|
Tilbage
til Rejsebeskrivelse fra Toscana 29.4.-8.5.2016
Vi havde i flere år haft lyst til at komme til Toscana, og nu bød lejligheden sig. Vi valgte Gislev Rejser, fordi en af deres ture, "Italiens Grønne Hjerte", også havde en dagstur til Rom, og da Bjørn aldrig har været i Rom, syntes vi, at den tur var et godt valg. Det hotel, vi skulle bo på dernede, ligger i det sydlige Toscana.
Typisk toscansk landskab Blomsterflor på de frodige marker
Fredag 29. april - Afrejse til Tyskland
Vi stod op lidt i 3, for vi skulle med Gislevs bus kl. 4 fra Kunsten. Vejret var fint, men der var køligt. Der havde været nattefrost nogle steder, kunne vi se.
Det var en minibus fra Nr. Nissum, vi kørte med til Vamdrup. Vi var de eneste, der stod på i Aalborg. Næste stop var Hobro, hvor der stod 2 par på, Karen og Kaj samt Bodil og Hugo. Dem havde vi mange hyggelige stunder med på turen, ligesom med rigtigt mange andre fra gruppen. Vi gjorde også stop i Randers, Skanderborg og Vejle.
I Vamdrup kom den store bus fra Haarby på Fyn. Det var en 5-stjernet bus, som var helt ny. Den var flot, og der var god benplads. Vi fik række 8A og B.
Bussen blev næsten fyldt op, så vi var 48 personer i alt, allesammen det "grå guld". Vi var nogle af de yngste, og den ældste var næsten 90 år, men klarede det flot.
Vores rejseleder hed Viggo og var fra København. Han var en meget dygtig og rar rejseleder, som også havde humoristisk sans. Chaufføren hed Henrik og var også meget dygtig og flink.
Sydtyskland Da vi kom et stykke ned i Tyskland, blev der gradvist varmere. Lidt nord for Hamborg var der 13 grader, og der var rigtigt lysegrønt. Det var flot.
Vi kørte gennem Lüneburger Heide. 75% af heden er opdyrket, så det er kun 25%, som stadig er hede.
Da vi kom ned syd for Hannover, var der meget grønt. Der var rigtigt mange birke- og bøgetræer. Og der var mange store grønne marker og gule rapsmarker. De er i hvert fald ca. 14 dage foran os i Danmark. Temperaturen var steget til 15 grader, så det føltes dejligt lunt i forhold til det kolde Danmark.
Der var en del kø på motorvejen, især omkring Hamborg og Elben. Der var de i gang med at udvide motorvejen, men arbejdet bliver ikke færdigt til sommer, når ferietrafikken starter. Der var også en del kø lidt nord for Kassel.
I det område var der en del byer, hvor vi kunne se flotte kirkespir. Det er typisk for mange tyske byer i Midt- og Sydtyskland
Mange gårde her ligger inde i landsbyerne, ikke ude på markerne, så de ligger ikke så spredt som i Danmark.
Lidt nord for Kassel kørte vi igennem Harzen. Det er temmelig bakket. Det højeste bjerg hedder Brocken, Bloksbjerg, og er 1141 m højt. Den mest kendte by der hedder Goslar, men vi kunne ikke se den fra motorvejen.
Da vi kom til Würzburg i Bayern, så vi en masse vinmarker. De dyrker en del vin her og også mange grønsager. Byen ligger ved floden Main og er den 5. største by i Bayern. Landskabet er ret kuperet og kaldes de bayerske alper.
Vi kom til vores hotel i Geiselwind lidt over 8 om aftenen. Det ligger lidt vest for Würzburg. Det er en lille by. Hotellet hedder Krone, og de fleste af os skulle bo i deres gæstehus. Det var et udmærket og stort værelse, vi havde på 2. sal med udsigt til en privat have med blomstrende frugttræer.
Lørdag 30. april - Kørsel videre til Østrig og Italien
Vi kørte fra hotellet kl. 8 i fint solskinsvejr.
Der er flot landskab fra Nürnberg og videre sydpå. I nærheden af Ingolstadt nord for München var der en masse marker med humle planter. De vokser op ad pæle. Humle bruges til ølproduktion.
Efter godt 3 timers kørsel kom vi til en rasteplads, der hed Irschenberg. Der var en flot udsigt til Alperne og flot solskinsvejr.
Der var også fuld sol, da vi kom ind i Østrig. Det var simpelthen så flot med bjergene med sne på toppen. Vi kørte langs floden Inn indtil Innsbruck. Nu var der 20 grader omkring middagstid. Vi holdt frokostpause ved Brennerpasset. Der var lidt køligt, fordi det ligger lidt højt.
Da vi kom over grænsen til Italien, kørte vi fra motorvejen og ned til en lille by, som hedder Vipiteno - det tog kun ca. en halv time at køre dertil. Det er en lille hyggelig norditaliensk by med tyrolerstemning. Den hører faktisk til Sydtyrol. De snakker både tysk og italiensk her. Det 46 m høje kirketårn var fra 1470, og mange af bygningerne var fra starten af 1500-tallet, så de var velbevarede.
Vi gik en tur i de hyggelige gader, hvor der var masser af butikker og cafeer. Vi satte os på en cafe bagefter og fik en cappuccino udenfor, for vejret var fint, ca. 15 grader.
Da vi kom længere ned, var der fyldt med vinplanter på de stejle skråninger. Det er der, mange af de dyre vine kommer fra, bl.a. Amarone. Der var også mange æbleplantager, hvor træerne var i blomst. Husene var stadig i tyrolerstil.
Vi så også en del borge, som lå højt oppe. Dem var der også en del af i Sydtyskland og Østrig. Udsigten nydes ved Irschenberg Italien er 7 gange så stort som Danmark. Ca. 75% af landet er opdyrket.
Den største sø er Gardasøen.
Vi ankom til vores hotel, lufthavnshotellet ved Verona, kvart i 7. Det var fine værelser, men aftensmaden var ikke noget særligt. Først fik vi en spaghettiret, derefter fisk med tomatsovs og pannakotta til dessert.
Søndag 1. maj - Firenze og Chianciano Terme
Det regnede lidt, da vi kørte halv 8, men stoppede hurtigt.
Landskabet var fladt i starten. Det var Po Sletten vi kørte på. Po floden er meget bred. Der bor 16 mio. mennesker langs floden. Det er landbrugsområde, og man dyrker bl.a. ris, fordi der er så lunt. Ellers dyrker de vin og grønsager.
Vi ankom til Firenze omkring halv 11. Vi skulle gå et lille stykke vej hen til en stor plads, hvor vi mødtes med en dansk lokalguide, som hedder Annemette. Hun havde boet i Toscana i over 20 år og vidste rigtigt meget og har også skrevet en bog. Hun tog os på en guidet rundtur til nogle af de vigtigste steder i byen. Det historiske centrum er så dejligt lille, at man nemt kan gå rundt til attraktionerne. Vi havde høretelefoner på, så vi hele tiden kunne høre, hvad Annemette sagde.
Den mest imponerende bygning var domkirken Santa Maria del Fiore. Arbejdet med at bygge den blev påbegyndt i 1296 under ledelse af arkitekt Arnolfo Di Cambio, men først i 1436 blev kirken indviet. Facaden, som er grønstribet marmor, er et nygotisk værk fra 1887 - den oprindelige facade af Cambio blev pillet ned i 1587 under et ombygningsarbejde, som aldrig blev gjort færdigt.
Fantastisk flotte domkirke Santa Maria del Fiore David - Et Michelangelo (1504) værk
Domkirken har et tårn med 464 trin, og man kan gå op i toppen og få udsigt over hele byen. Der var dog en meget lang kø, så det sprang vi over.
Vi så en masse skulpturer på Rådhuspladsen (Piazza della Signoria), bl.a. et af Michelangelos (1504) mest berømte værker, David. Nu er det dog kun en kopi, som står der. Originalen findes på Kunstakademiet. Neptun fontænen er også meget kendt. Statuen af havguden Neptun er lavet af Ammannati.
Vi gik også hen forbi Uffizi galleriet, som er Italiens fornemste museum for billedkunst. Der hænger rigtigt mange malerier fra Renæssancetiden. Vi var dog ikke derinde, for det var der ikke tid til.
Derefter gik vi hen til den berømte bro, Ponte Vecchio. Den blev bygget i 1345, og dengang var der masser af slagterbutikker der, og slagterne hældte deres affald direkte ned i Arno floden, hvilket gav en ulidelig stank. Da Vasari korridoren blev bygget hen over broen i 1565, ønskede hertug Cosimo 1. ikke at inhalere den fæle stank på sin vej til og fra arbejde, så derfor blev slagterne udskiftet med guldsmede, og den dag i dag er der masser af guldsmedebutikker på broen. Guldsmedenes små baglokaler, malet i varme farver, hænger faretruende ud over Arno floden og gør i dag Ponte Vecchio (den gamle bro) til en af de mest maleriske broer i verden. Det er den eneste bro i Firenze, som nazisterne ikke sprængte i luften under anden verdenskrig.
På den sidste strækning kom vi hen til det nye marked, som er under nogle flotte buer, der blev bygget i 1551. Der står et berømt bronzevildsvin, Il Porcellino. Det fascinerede også H.C. Andersen i 1840. Også dengang skinnede vildsvinets snude som det pureste guld - blankslidt af de mange, som gned på den - ifølge overleveringen skulle det give gensyn med Firenze. H.C. Andersen skrev et eventyr om vildsvinet, hvor han gjorde det levende og lod en fattig dreng ride på ryggen af det gennem Firenzes gader. Eventyret hedder "metalsvinet". I anledning af H.C. Andersens 200 års dag i 2005 blev der opsat en mindeplade over figuren.
Til sidst endte vi på republikpladsen og sagde farvel til Annemette. En del af gruppen gik med hende og Viggo hen på en restaurant og spiste frokost, men vi valgte at finde en lille fortovscafe, hvor vi fik en kop kaffe og et af deres gode brød med laks og rucola salat. Vejret var rigtigt fint til at sidde der. Der sad også mange italienere, som nød deres fridag. Ponte Vecchio broen
Efter cafebesøget gik vi hen langs Arno floden og fandt en park i nærheden af det sted, hvor bussen skulle samle os op. Der sad vi lidt, inden vi gik en tur over på den anden side af floden. Der var også nogle flotte bygninger.
Vi blev hentet kl. 17 og kørte afsted mod vores hotel i Chianciano Terme, Le Fonti. Det tog ca. 2 timer, for vi holdt en lille pause undervejs. Det er et 4-stjernet hotel midt i den nye bydel. Det er et flot hotel, og personalet er simpelthen så flinke og hjælpsomme. Vi fik et værelse på 2. sal med udsigt over dalen. Den udsigt nød vi.
Vi spiste aftensmad kl. 8 - ved runde borde. Først fik vi en spaghettiret ligesom dagen før. Det bruger de tit som Primo, forret. Hovedretten var kylling med lidt stegte kartofler samt salatbuffet. Det var dejligt. Desserten var et stykke tærte. Det smagte godt. Vi fik også et glas vin på Gislevs regning hver aften, fordi de har 70 års jubilæum i år.
Mandag 2. maj - Byrundtur m.m.
Vi vågnede kl. 6, for mit rejsevækkeur begyndte at ringe nede i min rygsæk. Det lød ikke særligt højt, så jeg troede først, det var naboens vækkeur, der ringede, og vi syntes, det var irriterende, de ikke slukkede for deres ur. Lige pludselig kom jeg i tanke om, at det kunne være mit ur, selvom jeg mente, jeg havde slukket for det dagen før. Det var mit .... Det blev jeg ikke specielt populær på!!
Vi stod dog ikke op før kvart over 7, for vi skulle ikke noget særligt i dag. Det regnede, da vi stod op, men da vi skulle ud at gå sammen med Viggo kl. 10, holdt det op efter et kvarters tid. Det var dejligt. Viggo viste os lidt rundt i den nye bydel, bl.a. ned til en park, hvor der også var et kurbad. Det tog ca. en halv time. Da vi kom tilbage, besluttede vi os for at gå ud til den gamle bydel, som ligger lidt højt oppe ca. 2 km væk. Det tog ca. 20 minutter at gå derud. Først gik vi ind i en Coop butik, som lå lige i starten af bydelen. De havde mange forskellige ting, men et lidt anderledes sortiment end i Danmark, for der var bl.a. andre slags brød og mange forskellige oste og skinke. Det var en interessant oplevelse. Vi købte et par pizzastykker og en del frugt og tomater. Vi satte os på en bænk oppe i byen, hvor der var udsigt over den flotte dal, og spiste noget af det. Derefter gik vi videre opad og ind i nogle meget smalle gader. Det var meget spændende. Solen kom frem omkring halv 1, så det var dejligt. Der var 15 grader.
Da vi kom tilbage til hotellet ud på eftermiddagen, gik vi hen for at finde en cafe og drikke en kop kaffe. Det var dog lidt vanskeligt, for det er lidt uden for sæsonen endnu, så der er mange steder, der ikke er åbnet endnu, heller ikke hotellerne, som der er rigtigt mange af, i hvert fald over 100. Det lykkedes dog til sidst at finde et sted. En kop kaffe kostede kun 1 euro, så det var billigt. I Firenze var det meget dyrere, men det er selvfølgelig også en meget større turistby.
Der var mange blomster, som var sprunget ud hernede, bl.a. roser.
Da vi kom tilbage til hotelllet, var der god tid til at slappe lidt af, inden vi skulle med bussen for at køre til toscansk aften uden for byen.
Kl. 7 kørte vi med bussen ud til en by, som hedder Sarteano. Der lå et gammelt kloster, som var blevet lavet om til restaurant. Det var et meget hyggeligt sted. Vi fik 5 retter og vin ad libitum. Først fik vi bruschetta med tomat, kyllingelever og olivenolie. Bagefter fik vi kogte grønsager med brød i. Det var næsten som suppe, og vi spiste det i en dyb tallerken med en ske. Det var en typisk toscansk ret. Derefter fik vi en pastaret - vi har hver dag fået pasta. 4. ret var svinekød med stegte kartofler og lidt salat. Sidste ret var et lillebitte stykke kage, men da var vi også meget mætte.
Vi gik fra restauranten lidt over 10 og var hjemme ved 11 tiden.
Tirsdag 3. maj - Cortona
Vi stod op ved 7-tiden, for vi skulle køre til Cortona halv 9. I dag var der en gruppe japanere til morgenmad, så det tog lidt længere tid at få morgenmad - ellers har der faktisk kun været os. De boede her kun 1 nat.
Vi kørte en flot strækning til Cortona, som ligger højt oppe på en klippe. Undervejs så vi mange vinmarker og mange cypresser. De har helt vildt mange høje cypresser hernede, men det er Toscana også kendt for. Husene har også et specielt udseende, som kendetegner Toscana.
Cortona ligger flot på en bakketop (650 m o.h.) med udsigt over Trasimeno-søen og Valdichiano-sletten. Byen har de seneste år fået mere opmærksomhed end mange af de andre muromkransede middelalderlandsbyer, fordi den amerikanske forfatter Frances Mayes har boet her og beskrevet området i romanen "Et hus i Toscana", som endda blev filmatiseret i 2004 (Under the Tuscan Sun). Den handler om, hvordan Mayes selv ved en tilfældighed køber huset Casa Bramasole i Cortona, hvor hun finder ny livsglæde og kærlighed efter en traumatisk skilsmisse i USA.
Vi gik en lille rundtur i byen sammen med Viggo. Der var bl.a. et udkigspunkt, hvor der var en flot udsigt ned over dalen. Vi var også inde i domkirken, som var meget flot.
Senere gik vi selv rundt i byen, hvor der var mange smalle og stejle gader. Vejret var pragtfuldt, næsten 20 grader og solskin.
Kl. halv 1 mødtes vi på en restaurant, ristorante Tempero. Vi sad i gårdhaven og fik en toscansk buffet med mange forskellige toscanske og italienske retter, bl.a. mange forskellige bruschetta, mozzarella, og lufttørret parmaskinke. Det smagte rigtigt godt. Der var vin og vand til, som også var inkluderet i turen.
Kvart over 2 gik vi ned til bussen og kørte til Lago Trasimeno, som er Italiens fjerdestørste sø og faktisk ligger i Umbrien, syd for Toscana. Den er 43 km i diameter, og der er 3 små øer i søen. Den største hedder Isola Maggiore og har ca. 200 indbyggere. De 2 andre øer er ikke beboet.
Lago Trasimeno
Det er et populært feriested, men der var ikke ret mange gæster endnu. I det hele taget kan vi godt se, at turistsæsonen ikke er startet for alvor.
Vi gjorde et stop på en halv time, hvor der lige var tid til at gå en lille tur langs Strandpromenaden og få en kop kaffe uden for bussen.
Vi kørte en flot panorama-tur tilbage til vores hotel. Vi så bl.a. en vingård omgivet af mange vinmarker. Her er der også blevet stordrift, så mange af de små vingårde er blevet nedlagt.
Onsdag 4. maj - Marked og Orvieto
Vi stod op ved 7-tiden til solskin.
Vi skulle ikke noget særligt om formiddagen, men Viggo havde sagt, at der var marked i den gamle bydel, og det er der hver onsdag. Det er folk, som rejser rundt fra by til by med deres varer. Der var en masse boder med alt muligt forskelligt, frugt og grønt, tøj, køkkengrej, slagtervarer m.m. Vi så bl.a. en kæmpestor salami. Den størrelse på salami har vi ikke set i Danmark. Det er nogle helt andre kødvarer, de har i Italien.
Da vi havde set markedet, gik vi op i den gamle by. Nogle af de andre var kommet med bussen sammen med Viggo, så vi hørte lidt på det, han fortalte, men da vi havde været der et par dage forinden, gik vi lidt efter ned til det etruskiske museum, som lå i udkanten af den gamle by.
Etruskerne boede i det her område fra 700 f.Kr. til ca. 100 f.Kr., og de forstod at leve livet med god mad og vin. Kvinderne deltog også i festerne, hvilket var usædvanligt på den tid. Det var nøgne mænd og kvinder, som vartede dem op og spillede for dem.
Det var et spændende museum, hvor man fik et godt indblik i deres levevis. Der var en masse keramik, og man havde fundet grave, hvor der også var køkkengrej og krukker. Der var også en del urner, som havde menneskelig form.
Etruskere Etruskisk værelse Smukt etruskisk håndværk dateret 700 f.Kr
Vi gik rundt på museet godt en times tid. Derefter fandt vi et bord med bænke på hjemvejen, hvor vi spiste et stykke frugt, mens vi nød solen, for der var omkring 20 grader, så det var rigtigt dejligt.
Kl. 2 skulle vi på tur til Orvieto. Det tog ca. en time at køre dertil. Byen ligger i Umbrien på toppen af en vulkansk, stejl tufklippe. Den behøver derfor ingen middelaldermure. I denne naturskabte fæstningsby kunne selv paven føle sig tryg i urolige tider.
Vi kunne ikke køre med bussen helt op til byen, så vi kørte med en bjergbane derop. Derefter kunne man enten gå op til domkirken eller tage en shuttlebus. Vi valgte at gå derop, hvilket tog ca. 20 minutter. Vi gik igennem mange smalle og flotte gader i den gamle by, som er fredet. Da vi kom til domkirken, blev vi helt vildt imponerede, for den var simpelthen så flot og stor. Den var ligeså flot som den i Firenze. Man startede med at bygge den i 1290, og den blev først færdig 300 år senere.
Facaden er et helstøbt gotisk broderi. Man kan på nærmeste hold studere de 112 m2 store relieffer for foden af de op til 52 meter høje søjletårne. De blev skabt i 1300-tallet, og for tidens mange analfabeter var det sikkert en bedre måde at lære bibelhistorien på end præsternes prædikener på latin.
Den smukke katedral i Orvieto
Kirken var også meget flot indvendigt. Kirkeskibet var fuldstændigt tomt, helt uden bænke. Der var en flot altertavle og en kæmpestor glasmosaikrude bagved. I højre tværskib var der fresker over det hele, malet af Luca Signorelli. Michelangelo hentede inspiration der til sine værker i Det Sixtinske Kapel i Vatikanet.
Da vi havde set domkirken, gik vi ned i en sidegade, hvor vi fandt en lille cafe hos en kunsthåndværker. Han havde også en cafe, så vi sad i en lille baghave bare os 2 og fik en kop kaffe med en småkage til. Det var hyggeligt.
Kl. ca. 5 tog vi shuttlebussen tilbage til bjergbanen, hvor vi skulle mødes. Der gik vi hen på toppen af det 47 m høje middelaldertårn Torre del Moro, hvor der var en flot udsigt ned over Orvieto og vinmarkerne i området.
Det tog kun nogle få minutter at køre ned med bjergbanen, hvorefter vi kørte hjem til hotellet. Det tog en times tid, så vi var hjemme ca. halv 7.
Torsdag 5. maj - Rom
Vi startede køreturen til Rom kl. 7. Der var fint solskinsvejr, og da vi kom til Rom efter cirka 3 timer, var der over 20 grader. Vi blev mødt af en dansk lokalguide, som kørte med i bussen på en rundtur i byen. Jeg kunne huske lidt af det fra dengang jeg var i Rom i 1972, men slet ikke det hele. Jeg kunne dog bl.a. huske Engelsborg, som vi boede i nærheden af dengang. Den ligger ved floden Tiberen, som løber gennem Rom. Det er en fæstning, som oprindeligt blev bygget som mausoleum (gravtempel) for den romerske kejser Hadrian.
I middelalderen blev gravmonumentet ombygget til en fæstning, selvom det meste af den oprindelige bygning blev bevaret. Fæstningen har også været fængsel, men er nu museum.
Rom blev grundlagt ca. 800 år før Kristi fødsel og er bygget på 7 høje. Den kaldes Den evige Stad. Romerne indledte for alvor deres storhedstid i det 3. århundrede f.Kr. Det var i dette århundrede, at romerne kom i deres første oversøiske konflikt. Rom udkæmpede tre krige mod Karthago og i de efterfølgende århundreder fik de magten over landene i hele Middelhavsområdet. Julius Cæsar erobrede Gallien og Britannien, som blev føjet til Romerriget under Claudius.
Byen er vokset meget og har i dag ca. 3 mio. Indbyggere og over 1 mio. biler, så der er næsten altid trafikkaos.
Vi kørte rundt i ca. 3 kvarter og kom bl.a. forbi Peterskirken - som der dog ikke var tid til at stoppe ved - mange ambassader og regeringsbygninger, diverse søjler og statuer. Der var mange træer i byen, f.eks. store platantræer og pinjetræer, så der var meget grønt.
Peterspladsen Pantheon - gudernes tempel
Vi så meget militær og politibetjente, især på de store pladser og ved regeringsbygninger samt jødiske skoler. De er jo bange for terrorangreb ligesom i Paris og Bruxelles, men det er nok tvivlsomt, om de vil kunne forhindre et angreb. Forhåbentlig sker der ingenting.
Efter rundturen kørte vi ud til Colosseum i udkanten af byen. Vi så det kun udefra, for der var ikke tid til at komme indenfor. Meget af det materiale, som Colosseum er bygget af, er blevet genbrugt til andre store bygningsværker i Rom. Mange af bygningerne er fra 1500-tallet.
Colosseum år 70 e.Kr. Trevi fontænen Den spanske trappe
Det er et amfiteater og blev bl.a. brugt til gladiatorkampe og blev bygget år 70 e.Kr. Det har en højde på 48 m.
Forum Romanum ligger i nærheden af Colosseum og var den centrale plads i antikkens Rom. Den var centrum for de politiske aktiviteter.
Efter besøget ved Colosseum kørte vi ind til byen igen og blev sat af i nærheden af den spanske trappe. Den er berømt, fordi mange kunstnere samledes der for flere hundrede år siden, også nogle danskere, bl.a. H.C. Andersen og Thorvaldsen. På trappen var der billeder af nogle af de kendte skuespillere, som indspillede film i Rom i 1960-erne. Det var bl.a, La Dolce Vita, som Anita Ekberg spillede med i.
Piazza Navona Borgen Engelsborg
Derefter gik vi hen til Trevi fontænen, som er Roms mest kendte springvand. Byggeriet af den blev påbegyndt i 1732, og den blev færdig i 1762. Fontænen får sit vand fra en kilde kaldet Acqua Vergine Aquædukten. Vi holdt frokostpause der godt en times tid. Den er meget flot og stor, men der var helt vildt mange mennesker der, så det var svært at komme frem der. Alle turister vil jo se fontænen, og der var vist højsæson for besøg i Rom nu. Der findes en skik med at kaste mønter i fontænen, for det betyder, at man kommer tilbage til Rom. Pengene går til Caritas og Røde Kors, så de går til et godt formål.
Næste stop på gårundturen var Pantheon, som er et tempel for guderne. Det blev bygget ca. år 120 e.Kr. Det er en at de eneste antikke bygninger, som altid har været i brug.
Det var en meget imponerende bygning. Søjlerne kom fra Egypten, og der var en kæmpestor og flot kuppel. Omkring år 600 e.Kr. begyndte Pantheon at blive brugt som kirke og gør det stadigvæk.
Sidste stop var Piazza Navona. Den kunne jeg huske fra 1972, for det var et sted, hvor vi mødtes om aftenen for at hygge os. Der var dengang musik og anden underholdning på pladsen, og nu var der også mange cafeer og malere samt 2 flotte springvand.
Vi tog afsked med vores guide ude ved Tiberen, hvor vores bus kom og hentede os ca. halv 5. Da var vi også lidt trætte efter de mange oplevelser. Det tog godt 2 1/2 time at køre hjem, så det var faktisk hurtigt.
Vi nåede at være hjemme til at kunne få aftensmad til tiden, kl. halv 8. Vi har siddet sammen med de samme hver aften ved 8 mands borde, og vi har det meget gemytligt. I aften fik vi risotto, kalkunbryst og pannakotta. Det smagte godt. Vi har fået salatbuffet til hovedretten hver aften.
Fredag 6. maj - Pienza og besøg på vingård
Turen i dag startede først kl. halv 10. Vi skulle først til Pienza, men kørte en omvej for at få et panaroma-kig ned over landskabet. Det var meget flot. Det tog ca. en time at køre til Pienza, der som så mange andre toscanske byer ligger højt. Det er en lille hyggelig by fra Renæssancetiden og er på UNESCO's liste over verdens kulturarv. Den ligger med en flot udsigt over Orcia dalen, som også er kommet med på UNESCO's verdensarvliste som et eksempel på skønheden ved et velplejet renæssancelandskab. Det er dette landskab, vi betragter som det typiske toscanske landskab med klynger af cypresser, bølgende landskab med græsning og kornmarker samt indimellem bakker med byer f.eks. Pienza og Montalcino på toppen.
Pienza er kendt for den lagrede fåreost Pecorino Di Pienza, som sælges i de mange specialbutikker i de små hyggelige gader. Nogle synes, der lugter i gaderne på grund af osten, men det syntes vi nu ikke.
Pave Pius 2. blev født i Pienza i 1405, og da han i 1458 blev udnævnt til pave, besluttede han at omforme sin fødeby til en perfekt renæssanceby, så han fik bygget en domkirke, et rådhus og et palads til sig. Det ligger flot med have ud mod Orcia dalen.
Det var også i Pienza, man filmede de italienske scener til Bryggeren.
Vi var i Pienza i 2 timer, hvorefter vi kørte til Jannes vingård i nærheden af Montalcino. Den hedder Fornacina.. Hun er dansker og driver den sammen med sin italienske mand og svigerfar. Det var en mindre vingård på 5 hektar med sangiovese druer, som presses til Brunello, Toscanas mest prestigefyldte vin. Desuden havde de lidt olivenolieproduktion.
Vi startede ude i vinmarkerne, hvor Janne fortalte, hvordan vinrankerne passes, og indenfor så vi, hvordan produktionen foregår, og vi var også i kælderen, hvor Brunello vinen bliver opbevaret på egetræsfade. Arbejdet med vinproduktionen foregår næsten hele året, undtagen i august, hvor der er alt for varmt.
Til sidst fik vi lov at smage på vinen, først en Rosso, som ikke lagrer så længe og er lidt tyndere, men også billigere, derefter en Brunello, som lagrer i år, og Riserva, som lagrer i 6 år. Vi fik brød med ost og skinke til. Vi kunne bedst lide Brunello. Man kunne købe både vin og olivenolie, så vi købte en flaske olivenolie. Både olie og vin var økologisk.
Det var rigtigt hyggeligt at sidde ude på deres terrasse og nyde vin og brød, og der blev en løftet stemning efterhånden, og vejret var pragtfuldt, over 20 grader. Vi smagte også deres grappa, som bliver lavet af resterne af druerne, når de er presset. Den smagte lidt ligesom cognac.
Vi kørte ca. kvart over 4 og var hjemme omkring kl. 5.
Det var jo sidste dag i Toscana, så vi pakkede det meste, inden vi skulle ned at spise.
Figner Danskeren Janne og hendes vingård Janne fortæller om vinproduktion. Vores dygtige guide Viggo
Aftensmaden bestod denne aften af lasagne, kalvekød i tern med grillede auberginer og tærte.
Lørdag 7. Maj og søndag 8. maj - Hjemrejse
Vi startede hjemturen kl. 7. Det var en flot dag med solskin og 25 grader opad dagen. Vi nød landskabet igen, både i Toscana, Norditalien og Østrig.
Da vi kom gennem Brennerpasset og kom ind i Østrig, holdt der rigtigt mange politibiler, også ved jernbanen. Det var sikkert for at holde øje med, om der kom flygtninge ind i landet.
Vi var fremme ved vores hotel i Enkering, Gasthof Heckl, som ligger rigtigt idyllisk i Altmühtal lidt syd for Nürnberg. Det er et typisk bayersk område, som ligger ned til en flod, og hvor der er flere hyggelige kroer. Der var mange æbletræer, som var i blomst. Det var et flot syn.
Vi fik god mad, suppe til forret, svinekam med kartofler og rødkål til hovedret, så det var faktisk dansk mad. Desserten var en slags budding. Vi fik en halv liter øl dertil. Efter maden begyndte krofatter, som gik i Lederhosen, at spille tyrolersange på sin harmonika, og hans søn på ca. 10 år spillede også med på nogle af melodierne, på et slags klaptræ. Det lød rigtigt godt og gav en god stemning. De spillede 6-7 melodier, og bagefter gik drengen rundt og samlede penge ind. Næsten alle gav lidt mønter.
Bagefter gik vi en tur i det gode vejr, med bare ben og kun en trøje. Klokken var omkring 9, og der var stadigvæk lidt lyst. Vi kunne høre cikaderne synge. Vi gik bl.a. ind på den katolske kirkegård. Der var flotte grave, og der stod lys ved mange af dem. Vi gik også rundt ved floden, inden vi gik hjem ved 10-tiden.
Dagen efter skulle vi også køre kl. 7, så vi spiste morgenmad kvart over 6.
Turen hjemad gik godt, faktisk uden kødannelse, men om søndagen må lastbiler jo heller ikke køre i Tyskland.
Krofatter og søn underholder Vi holdt en pause ved Otto Duborg, hvor vi købte lidt vin og mandler.
Da vi kom til Vamdrup, holdt der 6 busser i alt, som var kommet fra forskellige steder, bl.a. Sydengland og Polen. Vi skulle køre videre med en fra Jørns Busrejser i Brønderslev, så det var et busselskab, vi kendte godt fra vores tid i Brønderslev.
Vi var i Aalborg lidt før 23.30 efter 10 dage på farten og en tur på i alt 4.282 km, men da var vi også lidt trætte. Det gjorde dog ikke noget, for vi synes, vi har haft en rigtig dejlig tur med masser af gode oplevelser og søde rejsefæller.
Jytte og Bjørn Larsen Aalborg
Tilbage
til
|
