Tilbage til                                                                                                                                                                                                 

Dette er en Østersø-rundrejse, som startede i  Danmark, videre til Sverige, Polen, Kaliningrad (Rusland), Litauen, Letland, Estland og via Stokholm (Sverige) hjem. Ønsker du at læse rejsebeskrivelsen fra begyndelsen af, så skal du gå til siden......

 ...............

 Vi er nu kørt videre fra Polen, Kaliningrad (Rusland) og er nu inde i Litauen.

Rejsebeskrivelse fra Litauen 3.-5.8.2016

Onsdag 3. august – Litauen

Det tog ca. 2 timer at køre fra Kaliningrad til grænsen, Sovetsk. Grænsekontrollen var i et industriområde. Det tog næsten en time at komme igennem den russiske kontrol, for hver enkelt skulle ind at have udrejsestempel i passet. Derefter kørte vi over en bro til den litauiske grænse, hvor der også var kontrol, men det tog nu ikke så lang tid, for nu kom vi tilbage til EU.

Vi skulle stille uret en time frem i Litauen.

Fakta om Litauen:

Areal: 65.200 km2 (Danmark 43.000 km2)

Indbyggertal: ca. 3 mio.

Største byer: Hovedstaden Vilnius: 542.000 indb. Og Kaunas: 336.000 indb.

Befolkning: 80% litauere, 8% polakker, 7% russere, resten bl.a. hviderussere og ukrainere. Mindretallene er godt integreret og har litauisk pas og snakker sproget.

Litauen er det største af de baltiske lande. De 3 lande har forskellige sprog og forstår ikke hinandens originalsprog.

Vigtige årstal:

1253 - Litauen blev grundlagt, hvor overhovedet var en storfyrste. 

Indtil 1918 under russisk herredømme.

1918-1940 var landet selvstændigt, bortset fra Vilnius, som blev besat af Polen.

1940 blev Litauen besat af Sovjetunionen og i 1941 af Tyskland. 

1944 tvang den røde hær Tyskland ud af Litauen, og Sovjetunionen besatte igen Litauen. 

Det var først i 1991, efter opløsningen af Sovjetunionen, at Litauen blev frit igen. Litauen var det første baltiske land, som blev frit, og den 6. september blev det accepteret af Sovjetunionen. I år er det derfor 25 år siden, landet blev frit.

Allerede lige efter grænsen så vi rigtigt mange vindmøller. Dem var der slet ingen af i Kaliningrad. Desuden var næsten alle marker opdyrket og lå ikke brak som i Kaliningrad. Det var efter selvstændigheden i 1991, at der begyndte at ske noget, for før den tid lignede landene hinanden. De nordiske lande, og især Danmark, hjalp Litauen med viden og andre projekter, bl.a. inden for undervisning, for landet skulle finde helt nye måder at organisere landet på.

Nogle af husene ude på landet var mindst lige så forfaldne som i Kaliningrad, men der var også nogle rigtigt flotte huse og gårde. På en mark så vi en, der var ved at malke sin ko med håndkraft som i gamle dage i Danmark.

Da vi standsede for at spise frokost, var vejret fint, ca. 20 grader og sol. De bruger euro her i landet. Den blev indført sidste år.

Efter Litauens indtræden i EU i 2004 er udviklingen gået hurtigt, for nu har landet fået nye samhandelspartnere i stedet for kun Rusland. Derfor har der også været råd til at restaurere mange huse.

Det har dog også været problematisk, at Litauen er kommet med i EU, for det har bevirket, at især mange af de unge er rejst ud af landet for at arbejde i andre EU lande, hvor de kan tjene meget mere. Det er især dem med gode uddannelser, som rejser, og de kunne ellers godt bruges i deres eget land for at hjælpe med at øge fremskridtet endnu mere, for det kniber med at skaffe folk med de rigtige kompetencer inden for mange brancher. Der bor ca. 3 mio. litauere uden for landets grænser, bl.a. 700.000 i USA, men en del af dem sender penge hjem til familien og hjælper dem på den måde.

Der var ca. 300 km fra grænsen til Vilnius. De sidste 200 km var motorvej, så det gik ret hurtigt med at køre den strækning.

Der var rigtigt mange kornmarker de sidste 150 km til Vilnius, og de var meget store. De var begyndt at høste, kunne vi se.

Landet har ca. 20% skov.

Klimaet er lidt forskelligt i vest og øst. I det østlige Litauen er der størst temperaturforskelle, for der kan blive meget varmt om sommeren, helt op til 40 grader, og ned til -35 grader om vinteren.

Vi kom forbi en flot hvid kirke med løgkuppel ca. 35 km før Vilnius. Det var en ortodoks russisk kirke.

Vi ankom til Hotel Radisson Blu i Vilnius ca. kl. 18. Det er et flot hotel med 22 etager. Vi fik et værelse på 4. etage med udsigt over floden Neris. 

Vilnius har ikke altid været hovedstad, og byens historie er omtumlet. Vilnius var besat af Polen fra 1920 til 1939, og i den periode var Litauens hovedstad Kaunas.

Vilnius er midtpunktet for landets økonomiske udvikling, og især på den ene side af floden er der en masse flotte, nye bygninger, hvor bl.a. udenlandske banker og firmaer har kontorer. 

Da vi havde spist aftensmad, som var en god buffet, gik vi en tur langs floden, som har en lang promenade, hvor der gik mange mennesker i det gode vejr, omkring 17 grader om aftenen. Det var en flot strækning, og de var ved at lave den endnu større. Vi havde udsigt til nogle flotte kirker og gamle bygninger på den anden side af broen.

Vi gik omkring en times tid, for det var dejligt at få rørt benene efter den lange køretur.

Vi tog også trappen op i stedet for elevatoren.                                                                                                                                                              

Der var wi-fi på værelset ligesom på alle de andre hoteller.

Torsdag den 4. august - Litauen

Vi skulle på udflugt ud på landet kl. halv 9 og blev mødt af en litauisk lokalguide, Dahlius, som kunne tale dansk. Han havde studeret dansk på universitetet og også været på dansk højskole, så han var ret god til dansk. Han boede nu i Tyskland, hvor han var oversætter og lavede litauiske undertekster til film samt var guide for Riis Rejser, når de havde en tur til Litauen.

Han fortalte rigtigt meget om forholdene både under og efter sovjettiden. Litauen har virkelig haft en omtumlet og hård tid. 

Han var barn, mens Litauen hørte til Sovjetunionen, og kunne huske flere ting. F.eks. måtte man ikke synge sange fra den tid, hvor landet var frit (fra 1918 til 1940). Han var 4 år, da hans bedstemor havde sunget en sang for ham. Så var hans mor kommet ind og havde sagt til bedstemoderen, at hun skulle komme ud i køkkenet. Drengen kunne høre, at moderen sagde til bedstemoderen, at hun ikke måtte synge for ham, for hvis han nu kom til at synge den sang, og KGB kom til at høre det, så ville de enten komme i fængsel eller blive deporteret til Sibirien. 

Hans tante blev sendt til Sibirien, fordi hun havde solgt sokker på markedet, og det var forbudt. Folk var ret fattige i Sovjettiden, og der var heller ikke ret mange varer i butikkerne. Guiden havde spurgt sin mor, om han måtte få et par sko. Det måtte han godt, men så var de nødt til næsten at undvære kød i 14 dage. De købte skoene, som han blev meget glad for, og så fik de ikke ret meget kød de næste 2 uger, indtil moderen fik løn igen. Men han syntes, han havde haft en god barndom på trods af små kår.

Der forsvandt ca. 1 mio. indbyggere fra 1940 til 1953. Nogle udvandrede, mens andre blev dræbt eller deporteret til Sibirien. Bl.a. blev næsten alle 200.000 jøder dræbt under krigen, og mange litauere hjalp faktisk med at angive eller fange dem. Det er de ikke særligt stolte af i dag. 

Da tyskerne slog russerne tilbage i 1941, tog folk i Litauen nemlig imod dem som befriere, men det varede ikke længe, inden sandheden gik op for dem, at de ikke var spor bedre end russerne.

                                                                                                                                                                   Merkiné  borghøj

Guiden fortalte også om de sociale forhold. En pensionist får 270 euro pr. måned. Det er ikke mange penge, men som pensionist har man også nogle fordele, f.eks. kan man aldrig komme til at betale mere end 25% af pensionen i husleje, og medicin er som regel gratis for pensionister.

En gennemsnitsløn i Litauen er mellem 600 og 700 euro efter skat, så det er ikke specielt meget, for priserne er steget meget efter indførelsen af euro sidste år.

Skolegang er gratis, og man går i skole i 9 år + børnehaveklasse. Højere uddannelse er ikke gratis, men der er mulighed for stipendier, hvis man er dygtig.

Læge og hospital er gratis, men nogle gange betaler man lidt for at få en god behandling. Det er et levn fra Sovjettiden.

I 2015 blev værnepligten genindført, fordi man er bange for, hvad Rusland kan finde på efter overtagelsen af Krim og uroen i Ukraine. Selvom Litauen er medlem af NATO, vil landet gerne have en stor og god hær.

Vi kørte mod sydøst ud på landet, først til Merkiné med en gammel borghøj, som vi gik op på. Borgen var der dog slet ikke spor af mere. Der var en flot udsigt ned over floden. Merkiné er det eneste sted i Litauen, hvor man mindes modstanden mod det sovjetiske styre. Der var en mindeplade, hvor slægtninge til døde soldater havde sat et kors med navnet på deres mand eller søn, selvom vedkommende ikke var begravet der. Tit vidste man ikke, hvor han var blevet dræbt. Korset var lidt specielt, idet det også havde et hedensk solsymbol indbygget i det. Mange kors i de baltiske lande havde dette solsymbol.

Ved siden af mindepladsen lå der en rigtig kirkegård.

Derefter kørte vi videre. Der var en masse skov i det område, og vi kunne se folk samle svampe og bær inde i området, for der var højsæson for det. De solgte tingene ude ved vejen fra deres bil. På denne måde fik de et supplement til deres indtægt.

                                                                                     Grutasskulpturparken

Lidt efter kom vi til landsbyen Grutas, hvor der er en særpræget skulpturpark med monumenter af tidligere kommunistiske ledere, bl.a. Lenin og Stalin. Parken er anlagt som en kopi af de sovjetiske "Gulag" fangelejre. Man fjernede jo alle sovjetiske skulpturer, da landet blev selvstændigt, og besluttede at anbringe dem på museum inde i skoven. Her er træhytter indrettet som museer med røde faner, bøger om videnskabelig marxisme, Lenins samlede værker og flere hundrede andre ting, der fortæller om det næsten halve århundrede, Litauen var besat af Sovjetunionen. Statuerne kommer fra hele Litauen. Den blev åbnet i 2001 og har været en turistmagnet lige siden.

Efter besøget der kørte vi hen til et skovområde, hvor vi holdt frokost. Der var en lille landsby i nærheden ved Trasninkas, som Bjørn gik hen til imens. Der var ca. 12 huse, som var typisk litauiske i pastelfarver, og der gik en stork rundt i græsset. Husene bar præg af, at folk var fattige der, for husene var slidte. Ved et af husene gik der en tandløs mand og slog græs. Der stod et typisk kors med solsymbolet ved huset.

Efter frokost kørte vi hen til landsbyen Zervynos, som ligger tæt ved den hviderussiske grænse. Den maleriske beliggenhed ved floden får tankerne til at rulle flere hundrede år tilbage, for her kom der ingen sovjetisk indflydelse, for byen lå simpelthen for langt væk, og befolkningen lærte ikke russisk. Nogle af husene var meget forfaldne, men nogle af dem var blevet restaureret eller var ved at blive det, for de blev købt som sommerhuse. Nogle steder i byen stod der et stort kors uden for nogle af husene, hvorpå der var bundet en slags hvidt forklæde. Det betød, at der var en ugift datter i huset.

      Husene ved Trasninkas bar meget præg af fattigdom.

Efter en gåtur i landsbyen kørte vi tilbage til hotellet. Da var klokken godt 4. Vi besluttede os for at slappe af og tage en kop kaffe, for man kunne lave kaffe på værelset. Senere GIK vi op på 22. Etage, som er den øverste etage. Det fik pulsen op...

Der var en meget flot udsigt ud over hele byen, og der var en var en bar deroppe. Der stod, at det var den højest beliggende bar i Vilnius. Det skal nok passe.

Efter aftensmaden gik vi en tur langs floden, for der var dejligt vejr.

Fredag 5. august - Vilnius (Litauen) + Letland

Vi kørte afsted kl. halv 9 til en byrundtur i Vilnius. Der var flot solskinsvejr.

Først kørte vi hen til TV tårnet, som blev bygget omkring 1980 og dengang var den 5.største bygning i verden. Efter at Litauen havde erklæret sin uafhængighed i september 1990, kunne Sovjetunionen alligevel ikke helt acceptere det, så natten mellem den 7. og 8. januar 1991 kom sovjetiske tanks og soldater hen og besatte TV tårnet. De dræbte 14 mennesker, som er mindet henne ved TV tårnet. 

I mange dage derefter kunne der ikke sendes fjernsyn og radio, og Dahlius kunne sagtens huske det, for han var 16 år gammel. Folk var bange for, at det næste mål ville være parlamentet, så der var mange tusinde mennesker, som hver dag barrikaderede området omkring parlamentet. De beskyttede det med både busser, pigtråd og materiale fra en byggeplads, og de skiftedes til at holde vagt.

Denne situation varede næsten et halvt år, men til sidst forsvandt både tanks og soldater, også fordi der nu var udenlandske journalister i landet, som rapporterede fra Vilnius. Derfor turde Sovjetunionen ikke gøre noget. Der var dog en begivenhed ved grænsen, hvor 7 litauiske soldater blev dræbt. 

Dahlius mente dog ikke, at faren er drevet over, for Rusland er begyndt at spille med musklerne og kører en skrækkampagne i de russiske medier, hvor de siger, at det er farligt for russerne at komme til de baltiske lande. Men nu er de jo medlem af NATO, så det afholder forhåbentlig Rusland fra at prøve at besætte dem igen.

Efter besøget ved TV tårnet kørte vi hen til parlamentet, hvor vi så billeder af de barrikader, der blev lavet i januar 1991. Der lå også noget af det pigtråd, de havde brugt. De er virkelig gået noget igennem, 

Dernæst gik turen videre til Skt. Peter & Paul katedralen. Det er en barokkirke, som blev bygget fra 1668-1674. Den var rigt udsmykket indvendigt. 

Derefter kørte vi hen til Heltekirkegården, den største i Vilnius. Der så vi bl.a. gravene for de 14 mennesker, som blev dræbt ved TV tårnet i januar 1991, samt for de 7 soldater, som blev dræbt ved grænsen lidt senere. Der lå masser af blomster ved gravene, for de blev mindet den 31. juli, som er den dato, de sovjetiske tropper helt forsvandt ud af landet.

Der var også andre rigtigt flotte grave, næsten kunstværker.

Vi kørte ind til den gamle by efter rundturen og fik sagt pænt farvel til Dahlius. Vi stod af ved den flotte hvide katedral, som vi også var inde i. Sovjetstyret lukkede kirken i 1950, men åbnede den igen i 1956 som kunstmuseum og koncertsal. I 1989 blev domkirken returneret til den katolske kirke.                                                                        På broen i Vilnius

Derefter gik vi hen til ruinerne af "den øvre borg", omgivet af en mur med tårne. Den blev bygget i 1300-tallet af Storfyrst Gediminas. Den blev svært beskadiget i 1655 og under 2. verdenskrig, men siden er tårnet renoveret og lavet til det museum, der i dag viser borgens historie. 

Vi gik op på toppen og kiggede ud over hele byen. Vi kunne bl.a. se en masse kirker. Der findes 50 kirker i Vilnius i forskellig stil, flest katolske kirker, for Litauen er overvejende katolsk.

Der var 31 grader over middag, så da vi havde været oppe ved borgen, gik vi ned i skyggen og satte os på en bænk ved floden, hvor vi spiste vores mad, inden vi gik det sidste stykke vej til hotellet, hvor bussen holdt.

Vi kørte videre mod Riga kl. halv 2. Der var motorvej det første lange stykke vej. Der var en del skov i starten, men senere var der masser af kornmarker og fladt ligesom i den del af Litauen, vi allerede har set.

Der er mange frugttræer både her og i Kaliningrad. Folk udnytter deres jord med dyrkning af både grønsager og frugt.

Efter næsten 2 timers kørsel kom vi til Korshøjen. Det er et meget specielt sted, hvor katolikker fra alverdens lande knæler og beder.

       TV tårnet                                                                         Korshøjen 

Der er en 3-4 m høj Jesus-figur på en sokkel ved foden af Korshøjen. For hans fødder er plantet eller kastet titusinder af små kors. Og korsene bliver bare flere og flere, jo længere man går op ad den lille sti op på højen. Her kan de tælles i hundredtusindvis. Hulter til bulter og filtret ind i rosenkranse. På de flere meter høje kors hænger tusindvis af mindre kors. Nogle kors har inskriptioner med ønske om fred i verden, sunde børnebørn eller blot tak for, at Litauen atter blev frit.

Nogle mener, at der stod kors her på højen allerede i middelalderen. Men noget tyder på, at de første kors blev rejst på stedet til minde om dem, der blev dræbt i opstandene mod Rusland i 1831 og 1861, og man antager, at her var over 100 kors i begyndelsen af 1900-tallet. Under kommunismen forsøgte sovjetstyret flere gange at jævne Korshøjen med bulldozere, men litauerne satte hurtigt kors op igen. Og siden er de bare blevet ved og ved. Derfor er Korshøjen ikke blot et religiøst pilgrimssted, men også et symbol på litauernes kamp for selvstændighed. Pave Johannnes Paul besøgte Korshøjen i 1993, og han efterlod sig et mindesmærke - et kors.

I dag er der en informationsbygning henne ved parkeringspladsen. Der er også mange brudepar, som bliver fotograferet derude. Det er et helligt sted for dem, så vi så et par limousiner.

Derefter gik turen videre mod Letland. Det var faktisk ikke til at se, at vi kørte over grænsen. Den eneste måde, vi kunne se det på var et skilt med navnet Latvia, da vi kom ind i Letland, så det var noget af en kontrast til de andre grænseovergange.

 Østersø rundrejsen fortsætter nu til Letland, hvis du ønsker at gå direkte dertil, kan du klikke på linket her  og derfra gå ind i rejsebeskrivelse.

                                                                                                            Jytte og Bjørn Larsen

                                                                                                                      Aalborg

Tilbage til