|
Tags: rejsebeskrivelse australien, Australien, australien rejsebeskrivelse, Sidney, operahuset sidney, Great Barrier Reef, brisbane, Ayers Rock, Uluru, Rejsedagbog fra vores rundrejse i Australien og New Zealand fra 4.7.-25.7.2009
Disse steder er udgangspunkter for diverse ture: Singapore-Sydney-Blue Mountains-Alice Springs-Uluru-Kata Tjuta-Cairns-Auckland-Rotorua-Queenstown-Te Anau-Milford Sound-Franz Josef Glacier-Christchurch
Vi foretog ovennævnte rundrejse på 22 dage. Vi bestilte den gennem FDM Travel, som har samarbejde med AAT Kings, den største turoperatør i Australien. Det var en individual tour – forstået på den måde, at alle billetter, overnatninger, transport og ture var arrangeret på forhånd, men vi rejste ikke rundt med en samlet gruppe. Det kunne sagtens være nye mennesker, vi mødte mindst 1 gang om dagen, og nogle gange 2-3 gange på en dag, for vores tur var delt op på forskellige halvdags- eller dagsture. Nogle gange var vi dog også sammen med enkelte andre et par dage, hvis de tilfældigvis havde valgt en 2-3 dages tur. Da det var en individuel tur, betød det selvfølgelig også, at vi nogle gange selv skulle sørge for at få bekræftet dagen før, at der kom nogen og hentede os om morgenen, men det er ikke noget problem, når man kan sproget. Denne måde at arrangere rejsen på gjorde, at vi ikke havde noget spildtid, for når man kun har 22 dage til rådighed, er det nødvendigt at have alt planlagt på forhånd.
Vi var meget glade for denne rejseform, for vi kom til at møde og snakke med mange forskellige mennesker fra mange forskellige lande, også australske turister, for de rejser også meget på ferie i deres eget land, idet der er så meget forskelligt landskab og klima i landet. Vi fik en masse at vide om landene, også om de sociale forhold, af chaufføren/guiden. Chaufføren var altid også guide, og da han var fra lokalområdet, vidste han selvfølgelig en masse om området. Nogle gange sad vi oppe foran, for tit var der slet ikke fyldt op i bussen p.g.a. lavsæson, især i New Zealand, så vi fik tit lidt mere at vide, end han fortalte til resten af gruppen.
Vi kan varmt anbefale både FDM Travel og AAT Kings, for alt fungerede perfekt. Vi blev altid hentet til tiden, og vi boede på gode og centralt beliggende hoteller over det hele, selvom vi havde valgt den laveste kategori i deres tur. Vi havde vist 9 hotelskift på turen, men det bliver en vanesag ikke at tage ret meget op af kufferten.
En rejse til Australien og New Zealand tager over et døgn – det er jo ovre på den anden side af jorden. Det tager næsten 12 timer at flyve fra København til Singapore, og det tager næsten 8 timer at flyve derfra til Sydney, så vi valgte at gøre et stop-over i Singapore 1 nat. De har et godt tilbud, hvor man, hvis man flyver med Singapore Airlines, får en billig overnatning – vi gav kun 650 kr. for et dobbeltværelse – og i den pris er der inkluderet transport til og fra hotellet, gratis transport med deres SIA hop-on busser og gratis adgang til nogle seværdigheder. Så det er en fin service. Man skal bare gå hen til en speciel skranke i lufthavnen og vise sit boarding kort. Man skal dog måske vælge hjemmefra, at man gerne vil have denne service.
Lørdag 4.7.09
Vi stod op kvart i 5 om morgenen og var i Aalborg lufthavn omkring kl. 6. Der var ret lange køer, fordi der også var et charterfly, som skulle til Zakynthos samtidig med vores fly til København. Vi nåede det dog. Nu sidder vi i København lufthavn og venter på at komme med flyet til Singapore kl. 11. Eventyret venter!!
Søndag 5.7.09 – Singapore, Raffles Hotel og cruise
Vi ankom til Singapore halv 6 om morgenen efter 11½ times flyvning. Vi fløj med en Boing 777 med 9 sæder på tværs og ca. 60 rækker. Vi havde bestilt vinduespladser, så vi havde god udsigt. Det bliver dog aldrig sjovt at flyve så langt – man får ondt i bagdelen af at sidde så længe. Men mærkeligt nok glemmer man det igen efter et par måneder. Der er meget god service hos Singapore Airlines, og der er også nogenlunde benplads. Flyet var fuldstændigt fyldt op. Det er kendt for at være et af de allerbedste flyselskaber i verden, og det går åbenbart så godt for dem, at deres flyflåde ikke er mere end 4½ år i gennemsnit, og de er det eneste flyselskab i verden, som betaler deres fly kontant. Vi fik mad 2-3 gange under flyveturen, og drikkevarerne er selvfølgelig også gratis. Vi smagte en Singapore Sling, som vi har hørt, at mange berømtheder gennem tiderne – siden 1915, hvor den blev ”opfundet” – har drukket på Raffles Hotel i Singapore. Den bliver stadigvæk drukket meget der og koster ca. 80 kr. Den består bl.a. af gin og andet spiritus, så den var temmelig stærk.
Raffles Hotel 6.000 forskellige orkideer i orkidehaven i Singapore
Vi sad ved siden af en fra Singapore, som arbejder for Vestas. De har en afdeling i Singapore. Han var i IT afdelingen, som er i gang med at implementere et nyt IT system i Vestas, bl.a. i Danmark. Derfor havde han lige været i Randers sammen med et par andre kolleger fra Singapore. Vi fik lidt tips af ham.
Da vi ankom til Singapore, gik vi hen til skranken for Singapore Stop-over holiday. Da vi havde registreret os der og fået vouchers til bus og gratis adgang til seværdigheder, blev vi hentet af en minibus, som kørte os til hotel Peninsula Excelsior, et rigtigt flot hotel. Vi skal være her til i morgen, hvor turen går videre til Sydney. Desværre var værelset ikke klar, fordi det var så tidligt om morgenen, så vi besluttede os for at gå ned og kigge lidt på byen og få lidt at spise. Vi havde ganske vist fået både aftensmad, sandwich og morgenmad på flyet, men det var allerede kl. 3 Singapore tid, så vi var lidt sultne igen. Singapore er 6 timer foran Danmark, så det tager nok lidt tid at komme ind i den rigtige tidsrytme.
Vi fandt en lille butik nede ved floden, hvor vi købte et par sandwich og bananer. Der var flot dernede, med mange gamle huse fra kolonitiden, som var blevet renoveret. Vi tog på et gratis river cruise ½ time. Det var en flot tur. Der lå bl.a. nogle gamle lagerbygninger/pakhuse, som nu var omdannet til restauranter. De var i kinesisk stil, ret lave, og bagved rejste højhusene sig. Det var noget af en kontrast. Vi kom også forbi Fullerton hotel, et 5-stjernet hotel, samt så en skulptur af en løve, som der kom vand ud af. Det var ved Marina Bay, hvor floden munder ud i havnen. Løven er Singapores vartegn.
Inden vi gik ned til floden, gik vi forbi Raffles hotel, som er meget kendt fra kolonitiden. Der mødtes englænderne til en Singapore Sling. Vi kiggede dog kun, for det koster mange penge at spise der.
Der er meget varmt og fugtigt i Singapore, ca. 30 grader, så vi svedte en del.
Omkring kl. 10 var vi tilbage på hotellet, men værelset var stadigvæk ikke klart. Det tog god ½ time, så vi fik værelset kl. 11, men bagagen kom først halv 12 p.g.a. problemer med elevatoren, så det var lidt surt.
Havnefronten i Singapore Da vi havde fået shorts på, gik vi ud igen for at tage SIA hop-on bussen til den botaniske have og orkidehaven. Det var nu blevet ekstremt varmt med solskin, men i bussen var der air condition, så det var dejligt. Der var lidt langt ud til haven, så vi kom på sightseeing i næsten hele byen. Den botaniske have er på ca. 6 hektar. Især orkidehaven var rigtigt flot. Der var vist 6.000 forskellige orkideer. Vi var der ca. 2½ time. Da vi kørte hjem, stod det ned i stænger, men da vi stod af, var det næsten holdt op med at regne.
Da vi gik ud for at spise om aftenen, lagde vi mærke til de mange mennesker, som enten stod eller sad rundt omkring på trapper og fortove – der var ingen bænke i nærheden af vores hotel. Det er selvfølgelig varmen, der giver så meget liv. Dog kom der også en tropisk regnbyge, så vi gik ind i et stormagasin i 6 etager. Der er mange af dem her i Singapore, og der er også rigtigt mange hoteller.
Det er selvfølgelig klart, at der er mange mennesker på gaden, for der bor ca. 4,5 mio. mennesker i Singapore, som kun har en størrelse på 682 km2. Byen er blevet udbygget til det, den er i dag, i løbet af de sidste 15 år af den nuværende præsident. Det fik vi at vide af en af fra New Zealand, som vi mødte på hotellet. Han og hans kone skulle med samme bus som os til lufthavnen dagen efter – de skulle til London.
Mandag 6.7.09 – Sydney
I dag er det vores 35 års bryllupsdag. Denne bryllupsdag blev lidt anderledes end normalt, idet den blev brugt på at flyve fra Singapore til Sydney.
Vi skulle op allerede klokken halv 6. Vi sov ikke specielt godt i nat. For det første boede vi tæt ved elevatoren, som gav lyde fra sig, hver gang nogen brugte den, og for det andet har vi ikke helt vænnet os til tidsforskellen på de 6 timer.
Der var meget grønt på vej ud til lufthavnen, som ligger lidt uden for selve byen. Vi så en masse skibe ligge ude på reden, for Singapore er den mest travle havn i verden med både supertankere, containerskibe og passagerskibe. Ham fra New Zealand fortalte også, at de mange planter, som stod i plasticbeholdere i midterrabatten på vej ud i lufthavnen, 2 km med bouganville, var beregnet til at kunne flyttes, hvis der opstod en nødsituation, f.eks. en terrortrussel, i lufthavnen. Der var også meget rent i Singapore, hvilket bl.a. skyldes, at man bliver straffet for at smide affald eller tyggegummi på fortovet.
Vi skulle flyve fra terminal 3. Den er ret ny og meget flot. Den har en masse faciliteter, som folk kan benytte sig af, hvis de skal vente i mange timer, bl.a. kan man komme i bad, og der er biograf og gratis internet m.m. – og selvfølgelig også en masse butikker.
Vi ankom til Sydney lidt over 7 om aftenen. Dette Singapore Airlines fly var slet ikke fyldt op, så vi kunne brede os på 3 sæder.
Turen tog ca. 7½ time. Da vi fløj ind over Australien, var det første, vi så, sand og atter sand. Det er en ørken, som hedder Great Sandy Desert. Da vi ankom til Sydney, var temperaturen der ca. 12 grader, så det er næsten som dansk sommer. Der stod en mand med rød hat og ventede på os for at køre os til hotellet. Det hedder Park Regis og ligger meget centralt, ikke særligt langt fra den botaniske have og operahuset. Det er et ganske almindeligt hotel, men ok. Dog er der ikke så meget luksus som på det i Singapore.
Tirsdag 7.7.09 Mary’s Cathedral, Bennelong Point, Hyde Park og operahuset
Det varede længe, inden vi faldt i søvn i går aftes. Der var nemlig en del larm fra gaden nedenfor, selv om vi bor på 7. etage.
Vi stod op ved halv 9 tiden. Da var vi nogenlunde udhvilede og har også vænnet os lidt mere til tidsforskellen, som nu er 8 timer. Efter morgenmaden, som vi skulle spise på en lille cafe ved siden af hotellet, idet det ikke selv har en restaurant, gik vi ud for at udforske byen. Vi har nemlig de 2 første dage på egen hånd, både fordi det ellers ikke kunne passe med flyafgangene, idet Singapore Airlines ikke flyver hver dag fra Danmark, og fordi vi også gerne ville se operahuset indvendigt og bare slappe lidt af, inden selve rundturen begyndte, som var på i alt 17 dage.
St. Mary’s Cathedral Flyvende hunde i Hyde Park
Det havde regnet, inden vi gik ud, men der var heldigvis blevet tørvejr igen, og solen kom også frem i løbet af formiddagen. Temperaturen var dog ikke så høj, ca. 16 grader, men det var ok til at gå rundt i. Først gik vi hen til Hyde Park, som ligger tæt på vores hotel. I parken ligger der en kæmpestor katedral, St. Mary’s Cathedral. Vi var inde at kigge i den. Den var meget stor og flot, især de mange glasmosaikker på vinduerne. Derefter gik vi ned i den botaniske have, som ender nede ved operahuset.
Det var en fantastisk oplevelse endelig at se operahuset i virkeligheden og tænke på, at den er designet af en dansker, som boede i samme by som os selv, Aalborg. Man kan ikke forestille sig, hvor stor bygningen egentlig er, før man står foran den. Vi var helt vildt imponerede. Det har en fantastisk beliggenhed helt ud til vandet, på en pynt, som hedder Bennelong Point, opkaldt efter en aboriginer, som guvernør Philip bortførte, indespærrede og senere tog med til England. Her blev Bennelong fremvist for kongen, ”civiliseret” og returneret til Sydney, hvor han, ildeset af både briter og indfødte, byggede en hytte på dette sted. Operahuset minder om et skib for fulde sejl. Det er 67 m højt.
Vi gik rundt om operahuset i lang tid og også henad havnefronten. Vi havde bestilt en rundvisning inde i operahuset kl. halv 2. Det havde vi gjort på nettet et par uger før vi tog afsted. Det var meget spændende. Vi fik vist og fortalt hele historien om Jørn Utzon og tilblivelsen af operahuset. Han vandt opgaven, selvom der var over 200 forslag. Han blev dog uvenner med regeringen i 1966, fordi budgettet blev overskredet meget, og han forlod projektet. I 1999 startede man dog samarbejdet igen, men han vendte aldrig tilbage p.g.a. alderdom. Hans søn Jan kommer dog jævnligt.
Vi var bl.a. inde i koncertsalen, hvor symfoniorkestret var ved at øve sig på aftenens koncert. Der er plads til over 2600 mennesker i den sal. Desuden rummer huset en operasal, flere teatersale, en biograf og to restauranter. Der er i alt 1.000 rum i hele operahuset. Rundvisningen tog en time, og bagefter gik vi hen på en cafe, som lå lige ved siden af. Der fik vi kaffe og kage samt frugt, for vi havde slet ikke spist noget siden morgenmaden, som bestod af røræg, bacon og toast, så det mættede i lang tid.
Priserne hernede er næsten som danske priser, og frugt er faktisk dyrere end hjemme. I går kom vi til at betale 6 kr. for en banan i en slags kiosk, så det var helt vildt. Ved frugtboderne er de dog noget billiger.
Vi fik skrevet et kort til Emma og Cecilie, som vi var på posthuset for at sende. Det havde vi fået at vide, at man skulle, når det var til udlandet.
Vi gik ned til havnen igen i aften, hvor vi spiste på en italiensk restaurant, Rossini. Vi fejrede vores 35 års bryllupsdag i dag i stedet for i går, for da var vi for trætte til at gå ud at spise. Vi fik en god salat med røget laks og tomater m.m. samt en flaske rødvin. Husets vin koster omkring 22 australske dollars, dvs. ca. 90 kr., så det er billigere end i Danmark.
Vi gik tilbage langs vandet og hen til operahuset, som var flot oplyst i nattehimlen. Det var et smukt syn.
På restauranten snakkede vi med en af de ansatte, som er italiener. Han havde boet i Sydney siden 1969. Da han kom, var der kun grønne marker der, hvor der nu lå masser af restauranter og butikker. Dengang var der kun en enkelt fish & chips restaurant. Han var fra Sicilien. Han ville dog ikke blive i Australien, når han gik på pension, for han havde ingen familie der. I stedet ville han flytte tilbage til Sicilien.
Onsdag 8.7.09 Harbour Bridge, The Rocks og Macquarie’s Chair
I dag stod vi også først op ca. kl. halv 9. Det regnede, da vi stod op, men efter morgenmaden klarede det op, og det var noget varmere i dag end i går, ca. 20 grader. Vi gik først ned på biblioteket, som lå på vejen ned mod havnen. Der kunne man bruge en computer med internet gratis i 20 minutter, så vi fik skrevet til familie og venner for at fortælle lidt om vores oplevelser. Derefter gik vi igennem botanisk have. Vi gik en anden vej end i går og var så heldige at se både kakaduer og flyvende hunde. Det overraskede os at se flyvende hunde i Sydney. De lugtede en hel del.
Vi gik videre ned til operahuset og derfra hen langs havnefronten, hele vejen rundt, fordi vi ville op at gå over Harbour Bridge. Først kom vi igennem noget af The Rocks. Det var her, de første huse blev bygget, da den første flåde med straffefanger var ankommet i 1788. Nu er husene blevet restaureret og bruges bl.a. som souvenirbutikker m.m. Gaderne havde engelske navne, bl.a. Oxford Street, Paddington m.m., og mange af husene var også bygget i engelsk stil. Det var ikke helt nemt at finde trappen til Harbour Bridge, og mens vi ledte efter den, mødte vi en gruppe på 6, som også ledte efter trappen, så vi hjalp hinanden. Det viste sig, at de var en flybesætning fra Los Angeles, som var ankommet om morgenen og kun havde 24 timer i Sydney, inden de skulle flyve tilbage igen.
Det var imponerende at gå oppe på broen. Der var en pragtfuld udsigt til operahuset og længere ud i havnen. Broen blev bygget i 1932 og forbinder Sydneys centrum med forstæderne mod nord. Den har otte kørebaner, to jernbanespor og en cykel- og gangsti. Det er også muligt at gå på selve broens buer, men det kræver en guide og en masse sikkerhedsudstyr.
Havnefronten Kakadue
Da vi kom ned fra broen igen, gik vi igennem de smalle gader i The Rocks og derefter hen på et kunstmuseum med sort/hvide fotos af natur fra Tasmanien og af aboriginals.
Klokken var efterhånden blevet halv 3, så vi trængte til en kop kaffe og lidt at spise. Vi satte os på en cafe ved siden af færgerne, hvor vi fik en sandwich til kaffen, mens vi nød solen og betragtede alle de forskellige nationaliteter, der gik forbi – der er rigtigt mange japanske turister. Senere gik vi hjem gennem den botaniske have. Der så vi bl.a. en lille halvø, som kaldes Mrs. Macquarie’s Chair. Den er opkaldt efter en guvernørfrue, der var gift med den berømte engelske guvernør, som kom til Sydney for at sætte skik på byen. Men ifølge historien længtes hun hjem til England og holdt af at sidde her med blikket rettet mod skibene, der bragte folk og nyheder fra det engelske moderland.
Torsdag 9.7.09 - Byrundtur
Vi stod op allerede kl. 6 i morges, for vi skulle på en byrundtur m.m. i dag. Vi skulle starte kl. 7.30 på et hotel i nærheden. Vores tur var delt op i 3 dele: Først en byrundtur på ca. 3 timer, derefter en havnerundfart med frokost på 2 timer, og til sidst en ny byrundtur. Nogle af deltagerne var de samme på alle 3 ture, men nogen deltog kun i 1 eller 2 af turene.
Vi var ikke særligt mange i den store AAT Kings bus. Vores guide/chauffør var fra England, men havde boet i Australien i mange år. Han fortalte meget om byen. Der bor 4,4 millioner mennesker der. Der er rigtigt mange forstæder. Vi startede med at køre lidt rundt i byen, bl.a. den anden ende af The Rocks end den, vi havde gået i. Senere kørte vi i botanisk have, hvor vi stod af et sted, hvor der var udsigt til operahuset. Vi kom ikke helt ned til operahuset, så det var godt, vi havde haft et par dage på egen hånd. Man bør i hvert fald have mindst 1-2 dage på egen hånd for at have ordentlig tid til at gå rundt og kigge.
Senere på formiddagen kørte vi syd for byen til Bondi Beach. Vi gjorde først stop ved the Gap, et flot udkigspunkt med klipper og stejlt ned. Åbenbart bruger nogen dog stedet til at begå selvmord. Noget makabert!
Bondi Beach Manly Beach
Endelig kom vi til den berømte Bondi Beach, som er surfernes paradis. Den er dog ikke flottere end den jyske vestkyst og egentlig ikke særligt lang. Men den er selvfølgelig et ”must”. Vi kørte tilbage gennem bl.a. Chinatown med mange kinesiske restauranter.
Vi sluttede ved kajen, hvor vi skulle på havnerundfart med Captain Cook Cruises. Vi fik et bord med en god udsigt og kom til at snakke med en kvinde fra Tasmanien og hendes datter. Hun var meget begejstret over prinsesse Mary. Vi fik en god buffet med både fisk, salat, kylling m.m. samt kaffe og kage. Vi gik også op på dækket, hvor vi kunne nyde udsigten til husene inde på land. Husene, som ligger helt ud til vandet, koster en formue. Der er nogen, som koster op til 30 mio. kr. Nicole Kidman har bl.a. et hus der. Vi sejlede i 2 timer, hvorefter vi skulle på sightseeing igen. Denne gang kørte vi over Harbour Bridge og nordpå ind i forstæderne omkring Manly området. Området var kuperet med en flot udsigt ned i bugterne. Vi endte i Manly, som vi også var kommet forbi på vores sejltur. Den har en ret lang strand, som vi synes, er pænere end Bondi Beach, samt en hyggelig gågade, The Corso, hvor der er hyggelige cafeer og spisesteder. Vi gik rundt der godt en halv time, inden vi kørte tilbage og var hjemme ved 5-tiden.
Vejret var lidt skiftende med byger, især om formiddagen, men mest sol om eftermiddagen. Der var vist ca. 16-17 grader. Vi fik hotellet til at ringe til dem, som skulle hente os på lørdag for at køre os i lufthavnen.
Vi var stadigvæk mætte efter frokosten, så vi nøjedes med at købe lidt kinesermad. Bagefter gik vi ned i Market Street, hvor vi fandt et sted med omkring 20 spisesteder. Der fik vi en kop kaffe og te, inden vi gik hjem omkring kl. 9. Vi har stadigvæk lidt problemer med at sove ordentligt om natten, sikkert p.g.a. tidsforskellen og også larmen fra gaden.
Fredag 10.7.09 – Blue Mountains
For første gang på turen sov vi rigtigt godt. Vi vågnede faktisk først lidt over 6, og vi skulle op ved halv 7 tiden for at komme på tur til Blue Mountains. Vi blev hentet ved hotel Sheraton, som lå i nærheden af vores hotel, kvart i 8. Vores chauffør/guide i dag hed Shane. Det tog ca. 2 timer at køre til Blue Mountains. Der er mange mennesker, som bor der og arbejder i Sydney, hvilket vil sige, at de bruger 3-4 timer på transport hver dag. I dag var trafikken ud af Sydney om eftermiddagen mod Blue Mountains ekstra stor, fordi der lige var startet skoleferie i 2 uger. Det var også den her week-end, mange fejrede en ekstra jul med gaver, nok især dem af europæisk herkomst, fordi de forbinder jul med køligt vejr. Mange tager i den forbindelse til Blue Mountains.
En af grundene til, at mange er flyttet til byer uden for Sydney er, at huspriserne er ekstremt høje i Sydney. Førstegangskøbere får 20.000 australske dollars (ca. 90.000 kr.) til et købe et nyt hus for, hvilket presser priserne op.
Der var også skiftevis byger og solskin i dag. Vi kørte først til Featherdale Wildlife Park, hvor vi så mange australske dyr, bl.a. kænguruer og koalaer. Vi kunne kæle for dem. Bagefter kørte vi til Blue Mountains, hvor vi blev sat af ved en sti, som førte ned gennem regnskoven, hvor der var mange eukalyptustræer. De havde tabt barken, så stammerne var hvide. Vi kunne også se, at nogle var sorte p.g.a. ildebrand. De formerer sig faktisk bedst, når der har været ildebrand, idet de så smider frøene på grund af varmen. Der var også mange bregner. På den lille gåtur kom vi til et flot udkigspunkt, hvor man kunne se langt ned i kløften. Det kunne godt minde lidt om Grand Canyon bortset fra, at der her var masser af eukalyptustræer. Bagefter kørte vi til Leura, hvor vi fik lidt at spise og gik rundt og kiggede på husene. De fleste var af træ og så meget hyggelige ud.
Efter frokost kørte vi til Katoomba, hvor der var lavet et Scenic World ved Echo Point, et sted, hvor der var en fantastisk udsigt ned i dalen og ud over bjergene. Man kunne bl.a. køre med en jernbane ca. 400 m ned langs den næsten lodrette bjergside. Jernbanen har et fald på 45 grader. Det havde vi dog ikke lyst til, så vi gik en tur i stedet for, hen til et sted, hvor man kunne se De Tre Søstre og et vandfald. De Tre Søstre er 3 slanke klipper, der ifølge en aboriginal legende er tre søstre, som en ånd forvandlede til klipper.
På vej tilbage til Sydney kørte vi ind til OL byen, som blev bygget til OL i 2000. Det var et imponerende kompleks og kæmpestort. Især hovedbygningen var imponerende. Vi var først tilbage halv 7, så vi købte bare en kebab, som vi tog med op på værelset, for vi orkede ikke at gå ud igen senere. Vi skulle jo også have pakket til turen videre i morgen til Alice Springs.
Det er sjovt at høre nogen af de australske udtryk. Shane sagde, at de har 3 sprog i Australien: Australsk, engelsk og slang. Han brugte udtrykket ”walkabout” mange gange samt ”no worries”. Næsten alle australiere sagde tit ”no worries”. På almindelig engelsk ville man nok have sagt: ”Don’t worry” eller ”no problem”.
Lørdag 11.7.09 – Alice Springs
I dag blev vi også vækket halv 7, for vi skulle hentes 7.50 for at blive kørt i lufthavnen, hvorfra vi skulle flyve til Alice Springs. Vi synes, vi har fået set meget i og omkring Sydney de 4-5 dage, vi har været her. Nu venter nye eventyr i ”the outback”.
I flyet sad vi ved siden af nogle belgiere, en gruppe på 10, som skulle campere i Ayers Rock, men noget af deres bagage var ikke med, bl.a. manglede nogle af soveposerne. En af dem troede også, han havde mistet sit pas m.m., men han fandt det til sidst i en taske i fototasken – stor glæde i gruppen.
Vi ankom til Alice Springs 12.45 lokal tid efter godt 3 timers flyvning. Der er ca. 2000 km fra Sydney til Alice Springs. Her er de ½ time bagefter Sydney. Der var dejligt varmt, da vi steg ud af flyveren, ca. 25 grader. Vi skulle med en shuttle bus ind til vores hotel Aurora Alice Springs. Her skulle vi starte på en tur 13.40. Vi ankom dog først 10 minutter senere, så turbussen var kørt igen. Men receptionisten ringede til AAT Kings, som så kom tilbage og hentede os, så vi gik ikke glip af ret meget. Vi startede på Alice Springs School of the Air. Den har en radiostation, hvorfra man underviser de mange tusinde børn, som bor så langt ude i ødemarken, at de ikke kan gå i en normal skole. Eleverne får deres undervisning pr. korrespondance og i form af en halv times dagligt ”klassearbejde” over radioen. Hver klasse snakker med deres lærer om lektier og dagligdagens begivenheder blandet med musik og sang. Radiotimen skal forhindre, at børnene føler sig helt alene i verden. Af samme grund flyver læreren flere gange om året ud i ødemarken, hvor klassen samles til en aktivitetsdag. Sådanne skoler findes der 5 af i Australien.
Vi så en film om denne form for skole, og bagefter fortalte en lærer om det. Vi var en gruppe på 11 personer, så vi kørte i en minibus. De andre var ældre mennesker fra Australien. De var meget morsomme at være sammen med.
Bagefter kørte vi ud til den gamle telegrafstation fra 1872, som nu er indrettet som museum. Det giver et godt indblik i livsbetingelserne for de folk, som bosatte sig midt i ødemarken, med 1500 km til nærmeste civilisation. Vi så også det vandløb, som Alice Springs er opkaldt efter.
3. stop var centret for Royal Flying Doctor Service of Australia. Der er 21 centre i hele Australien med i alt 51 fly, som flyver ud til de fjerneste afkroge af Australien. Vi fik først vist en film, som viser, hvordan det fungerer. Flyene er fuldt udstyret til at behandle folk på stedet, hvis det er nødvendigt. Ellers flyver man dem til det nærmeste hospital, som måske kan være over 1000 km væk.
Vi så en ”Euro”, en krydsning mellem en stor kænguru og en lille, en wallaby. Det var den eneste vilde kænguru, vi så på vores tur ud i bushen.
Til sidst var vi inde på en reptile farm med slanger, krokodiller og øgler.
Vi var tilbage på hotellet omkring 17.45, lidt trætte. Det er et dejligt hotel, så det var lidt ærgerligt, vi kun skulle være her en nat.
Vi fandt en restaurant nede i gågaden, hvor der var så lunt, at vi kunne sidde ude. Det var hyggeligt. Bagefter fandt vi en hæveautomat, inden vi gik hjem. Her i Alice Springs bor der mange aboriginals. Vi mødte mange, som sad på en græsplæne og råbte. De var sikkert fulde. De har mange sociale problemer og bliver set ned på af mange ”hvide” australiere. Aboriginal i Alice Springs
Aboriginals boede i lukkede områder Bjørn ved eucalyptus
Der var internet på hotellet, så vi fik skrevet til børnene. Det har heldigvis regnet en del i Danmark, skrev Lotte. Det var blevet lidt tørt, fordi det var meget varmt ugen inden vi tog afsted.
Søndag 12.7.09 – Uluru
Vi sov rigtigt godt i nat og også forrige nat, så vores jetlag er ovre. Det er dog tidligt, vi skal op om morgenen, når vi skal på tur. I dag var klokken kun 6, da vi blev vækket, for vi skulle afsted lidt over 7 for at køre til Ayers Rock.
Vi var 20 personer i en stor bus, så der var masser af plads. Der var bl.a. et svensk par, Birgitta og Per, som vi snakkede en del med. De var fra Stokholm. De skal på de samme ture som os de næste dage. Først var vi henne at se en kamelfarm. Der opdrætter de kameler til de meget populære kamelvæddeløb og eksporterer dem til især Saudi-Arabien. Man kunne også få en ridetur på en af dem. Kamelen er indført fra Afghanistan og har tilpasset sig det tørre klima i det centrale Australien, så der er nu i tusindvis af vilde kameler i ørkenområderne. Vi så også et par flokke, da vi kørte mod Uluru, som ligger ca. 350 km fra Alice Springs.
Det var et specielt landskab, vi kørte igennem. Der var mange eukalyptustræer, men de kan ikke gro, hvis der er for tørt, så hvis der var et sted med mange af dem, kunne man være sikker på, at der var en flod lige i nærheden. Vejen var meget lige, så man kunne se langt ud. Vi så desværre ingen kænguruer, kun en, som var blevet kørt over, og som ørne var i gang med at spise. De kaldte disse ørne for witch tale eagles.
Vi så nogle enkelte køer. Der ligger en del cattle stations (kvægfarme) herude, og de 2 største i verden ligger i Australien. Den største hedder Anna Creeks og er på 6 millioner hektar. Ejerne bruger helikoptere for at komme omkring på deres jorde. Derfor er der lavet 135 såkaldte airstrips i Australien, en jordbane, som bruges til at lande på og lette fra. De bruges også af The Flying Doctors. De anlægges og betales af ejerne af kvægfarmene.
Vi kørte i alt 4-5 timer, inden vi kom til Ayers Rock Resort. Alle hotellerne ligger i et samlet område med hoteller, restauranter, butikker m.m., og der går en gratis shuttle bus mellem de forskellige hoteller og butikker. Vi skulle bo på Outback Pioneer Hotel. Det er en slags bungalows, meget rummelige og store. Der er også en swimmingpool ved vores hotel.
Vi ankom ca. kl. 13.00 og skulle på tur 14.25 til Kata Tjuta (The Olgas). Det troede vi i hvert fald, men AAT Kings lavede en fejl (den eneste fejl på hele turen), idet de troede, vi skulle på en anden tur. Svenskerne kom heller ikke med, så løsningen blev, at vi i stedet kom ud at se solnedgang ved Uluru (Ayers Rock) den dag og så kom på den anden tur i morgen. Vi kørte til Uluru ca. kl. 17.00. Der var masser af mennesker derude, og vi fik vin, mens vi ventede på solnedgangen. Desværre var det overskyet, så vi kunne ikke se noget farveskift, og det begyndte også at regne til sidst. Men det var alligevel sjovt at sidde og kigge. Vi var tilbage godt halv 7, for solen gik ned ved 6-tiden. Vi aftalte at gå ud at spise sammen med Birgitta og Per. Der var en restaurant på vores hotel, hvor man selv skulle grille sin mad, så vi bestilte en ”outback BBQ”, som bestod af krokodille, kænguru, emu pølser og oksekødspølser. Desuden var der salat og brød til. Det kostede 27 australske dollars pr. person, dvs. ca. 125 kr. pr. person. Det smagte godt med forfriskende øl til. Vi havde det rigtig hyggeligt sammen med vore svenske venner og sad og snakkede indtil næsten 9, men så blev det for koldt. Der var mange mennesker og levende musik, så der var rigtigt australsk stemning.
På vej fra Alice Spring til Uluru Blomstervegetation
Mandag 13.7.09 – Uluru og Kata Tjuta
I dag stod vi op kvart i 6, fordi vi skulle ud at se solopgang ved Uluru. Det var en speciel oplevelse at stå der sammen med mange hundrede andre mennesker og drikke kaffe og spise kiks, men vi ventede på, at solen skulle stå op kl. halv 7. Det var meget koldt at stå der. Der var nok kun omkring 5 grader, og det blæste, så vi frøs lidt, selv om vi havde både trøje og jakke på. Der er jo stor forskel på dag- og nattemperaturen herude.
Efter solopgangen var det meningen, at man kunne få lov at klatre op på Uluru. Men det var aflyst i dag, fordi det blæste for meget. Jeg ville nu heller ikke have gjort det alligevel, men Bjørn havde tænkt på det.
Derfor valgte vi en anden tur, hvor vi blev kørt hen til et sted, hvor man kunne gå ned til et vandhul, som stødte helt op til Ayers Rock. Undervejs fik vi fortalt noget om myten om Ayers Rock og om de aboriginals, ananguerne, som boede der. De har boet der i ca. 20.000 år. De kalder Ayers Rock for Uluru og betragter stedet som helligt. Derfor kan de ikke lide, at folk klatrer op på klippen, men man forbyder det ikke. Det er dog tit, man ikke kan gøre det, enten p.g.a. for meget vind, regn eller for høj temperatur, så 200 dage om året kan man ikke gå derop.
De lokale aboriginals har nu deres egen by i det resort, som lå tæt på Ayers Rock tidligere, inden det nye resort blev bygget i 1983. Der var også en lille lufthavn der.
Senere kørte vi hen til et kulturcenter for de indfødtes kunst. Der var malerier, træskærerarbejde m.m. Det var meget interessant.
Uluru – Ayers Rock Vandring i området
Vi kørte tilbage til hotellet kl. godt 10 og var her lidt før 11. Vi stod af i udkanten af resorten og gik hen til et udkigspunkt, hvor der var et flot udkig til Uluru. Bjørn tog en del billeder. Derefter gik vi tilbage til resort-området og hen i supermarkedet for at købe lidt brød og bananer, hvorefter vi tog vi shuttle bussen tilbage til hotellet. Alle bygninger er holdt i en højde, der ikke overstiger træhøjden, så området ødelægger ikke omgivelserne.
Vi lagde os ved poolen, da vi kom tilbage, for vi skulle først på tur igen kl. halv 3. Solen varmede dejligt.
Vi blev hentet halv 3 til vores tur til Kata Tjuta. Vi var ca. 40 i bussen denne gang. Ellers har den nogle gange kun været halvt fuld. Nationalparken med Uluru og Kata Tjuta er kæmpestor, og man kører mange kilometer uden at se et eneste hus eller dyr. Afstandene er ufatteligt store i Australien. Først gik hele gruppen samlet, hvor guiden fortalte en del om træerne og blomsterne m.m.
Selvom man siger, der er ørken her, er der ikke kun sand. Der er faktisk mange træer og buske. Hvis det kun regner 100 mm om året, er det en rigtig ørken, men fordi det regner ca. 300 mm om året, er det kun en halvørken.
Ved det første udkigspunkt blev gruppen delt, for der var nogen, som ikke ville med på turen til Valley in the Winds, fordi den lidt mere anstrengende, men vi var trods alt 30, som tog med. Det var en stor oplevelse at gå mellem the domes, som strakte sig ca. 500 m over havet. Stenene var røde, men der groede lidt buske både midt på dem og også oppe foroven. De lignede både en undervandsbåd og en kamel. Det var en lidt anstrengende tur, men ok.
The Olgas
Vi var afsted ca. 2 timer på vandring. Vi endte på et højdepunkt inde i Valley of the Winds, som var et helligt sted for de indfødte for mange år siden. Det var her, de unge drenge skulle bestå deres manddomsprøve, når de var godt 9 år. De skulle klare sig alene i 3 uger, og når de 3 uger var gået, blev de optaget i stammen som mænd. Det skete ved, at de fik slået en fortand ud og blev omskåret – det hele på samme dag. Den tradition har de stadigvæk, så alle aboriginals (mændene) mangler en fortand.
Vi så en del flotte blomster og fugle på turen, bl.a. en papegøje, som kaldes en Port Lincoln Parrot. Den havde nogle flotte farver.
Da vi kom tilbage til bussen, skulle vi ud at se solnedgang ved Kata Tjuta. Vejret var meget bedre til det i dag, for der var klart vejr. Klipperne var helt røde, indtil solen gik ned ca. kvart over 6, og derefter blev de helt grå. Det var fascinerende. Vi fik mousserende vin, mens vi kiggede.
Bagefter kørte vi ud til et sted, hvor vi fik barbecue i det fri. Det var lidt køligt, men vi havde godt med tøj på, og det var helt vildt hyggeligt. Vi fik grillet krokodille, steak og en pølse samt salat og mousserende vin, så stemningen blev lidt høj. Vi sad bl.a. sammen med Birgitta og Per, det svenske par. Vi fik grinet en del, især fordi Birgitta sagde, at Per som regel tog tyveri- og brandalarm med på ferie. Han har nemlig været ved brandvæsenet.
Senere blev lyset slukket, og vi kunne se stjernehimlen. Vi har aldrig set så mange stjerner samlet på ét sted. Det var imponerende. Guiden gik rundt med en laserstråle og udpegede forskellige stjernebilleder, bl.a. Sydkorset. Vi var tilbage på hotellet omkring kl. 21.00, og vi gik direkte i seng efter en lang dag.
Gamle hulemalerier
Tirsdag 14.7.09 – Cairns
I dag behøvede vi ikke at stå tidligt op, for vi skulle først med bussen til lufthavnen kl. halv 1. Derfor kunne vi i fred og ro sidde og spise morgenmad på restauranten. Der var buffet med mange forskellige ting. Vi mødte en dansk familie derinde, som var på rundrejse i 5 uger. De var de første danskere, vi havde mødt i næsten en uge.
Der har været frostvejr i nat, for der var is på bilruderne. Der er vist frostvejr 4-5 gange pr. år. Om dagen er der ca. 24 grader på denne tid af året.
Da vi havde checket ud af hotellet kl. 10, gik vi en tur op på et højdepunkt, Emelun Outlook. Der var en god udsigt til både Ayers Rock og Olgas. Vi var tilbage på hotellet omkring halv 12. Vi mødte Birgitta og Per ude ved poolen og sad og snakkede med dem, indtil vi skulle med lufthavnsbussen. Det var lidt vemodigt at sige farvel til dem, for vi har haft et par hyggelige dage sammen.
Vi blev hentet af en AAT Kings lufthavnsbus. Det var en lille lufthavn, der var ved Ayers Rock, kun 2 gates.
Vi ankom til Cairns halv 6 om aftenen. Der var dejligt lunt, omkring 25 grader. Der havde vist været omkring 28 grader om dagen.
Vi blev kørt til hotel Rydges Esplanade Resort i en minibus, som kørte rundt til mange hoteller. Det er et kæmpestort og flot hotel, og vi har fået et værelse på 10. etage med udsigt til byen og bjergene. Da vi havde været i bad, gik vi ned på hotellets business centre for at sende mails til hele vores familie i Danmark. Det kostede 2 australske dollars for 20 minutter, dvs. ca. 10 kr. Måske er det billigere nede i byen, men det er nemt at gøre det på hotellet. Klokken var næsten 8, før vi kom afsted for at spise. Dog havde vi også fået mad i flyet, så vi var ikke særligt sultne. Vi fik en let ret med panerede blæksprutter og en øl. Vi sad udendørs og spiste, for aftenerne er lune her. Bagefter gik vi længere ned ad esplanaden, som er vejen, der går langs vandet. Der var masser af liv, og mange backpackere sad rundt omkring i parken eller var ved at grille deres mad på store griller, som var stillet op flere steder i parken. Der var også en kæmpestor offentlig svømmepøl inde i parken.
Vi var hjemme omkring kl. 22, hvorefter vi vaskede lidt tøj, for vi har jo ikke tøj med til 3 uger. Vi er nødt til at vaske lidt engang imellem.
Onsdag 15.7.09 – Great Barrier Reef
Vi stod op ved 7-tiden i dag, for vi skulle ud på revet. Vi fik en dejlig morgenmadsbuffet med mange forskellige ting, bl.a. masser af frugt.
Vi blev hentet godt 8 for at blive kørt ned til havnen. Vi skulle med et selskab, der hedder Reef Magic Cruises. Vi sejlede 1½ time, inden vi var ved vores bestemmelsessted ude på revet. Der var en flydende ankerplads, hvorfra dagens aktiviteter foregik. Vi var bl.a. med en slags u-båd, som dykkede lidt ned under overfladen. Vi så både koraller og masser af fisk. De var meget farvestrålende, og der var mange forskellige slags, også en haj. Bjørn var også ude at snorkle, og da syntes han, at fiskene og korallerne var endnu flottere. Vi var derude fra halv 11 til halv 4, og der var både formiddagskaffe, frokost og eftermiddagskaffe og frugt med i arrangementet, så det var fint. Vi tilbragte en del tid på soldækket, mens der var nogen ude at dykke, snorkle eller flyve i helikopter.
Sejltur ud til The Great Barriere Reef Togtur til Kuranda Musikinstrumentet didgeridoo Brusende vandfald langs ruten Vi var tilbage omkring kl. 5. Der er mange forskellige ture. Nogen går til revet, mens andre går til en af øerne. Da vi kom tilbage, tog jeg en svømmetur i poolen. Der er en dejlig stor pool.
Inden vi gik ud at spise, checkede vi lige på internettet på hotellet, om vores flytid var den samme, som stod på rejseplanen. Det gjorde vi på www.checkmytrip.com. Vi checkede også vejret i Danmark på DMI og kunne se, at det ikke var specielt godt vejr i Danmark mere.
Vi gik ned på en Thai restaurant, hvor Bjørn fik en ret med mange grønsager, og jeg fik en ret med rejer. Desuden fik vi en flaske rødvin. Det blev godt 200 kr. i alt, så det var ikke så galt.
Vi nyder de lune aftener her i Cairns. Temperaturen er meget behagelig, også om dagen, men det er selvfølgelig også vinter. Om sommeren er der meget hedt og fugtigt, så højsæsonen for turisme her i Cairns er i vores sommer.
Torsdag 16.7.09 – Kuranda
Vi har haft en rigtig spændende og god dag i dag. Vi blev hentet ca. halv 8 på hotellet for at blive kørt lidt uden for Cairns til Freshwater Station. Den hedder sådan, fordi det var det første sted, jernbanearbejderne kunne få frisk vand, før de foretog opstigningen til Kuranda. Vi skulle med the scenic railway til Kuranda. Det var et gammelt tog, som bruges som turisttog. Jernbanen til Kuranda er over 100 år gammel. Det var en flot tur op gennem regnskoven og med vandfald og floder. Vi sad i vogne, hvor der var plads til ca. 50 personer i hver – 4 personer på hvert sæde. Vi sad sammen med en amerikansk familie på 4 fra Colorado samt 2 tyske kvinder. Amerikanerne havde glemt deres memory kort til kameraet, så vi lovede at sende dem et par billeder af vores.
Det tog godt en time at køre til Kuranda. Der er 15 tunneller på vejen op, så det må have været et besværligt arbejde. Vi gjorde et stop undervejs for at kigge ned på et flot vandfald. Det hed Barron Falls.
Udsigten fra gondolen over regnskoven Aboriginal fra Cairns
Kuranda ligger ca. 400 m over havet og er bygget i gammel stil. Den var oprindeligt hjemsted for de arbejdere, der arbejdede på jernbanen, men i dag er det mest en turistby med masser af butikker og restauranter. Der er dog også et koala-center, hvor man kan holde en koala og blive fotograferet sammen med den. Vi købte en koala (tøjdyr) til Emma. Forhåbentlig bliver hun glad for den – 4-årige plejer at være glade for tøjdyr.
Da vi havde fået nok af butikker, fandt vi en dejlig sti ned gennem regnskoven til et lille vandløb og senere hen til floden, lake Placid. Denne gåtur tog os ca. 3 kvarter, for Bjørn skulle tage både film og billeder undervejs.
Ca. halv 1 skulle vi med Skyrail ned igen. Det er lukkede gondoler, som svæver over trætoppene, så vi var flere hundrede meter oppe. Denne bane har kun været der i 8 år, fik vi at vide af nogle australiere. Det var en meget mærkelig følelse at sidde og kigge ned på trætoppene og høre fuglefløjt dernede. Turen er på 7,5 km og varer i alt 3 kvarter, men vi kunne holde 2 pauser, hvor vi var ude at gå lidt i regnskoven igen.
Da vi gik ned, gik vi ind i Tjapukai Aboriginal Culture Park, hvor vi så forskellige shows om aboriginals og deres kultur. Dette danseteater et den mest berømte aboriginale kulturoplevelse i Australien, og selv om stedet er kommercielt, giver det et fascinerende indblik i den aboriginale mytologi. Man kunne også prøve at kaste med spyd og boomerang, og vi fik vist, hvordan man laver en didgeridoo. Man skærer et stykke træ og sætter det i et termitbo, som så udhuler træet. Det var meget interessant. Bagefter gik vi hen og fik en kop kaffe, inden vi blev hentet for at blive kørt tilbage på hotellet.
Vi var tilbage på hotellet kl. godt 5. Da var der stadigvæk sol på balkonen. Vi sad lidt og kiggede på solen, som gik ned bag ved bjergne ca. kl. 6. Det gik hurtigt. Det bliver mørkt omkring kl. halv 7. Da Australien er så stort, er der forskel på tidspunkterne, hvor solen går ned – i Sydney var det mørkt ca. halv 6 og lyst ca. kl. 7. Vi gik ud at spise omkring kl. 7. Det var vores sidste aften i Cairns og i Australien. I morgen venter New Zealand med nye oplevelser. Vi gik ned på en seafood restaurant, som hedder Splash. Vi fik fish & chips og en øl. Man spiser meget fish & chips i Australien, men fisken virker meget mere frisk end hjemme i Danmark, så det smagte rigtigt godt. Bagefter gik vi hen i en souvenirbutik for at købe en ting til Cecilie. Vi syntes ligeså godt, vi kunne bruge de sidste australske dollars, så vi købte nogle blyanter og viskelæder m.m., hvor der var tegnet et kort over Australien. Vi købte også en lille blok. Det synes hun sikkert er sjovt at vise sine klassekammerater, når hun starter i 1. klasse efter sommerferien.
Det var mørkt, da vi slentrede hjem. Cikadernes sang oppe i kokospalmernes blade, og tankerne gik til de mange skønne oplevelser her i Australien.
Dette var så beretningen om vores pragtfulde dage i
Australien. Turen fortsætter til
Jytte og Bjørn Larsen Aalborg
Tilbage til
|
Featherdale Wildlife Park. Jytte ved koala
Bjørn giver kænguru mad 
