|
Tilbage
til
Dette er STARTEN på en rejsebeskrivelse af en længere tur, Østersøen Rundt i perioden 31.7.-11.8. Det var en tur, som Riis Rejser havde, og som vi syntes, lød spændende og interessant, hvor vi kom igennem 6 forskellige lande: Sverige, Polen, Kaliningrad (Rusland), Litauen, Letland og Estland. De forskellige rejsebeskrivelser findes under hvert enkelt land – dog er beskrivelsen fra Polen under Kaliningrad.
Fra ravmuseet i Kaliningrad
Rejsebeskrivelse fra Kaliningrad 31.7.-3.8.2016
Søndag 31. juli - Afrejse til Polen
Vi stod op kl. 5 og kørte ned til Thomas Boss Gade kl. 6, hvor vi blev hentet af en bus fra Jørns Busrejser. Vi var de eneste, der stod på i Aalborg. Bussen samlede gæster op flere steder i Østjylland. Nogle af dem skulle til andre lande, bl.a. Skotland, Bornholm og Paris.
Vi skiftede bus på rastepladsen i Hylkedal og kørte over Fyn og Sjælland. Vi kørte også til Kastrup lufthavn for at hente nogen.
Vi kørte over Øresundsbroen ved 1-tiden og spiste vores madpakke på en rasteplads. Skåne har fladt landskab og ligner det danske, men da vi kom til Blekinge, var der lidt flere klipper. Vejret var ok, lidt overskyet, med 21 grader.
Vi ankom til Karlskrona ca, halv 7. Derfra skulle vi sejle til Gdynia i Polen. Færgen var ikke ankommet, så vi sad og ventede i ventesalen godt en times tid.
Færgen Stena Vision ankom til Karlskrona fra Gdynia godt 8, og vi sejlede kl. 9. Vi fik en indvendig kahyt på dæk 8, så det var fint.
Aftensmaden var en rigtig god buffet med drikkevarer inkluderet.
Mandag 1. august - Polen + Kaliningrad
Sejlturen til Gdynia tog 12 timer, så vi ankom kl. 9 om morgenen. Der var fint vejr og 20 grader.
Vi kørte til Gdansk, hvilket tog godt en halv time. Det var svært at finde et sted at parkere, så vi blev sat af ved gågaden og byporten. Vores rejseleder Christian tog os med på en gåtur i gågaden, hvor der kom en enkelt byge. Gdansk er en gammel hansestad, men den blev ødelagt under 2. verdenskrig.
Gdansk Der koges suppe ved Westerplatte Babuska
Der var mange boder i gågaden, næsten som et julemarked. Der var også en flot kirke, Mariakirken. Da vi var færdige med rundturen, gik vi hen på en fortovscafe sammen med Gitte, Jørn og Birte fra gruppen. En kop kaffe og en cappuccino kostede 16 zloty, dvs. næsten 30 kr., så det var rimeligt billigt.
Omkring halv 1 kørte vi videre til Westerplatte, hvor 2. Verdenskrig startede. Det ligger flot ud til vandet. Der var et lille museum og en masse tavler med oplysninger om krigen m.m.
Vi holdt også frokostpause der og kørte videre mod Kaliningrad kl. 2.
Der var meget vejarbejde især det første stykke vej, for de er vist ved at udvide vejen mod Warszawa, så det tog omkring 3 timer at køre ca. 100 km. Vi så en del storke, for dem er der mange af i Polen. Ellers var der meget landbrugsjord.
Det sidste stykke vej inden grænsen var der ikke ret mange biler, og heller ikke ved grænsen. Det skyldes, at de polske myndigheder har skærpet kontrollen på grund af besøg af paven og et NATO topmøde i sommer. Men ellers tager mange fra Kaliningrad til Polen for at købe ind, for Polen er det billigste EU land.
Vi kom først til den polske kontrol, hvor der kom en polsk kvinde ind i bussen og checkede alle passene, også på deres skanner.
Dernæst kom vi til den russiske kontrol, og der startede en meget omfattende procedure. Det var næsten en hel farce. Først blev alle pas samlet sammen + det pasfoto, vi havde med. Dernæst kom kontrollen med en masse papirer, hvorpå vi skulle sætte vores underskrift. Der var mange personer om jobbet, og man kunne se, at de havde forskellige antal stjerner på deres uniformer. Nogle af dem kiggede bare på, mens andre lavede arbejdet. Russisk toldbetjent. Der var intet smil på betjentenes læber.. Vi måtte gerne gå på toilettet inde i toldbygningen, men kun 2 af gangen. Det var en slidt bygning.
Bagefter fik vi udleveret vores pas igen, hvorefter vi skulle igennem kontrollen inde i bygningen og fik et par stempler. Da vi var kommet igennem, skulle vi blive inde i bygningen, indtil alle var blevet kontrolleret. Samtidig var de i gang med at undersøge bussen, og det tog lang tid. De brugte specielt meget tid på registreringsattesten. Alt i alt brugte vi godt 2 timer på at komme igennem. Det var godt nok besværligt. Så klokken var næsten 7, inden vi kørte videre.
Til sidst skulle vi gennem toldkontrollen, hvor der kom en kvindelig tolder ind i bussen og talte os. Det var så det. Derefter fik vi lov at køre videre. Lige efter grænsen kom Olga, den russiske lokalguide, ind i bussen og skulle være sammen med os på hele turen her i Kaliningrad. Hendes forældre stammer fra det centrale Rusland og mødte hinanden i Kaliningrad. Olga er uddannet på universitetet og havde engelsk som hovedfag, så hun har været engelsklærer.
En af deltagerne på turen, Inger, fortalte os den første dag, at hendes mormor kom fra Kaliningrad og flyttede til Sønderjylland i 1896, hvor hun blev tjenestepige. Der mødte hun Ingers morfar, som hun blev gift med og blev herefter boende i Danmark resten af sit liv. Inger og hendes mand Jens Poul havde valgt denne tur, fordi hun gerne ville se det land, hendes mormor kom fra.
Salg af frugt og grønt. Slidte beboelser. Russisk kampvogn fra efterkrigstidsbesættelsen.
Vi kørte på nogle brostensveje fra før krigen, som var lavet af tyskerne. Der er ca. 1 mio. indbyggere i Kaliningrad. Landet har 4.000 søer og 4.500 floder.
Kaliningrad by hed Königsberg fra 1255-1946 og var en gammel tysk hansestad, som var hovedstad i Østpreussen indtil midt under anden verdenskrig, hvor Rusland tog det. Efter krigen blev landet delt mellem Polen og Rusland og kom til at hedde Kaliningrad. Det var ikke tilladt for udlændige at komme ind i landet før efter Sovjetunionens opløsning i starten af 90'erne. Derefter begyndte der at komme turister, især tyskere, som ville se, hvor de kom fra.
Gennemsnitslønnen er ca. 400 euro, men nogle har flere jobs og får også penge under bordet, for der er en del korruption. Lån i banken koster op til 20 procent i rente, så det er ikke nemt for almindelige mennesker at købe et hus. Men en del rige russere er flyttet til landet, så vi så nogle flotte, renoverede huse.
Landskabet så noget anderledes ud end i Polen, bl.a. med mange træer langs vejen. Det var en speciel sort, som drak meget vand. Det var en fordel, fordi områderne var ret fugtige. Der var dog blevet fældet en del af træerne, fordi nogle mente, de var for farlige for trafikken, men mange er imod fældningen.
Olga fortalte, at landet ikke er helt så russisk som det rigtige Rusland. Det er en mellemting mellem Vesten og Rusland. Derfor var det et problem, at børnene blev mere vestligt orienterede. Man besluttede i Moskva, at skolebørn skulle på billige ture til bl.a. Moskva for at lære Rusland at kende. Det kostede kun ca. 400 kr. for flere ugers ophold i det centrale Rusland.
Mange af husene på landet var forfaldne og ret små. De havde pastelfarver, både blå, grønne og røde.
Olga fortalte mange spændende ting om landet. Blandt andet fortalte hun om de små jordlodder med huse på, dacha, som var russernes private i Sovjettiden. Der kunne de dyrke deres egne grønsager for at have et supplement til husholdningen, da der i Sovjettiden var mangel på varer.
Landhuse med en af de mange storke
I Sovjetunionen var al jord ejet af staten, og man lavede kollektiver, hvor bønderne dyrkede jorden sammen, hvilket ikke var særligt effektivt, for når de ikke selv ejede jorden, følte de ikke noget ansvar for den. Da Sovjetunionen gik i opløsning i starten af halvfemserne, holdt mange folk op med at dyrke deres jord, som de havde fået tilbage. Det ville myndighederne gerne gøre noget ved, så de bestemte, at folk skulle begynde at dyrke deres jord i løbet af 3 år, for ellers ville der blive pålagt skat. Det hjalp meget, og nu dyrkes meget af jorden.
Kaliningrad by ligger ca. 50 km fra grænsen. Vi kørte lidt rundt i byen og så både nyt og gammelt. Der var en del forfaldne og slidte bygninger fra sovjettiden - bygget sidst i 40'erne, men også en del nyere beboelser, som var pæne. Der var blevet ødelagt meget under 2. Verdenskrig.
Vi kom til vores hotel, Moskva, kl. 8. Vi fik værelse på 3. sal, et ok værelse, men der var varmt, 27 grader og ingen aircondition. Det hjalp dog lidt at åbne vinduerne.
Vi skulle spise kl. halv 9. Vi fik først en salat med lidt fiskemousse, derefter et par kødruller med stegte kartofler. Desserten var frugt med lidt flødeskum. Det var fint.
Der var meget varmt på værelset, omkring 26 grader, så det var lidt svært at sove. Vi stod op kl. 6, for vi kunne ikke sove længere. Der var pragtfuldt vejr med fuld sol, så vi gik en tur på en halv times tid inden morgenmaden. Vi gik forbi en del parker - der er mange grønne områder i byen. Vi kom også en til den park, hvor der står en statue af en kvinde, som symboliserer Rusland. Der er sporvogne i Kaliningrad og elstyrede busser.
Morgenmaden var ok, med bl.a. rugbrød, for det spiser de en del af herovre. Tjenerne er dog ikke særligt servicemindede, men det er vist den russiske mentalitet.
Vi kørte afsted mod Sverdlogorsk kl. 9. Byen ligger ca. 60 km fra Kaliningrad og er russernes mest populære feriested, som ligger ved Østersøen, og også et turistområde. Olga fortalte, at indtil nu i år havde der været 1 mio. turister i Kaliningrad, mest russere, men også mange tyskere og kinesere. Ledvogterhus
Det var et varieret landskab, vi kørte igennem, men ret fladt. Der er rigtigt mange træer og også en del uopdyrket land. Det skyldes mangel på kapital og know-know, og lysten mangler også.
Vi kom forbi et fængsel. De har 7 fængsler, men kriminaliteten er lav, kun 4.000 ud af 1 mio. indbyggere sidder i fængsel.
Vi så også rigtigt mange storke. De har gode levebetingelser her på grund af de mange vådområder.
Kaliningrad er kendt for sin ravproduktion. Næsten 80 procent af alt rav kommer fra Kaliningrad. Derfor var der masser af ravbutikker, og i Sverdlogorsk var vi inde et sted, hvor de laver ravsmykker. En russisk medarbejder fortalte om processen, som kræver dygtige håndværkere. Der findes et ravbrud uden for Sverdlogorsk, hvorfra fabrikken får sit rav. Ravmuseet i Kaliningrad Russisk folklore
Vi fik en guidet rundtur i byen, som varede 2 timer i alt, incl. ravproduktionen. Vi kom forbi nogle store huse, bl.a. fra tiden, hvor Tyskland (eller Preussen) havde landet. Nu er det russere, som ejer dem.
Under krigen blev der slået mange tyskere ihjel, og de, der overlevede, fik lov at blive boende et par år, men derefter blev de enten tvunget til at rejse til Tyskland eller gjorde det frivilligt. Sovjetunionen overtalte mange russere til at rejse til Kaliningrad, fordi de fik at vide, at der var gode huse at få. Det viste sig dog at blive en hård tid for tilflytterne med sult m.m.
På vejen tilbage holdt vi frokostpause ved et grønt område, hvor der stod en gammel russisk tank, og hvor der var en del bænke.
Vi var tilbage i Kaliningrad ca. kl. 3, hvor vi kørte lidt rundt og så nogle flotte bygninger, inden vi kørte hen til ravmuseet. Der var udstillet alt muligt forskelligt dekoreret med rav, både billeder, skibe og figurer. Det var meget flot lavet.
Efter besøget på ravmuseet kørte vi hen til Königsberg Dom, som stammede tilbage til tiden under Tyskland. Der var en mindeplade for Immanuel Kant, en berømt tysk filosof, som levede i Kaliningrad fra 1724 til 1804. For at komme dertil gik vi over en bro, hvor der var anbragt en masse hængelåse på gelænderet. De symboliserede kærlighed.
Alle kirker i Kaliningrad blev lukket eller ødelagt, da kommunisterne tog landet. Der var 46 kirker i byen, som så blev brugt til mange andre ting, f.eks. cafe eller frisørsalon.
I stedet for at have tid på egen hånd, som det var meningen, kørte vi tilbage til hotellet, så vi kunne komme slappe lidt af inden næste programpunkt, som var et russisk folkloreshow.
Vi blev hentet 18.45 og kørt ud til en restaurant, hvor vi først fik en salat og derefter gullasch med kartoffelmos. Begge retter smagte godt. Derefter startede showet, som bestod af russisk sang og musik. Der var 3 mænd, som bl.a. spillede på harmonika, balalajka og fløjte, og der var 4 piger, som sang og dansede lidt. Alle var klædt i nationaldragter. Det lød rigtigt godt. Det var studerende fra musikakademiet, der optrådte sammen med deres lærer.
De sang og spillede godt en halv time. Derefter fik vi dessert og kaffe. Vi kørte hjem lidt over 9.
Onsdag 3. august - Afrejse til Litauen
Vi stod op kvart over 6, for vi skulle køre kl. halv 9. Vi nåede dog lige at gå en lille tur inden morgenmaden.
På vejen mod grænsen så vi en del olie-nikkepumper og mange uopdyrkede marker.
Der er rigtigt mange store marker på grund af de tidligere kollektiver. Selve gårdene kunne ikke ses fra vejen. De lå åbenbart meget spredt. Vi så også en stor solsikkemark.
Her var der også mange storke.
Det tog ca. 2 timer at køre til grænsen, Sovetsk. Grænsekontrollen var i et industriområde. Det tog næsten en time at komme igennem den russiske kontrol, for hver enkelt skulle ind at have udrejsestempel i passet. Derefter kørte vi over en bro til den litauiske grænse, hvor der også var kontrol, men det tog nu ikke så lang tid, for nu kom vi tilbage til EU. Oliepumper stod og pumpede.
Østersø rundrejsen fortsætter nu til Litauen, hvis du
ønsker at gå direkte dertil, kan du klikke på linket her
Jytte og Bjørn Larsen Aalborg
Tilbage
til
|
.JPG)
.jpg)
.JPG)
.JPG)
.JPG)
.JPG)
.JPG)
.JPG)
.JPG)
.JPG)
