Tags: rejsebeskrivelse ungarn, riis rejser, rejser ungarn, Prag,        Rejsebeskrivelse Ungarn, Budapest, puztaen, tjekiet, slovakiet, nilles rejser, Gislev Rejser

 

           FORSIDEN                                                                                                                                             STARTSIDEN  

 

Rejsebeskrivelse fra Ungarn maj 2017

 

Vores forårstur i år havde vi besluttet skulle gå til en storby, så vi valgte Budapest i Ungarn, som vi havde hørt skulle være en meget flot by. Riis Rejser havde en bustur på en uge, som vi syntes lød spændende, da vi undervejs også skulle besøge Tjekkiet og Slovakiet.

 

                   

        Rytter på Puztaen

 

Afrejse

 

Vi stod op 10 min. i 5 til en dejlig morgen med sol og stille vejr. Vi blev hentet kl. 6.15 i Thomas Boss Gade i Aalborg.

 

På rastepladsen i Hylkedal skiftede vi til en anden bus. Vi sad på 6. række, og det var en god plads. .

 

Vi skulle ikke stoppe ved grænsen, for vi skulle køre helt til det nordlige Tjekkiet, ca. 800 km. Vejret var rigtigt fint langt ned i Tyskland.

 

Vores chauffør hed Erik, og vores rejseleder hed Gert Kærsgaard. Han havde været rektor på et gymnasium, før han blev pensionist. Vi var 40 personer i bussen, så den var ikke helt fyldt op.

 

Vi holdt frokostpause på en rasteplads i det tidligere Østtyskland. Der var omkring 17 grader, så det var dejligt.

 

Vi kunne se, at der var endnu grønnere end i Danmark, og æbletræerne var i blomst. I Tjekkiet var syrenerne i blomst. Vi så også flere marker med solceller.

 

Der var ikke så meget trafik på denne strækning til Berlin, så vi kom slet ikke til at holde i kø, sådan som man tit gør på motorvejen til Østrig. Det hjalp selvfølgelig også, at lastbilerne ikke måtte køre om søndagen.

 

I det tidligere Østtyskland var der mange store og flade områder med landbrug. Der var ikke ret mange gårde, for de blev kollektiviseret i Kommunisttiden. Og den dag i dag er der mange landbrug, som ejes af flere i fællesskab ligesom dengang.

 

                    

        Vinmarker i det sydlige Tjekkiet                                                                      Blomsterne på stort træ i Prag

 

Tjekkiet

Vi ankom til Hotel Vladimir i Usti Nad Labem, som ligger ved Elben i det nordlige Tjekkiet sidst på eftermiddagen. I udkanten af byen ligger der mange forladte fabrikker. De blev lukket, dengang Sovjetunionen og de kommunistiske styrer brød sammen omkring 1990, for man havde ikke økonomi til at opretholde den samme produktion. Under kommunismen producerede man en masse til Sovjetunionen, men det marked forsvandt efter 1990.

 

Vi fik et værelse på 5. sal med udsigt over byen. Det er en meget stille by, og vi så ikke ret mange mennesker på gaden.

 

Vi skulle spise aftensmad kl. 19. Vi sad sammen med et flinkt par fra Grenå, som vi havde snakket lidt med på vej herned.

 

Vi fik en grønsagssuppe først, dernæst en kotelet med kartoffelmos og til sidst et stykke kage. Vi fik en stor øl hver. De kostede kun 3,5 euro for 2 øl - billigt.

 

Videre til Budapest

 

Vi kørte videre kl. halv 8. Vejret var heldigvis fint.

 

Vi kørte først lang tid i Tjekkiet, hvor der også var store marker og ikke ret mange gårde. Det skyldes, at også her og i Slovakiet er mange landmænd gået sammen om at dyrke jorden ligesom i kommunisttiden. I bussen var der et par med, som til dagligt boede i Ukraine, for konen var fra Ukraine. De fortalte, at de også ejede en masse jord sammen med næsten alle de mennesker, der boede i deres by, og det betød, at de tit fik nogle af de afgrøder leveret, som blev dyrket på markerne.

 

I det nordlige Tjekkiet er der bølgende bakker, og man kalder området det saksiske Schweiz. De dyrker bl.a. lidt vin og også nogle gode øl. Vores pilsner er opkaldt efter en by i Tjekkiet, som hedder Plzen. Vi så også en del frugttræer.

 

Efter sammenbruddet af Sovjetunionen omkring 1990 kom der gang i genopbygningen af Tjekkiet, og vesten investerede en del i både Tjekkiet og Slovakiet. Ecco har en fabrik i Tjekkiet, og der produceres ca. 1 mio. biler i Slovakiet. Arbejdsløsheden er på 5% i Tjekkiet, men oppe på 12% i Slovakiet, og især mange unge er arbejdsløse. 

 

I Ungarn er arbejdsløsheden på 7%.

 

Alle 3 lande er kommet med i EU og har demokrati. Men på trods af det synes nogen, at tingene var bedre under kommuniststyret, bl.a. på grund af den højere arbejdsløshed nu, og fordi alt er blevet dyrere, bl.a. huslejen.

        

Mindstelønnen i Ungarn er ca. 4000 kr., hvilket mange tjenere m.m. får, så de er ret afhængige af drikkepenge. Pensionen er heller ikke ret stor, især ikke for dem, som ikke har en pension gennem deres tidligere arbejde. Derfor har en del pensionister svært ved at klare sig.

 

Efter et par timers kørsel kom vi til Prag, som floden Moldau løber igennem. Vi kørte dog kun igennem udkanten af byen, for der var ikke tid til at komme ind i byen. Vi så dog nogle af de kendte bygninger fra bussen samt også den kendte Wenzelsplads. På tilbagerejsen ville vi gøre et længere stop i Prag.

 

Det er en af de større pladser i Prags nyere bydel. Pladsen er samtidig centrum for hovedstadens forretnings- og kulturområde. Wenzelspladsen har dannet rammen om mange historiske begivenheder, ligesom der ofte afholdes demonstrationer på pladsen. Pladsen er navngivet efter Skt. Wenzel af Bøhmen. Pladsen er nærmere en boulevard end en egentlig plads, idet den er rektangulær. Inden vi kom til grænsen til Slovakiet, kom vi fordi en større by i Tjekkiet, som hedder Brno, og omkring kl. 12.30 kom vi til Bratislava. Der var motorvej det meste af vejen, og der var ikke særligt meget trafik, bl.a. fordi der var en national helligdag,

så folk havde fri.    

                                                                                                            Wenzelpladsen i Prag   

Slovakiet

Gert tog os på en rundtur i den gamle bydel til fods. Heldigvis var der fint vejr med 19 grader og sol. Vi så bl.a. en skulptur af H.C. Andersen. Den havde de lavet, fordi han havde besøgt byen nogle få timer. Det var dengang, han var blevet berømt og rejste rundt i Europa.

 

Dernæst gik vi videre til domkirken, det gamle rådhus m.m., inden vi endte ved operaen. Vi gik hen på en udendørs cafe, hvor vi fik en kop kaffe og pandekager. Vi så også H.C. Andersen statuen. Et ophold i et par dage giver et godt indtryk af byen.

 

          

   Bratislava med H.C. Andersen statue                                                                                                         Kunst i kloakbrønd

 

          

 

I Budapest så vi noget af den gamle bydel og et par af de flotte broer, som forbinder Buda med Pest. Floden Donau løber gennem byen og er den næstlængste flod i Europa. Den udspringer i Schwarzwald i Tyskland og løber ud i Sortehavet. Den er 2800 km lang. Den løber også igennem Bratislava, og både der og i Budapest lå der en masse flodkrydstogtskibe på floden, så der var rigtigt mange mennesker i begge byer.

 

Vores hotel hedder Benczur. Vi fik et værelse på 4. sal, et roligt værelse, men ikke med nogen specielt god udsigt, kun ud til en baggård.

 

Vi gik ud for at spise kl. halv 8. Hotellet ligger i et roligt ambassadekvarter med masser af træer, som var lysegrønne. Det så flot ud. Vi gik ned mod byen ad en stor vej med en alle af lysegrønne træer. Den hedder Andrassy boulevarden og har rigtigt mange overdådige, men lidt forfaldne palæer med dyre designbutikker i stueetagen. Den minder lidt om Paris’ Champs Elysees.

 

           

   Budapest med heltepladsen                                                                                   Vajdahunyad-borgen

 

Vi gik ind på Jack Daniels restauranten, hvor vi satte os udenfor, for det var der vejr til, selvom jeg ikke havde strømper på. Parret fra Ukraine, Tetiana og Freddy, kom forbi og satte sig sammen med os, så vi spiste sammen og hyggede os, og vi hørte om forholdene i Ukraine for dem. Alt var så billigt, så hans pension rakte langt der.

 

Betjeningen var lidt langsom, men maden var god. Bjørn fik spareribs, og jeg fik laks. Vi fik en ungarsk mørk øl dertil.

 

Vi gik hjem lidt over 10. Vejret var stadigvæk fint, men vi havde dog en jakke på.

 

Gellerthøjen m.m.

 

Der var noget køligere i dag og mest skyet vejr, og der kom endda en byge midt på dagen. Temperaturen kom kun op på 13 grader.

 

Vi startede med at gå hen til Heltepladsen, som ligger tæt ved vores hotel. Der var nogle prægtige bygninger, som var blevet bygget til Tusindårsfesten i 1896 til minde om tusindåret for oprettelsen af et selvstændigt kongedømme i Ungarn i 1896. Det var meningen, at bygningerne kun skulle stå der det ene år, men folk blev så glade for dem, at man rev den bygning ned, som var lavet af træ, og genopbyggede den i sten.

 

Der var et 36 meter højt monument på pladsen, hvor ærkeenglen Gabriel troner på toppen, og nedenfor vogter erobreren Arpad og hans seks fyrster på fyrige heste. Bagved står en halvcirkelformet kolonnade med statuer af kendte ungarske konger og helte.

 

Lidt historie om Ungarn:

 

I 1867 opstod dobbeltmonarkiet Østrig-Ungarn, hvor kejser Franz Joseph 1. blev kronet til konge af Ungarn. Det var en fremgangsperiode, hvor industrivirksomheder blev etableret, jernbanelinier blev lagt, og broer bygget. I 1873 samledes byerne Buda, Obuda og Pest i én by, Budapest, hvor især den centrale del af Pest summede af aktivitet, og det var i denne periode Parlamentet, Andrassy boulevarden (som vores hotel lå meget tæt på) og kontinentets første metro blev bygget.

 

28. juni 1914 blev den østrigske tronfølger Franz Ferdinand dræbt af skud i Sarajevo, hvilket udløste 1. Verdenskrig. Krigen var en katastrofe for Ungarn, som ved fredsslutningen i 1920 mistede 2 tredjedele af landområderne, som før havde bestået af Transsylvanien, store dele af det nuværende Slovakiet samt Serbien, Kroatien og Slovenien.

 

                   

                    Udsigten fra Gellerthøjen med den store smukke parlamentsbygning (rød kuppel på toppen) i det fjerne.

 

Under 2. Verdenskrig gik Ungarn i krig på den tyske side, men i 1944 blev Ungarn besat af Tyskland. Krigen blev et mareridt for Ungarn, for over 300.000 soldater blev dræbt og hundredtusindvis af ungarske jøder måtte lade livet. En stor del af Ungarn blev lagt i ruiner, ikke mindst Budapest, hvor tyskerne i lang tid holdt stand mod russerne. 75% af alle bygninger blev ødelagt, og alle broer over Donau sprængt i luften.

 

Russerne befriede landet i april 1945, men landet blev kommunistisk, og der var russiske tropper i landet. Det blev et rædselsregime, hvor over 500.000 mennesker blev dræbt, fængslet eller sendt i arbejdslejre. Folk blev meget utilfredse, og i 1956 gik studenter på gaden med krav om demokrati. Styret svarede igen med kugler, og protesterne voksede til en opstand, som resulterede i, at russiske tanks den 4. november rullede ind i Budapest og brutalt nedkæmpede oprøret. Vesten gjorde ingenting - udover at fordømme det.

 

Efter Sovjetunionens fald omkring 1990 kom der frie valg i Ungarn, og i 1999 blev landet medlem af NATO, og i 2004 blev det optaget i EU.

 

Lige ved siden af Heltepladsen lå byparken, som var en kæmpestor park ved Donau. Der lå en imponerende borg, som hedder Vajdahunyad-borgen. Den blev også bygget i anledning af tusindårsjubilæet.

 

Under rundturen i Byparken så vi også så nogle små telte, som der boede hjemløse i, sikkert romaer, for dem er der mange af i Ungarn. Vi så også lidt tiggere i byen, men man gør en del for at slippe af med dem.

 

Efter gåturen skulle vi med vores bus over på Buda siden og op på Gellerthøjen, som er 200 m høj. Højen har fået navn efter benediktinermunken Gerardo - på ungarsk Gellert - som var blevet hentet fra Venedig af Ungarns første konge, Stefan, for at han kunne gøre ungarerne kristne. Det endte dog med, at de skubbede ham ud over kanten heroppefra. Det var i 1046, og allerede i 1083 kårede paven ham til helgen. Monumentet med den enorme bronzestatue er fra 1904. 

 

Vi gik hen til Citadellet, som er på UNESCO's verdensarvliste, hvor der var en meget flot udsigt ned over hele byen og floden. Vi kunne bl.a. se den flotte parlamentsbygning på Pest siden, som ligger helt ned til Donau og er Budapests mest kendte bygning. Den blev bygget i perioden 1884-1902. Den er 268 m lang og 123 m bred, udstyret med en 96 m høj kuppel og masser af tårne samt 88 statuer af historiske figurer. Indenfor er der 692 rum og 20 km trapper.

 

Oppe på Gellerthøjen ligger der også et berømt bad, som hedder Gellert-badet. Budapest er nemlig verdens største kurby, som gør byen til noget særligt. I undergrunden findes der mere end 100 varme kilder, som - især på Buda siden - sprudler med varmt og mineralholdige vand, der ender i kurbadenes bassiner rundtomkring. Kurbadskulturen kan Budapests borgere takke de tyrkiske erobrere for, der havde magten i landet 1541-1683.

 

             

                                                                               Matthiaskirken

 

Vi var deroppe ca. en halv time, hvorefter vi kørte hen til borghøjen, som også ligger højt oppe. Der begyndte det at regne lidt, men heldigvis var det kun en byge, som holdt op efter kort tid. 

 

Efter at have kigget ud over byen fra borghøjen, som også er på UNESCO's verdensarvliste, gik vi hen til Fiskerbastionen, det hvide anlæg langs kanten af Borghøjen. Derfra havde vi en rigtig god udsigt ned til bl.a. parlamentet og Skt. Stefan katedralen, faktisk til hele Pest siden. Der var mange turister der og også ved Citadellet. De kommer fra mange forskellige lande, også Kina og Japan. 

 

Der var også en flot kirke deroppe, Matthiaskirken, med et spidst, gotisk tårn, der stræber mod himlen, et flerfarvet tag i glaserede tegl, samt en buet hovedportal flankeret af et middelalderligt rosetvindue. Den var meget flot.

 

Da vi gik tilbage og skulle med kabelbanen, så vi præsidentpaladset og ministerpræsidentens bolig. Der stod vagter ved præsidentpaladset, som er et nyklassicistisk palæ fra 1806. Det blev også ramt af bomber under 2. verdenskrig, men er i dag sat i stand.

 

Ministerpræsidentens bolig var ved at blive renoveret og var faktisk større end præsidentens bolig. Ministerpræsidenten hedder Viktor Orbit og er konservativ. Han har indført begrænset pressefrihed og også på andre måder indskrænket demokratiet, så EU er ved at miste tålmodigheden med ham.

 

Vi så også det kæmpestore kongeslot, som nu rummer Nationalgalleriet og Budapests historiske museum og Nationalbiblioteket.

 

For at komme ned tog vi den gamle kabelbane. Det tog kun nogle få minutter. Det var en ok oplevelse, men lidt dyrt, 1200 forint pr. person, dvs. 30 kr.

 

Vi havnede nede ved Kædebroen, som er en flot gammel bro, den ældste over Donau i Budapest, og den mest kendte, fordi den centralt forbinder Buda med det indre Pest. Den nuværende bro er fra 1849. I hver ende vogter 2 løver, og broen kaldes derfor også Løvebroen. 

 

Ovre på Pest siden gik vi lidt nede på Donau promenaden og så bl.a. flere forskellige statuer, som pyntede langs promenaden. Der lå også mange turbåde og restaurantskibe. Vi endte i en gågade med en åben plads ved endestationen for den metro, som kører ud til vores hotel. Der findes dog også sporvogne og busser i byen.

 

Vi besluttede os dog for at gå hjem. For det tog kun ca. en halv time, fik vi at vide. Vi gik dog først en tur i den flotte gågade og gik ved 2-tiden ind for at få en kop kaffe og en ungarsk specialitet, kürtöskalacs, som var en slags rund kage, der blev rullet i valnødder eller andet, hvorefter den blev skåret halvt over, så vi fik 2 halve hver sammen med en kop kaffe. De smagte godt, men vi kunne godt have nøjes med 1 til deling.

 

           

   Ungarsk kagespecialitet, kürtöskalacs                                                                   Lokale ungarer

                                                                                                                                                            

Vi gik hjem til hotellet ca. kl. 3. Der var blevet lidt solskinsvejr, men der var køligt, kun 13 grader og noget vind.

 

Vi slappede af resten af eftermiddagen, og kl. halv 7 gik vi ned og spiste i hotellets restaurant for ikke at spilde tid. Vi skulle nemlig op til Gellert-bjerget igen for at se udsigten om aftenen. Vi sad sammen med Else og John, et flinkt par fra Them. Jeg fik en god kyllingeret, og Bjørn fik fisk. Betjeningen der var også noget langsom. Det er vist generelt, at de er lidt langsomme til at betjene folk, og måske var de ikke vant til så mange gæster i deres restaurant.

 

Kl. halv 9 skulle vi køre op til Gellert-højen. Der var en flot udsigt oppe fra højen, men der var koldt, for der blæste deroppe. Heldigvis lavede chaufføren lumumba til dem, der ville have en, så det var dejligt med lidt varmt at lune sig på, da vi kom tilbage til bussen.

 

Vi var hjemme ca. kvart i 10.

 

Puztaen                                           

                                                                                                                                             

Vi skulle også på tur i dag, ud på pusztaen, som ligger i det østlige og sydlige Ungarn. Denne store kontinentale steppe dækker over halvdelen af Ungarns areal. Pusztaen ligger øst for Donau og strækker sig mod Rumænien i øst og Serbien i syd. Den er på UNESCO's verdensarvliste.

 

Vi kørte afsted ved 8-tiden. Vejret var ok, lidt køligt, men tørt og med sol.

 

Vi kom hurtigt ud på de flade stepper, som nutildags er opdyrket de fleste steder. Blandt andet så vi en del frugttræer. Frugten bliver brugt til at lave brændevin af, palinka. Andre steder dyrkes der paprika og chili.

 

Tidligere var der kun græs, hvor store kvæg- og fåreflokke græssede og blev passet af de såkaldte csikos, Ungarns svar på cowboys. Det har dog været vanskeligt at opretholde den gamle livsstil, fordi de unge flytter ind til byerne. Men nogle af bønderne har fundet en ny måde at klare sig på, nemlig med rideferie og hesteshows. På den måde kan noget af kulturen bevares.

 

         

   Landbyhuse                                                              Store græsområder på Puztaen godt 1 times kørsel fra Budapest

 

Vi kørte først til en større by, Kecskemet, som ligger midt ude på pusztaen. Den har 114.000 indbyggere og er en flot by. Den er venskabsby med Viborg.

 

Vi gik en lille rundtur på en halv times tid og så blandt andet 3 kirker tæt ved hinanden på Rådhuspladsen, en katolsk, en protestantisk og en calvinsk. Lidt længere nede i parken var der en tidligere synagoge. Vi så også det flotte rådhus og en meget speciel og flot bygning i Jugendstil. I Budapest er der også flere bygninger i Jugendstil.

 

Derefter kørte vi videre ud på sletten og kom igennem mindre landsbyer. Der var husene ikke særligt store, men så ikke fattige ud. Til sidst kom vi ud på landet og kørte ad en lille grusvej, indtil vi blev mødt af en csiko, som ledte os ned til gården med blandt andet hesteshows. Der var også et hotel, for det er blevet populært for ungarere at tage på rideferie.

 

            

   Hesteopvisning. Her rytter med 10 heste i et spand!..                                            Specielle ungarske svin med kruset hår 

 

Først kom vi ind for at få en palinka og et godt stykke brød. Denne brændevin var lavet på abrikos og smagte ok. Andre laves på blomme, kirsebær, æble eller drue.

 

Derefter skulle vi ud at køre i hestevogn, hvor vi sad 12 personer på ladet og blev kørt ud til et lille landbrug, hvor de havde grise, høns og kalkuner. Nogle af grisene havde uld næsten ligesom får, så de så meget specielle ud. Den race stammer vist fra Polen.

 

Vi så også, hvordan de havde boet for mange år siden. Det var små kår. Vi smagte deres hjemmelavede hvidvin, som vi kunne købe et glas af for 200 forint, ca. 5 kr. Det smagte dog ikke af noget særligt, men var ok.

 

Derefter kørte vi tilbage igen, og så startede hesteshowet med opvisning af flere forskellige hestespand, nogle med 2 heste for en vogn og andre med 4 heste foran. De viste også, hvordan de drev kvæg sammen, og højdepunktet var et nummer, hvor en mand stod på de 2 bageste heste, og så var der 8 heste foran, dvs. i alt 10 heste, og de red blandt andet i galop. Det var godt lavet.

 

Efter opvisningen var der frokost, 3 retter og vin og vand til. Vi fik først gullaschsuppe, som er Ungarns nationalret, derefter schnitzel og svinekød med ovnstegte kartofler og salat, og til sidst en strudel med abrikos. Det smagte godt, og der blev en lidt løftet stemning på grund af vinen.

 

             

   Sigøjnerunderholdning                                                                                           Ungarsk ret

 

Vi kørte tilbage ca. klokken 3 og var henne for at købe billetter til metroen til Bjørn. Jeg skulle ikke have nogen, for folk over 65 rejser gratis med alle offentlige transportmidler i Budapest. Det er fin service. 

 

Vi mødtes med gruppen halv 8 ved hotellet og gik hen til metrostationen, som lå henne ved Heltepladsen, ikke særligt langt fra vores hotel. Vi tog metroen til endestationen, som ligger ved en stor plads i centrum med masser af restauranter. Vi kunne dog godt se, at der ikke er højsæson endnu for turismen, for der var ikke så mange mennesker der. Desuden var der også lidt køligt, nok omkring 13 grader. Midt på dagen var der 17 grader.

 

Derefter gik vi ned til den båd, vi skulle ud at sejle med kl. 21. Gert havde dog ikke reserveret plads, så vi kunne først komme med en kl. 21.30, så der var tid til at gå en tur først. Vi gik en tur langs floden og op på en af broerne i ventetiden. Der var en flot udsigt over Donau, især da det begyndte at blive mørkt omkring halv 9 tiden, og der kom lys på bygningerne og broerne. Ved broen så vi en hjemløs mand ligge og sove på en madras og med en dyne over sig. Faktisk så vi flere hjemløse ligge i det fri, og også nogle tiggere, dog ikke specielt mange.

 

 Flodsejladsen. Imponerende var parlamentsbygningen, som var fuldstændigt lyst op. 

 

Vores båd var en lang glasbåd, hvor vi sad indendørs. Vi havde høretelefoner på og fik forklaringen på dansk. Jeg fik et glas champagne og Bjørn en øl. Sejlturen varede en time, og det var en stor oplevelse at se bygningerne på begge sider af floden være lyst op. Især kongeslottet på toppen på Buda siden var flot. Og broerne var også flotte. Men det allerflotteste og mest imponerende var parlamentsbygningen, som var fuldstændigt lyst op. 

 

Vi tog metroen hjem igen og var hjemme ca. halv 12 efter en begivenhedsrig dag.

 

Byrundtur til fods

 

I dag skulle vi starte vores dagsprogram kl. 8.15. Vi tog metroen til endestationen, og derefter skulle vi køre i sporvogn ud til parlamentet, for der var lidt for langt at gå. Vejret var rigtigt fint. Det var blevet lunere end i går, og i løbet af dagen kom temperaturen op over 20 grader, med masser af sol.

 

Vi startede gåturen ved parlamentet og gik derefter hen for at se nogle statuer og monumenter. Blandt andet var der en statue af Ronald Reagan, fordi han havde været medvirkende til murens fald i 1989. Lidt paradoksalt var statuen placeret lige over for et russisk monument for faldne russiske soldater under 2. Verdenskrig, og han kunne også kigge over på den amerikanske ambassade.

 

Vi fortsatte turen hed til domkirken, Sankt Stefan basilikaen. Den var flot både indvendigt og udvendigt. Den 96 m høje kuppel kan ses mange steder i byen, ikke mindst fra Buda siden. Arbejdet på den nyklassicistiske bygning begyndte i 1851 og blev færdiggjort i 1905. Domkirken er viet til Skt. Stefan, Ungarns første kristne konge. I kapellet for den hellige Højre Hånd opbevares et af Ungarns mest særprægede relikvier, Stefans mumificerede underarm. Den så vi dog ikke ...

 

Vi kom også forbi det jødiske kvarter, hvor den store synagoge ligger. Der er dog ikke så mange jøder i Ungarn længere, for de fleste af dem blev udryddet under 2. verdenskrig. Derfor forfaldt kvarteret efter krigen, men nærheden til centrum, de smukke, men forfaldne og derfor forholdsvis billige bygninger og de hyggelige gamle gyder har dog gjort området populært som boheme-kvarter.

 

Synagogen er et af de mest besøgte steder i Budapest og er altid fuld af mennesker. Det er den største synagoge i Europa og har plads til 3000 besøgende. 

 

Bag synagogen var der et flot Holocaust-mindesmærke, Sorgens træ. Det blev opført i 1991 af Imre Varga. Træets små, skinnende sølvblade bærer navne på nogle af de 565.000 ofre for nazisternes udryddelse under 2. verdenskrig. Skulpturen er rejst, hvor massegrave i 1944-45 blev fyldt med den jødiske ghettos ofre for sygdom, sult og vold.

 

Efter besøget ved synagogen gik vi ned i den store Vaci-gågade, som er for Budapest, hvad Strøget er for København. Et mylder af mennesker bevæger sig ind og ud af butikker med indkøbsposer. Der er også rigtigt mange restauranter og cafeer der.

 

Vi gik ned for enden til den store markedshal, der ligger lige ved Donau. Den store bygning stod færdig i 1897 og er tegnet i datidens modestil, den historicistiske. Det er den største markedshal i Budapest og arkitektonisk også den smukkeste.

 

Det er et af de mest populære udflugtsmål i Budapest, fordi den giver en god fornemmelse af dagliglivet i Budapest, og hvilke varer der tilbydes. Det er dog ikke specielt billigt at købe ind der, i hvert fald ikke for os turister. Grønsager og frugt var næsten lige så dyrt som i Danmark. Vi købte blandt andet noget frugt og tomater. Der findes frugt og grønsager i lange baner, også chili- og paprikaranker var der mange af, og syltede chili. Der var også masser af kød og boder med mad, som folk kunne spise på stedet. På 1. sal var der håndbroderede duge, bluser m.m., og i kælderetagen var der masser af fisk, som kommer direkte fra floden.

 

Da vi havde været i markedshallen et godt stykke tid, gik vi ud og satte os på en bænk i et grønt område. Der kom vi i snak med en flink, lidt yngre ungarer, som var god til at snakke engelsk. Vi snakkede lidt om forholdene både her og i Danmark, bl.a. i forhold til EU, som han ikke var særligt positiv overfor på grund af deres kritik af Ungarn, især med hensyn til deres indskrænkning af pressefriheden. 

 

Senere gik vi ned igennem hele gågaden og hen på en lidt pænere cafe på torvet, Boom & Brass. Der fik vi en kop kaffe og et stykke kage hver. Jeg fik en strudel med kirsebær og Bjørn en Somloi galuska, en slags isdessert med chokoladeskum og flødeskum. Begge dele var flot anrettet og smagte rigtigt godt.

 

Vi gik hjem bagefter, og det tog en halv times tid. Inden vi gik op på hotellet, gik vi ind i et lille supermarked, hvor vi købte lidt forsyninger til hjemturen., Vi var tilbage omkring kl. 4, hvorefter vi fik pakket det meste, inden vi gik ned for at spise på hotellet. Jeg fik en oksebøf med en masse løg og stegte kartofler. Det smagte godt. Bjørn fik en slags indbagt kotelet.

 

Bagefter satte vi os ude i foyeren sammen med Ilse og Niels, et sødt par fra Holstebro, indtil vi skulle i seng.                                                                                                          I den meget store  markedshal med masser af frugt, kød m.m

 

Prag,Tjekkiet

 

Wenzels pladsen i Prag var spændende at se. Der var rigtigt mange mennesker på promenaden, for der var fint vejr, ca. 23 grader, og der kommer mange flere turister til Prag end til Budapest.

 

          

   Prag                                                                                                                                                             Prag er kendt for deres krystalhåndværk

 

Vi gik helt ned til noget af den gamle bydel, hvor der var et stort torv med en kæmpestor skulptur og flotte gamle bygninger og kirker. På vejen tilbage gik vi ind og kiggede på krystal. Prag er kendt for deres flotte krystal.

 

Vi så nogle af broerne over Moldau, da vi kørte ud af byen.

 

Vi ankom til Hotel Vladimir i Usti i Tjekkiet ca. kl. 19. Det var samme hotel, som vi boede på den første nat. Vi boede også på det samme værelse på 5. Sal.

 

Vi fik suppe til forret og oksekød med kogt franskbrød til hovedret. Det er åbenbart en tjekkisk specialitet. Desserten var vist en blommestrudel. Det smagte udmærket.

 

Efter aftensmaden kunne vi nå at gå en lille tur i de lidt stille gader. Det regnede lidt, men heldigvis ikke ret meget.

 

Vi ankom til Fleggård lidt over 5 næste dag, hvor vi holdt godt en halv times pause, så vi kunne få købt lidt ind. Vi var i Hylkedal lidt i 7 og fik sagt farvel til dem, som ikke skulle med samme bus som os. Det var lidt vemodigt, for vi havde haft det hyggeligt sammen.

 

Vi var omkring 12 personer fra vores gruppe, som skulle med samme bus, så vi sad og hyggede os op gennem Jylland. Vi var de sidste, der skulle af kl. 22.15. Det var en lang tur, men helt sikkert det værd, for vi har haft en dejlig og spændende uge.

 

                                                                                                                                                      

                              

                                                                                                              Jytte og Bjørn Larsen

                                                                                                                           Aalborg

                                                                                                             

            FORSIDEN                                                                                                                                            STARTSIDEN