Tags: rejsebeskrivelser, rejsebeskrivelse kenya,  Rejsebeskrivelse fra Kenya - Afrika 1975, mombasa, tsavo national park, rejser afrika

 Tilbage til Forsiden Kenya                                                                                                                                                      Tilbage til STARTSIDEN

 

     Dette er et interview med en ansat på et hotel i Kenya, som vi sendte til Nordjyske Stiftstidende i 1975

 

     Billederne er ikke særlig gode, da de er taget med et Kodak Instamatic år 1975

                   

  

 "Jambo, habari" - goddag, hvordan har du det? Det er swahili, et sprog millioner af afrikanere taler. Ofte kommer disse ord dig i møde, når en kenyaner krydser din vej. Levestandarden hos disse folk er umådelig lav i forhold til vores, men alligevel har de et smil og en hilsen tilovers for os.

 

Bamburi Beach, ca. 5 km nord for Østafrikas største havneby, Mombasa, er en herlig kridhvid sandstrand, som bliver vasket ren af Det indiske Oceans varme bølger, med svajende kokospalmer og bag disse komfortable indisk-ejede hoteller. Hvert år lokkes mange tusinde solhungrende nordeuropæere, især tyskere, ned til denne solkyst for at nyde disse herligheder langt borte fra gængse rejsemål.

 

Omar Abdulla, en arbejder på et af hotellerne, fortalte mig, at månedslønnen for en ufaglært er 300 kr. Han fortæller videre:

 

Jeg har min far og mor samt min kone og lille datter at forsørge. Min far kan ikke arbejde længere, og konen går "selvfølgelig" hjemme. Priserne på de mest almindelige madvarer er så høje, at når måneden er forbi, er der så godt som ingenting tilbage til tøj. Så jeg må spare igennem 2-3 måneder, hvis min far skal have nye lærredssko eller en ny skjorte, der koster ca. 50 kr., altså 1/6 af månedslønnen.

 

Jeg skelede ned til Omars sko og så, at hans var revet halvt over, og hans arbejdsbukser havde et stort hul på låret og var alt for korte.

 

Læg mærke til turisterne, der ligger derovre, godt fede mange af dem. Du ser ikke mange overvægtige afrikanere, for vores penge rækker slet ikke til, at vi skal spise for meget. Desuden får vi sjældent kød, men må holde os til forskellige retter tilberedt af melprodukter samt frugter. Afrikaneren har ikke råd til at bo i selve Mombasa, da et enkelt rum uden køkken koster op til 150 kr. om måneden. Vi stifter i stedet hjem i udkanten af byen, hvor man kan opføre lerklinede hytter.

 

Omar, hvis du skulle blive arbejdsløs, kan du så få understøttelse?

 

Nej, det kan jeg ikke. Man er da overladt til andres velgørenhed.

         

Det er bl.a. en af årsagerne til den megen kriminalitet i byerne. På grund af arbejdsløsheden er turisterne derfor meget velkomne hernede. Menigmand får derved en chance for at tjene en skilling til livets opretholdelse ved at sælge souvenirs.

         

Fine udskårne figurer, smykker eller elfenbensarbejder tilbydes langs vejene, på gaden, eller når man slentrer langs stranden. Sidstnævnte souvenirs er skyld i, at der foregår et udbredt krybskytteri på elefanter.

 

             

 

Hvorfor kommer der ingen afrikanere og spiser eller overnatter på hotellet?

 

Der er simpelthen for få, der har råd til det, men du ser adskillige indere. De er den velhavende klasse, har både biler, forretninger og pæne lejligheder. Regeringen prøver at få den indiske kapital over på "sorte hænder", bl.a. ved at kræve, at en inder skal have kenyansk statsborgerskab, hvis han vil beholde sin forretning. Ønsker han ikke statsborgerskab, må han sælge forretningen og rejse ud af landet, f.eks. til England, kun medbringende en meget lille kapital. Det er, som du ser, en meget mildere form end i Uganda, men vi er jo også en demokratisk stat.

 

    

 

 

  

 

 

  

 

 

              

 

Har du sympati for Amins politik?

 

Ja, for os afrikanere er han en stor mand. Mange har den opfattelse. Det er fordi Amin ønsker Afrika for afrikanere.

 

Når der er millioner af mennesker, der næsten ikke har til selv de mest nødvendige ting til livets opretholdelse, og mange må ernære sig ved mere eller mindre lyssky gerninger og er i stadig uvished, om deres familie vil få nok at spise i dag, skulle vi så ikke være mere taknemmelige over, at vi har det, som vi har, og ikke fortsat kræve vores luksustilværelse forøget!

                                                                                                                                                                                

 

 

                                                                                                             Jytte og Bjørn Larsen

                                                                                                                        Aalborg

                                                                                                             

 Tilbage til Forsiden Kenya                                                                                                                                                      Tilbage til STARTSIDEN