorge (som var vores faste chauffør), kørte os til Hotel Galerías, som er et fint hotel, 4-stjernet. Der står 2 Moai’er ved indgangen – hotellet vil åbenbart gerne reklamere for Påskeøen. Det ligger i centrum ikke ret langt fra Plaza de Armas.
Efter at have fået bragt kufferterne op på værelset og pakket en lille smule ud gik vi en tur ned i byen. Der var ca. 30 grader og sol, så det var ret varmt. Vi gik ned til Plaza de Armas og gennem en masse gågader. Der var mange mennesker, fordi det var week-end. Senere fik vi dog at vide, at det var ingenting, for mange var på ferie, fordi skolerne holder lukket fra midt i december til 1. marts, dvs. de har næsten 2½ måneds sommerferie. Santiago har næsten 7 millioner indbyggere og minder lidt om en spansk storby. Indbyggerne ligner også spaniere, hvilket de jo egentlig også er, mere eller mindre.
Plaza de Armas Småhandlende Præsidenpaladset
Vi havde lidt besvær med at finde tilbage til hotellet, men det lykkedes til sidst efter at have spurgt om vej et par gange – på spansk, for der er ikke særligt mange, som forstår engelsk i Chile, især ikke folk på gaden. Derfor har jeg også genopfrisket mine spanskkundskaber ved at gå på Studenterkursus fra august sidste år. Det kunne jeg mærke var en stor fordel. Vi var tilbage ved 2-tiden og gik ud til svømmepølen, hvor vi satte os i skyggen og fik en kop kaffe. Vi sendte også en SMS til børnene for at fortælle, at vi var kommet godt herover.
Vi gik ud at spise allerede ved 18-tiden, for vi regnede med at gå tidligt i seng, idet vi ikke havde sovet ret meget i flyet. Vi fandt en meget lokal restaurant, eller hvad man nu kan kalde det, hvor vi fik en god fisk og en flaske rødvin meget billigt, i alt 71000 pesos, dvs. ca. 75 kr. Det var meget sjovt at se de lokale se fodbold i fjernsynet og høre den entusiastiske kommentator, især da der blev mål. Vi gik i seng omkring kl. 21.00 og faldt i søvn med det samme.
Søndag 10.2.08
Byrundtur Vi vågnede omkring halv 7 – der er jo 4 timers tidsforskel, så hjemme i Danmark var klokken halv 11. Vi fik dejlig morgenmad, som var en stor buffet med alt muligt forskelligt, også frugt. Ca. halv 9 blev vi hentet til en halvdags byrundtur. Den var ikke med Sportstour, men med TurisTour, en anden stor operatør i Chile. Vi bestilte en tur hos dem til dagen efter op til et skisportssted, som hedder Portillo, idet vi havde en fridag, som vi ikke havde lyst til at tilbringe i byen. Vi syntes, der ville blive nok tid til at se byen alligevel.
Vi var omkring 20 personer på byrundturen, både englændere, spaniere m.m. Vi stoppede først ved Catedral Metropoliana, som faktisk ligger på Plaza de Armas. Kirken blev bygget første gang i 1572 og er blevet genopbygget 5 gange, bl.a. på grund af jordskælv, som Chile har haft mange af. Derfor er der heller ikke ret mange bygninger tilbage fra kolonitiden. En anden sjov ting, guiden fortalte, var, at der blev brugt ligeså meget beton til at lave en 4,5 km lang tunnel under Rio Mapocho (floden, som løber gennem byen), som der blev brugt til at bygge Eiffeltårnet. Det var også for at modstå jordskælv.
Plaza de Armas er et yndet opholdssted for ældre mænd, skopudsere, kærestepar og omstrejfere. Man bliver rådet til at passe på sine ting der, og ligeledes på Mercado Central, som er et kæmpestort marked med masser af fisk, frugt, blomster, og grønsager. Vi stoppede også ved præsidentpaladset, hvor vi fik lov at gå ind i gården.
Der findes et andet udsigtspunkt, som er højere, Cerro San Cristóbal, hvor der findes en statue af Jomfru Maria. Det så vi dog kun på afstand. Vi snakkede med nogen, som havde været deroppe, men på grund af smog kunne de ikke se ud over byen.
Vi så også de forskellige bydele, Bellavista, Providencia, Las Condes osv. Las Condes er et rigmandskvarter i udkanten af byen, hvor bl.a. præsident Michelle Bachelet bor privat.
Til sidst var vi inde i en butik, hvor de solgte Lapis-smykker. De fik solgt lidt til et par stykker fra gruppen.
Da vi kom tilbage til hotellet, gik vi ned for at finde en butik, der havde åbent, så vi kunne købe noget brød og frugt. Det var ikke så nemt, fordi det var søndag. Næsten alle butikker havde lukket, men et stykke nede ad gaden San Antoneo, som vi bor på – den strækker sig helt ned til Mercado Central – lå der et supermarked i 2 etager, som havde åbent, så vi købte noget vand, tomater og bananer. Senere satte vi os ude ved poolen, i skyggen, for der var meget varmt den dag, ca. 32 grader, sagde tjeneren.
Vi har mødt mange nationaliteter, bortset fra danskere, både på hotellet og på turen i dag. I går snakkede vi bl.a. med en del hollændere, som skulle hjem i dag. De havde været rundt i Chile i godt 3 uger, og de havde også været på Påskeøen, som de var vældigt begejstret for. Vi har også snakket med amerikanere, englændere, en svensker og en skotte. Mange af dem er pensionister, som har rejst rundt i flere uger, og nogle endda måneder.
Nogle af dem fortalte i øvrigt, at de havde været udsat for tyveri nede i byen, så man bør ikke gå med ret mange penge på sig, og heller ikke sit kreditkort. En havde fået skåret remmen over på sin taske og derefter fået den stjålet. En anden fik ”tilfældigvis” chokoladeis på skjorten, og så ville den person, som var skyld i det, hjælpe med at få skjorten gjort ren. Det tilbud tog han dog ikke imod, for han havde åbenbart hørt om det trick.
Vi gik ud for at spise ca. kl. halv 7. Der var stadigvæk meget varmt, nok 25-30 grader. Vi gik ned i en af gågaderne i nærheden af vores hotel, hvor vi fandt en restaurant, som ikke kun havde fastfood. Der er der ellers rigtigt mange fastfood restauranter. Der er nogen af dem, som har hotdogs, men de ligner dog ikke helt vores hotdogs, for der er også noget grønt på nogen af, så de ser lidt ”giftige” ud. Vi fik svinekød og kartofler til. Bjørns var kartoffelmos, og mine var kogte og tilsat krydderier. Vi fik kæmpeportioner kød, så vi kunne slet ikke spise det. Det er kendetegnende for chilensk mad, at portionerne er store. Vi fik også en flaske rødvin, er 120 fra Santa Rita, som vi skal besøge en af dagene. Desuden fik jeg en Pisco Sour, en drink, som vi husker fra Peru, men som også drikkes i Chile. Regningen blev på ca. 120 kr. i alt, hvilket er meget billigt efter danske forhold.
Vi gik tilbage omkring kl. 9, hvor der var masser af liv i gågaden, med underholdning og musik, måske fordi det er søndag. Der var stadigvæk meget lunt, ligesom i Sydeuropa om sommeren, noget af en kontrast til det kølige og våde danske vintervejr. Der var også stadigvæk lyst – det det bliver først mørkt omkring kl. 21.30. Det bliver lyst ca. halv 8 om morgenen.
Mandag 11.2.08
Tur til Portillo i Andesbjergene I dag blev vi hentet ca. halv 11 af Joselina fra Turistour for at komme på en tur til Portillo, et af de mest kendte og mondæne skisportssteder i Sydamerika i et bjergpas 7 km fra den argentinske grænse ved Mendoza. Vi var kun 2 par, så vi kørte i en minibus. Det andet par var et ungt par fra Brasilien. Kvinden kunne godt snakke engelsk, men det kunne manden ikke.
Vi gjorde flere stop undervejs, bl.a. stoppede vi ved et sted, hvor man havde en god udsigt til Aconcagua. 30% af bjerget ligger i Chile og 70% i Argentina. Som nævnt tidligere er det Sydamerikas højeste bjerg. Vi stoppede også ved et mindesmærke for indianerne, som hjalp chilenerne og argentinerne med at slå spanierne i uafhængighedskrigen, som fandt sted i 1817. Den blev ledet af Bernardo O’Higgins, hvis mor var chilener og hans far irer.
Vi kørte ind i 5. region på turen. Den hedder Valparaiso. Påskeøen hører også til den. Der er 12 regioner i alt. Vi gjorde også stop ved en hængebro, som gik over Rio Blanco, som vi kørte langs med hele vejen. Der var en flot udsigt over floden.
Joseline fortalte en del om sociale forhold og løn m.m. Hun var selv lærer og tjente ca. 800 dollars om måneden. Derfor havde hun dette ekstra job som guide i sin lange sommerferie. Som tidligere nævnt har skolebørnene sommerferie fra midt i december til starten af marts, dvs. 2½ måned. Desuden har de 2 uger i juli/august samt en 1 uge i september. Mindstelønnen er ca. 300 dollars om måneden. Ingeniører, arkitekter m.m. får en god løn, ca. 2.000 dollars om måneden. Skatteprocenten er dog den samme for alle. Deres sociale system er nogenlunde godt, idet der er en socialistisk regering, så man får både pension og understøttelse.
Vi så rigtigt mange lastbiler på vejen. De kører til og fra Mendoza i Argentina De bringer bl.a. bildele fra Mendoza, som er kommet dertil fra Buenos Aires, som er den vigtigste havn for indførsel af varer fra Europa m.m. Bilerne bliver derefter samlet i Chile. Chile importerer også meget kød fra Argentina, især oksekød, fordi de chilenske køer har for dårligt kød. Chilenerne er begyndt at spise mere kød end fisk, som de ellers har rigeligt af med den lange kystlinie. Chile eksporterer frugt, vin, kobber m.m. Vin er den andenstørste eksportvare.
På vej til Portillo Laguna del Inca
På det sidste stykke inden Portillo var der 29 sving, og endelig kom vi derop. Der var et enkelt hotel, hotel Portillo, som blev bygget i 1940 af en amerikaner. Det har en fantastisk udsigt til en smuk sø med turkisblåt vand, som hedder Laguna del Inca. Stedet blev fundet, da man byggede jernbanen fra Mendoza til Santiago. Nogle af jernbanearbejderne havde medbragt ski, fordi de havde fundet ud af, at det var et godt sted at stå på ski. Vi spiste frokost deroppe, men der var ikke ret mange mennesker deroppe på denne tid af året. Efter frokost gik vi en lille tur ned til søen.
På vejen tilbage lagde vi mærke til, at der ude på landet var mange træhuse, som ikke var ret store og så forfaldne ud, med en masse affald omkring, så der er også en del fattige i Chile. Inde i Santiago nede omkring markedspladsen så vi for eksempel, at folk rodede i plastsække med kødrester for at se, om der var noget, de kunne bruge.
Vi var hjemme omkring kl. 18.00, og ved 19-tiden gik vi hen og spiste på en kinesisk restaurant. Der fik vi også meget mere mad, end vi kunne spise.
Det var sjovt at se forskellen på trafikken i dag og i week-enden. I dag var både gader og fortove fyldt med folk, som skulle på arbejde, og her til aften skulle de hjem fra arbejde. I går var der næsten ingen trafik ved vores hotel.
Tirsdag 12.02.08
Vintur til Santa Rita I dag var der mange franskmænd ved morgenmaden. Det var en gruppe, som bestod af rigtigt mange enlige kvinder. Deres rejseledere var 2 mænd, og de fik kindkys af næsten alle kvinderne, især den ene af mændene, og de kvinder, han ikke fik kindkys af, gik han selv hen og gav kindkys. De kvindelige tjenere gav han kys på hånden – den store charmør.
Vi skulle på vintur i dag til Santa Rita, så vi blev hentet kl. 9 af Jorge (chaufføren fra Sportstour) og Karina, idet Claudio var forhindret. Det var en tur arrangeret kun for os 2. Først kørte vi rundt i Maipo dalen. Der er meget frodigt, med masser af frugttræer, så det var interessant. Kl. ca. halv 12 ankom vi til Santa Rita, det 3. største vinhus i Chile, et område på ca. 3.000 acres. På vejen derhen kom vi også forbi Concho y Toro, som er det største vinhus i Chile. Det er der, de bl.a. laver vinen Casillero del Diablo, som er en af vores yndlingsvine. Santa Rita er et berømt vinhus, idet en af deres vine, Santa Rita Medalla Real, vandt over alle verdens store vine i en vinolympiade i 1987. Derefter kom der for alvor fokus på chilenske vine. Omegnen af Santiago har også perfekt klima til at dyrke vin, idet luften er tør og frisk. Regn og kulde generer sjældent, mens druerne modnes, men der mangler aldrig vand, idet man bruger kunstvanding.
Druerne var ved at være modne, da vi var der. De bliver høsten i starten af marts. Vi fik en guidet rundtur sammen med nogle andre. Det var spændende at se processen og de store tanke, som hver kan rumme fra 20.000 til 60.000 liter. Det er et kæmpestort foretagende. Vi var også nede i kælderen, hvor vinflaskerne ligger. De ligger hver sin vej, den ene række med bunden udad og den næste række med bunden indad, så der ikke sker noget i tilfælde af jordskælv. Ved det sidste store jordskælv gik der således kun 12 flasker i stykker ud af de mange hundredtusinde, der lå der. Vi smagte på 2 af vinene, en hvidvin og en rødvin, Medalla Real. Glasset fik vi med os i en æske som souvenir. Der står Santa Rita på glasset, så det skal gemmes som minde.
Santa Ritas vinmarker Santa Ritas have Reserva vinen lagres på trætønder
Efter rundvisningen gik vi ind og fik en sandwich på cafeen ved siden af, hvorefter vi gik ind på museet, som havde ting fra gammel tid, både fra Påskeøen, Chile og Peru.
I dag fik vi også en masse at vide om livet i Chile. Ligesom i Sydeuropa bor børnene hjemme hos forældrene, indtil de bliver gift, tit fordi de ikke har råd til at bo alene. Hvis man bliver skilt, hvilket ca. 40% bliver, flytter børnene, især døtrene, tit tilbage til forældrene, idet det både er for dyrt at bo alene, og også fordi hun så kan tage sig af forældrene. Det er nemlig ikke særligt almindeligt, at de gamle kommer på plejehjem eller beskyttede boliger.
Vi kom tilbage ca. halv 4, hvorefter vi gik ud til poolen og fik en svømmetur og en kop kaffe og te. Der er også varmt i dag, omkring 32 grader, så vi sidder helst i skyggen. Det har ikke regnet, mens vi har været her, men det gør det vist slet ikke om sommeren, dvs. fra november til omkring april.
Vi gik ned og sendte e-mails, før vi skulle ud at spise. Vi sendte til familie og venner for at fortælle, at vi nød det herovre. Det var meget billigt, kun 450 pesos for ½ time, dvs. ca. 5-6 kr. Bagefter gik vi hen på en lille lokal restaurant, hvor vi fik en Ensalada Cesar, som var masser af salat med kylling og skinke, for vi var ikke specielt sultne. På vejen hjem købte vi en CD med chilensk/peruviansk musik.
Onsdag 13.02.08
Claudio fra Sportstour ringede til os på værelset i går aftes ca. halv 10 for at sige, at han ville hente os kl. 15.30 i dag for at køre os i lufthavnen, så han gør virkelig noget for os, når han ringer så sent.
Da vi havde pakket her til morgen, fik vi sat vores kufferter ned i kælderen i et aflåst rum, hvorefter vi gik ned til Mercado Central, hvor der var masser af boder med bl.a. frugt og grønsager, blomster og mange andre sjove ting. Mange af grønsagerne var kæmpestore, bl.a. blomkål, tomater og løg. På blomstermarkedet var der lavet mange dekorationer, som var meget flotte. Måske var de beregnet til kirkegårde. Man skulle passe på sine ting derhenne, faktisk var der nogen, som gjorde os opmærksom på, at vi skulle passe på vores taske og kamera. Der gik en del subsistensløse rundt der. En af dem blev påkørt ved et fodgængerfelt. Folk vader bare over for rødt, og ham her havde åbenbart ikke set sig for, så lige pludselig hørte vi en bil bremse, og en mand lå på vejen. Han var dog hurtig til at rejse sig igen og så ikke ud til at være kommet til skade.
Bagefter gik vi ind på fiskemarkedet, hvor der var mange boder med alverdens forskellige fisk, som vi ikke kender. Vi spiste på en fiskerestaurant derinde, hvor vi fik en rigtig god stegt fisk med salat til kun 2.000 pesos, dvs. ca. 23 kr. Det er billigt at spise her i Chile.
Fiskemarkedet Mercado Central
Vi kom tilbage til hotellet omkring halv 1 og tilbragte de sidste par timer ved svømmepølen. Der var lidt mere diset i dag. Der er meget smog i Santiago, så min næse var lidt tilstoppet de første dage. Vores guide fra i går, Karina, sagde det var på grund af støv.
Vi gik ned i receptionen lidt over 3 for at gøre os klar til at blive hentet af Claudio. Han kom ca. kvart over 3, og mens vi snakkede, kom der en mand og satte sig i sofaen ved siden af os. Samtidig kom der en anden mand og spurgte, hvad klokken var. Det svarede vi selvfølgelig på, mens vi kiggede på ham. Lidt efter kiggede jeg til kufferterne og taskerne og opdagede til min skræk, at Bjørns rygsæk var væk. Vi blev ret chokerede, og hotellets personale kom til stede. Det viste sig, at de havde videoovervågning, hvor de kunne se helt nøjagtigt, hvordan det var foregået. Det viste sig faktisk, at der var 3 mand om tricket, hvilket de fandt ud af senere, da de kiggede på båndet igen.
En mand var kommet ind i receptionen og set sig lidt søgende omkring. Derfor var en af opsynsmændene, som altid står ved døren, gået hen og spurgt, hvad han skulle. Han havde sagt, at han skulle snakke med en Mr. .. et eller andet, som viste sig ikke at eksistere, så manden blev bedt om at gå igen, men det må være på det tidspunkt, de 2 andre er smuttet ind, fordi der ikke var nogen til at holde øje med, hvem der kom ind. Da nr. 2 mand så spurgte om klokken, har manden i sofaen snuppet rygsækken og gået ud, uden at vi opdagede det. Det værste var, at vores nye videokamera var deri, så vi kan ikke filme på Påskeøen, men heldigvis var det ikke min rygsæk, de tog, for der var vores billetter og pas i. Det har dog vist sig efterfølgende, at vores Canon Powershot IS fotokamera tog rimeligt gode videoklip i højeste opløsning. Er OK efter at blive bearbejdet til DVD. Vi kunne dog ikke nå at få fat i politiet, men det gør vi, når vi kommer tilbage til Santiago. Claudio var også ked af det vores vegne, men han kunne jo ikke gøre for det. De sagde på hotellet, at noget sådant var aldrig sket før. Nu havde vi ellers gået og passet på nede i byen, men på hotellet tror man ikke, der sker noget. Men vi blev klogere!!
Vi kom i lufthavnen i god tid på trods af forsinkelsen og sad og ventede på flyet til Påskeøen. Turen dertil har vi glædet os meget til.
Hvis du vil læse videre om vores oplevelser og historiske betragtninger vedrørende Påskeøen gennem dagbog, fotos, animeret foto/film,
Kan du klikke
Mandag 18.02.08
Kl. 18.45 var vi tilbage i Santiago igen efter en pragtfuld og uforglemmelig tur til Påskeøen. Her ventede Jorge (vores chauffør) og Claudio på os fValparaiso, hvor vi skulle tilbringe de 2 næste nætter på hotel Puerta de Alcala. Det er vist et 3-stjernet hotel. Det er ok, men slet ikke med så meget luksus som de andre hoteller, vi har boet på. Vores værelse vendte ud mod gaden, men det var nu nemt nok at falde i søvn på trods af trafikken. Vi boede på 5. sal. Det tog ca. halvanden time at køre herned. Vi kørte bl.a. gennem Casablanca, som er den bedste dal for hvidvin i hele verden. Den er især kendt for Sauvignon Blanc og Chardonnay. De første vindruer blev plantet i 1972, og i dag er der mere end 4.000 hektar med vindruer. Concho y Toro har også et område her.
Valparaiso har været en vigtig havn gennem tiderne, især før Panamakanalen blev bygget. Det er lidt køligere her end i Santiago, måske på grund af beliggenheden ved havet. Vi fandt en lille lokal restaurant i nærheden af hotellet, hvor vi fik et godt stykke laks + salat samt en flaske rødvin til godt 1000 pesos, ca. 120 kr. Det er andre priser end på Påskeøen. Vi var de eneste turister derinde. En af gæsterne derinde ville gerne snakke med os, var vældig flink, men vi fandt ud af, han gerne ville have os til at sende ham nogle penge, så vi gemte ikke hans adresse, som han ellers møjsommeligt skrev ned til os. Folk er vist lidt mere fattige her end i Santiago.
Tirsdag 19.02.08
Vi stod op ca. 7.15. Morgenmaden var ikke noget særligt her, men dog ok. Efter morgenmaden satte vi os ud til computeren ude i receptionen, for der var gratis internet, så vi fik læst alle de mails, vi havde fået, samt skrevet til børnene og Agnethe. Mens vi sad derude, hørte vi lige pludselig nogen tale dansk. Det er de første danskere, vi har mødt på vores rejse. De var fra Sjælland og havde været undervejs i 2½ måned. De kom herover med fragtbåd fra Hamborg, for de turde ikke flyve.
Vores hotel ligger lige i centrum, så der er kort afstand til alt. Vi gik først hen til ”ascensor Concepcion”, som er en slags elevator med en bænk indeni. Den blev trukket af stålwirer og kørte på skinner op ad skråningen, måske ca. 50 meter. Vi har læst, at denne elevator er den ældste af dem alle sammen. Der findes mange i byen. Det kostede 250 pesos (ca. 3 kr.) at komme op til Cerro Concepción, men det tog nu også kun nogle få sekunder. Det var et højdedrag, hvor der senere på dagen var et par boder med billeder til salg. Der sad også en kunstmaler og malede billeder af de spektakulære huse, som er bygget langs de stejle gader, helt op til toppen af bjerget. Dette område er kendt for sit bohemeagtige præg. Valparaiso ligger nede i en bugt med små bjerge hele vejen rundt, og der er farverige huse op ad bjergsiderne, gamle huse fra starten af 1900 tallet, og det er på grund af disse huse, at Valparaiso blev udnævnt til Unesco verdenskulturarv i 2003. Nogle var pæne, men andre så forsømte ud. Der var også tegnet masser af graffiti, dvs. det var egentlig malerier, som var på mange mure og endda garagedøre. Det var specielt. Nogle af de stejle gader var brostensbelagt, mens andre var jordveje.
De stejle gader i Valparaiso Smukke grafittimalede huse
Vi købte nogle tomater, bananer, brød og vand deroppe, som var vores frokost.
Da vi kom ned derfra, denne gang tog vi ikke elevatoren, men gik ned, købte vi en rygsæk i stedet for den, vi fik stjålet. Den kostede kun 3.990 pesos, dvs. ca. 45 kr., så det var billigt. Vi kan se, at prisniveauet er lidt lavere her i Valparaiso end i Santiago. Der er mange mennesker til at betjene én i butikkerne, men arbejdskraften er selvfølgelig heller ikke ret dyr her.
Om eftermiddagen gik vi ned til havnen, men vi kunne kun gå langs metroen og containerne, så der var ikke så meget at kigge på. Derfor gik vi op til Plaza Victoria, som er en park med masser af bænke og et lille tivoli for børnene. Bagefter gik vi hen på en lille cafe og fik en kop kaffe og te med is til, inden vi købte lidt gaver til børn og børnebørn. Temperaturen her i Valparaiso var behagelig, så det føltes slet ikke for varmt at gå rundt her i dag.
Der er simpelthen så mange busser her. Nogle gange holder de i en lang række og dytter helt vildt for at komme videre. Der går også mange løse hunde rundt i Valparaiso. De lagde sig også til at sove midt på fortovet.
Om aftenen var vi inde at spise på en pub, som også var en restaurant. Vi fik ”lomo con agregado”, som var en oksebøf med pommes frites. Det var ok, men bøffen var lidt sej. Vi ville dog gerne prøve en af deres nationalretter, hvilket oksekød jo er. De har også noget, der hedder ”lomo del pobre”, hvor de foruden pommes frites også kommer spejlæg ovenpå. Vi fik også en flaske rødvin, som var utroligt billig, kun ca. 35 kr.
Da vi gik tilbage til hotellet, var det faktisk lidt køligt, hvilket vi slet ikke har været vant til hverken i Santiago eller på Påskeøen. Vi sendte en mail til Camilla, inden vi gik op på værelset, for hun har fødselsdag i morgen, hun bliver 28. Vi regnede med, hun først ville læse mailen dagen efter, idet det allerede var over midnat i Danmark.
Onsdag 20.02.08
Strømmen var væk på hotellet engang i nat og igen her til morgen, da vi stod op. Heldigvis var det næsten lyst, så vi kunne godt se, men vi kunne ikke få kaffe til morgenmad. Strømmen forsvinder vist af og til her i byen.
Vi blev hentet af Jorge præcis kl. 9. Vi var nødt til at bære kufferterne ned ad trappen fra. 5. etage – eller rettere sagt – Bjørn var nødt til det, for elevatoren virkede heller ikke. Vi ankom til Hotel Galerías i Santiago omkring kl. halv 11, hvor Claudio ventede på os sammen med chefen for hotellet, fordi han skulle med på politistationen for at lave rapport over vores tyveri. Vi fik først vores værelse, en suite, så hotellet ville åbenbart gøre det godt for os den sidste dag som et plaster på såret. Der var 2 rum, både et soveværelse og et opholdsværelse med sofabord, 2 lænestole og et stort skrivebord. Badeværelset var også større end på de almindelige værelser, så det var næsten en skam, vi kun skulle være der 1 nat.
Vi tog en taxa hen til politistationen sammen med hotelchefen. Der var allerede en formular klar på engelsk, så det tog ikke lang tid at udfylde den. Vi var tilbage på hotellet omkring halv 12, hvorefter vi gik ned og købte en bodylotion samt lidt frugt. Ekspeditricen forstod ikke engelsk, så jeg sagde ”crema”. Det troede hun dog var solcreme, så jeg var nødt til at finde på noget andet. Det blev så til: ”crema para después del baño” (creme til efter badet). Så forstod hun hvad jeg mente. I den butik – en slags Matas butik – var der 3 til at ekspedere. Den ene fandt varen, den anden pakkede den ind, og den tredje skulle tage imod betaling. Det er noget anderledes end i Danmark.
I eftermiddag har vi bare slappet af ved poolen for at nyde den sidste sol og varme, inden vi skulle på den lange rejse dagen efter.
Sidst på eftermiddagen kom vi i snak med 2 engelske kvinder, som var ankommet i går med en gruppe fra et selskab, som hedder Saga. De skulle på en rundtur i både Chile, Argentina og Brasilien i 17 dage.
Den sidste aften fik vi denne herlige spise
Vi havde bestemt os til, at vi ville have en god middag den sidste aften, så vi gik ned på Galeón ved fiskemarkedet, som guiden fra Turistour havde anbefalet. Vi fik anbefalet en King crab, og vi bestemte os for en mellemstørrelse, ca. 2.250 gram. Den var ca. 50 cm lang fra klo til klo. Det var en oplevelse i sig selv at se tjeneren klippe den op, mens han havde gummihandsker på. Den var kæmpestor, og der var masser af kød, både i kroppen og i kløerne. Desuden fik vi salat, pommes frites og andet tilbehør. Det var en lidt dyr middag, omkring 1000 kr. incl. vin, men så fik vi også en gratis Pisco sour – hvilket vel var meget rimeligt, når vi havde købt mad for så mange penge. Det var dog lidt dyrere, end vi regnede med, for vi syntes ikke, det var det beløb, tjeneren nævnte, så man bør altid checke prisen på menukortet, hvis de tilbyder en specialitet. Men det var en oplevelse og noget, vi gerne ville prøve at spise. De bliver fisket ved Punta Arenas i det sydlige Chile. Desuden fisker man dem i Alaska.
Vi nød det lune vejr, da vi gik tilbage til hotellet omkring 21.30.
Torsdag 21.02.08
Da vi havde pakket vores kufferter, satte vi os ud til poolen og ventede på at skulle af sted til lufthavnen kl. 11.00. Nu ville vi også gerne hjem og havde indstillet os på den lange flyvetur. Det er ikke så slemt at komme hjem, når man synes, man har haft 2 uger fyldt med gode og spændende indtryk, ikke mindst fra Påskeøen.
Da vi checkede ud af hotellet, fik vi en god flaske vin af hotellets direktør, fordi vi havde været udsat for tyveriet. Det var en vin fra deres eget selskab, sagde han, så er vist af god kvalitet. Vi fik sagt pænt farvel til Claudio og Jorge i lufthavnen. Claudio ville ellers hjælpe med at checke ind, men vi sagde, det ikke var nødvendigt, for vi skulle stå og vente i ca. 3 kvarter, før det blev vores tur. Vi har været meget tilfredse med Sportstour – alt er bare klappet, og de er altid kommet til tiden.
En af de englændere, vi havde mødt på Påskeøen, kom lige over og hilste på os. De stod længere nede i køen. De var et par festlige fyre. Vi så dem dog ikke senere. Flyet kom af sted til tiden. Det var dog ikke nemt at sove, da det blev aften, for vores indre ur havde ikke vænnet sig til tidsforskellen, så det blev ikke til meget søvn. Der var nu heller ikke så meget benplads i Iberia flyet.
Fredag 22.02.08
Vi landede i Madrid godt halv 7 om morgenen efter 12 timers flyvning, så vi skulle vente 5 timer på at komme videre til København. Bjørn lagde sig på en bænk, men den var nu ikke ret god at ligge på. Vi kom også af sted fra Madrid til tiden, lidt over 12. Jeg kom til at sidde ved siden af en chilensk dame, som skulle besøge sin datter og svigersøn i København. Nu troede jeg ellers lige, det var slut med at tale spansk, men hun kunne ikke andet. Hun var lidt bange, da vi skulle lande, for flyet vippede en del p.g.a. kraftig vind, det var næsten storm. Vi landede lidt før tiden, så vi nåede et fly til Aalborg kl. 16.20 i stedet for 17.30. Det var dejligt at komme lidt før hjem.
Lotte stod sammen med Cecilie og Emma oppe foroven i Aalborg lufthavn og vinkede til os, da vi kom ud af flyet. Det var dejligt at se dem igen. Det var også rart at have fast grund under fødderne igen efter et helt døgn undervejs. Det underlige er bare, at man glemmer strabadserne efter et stykke tid, når nye eventyr står for døren. Vores tur til Chile og Påskeøen kommer dog til at fylde meget i hukommelsen, især Påskeøen var en meget speciel oplevelse, fordi det er så meget anderledes end noget, vi har set før.
En rejsehilsen fra
Jytte og Bjørn Larsen, Aalborg 2008
Tilbage
|
Senere
stoppede vi ved Cerro Santa Lucía, som er en lille høj med terrasser og
en rekonstruktion af et slot, hvorfra der er en dejlig udsigt over byen samt til
El Plomo, et højt bjerg med sne på toppen, 5.400 m højt. Cerro Santa Lucía er
ca. 500 m højt. Der blev opført et lille historisk skuespil for os over
grundlæggelsen af Santiago. Byen blev grundlagt af en spansk ”conquistador ”
Pedro de Valvidio i 1541, og det skete der, hvor Cerro Santa Lucía ligger i dag.
Men bare 6 måneder senere kom der nogle Mapuche krigere (oprindelige beboere) og
ødelagde bebyggelserne samt slog spanierne tilbage. Senere blev byen dog
genopbygget efter den oprindelige plan. 
