|
Tilbage til
Smukke Isle of Skye. Fotoet er taget ovenover den hvide tågedis i det fjerne til venstre.
Rejsebeskrivelse fra Skotland august 2022
Derfra gik turen op gennem det østlige England til Cambridge og York. Vi overnattede i York, hvorefter turen gik videre til Skotland.
Især den sidste strækning i England, Yorkshire, var rigtigt flot. I North York Moore National Park var lyngen fuldstændigt sprunget ud, så det var et meget flot syn. Det er et kæmpestort hedeområde, hvor der græssede får for at holde vegetationen nede.
Bagefter kørte vi ned til en by, som hedder Goathland. Der har de bl.a. optaget Harry Potter på den lille togstation og tv-serien små og store synder. Det var en hyggelig lille by, men meget turistet. Man kunne komme ud at køre med damptog, men det havde vi ikke tid til.
Bagefter kørte vi videre mod Newcastle og Edinburgh. Vi kom ind i Scottish low land. Det var en lang tur, og vi var først fremme ved Hotel Mercure Princess Street kl. 8.
King's College - Cambridge King's College - Katedralen
I North York Moore National Park (England-Yorkshire) var lyngen fuldstændigt sprunget ud, så det var et meget flot syn.
Fakta Skotland:
Indbyggertal: Ca. 5.300.000 Areal: 78.772 km2 Hovedstad: Edinburgh Sprog: Engelsk og gælisk Religion: 65% er kristne med den presbyritanske Church of Scotland som største kristne gruppe. Regeringsform: Lokalt selvstyre, men en del af Storbritannien. Regeringsleder: Førsteminister Nicola Sturgeon/premierminister Boris Johnson Klima: Tempereret kystklima Vigtigste erhverv: Olie, whisky, turisme, finans og industriproduktion Valuta: Britiske pund, men egne pengesedler
De skotske nationalister har siddet på magten siden 2007 og ønsker selvstændighed. De afholdt i 2014 en folkeafstemning om selvstændighed, men det blev nedstemt. Efter brexit er der dog kommet et ønske om en ny folkeafstemning, fordi flertallet af skotterne, 62%, stemte for at blive i EU.
Torsdag 11. august - Edinburgh
Edinburgh er hovedstaden, men er kun den 2. største by, for Glasgow er større. Edinburgh Castle er den mest berømte bygning, og det er bygget på toppen af en vulkan for at gøre byen uindtagelig. Klippen med slottet er sammen med den udskudte vulkan Arthur's Seat og Carlton Hill tre af de syv høje, som dominerer byen.
Vi startede med at gå over til parken Princes Street Gardens, som lå lige over for vores hotel. Den er meget stor. Derfra gik vi gennem et flot monument, som er det næststørste monument i verden over en forfatter, Sir Walter Scott. Derefter kom vi til Royal Mile. Navnet på den korte strækning på en mile, ca. 1,6 km, stammer fra de dage, da de kongelige jævnligt tilbagelagde turen fra slottet til paladset. Nu er det turister, der valfarter mellem de to topattraktioner. Undervejs skal de løbe spidsrod mellem gadeartister, folk, der uddeler flyers, og butikker, der sælger whisky, skotsternede stoffer, kilte m.m. Især i august er gaden tæt pakket, både på grund af festivaller og tattoo samt almindelig turisme. Det oplevede vi også, for der var helt vildt mange mennesker i gaden, da vi gik op mod slottet.
Nede for enden af the Royal Mile så vi parlamentet, som er ret nyt. Dronning Elizabeth åbnede det oktober 2004, men det var en fest med modifikationer. Byggeriet af det nye parlament var ikke alene tre år forsinket, budgettet på 40 mio. pund var også overskredet med 400 mio. pund. Bygningen ligger ved foden af Arthur's Seat som en moderne kontrast til Hollywood Palace. Det er et bevis på, at det skotske selvstyre er ret nyt, men også et symbol på ønsket om selvstændighed.
Over for parlamentet så vi Palace of Holyrood house, som er den officielle residens for dronning Elizabeth, når hun er i Edinburgh. Vi kunne ikke komme ind, men kun kigge gennem gitteret.
Derefter gik vi op ad The Royal Mail for at komme helt op til slottet. Vi holdt pauser undervejs, for det gik opad hele tiden, og der var masser af mennesker, som kiggede på de forskellige artister. Vi gik ind i slottets gård, hvor vi så alle de stole, som skulle bruges til showet om aftenen.
Rundturen tog et par timer, hvorefter vi havde resten af dagen på egen hånd. Vi besluttede os for at gå op på Carlton Hill, som er Edinburgh's første offentlige park. Der var en rigtig god udsigt ud over hele byen. Der var nogle monumenter og søjler, som var græsk-inspireret og skulle efterligne Parthenon i Athen.
Derefter gik vi ned igen og fandt en café, hvor vi fik noget at drikke, i skyggen, for der var blevet meget varmt, omkring 29 grader. Og efterfølgende gik vi hen i parken, som ligger næsten ved siden af vores hotel. Der faldt vi i snak med et par fra Nordirland, så det var interessant at høre lidt om deres forhold efter brexit, som de var tilhængere af.
Vi skulle spise allerede halv 7, for mange i gruppen skulle til tattoo. Nogle af dem nåede dog ikke at få alle 3 retter, fordi serveringen var meget langsom på grund af personalemangel.
Vi gik i stedet op på Royal Mile gaden igen, hvor der var masser af liv, bl.a. spillede 3 personer sækkepibe samtidig. Det lød godt. Det var en dejlig lun aften. Der er også varmt i Danmark.
Udsigten fra Carlton Hill over til Edinburgh Castle.
Bevoksning på Carlton højen. Royal Mile gaden med forskellig underholdning såsom sækkepibespil, skotsk folkemusik m.m.
Fredag 12. august - Skotske højland
Vi skulle køre kl. 8 videre til Isle of Skye. Der var fint vejr, godt 20 grader, men heldigvis var der ikke så varmt som dagen før.
I starten af strækningen fra Edinburgh kørte vi stadigvæk i the low lands med masser af kornmarker. Lige uden for Edinburgh kom vi til Queens Ferry, hvor der også er bygget 3 broer. Vi kørte over den midterste, som er den ældste. Der måtte kun køre busser og taxier på den. Der var bygget en flot hængebro ved siden af. Desuden var der en berømt jernbanebro, som er 130-140 år gammel. Den er på UNESCOs verdensarvsliste på grund af den imponerende ingeniørkunst.
Ove fortalte noget om de sociale forhold i Skotland undervejs.
Minimumslønnen i Skotland er fastsat af regeringen og er 9,50 pund i timen, dvs. ca. 80 kr. Den løn får rigtigt mange, men f.eks. buschauffører får 14-15 pund i timen. Ledere får dog en høj løn, næsten højere end i Danmark. Det skyldes bl.a. de store klasseforskelle. Med hensyn til skat er de første 12.700 pund skattefrie, dvs. næsten 100.000 kr. Derefter er der proportional skat, som starter med 20% og går op til omkring 50%. Desuden betaler de bidrag til sundhedssystemet. Den procentdel varierer fra 6-12%. Skotterne er meget glade for deres sundhedssystem.
Varer er lidt billigere end i Danmark, ca. 15-20% billigere.
Levestandarden er næsten den samme som i Danmark, men der er større klasseforskelle. Der er også en del hjemløse, bl.a. tidligere soldater, som ikke bliver hjulpet ordentligt.
Man kan gå på pension som 67-årig, og man får folkepension og arbejdsmarkedspension . Det er dog ikke alle, som har en arbejdsmarkedspension, og hvis de kun får folkepensionen, som er 5000 kr. om måneden, er det svært at klare sig.
Det første stop var i byen Pitlochry, som har vundet mange priser for sin blomsterudsmykning og er præget af traditionel skotsk byggestil. Der gik vi en tur for at se de hyggelige huse og blomster. Det var flot.
Parlamentsbygningen i Edinburgh Whisky destilleri
Bagefter skulle vi have besøgt et whisky destilleri, men det var ikke åbent for publikum på grund af frygten for Corona og for lidt personale, som er det evindelige problem efter brexit, fordi mange af de udenlandske medarbejdere er rejst hjem. De kan nemlig kun få arbejdstilladelse i 3 måneder ad gangen. Regeringen påtænker dog måske at ville ændre de regler, for det er et stort problem især i servicebranchen.
I stedet for besøgte vi en whiskybutik i forbindelse med et destilleri. Der er ca. 100 whisky- destillerier i Skotland.
Derefter kørte vi videre gennem det flotte skotske højland i det gode vejr med ca. 23 grader omkring middagstid. Ove sagde, at det var noget af det flotteste vejr, han havde oplevet i Skotland. Lyngen var sprunget ud nogle steder, men ikke over det hele. Det var nok 1-2 uger for tidligt.
I det skotske højland
Vi kom forbi Storbritanniens højeste bjerg, Ben Nevis, som er 1343 m højt.
Hen på eftermiddagen kom vi til Fort Augustus, en lille hyggelig by, som ligger i den ene ende af Loch Ness. Der var en flod med 4-5 sluser. Det var et flot sted. Man kan sejle fra Inverness til Fort William gennem sluserne.
Vi skulle være der 3 kvarter, så vi købte en cappuccino, som vi tog med ud til en bænk ved en af sluserne. Vi fik selskab af de 2 par fra Trige, som rejste sammen. De er meget flinke.
Bagefter kørte vi forbi en stor sø, Loch Garry, og senere en anden sø, Loch Clooney. Der i nærheden kom vi også forbi nogle ret høje toppe, som hed The five sisters. De var over 1000 m høje.
For at komme til Isle of Skye kørte vi over en bro, som blev bygget i 70'erne. Der er dog også stadigvæk en færge.
Isle of Skye hører til de indre Hebrider, som består af over 70 øer og ligger som en bølgebryder vest for den skotske kyst. Her kradser vejrliget i både natur og mennesker, og solen er en sjælden gæst. Vi var dog heldige, at der var fint solskin, da vi kom dertil. Skye er den største og nordligste af øerne. Den er 3 gange så stor som Bornholm, og der er ca. 20.000 indbyggere.
Der kommer mange turister til øen, men kun i sommerhalvåret fra april til oktober, for om vinteren er der for køligt.
På de indre Hebrider går man meget op i den keltiske kultur, og alle skilte står først på gælisk og derefter engelsk.
Omkring kl. 18 ankom vi til vores hotel på Skye, Dunollie Hotel i byen Broadford. Det er et hyggeligt hotel.
Vi fik en 3-retters menu til aften. 2 af tjenerne var fra Colombia, men boede egentlig i Spanien, så de tog kun herover for sommersæsonen.
Efter aftensmaden gik vi en tur langs vandet. Der var idyllisk med en lille sti gennem en park og videre hen til en mole. Vi gik ca. 3 kvarter og gik derefter hen i en Coop butik, som lå næsten ved siden af hotellet. Der købte vi lidt frugt til dagen efter.
Lørdag 13. august - Isle of Skye
Tågen lå tæt om morgenen, men lidt senere så kom solen Skotsk højlandskvæg.
Vi stod op til en tåget dag, og der blev ved med at være tåget de første 2-3 timer, mens vi kørte rundt på øen. Der var ca. 14 grader, da vi startede. Der var fyldt med lyngområder næsten over det hele. Lyngen var dog kun delvist sprunget ud, men det var et flot syn med det udsprungne lyng. Det var dog nok 1-2 uger for tidligt at se området fuldstændigt dækket af et lilla skær.
Vi kørte først op til et frilandsmuseum, hvor vi fik formiddagskaffe ved bussen. Der var dog stadigvæk tåget, så vi kunne ikke se ret meget, mens vi kørte rundt i starten. Der var bygget nogle huse, som viste, hvordan de regnede med, at husene så ud for mange år siden.
Isle of Skye er påvirket af Golfstrømmen, så der kommer aldrig frost og sne. Derfor kan der også gro palmer og masser af fuchsia. Fuchsia så vi mange steder langs veje og stier.
Gennemsnitstemperaturen i januar er 5 grader. Det regner ca. 300 dage om året, så vi var meget heldige, at der var tørvejr begge de dage, vi var her. Ove sagde, at det var kun 1 ud af 10 gange, det ikke regnede, når han var her. Der kommer 1500 mm regn om året, og i Danmark kommer der ca. 800 mm.
Folk her lever bl.a. af fiskeri, turisme og fåreavl. De fik tilskud fra EU til fåreavlen, og det er nødvendigt med fåreavl for at holde vegetationen nede i lyngområderne. Men efter de er kommet ud af EU, er det England, som skal give tilskuddet, og det ved de ikke, om de vil blive ved med, så det kan blive et problem, og øen bliver måske endnu mere affolket om nogle år. Der er dog en del pensionister, som vender tilbage til øen og køber ferieboliger, som de renoverer. De vil gerne tilbage til det rolige liv, som de måske er vokset op med.
De højeste bjerge på Skye er 800 m.
På Skye og i Skotland i det hele taget må man slå telt op alle steder.
Der findes mange rovfugle i Skotland, bl.a. ørne og glenter.
Ove spillede musik med Runrig, mens vi kørte, for de kommer fra Portree på Skye.
Vi så en standing stone, mens vi kørte. Det er en runesten. Dem findes der mange af på Hebriderne.
Mange på Hebriderne snakker gælisk. De lærer det også i skolen. Alle skilte står først på gælisk og derefter engelsk. De lægger stor vægt på deres keltiske kultur.
Der findes nogle små bryggerier på Skye. Vi drak deres lokale øl til aftensmaden, Red Skye. Den var udmærket.
Vi gjorde også stop ved Staffin, en klippe med imponerende dinosauer-rester. Man havde lavet aftryk af dens fødder i ler eller et andet materiale, for man kunne ikke komme til det i klippen. Man havde opdaget resterne ved lavvande i 1982.
Kilt Rock, hvor der var 60 m ned til vandet Staffin, en klippe med imponerende dinosauer-rester.
Vejene på Skye er smalle, nogle af dem meget smalle, så en
bus og en bil kan ikke komme forbi hinanden. Derfor er bilerne tit nødt til at
bakke eller holde ind på en vigeplads. Der var også et meget skarpt sving, som
bussen ikke kunne tage på en gang, men måtte køre lidt frem og bakke lidt 3-4
gange, inden det lykkedes at komme igennem svinget. Desuden gik der flere steder
får på vejen.
Senere på formiddagen kom vi til Uig, hvor vi holdt en pause på en halv time. Da vi kørte videre, var der heldigvis klaret op, så vi kunne se de flotte landskaber og en 55 m høj basaltstøtte, the Old Man of Storr. Den rager op som et geologisk monument over, hvordan forskellige stentyper klarede isens skuren hen over landskabet.
Senere stoppede vi ved Kilt Rock, hvor der var 60 m ned til vandet. Der var både et stort vandfald og en flot klippe, samt en masse flot lyng.
Vi så også en del vindmøller, for Skye og Skotland i det hele taget vil satse mere på vindenergi. Lige nu bruger de mest olie til opvarmning, men også gas og el. Tidligere havde næsten hvert rum en kamin, hvorfor der er så mange skorstene på husene. Hver kamin skulle jo have sin egen skorsten. De brugte træ i starten.
Der sker affolkning fra øen, bl.a. på grund af dårlig internet-dækning. EU skulle have betalt for oprettelse af fibernet, men siden de er kommet ud af EU, bliver det sikkert stillet i bero.
Ved middagstid da vi kom op i højderne og over tågen, åbenbarede sig den den flotteste blå himmel. Lyngen blomstrede og skønne sommertemperaturer rådede. Den hvide tåge lå som et tæppe længere nede.
Omkring middagstid kom vi til "hovedstaden" Portree. Der var stadigvæk lidt tåge, selvom der ikke længere var tåge i bakkeområderne. Vi gik først ned til havnen. Her mødte vi et andet dansk par fra Agnethe og Leo fra Frederikshavn, som vi snakkede en del med på turen. De var meget flinke, og var rigtig entusiastiske sejlerfolk, som havde sejlet overalt i skønne Danmark. Der var lidt køligt, fordi der var lidt tåget, så der var ikke så god en udsigt. Der lå nogle små fiskerbåde dernede. Bagefter gik vi en tur op i de omkringliggende gader og kiggede på folks haver med flotte blomster. Det tog dog ikke særligt lang tid at se det meste af byen, for den er ikke særligt stor.
Efter besøget i Portree kørte vi ud til et klanslot, Dunwegan Castle, som har tilhørt klanen MacLeod i 800 år. Det lå flot ud til vandet. Der findes jo mange klaner i Skotland, og hver af klanerne har deres eget mønster i tøjet, så man kan kende dem. En klan er en slægtskabsgruppe blandt det skotske folk. Klanerne giver medlemmerne en følelse af fælles identitet og afstamning.
Dunwegan Castle
Vi var inde at se slottet og parken. Der var en rigtigt flot park med masser af blomster og også små vandfald. Vejret var heldigvis blevet meget flot og klart og 22 grader.
På vejen tilbage kom vi til en gammel stenbro, som vi standsede ved. Den var flot.
En gammel stenbro på Isle of Skye
Efter aftensmaden gik vi en tur ligesom dagen før, men der var lidt køligere på grund af lidt tåge igen. Vi var tilbage ved 10-tiden.
Søndag 14. august - Fort William og Loch Lomond
Der var lidt tåge, da vi stod op.
Vi prøvede at spise en smule af den skotske nationalret haggis til morgenmad: Hakket hjerte, lever og tunge blandet med løg, rugmel og krydderier og kogt i en fåremave i flere timer. Vi syntes dog ikke, det smagte særligt godt.
Da vi kørte kl. 9, var tågen lettet lidt, og da vi kom til Armadale Ferry Terminal for at sejle til byen Mallaig på fastlandet, var tågen faktisk væk. Det tog en halv time at sejle med færgen, som hed et eller andet med Caledonian.... Caledonian er det romerske navn for Skotland, og vi har set navnet mange steder.
Vi kørte først til Glenfinnan, hvor der var en flot gammel viadukt, som bliver brugt i Harry Potter filmene. Vi gik op på et højdepunkt, hvor vi havde en god udsigt ned over viadukten. Der kører et Harry Potter tog 2 gange i døgnet, et damptog, men vi så det ikke. Det kører fra Fort William til Mallaig. Det er ret dyrt at komme med det..
Strækningen fra Glasgow til Mallaig regnes for en af verdens flotteste togstrækninger.
Ove fortalte lidt om uddannelsessystemet. I Skotland er det gratis at gå på universitetet, i modsætning til England, hvor det koster omkring 100.000 kr. om året. Englændere skal dog betale for at gå på et skotsk universitet, for skotter skal jo betale for at gå på et engelsk universitet. Som regel går man direkte fra skolen og på universitetet og ikke ligesom i Danmark, hvor de fleste tager et par sabbatår.
Da vi kørte mod Fort William, kom vi forbi Ben Nevis, som vi kunne se i det fjerne. Vi skulle holde frokostpause i Fort William, men det begyndte at regne, da vi kom dertil. Fort William blev oprindeligt anlagt som en fæstning for englænderne, men er i dag en charmerende by med en hyggelig gågade. Byen er også udgangspunkt for mange vandreture.
Vi gik ind til gågaden, hvor vi fandt en café, for der var ikke rigtigt vejr til at være ude. Der fik vi en Irish coffee, men en lidt primitiv en af slagsen, for vi skulle selv tappe kaffen, og derefter fik vi et glas whisky separat og skulle også selv putte sukker og mælk i, så der var ikke meget Irish coffee over det.
Da vi gik ud igen, var regnen stilnet lidt af, og da vi kørte videre gennem "den grædende dal", Glencoe, var det holdt op. Der var rigtigt flot på den strækning med store, øde vidder. Der var dog ikke meget lyng, der var sprunget ud der. Der var høje bjerge på begge sider.
Efter et godt stykke tid kom vi til Loch Lomond, hvor vi skulle ud at sejle. Der er en nationalpark ved Loch Lomond, den første, der blev lavet i Skotland.
Loch Lomond er godt 30 km lang og 8 km bred på det bredeste sted. Det er Skotlands største sø, og der er 28 øer i søen. Rigtigt mange tager en bådtur på søen, hvilket vi også gjorde. Turen tog en time, og der var heldigvis fint vejr, tørvejr og 22 grader, hvilket var perfekt. Da turen var slut, begyndte det at regne, så vi var meget heldige.
Det tog ret lang tid at køre til Glasgow, for vi kom til at køre i kø på grund af noget vejarbejde.
Glasgow ligger ved floden Clyde og er en stor industri- og havneby. Det blev den tidligt, bl.a. med skibsværfter.
Der er 2 kendte fodboldklubber i Glasgow, Celtic og Glasgow Rangers. Celtic er katolsk, og Glasgow Rangers er protestantisk, så der er tit ballade mellem de 2 grupper, når der er kamp.
Vi var fremme ved Hotel Halliday Inn kl. halv 8 og skulle spise kl. 8. Vi fik 3 retter, og det har vi fået hver aften. Først var der suppe, derefter kyllingebryst med grønsager og nogle specielle kartofler, samt en rigtig god sauce. Desserten var pannacotta med lidt bær.
Mandag 15.8. - Retur til England
Der var gråvejr, da vi kørte afsted kl. halv 9. Det regnede også i starten, men blev ikke ved så længe. Der var også lyngområder i blomst på strækningen fra Glasgow mod grænsen til England. Vi kom forbi Lockerby, hvor der var en flyulykke i 80-erne på grund af en bombe. Libyen stod bag angrebet.
Efter omkring halvanden time kom vi til grænsebyen Gretna Green og besøgte den gamle smedje, hvor grovsmeden gennem århundreder har fungeret som giftefoged, fordi man i Skotland kunne blive gift som 18-årig, mens man i England skulle være 20 år. Stedet var blevet et turiststed med diverse butikker og caféer. Man kan stadigvæk blive gift der. Nogle synes, det er meget romantisk at blive gift der. Vejret var fint på det tidspunkt, ca. 20 grader og tørvejr.
Hadrians mur i England tæt ved grænsen til Skotland Jytte ved et af de kæmpestore træer langs floden Avon.
Derefter forlod vi Skotland, hvor vi havde haft nogle rigtigt gode og spændende dage, og både vores rejseleder Ove og vores chauffør Carsten, var rigtigt gode. Det var jo en udfordring både at køre i venstre side og på meget smalle veje, som der var mange steder i Skotland. Derefter gik turen videre ned i England og derefter Wales. Vi kom først til Hadrians mur i England tæt ved grænsen til Skotland. Den er opkaldt efter kejser Hadrian, som fik den bygget, da romerne kom til Nordengland for 1900 år siden. Muren strækker sig mere end 120 km fra kyst til kyst og er i dag en af de mest populære, historiske attraktioner i det nordlige England.
Herefter kørte vi til Lake Distrikt, som er et af Englands mest naturskønne naturområder med mange søer, høje bjerge og grønne dale, hvor der gik masser af får. Vi kørte over et af områdets højeste bjergpas på ca. 500 m. Der var vejene meget smalle, så hvis der kom biler imod os, måtte de nogle gange bakke, før bussen kunne komme forbi.
Hen på eftermiddagen kørte vi tilbage til Chester, hvor vi overnattede 2 nætter. Der gik vi en tur i byen sammen med Ove. Det er en gammel romerby, hvor der var rester af et amfiteater med plads til 7000 tilskuere. Vi gik også en tur på noget af bymuren.
Den sidste dag inden hjemrejsen kørte vi først til Stratford-upon-Avon. Der var omkring 17 grader. Det tog et par timer at køre dertil. Det er en hyggelig by, Shakespeares fødeby. Vi havde 2 timer i byen, som er meget præget af Shakespeare. Vi så hans fødested, men var ikke inde i huset. Han ligger også begravet i byen. Vi gik lidt rundt i gågaden og derefter ned til floden Avon, hvor der er en lang og flot promenade på begge sider af floden. Vi så mange svaner dernede. Der var også et stort marked. Der var heldigvis tørvejr, mens vi var der.
Bagefter kørte vi til Coventry, som ligger omkring 3 kvarters kørsel fra Stratford-upon-Avon. Coventry er kendt for sin flotte domkirke samt et stort bilmuseum. Vi gik ind i domkirken, som er fra 60-erne. Den er meget stor og flot, meget speciel. Der var en masse flotte glasmosaikker.
Der var stadigvæk gråvejr og lidt køligt, så vi gik på cafe. På vejen gennem byen så vi ekstremt mange emigranter i forhold til de andre byer, vi besøgte i England. Ove fortalte, at omkring 50% af befolkningen er emigranter, fra Pakistan, Indien m.m. England er generelt et meget multikulturelt land, bl.a. på grund af deres mange kolonier. På cafeen fik vi en cappuccino og snakkede med et par ansatte. Den ene var fra Afghanistan, og den anden fra Pakistan.
På vej ud af byen så vi en del forsømte huse. De har mange sociale problemer i Coventry. Der har været en stor bilindustri i byen, men den er for længst flyttet til udlandet, så der er stor arbejdsløshed.
Jytte og Bjørn Larsen Aalborg
Tilbage til
|
Vi
valgte en 11 dages busrundrejse med Nilles til Skotland, fordi den også havde en
kombination med England og Wales, som vi også gerne ville se lidt mere af, så
turen til Skotland startede med en lang køretur til Hoek van Holland, hvor vi
sejlede med Stena Line til Harwich i England om natten.
Første
punkt på programmet i Edinburgh var en byrundtur med vores guide Ove. Der var
varmt allerede fra morgenstunden, og der blev 28 grader i løbet af dagen. 
