|
Tilbage
til
Rejsebeskrivelse fra Adriaterhavets Kyst i Italien april 2018
Vi havde i lang tid haft lyst til at besøge Venedig, som jo er et ikon. Det kunne kombineres med en 9-dages busrejse til Adriaterhavets Kyst med Gislev Rejser, så det valgte vi at gøre. Vi skulle bo 6 nætter i en badeby, som hedder Bellaria og ligger lige nord for Rimini.
Afrejse til Tyskland
Vi stod op kvart i 3 til en lidt kølig - meget tidlig - morgen, for vi skulle med bussen klokken 4 ovre fra Kunsten i Aalborg..
Vi skulle samle folk op i mange byer på vejen ned til Vamdrup. Træerne var lidt grønnere i det sydlige Danmark, og da vi kom til grænsen, var bøgetræerne fuldstændigt sprunget ud.
Vi var 38 i bussen, så den var ikke helt fyldt op. Vores rejseleder hed Herdis. Vi holdt en halv times pause ved Otto Duborg, inden vi kørte ned i Tyskland.
Da vi kom syd for Hamborg, blev der gradvist lunere, og da vi holdt frokostpause, var der ca. 22 grader og masser af sol. Der var også meget grønt hele vejen ned i Tyskland, så de er mindst 14 dage foran os. Vi så også en del gule rapsmarker. Det var flot.
Vi skulle køre ca. 800 km i dag, ned til Ellwangen, som ligger lidt syd for Rothenburg i Bayern, et stykke vest for Nürnberg.
Vi ankom til hotellet ca. halv 9 om aftenen. Det hedder Montana Hotel. Det ligger i et industrikvarter, så der var ikke noget spændende at se der. Men hotellet var fint. Vi fik 3 retter til aften, først en god suppe, derefter schnitzel med pasta og salat. Og desserten var en slags fromage.
Vi var trætte, så vi gik direkte i seng ved halv 11 tiden.
Videre mod Italien
Vi stod op til en god og varieret morgenmad, og kl. halv 8 kørte vi videre mod Østrig. Vi kørte stadigvæk på motorvej A7, som vi har gjort hele vejen. Vejret var fint, med sol og ca. 14 grader.
Da vi nærmede os byen Kempten, kunne vi se de bayerske alper med sne på toppen. Vi kørte også forbi Füssen lige før grænsen.
Allerede kl. 9 var der 17 grader, så det var en rigtig sommerdag.
Der var rigtigt flot lige før grænsen til Østrig med masser af bjerge. Da vi kom over grænsen, kørte vi ikke på motorvej, men på snoede veje, A7. Den vej havde vi aldrig kørt på før.
Blomstrende frugttræer i Alperne. Zugspitze Tysklands højeste bjerg, ligger i 2962 m højde
Vi holdt pause ved en rasteplads i 1194 m højde, Zugspitze Blick, hvorfra vi kunne op på Zugspitze, som ligger i en højde af 2962 m højde. Det var rigtigt flot.
Vi kørte også over Fernpass i ca. 1200 m højde. Dernæst kørte vi ned i dalen igen mod Innsbruck og ned på motorvej 12.
Fernsteinsee med grønt vand lå på vej ned af bjerget.
Da vi
kom ned i dalen, så vi en del japanske kirsebærtræer i blomst. På mange af
husene er der malede udsmykninger. Der var ikke blomster i deres altankasser
endnu, for det var for tidligt på året.
Da vi holdt frokostpause omkring kl. 1, havde chaufføren Ibro (fra Bosnien) kogt pølser, som vi spiste ved siden af bussen i det gode vejr. Det var hyggeligt. Da vi kørte videre derfra, kom vi forbi en masse vinmarker og æbleplantager. Æbletræerne var i blomst. Der var 28 grader om eftermiddagen.
Vi kunne se Dolomitterne i lang tid, men pludselig var de væk, og så kørte vi på Posletten et langt stykke tid. Det er et fladt og meget stort landbrugsområde. Bl.a. dyrker de ris.
Vi ankom til hotel Gambrinus Tower Resort i Bellaria lidt nord for Rimini lidt over 7. Det er et 4-stjernet hotel, meget flot. Vi fik værelse på 2. etage med en stor balkon. Dog havde vi ikke havudsigt, men udsigt mod poolen.
Bellaria ligger i området Emilia-Romagna, som afgrænses af Pofloden mod nord, Appeninerbjergene mod syd og Adriaterhavet mod øst. Hele kyststrækningen fra Podeltaet til Appenninerne har badebyer på rad og række, og Bellaria er en af dem.
Vi skulle sidde ved det samme bord hver dag. Vi sad sammen med et par fra Horsens ved et 4-mands bord, Lise og Arne. Først var der en salatbuffet. Dernæst fik vi en forret med pasta, en hovedret med kød og skivede kartofler, og desserten var en slags fromage med kaffe. Det hele smagte godt. Drikkevarer var inkluderet, så vi fik rødvin og sodavand.
Vi var færdige med at spise ca. halv 9. Derefter gik vi en tur i byen på en halv times tid. Der var lunt, 19 grader, så det var dejligt.
Udflugt til Cesenatico
Efter morgenmaden, som vi kunne få fra kl. halv 8 - en dejlig morgenmad med mange forskellige ting - gik vi en tur ned til vandet, for vi skulle først på udflugt kl. 10. Der var pragtfuldt vejr, og vi mærkede på vandet. Det var ikke specielt koldt, men der var meget lavvandet.
Vi gik langs stranden, hvor vi kunne se, at der var en masse stænger i sandet, som skulle bruges til parasoller, når sæsonen starter. Der var ikke meget liv her nu, og de fleste hoteller var stadigvæk lukket ned. De ligger på stribe langs kysten. Det er en fin og bred sandstrand, som er børnevenlig.
Da vi kom et stykke ud, gik vi op på vejen, fordi vi ikke kunne gå længere ud ad stranden. Der var nogle flotte træer med lilla blomster i en privat have. Den ene var en blåregn, men der var en anden slags, vi ikke kendte. Vi spurgte hende, som ejede huset, og hun gav os det italienske navn, Albero di Guida. Vi fandt senere ud af, at det hedder Judastræ på dansk.
Vi gik cirka 3 kvarter og var tilbage ved halv 10 tiden og sad lidt ude ved poolen, inden vi skulle afsted kl. 10. Der var over 20 grader, da vi skulle afsted.
Blomstrende Judastræ
Vi kørte til en lille havneby ikke mange kilometer fra Bellaria. Den hedder Cesenatico. Havnen og kanalen blev tegnet af Leonardo da Vinci og bygget i år 1500. Der bor 26.000 mennesker. Herdis fulgtes med os op i byen, hvor vi gik langs med kanalen og så nogle af de gamle bygninger. Vi så også en brønd, de brugte til at opbevare fisk i sammen med is. De hentede is i Adriaterhavet for flere hundrede år siden, da der var et koldere klima, for så kunne fisken holde sig længe.
Vi gik også lidt rundt på egen hånd, inden vi kørte hjem til hotellet lidt over 12 for at spise frokost, for vi havde helpension.
Udsigten fra Fattoria Paradiso vingården
Klokken 2 skulle vi køre igen, for vi skulle ud til en vingård, som lå ca. 20 km uden for Bellaria. Den hed Fattoria Paradiso. Det var en rigtigt flot sted. De dyrkede forskellige slags vine, bl.a. Barosso, men også hvidvine. Det var en svensk kvinde, som viste os rundt og sørgede for vinsmagningen. De dyrkede også oliven og balsamico, som vi også smagte på.
Rundvisningen, som bl.a. indbefattede "museet" med gamle vinflasker, varede ca. 2 1/2 time, så vi kørte halv 6. Turen hjem varede ca. en time.
Ravenna
Til Ravenna, som ligger omkring 40 km nord for Bellaria kørte vi noget af vejen på motorvej, men meget af tiden kørte vi på almindelige landeveje. De bumpede ret meget, for de er ikke holdt særligt godt i orden. Der var en del søer undervejs, hvor der var et rigt fugleliv, bl.a. flamingoer og hejrer.
Vi standsede først uden for byen ved en kirke, som hed Sant'Apollinare in Classe. Den blev bygget i årene 532-49 (altså længe før dansk vikingetid). Der var flotte mosaikker på altertavlen. Det var meget imponerende og noget af det, som Ravenna er kendt for. Mosaikkerne er skabt i 400- og 500-tallet, dvs. de er over 1500 år gamle. Et mausoleum og syv kapeller og kirker med mosaikker er med på UNESCO's verdensarvliste. Ikke noget andet sted i Europa har man så mange mosaikker fra den ældste kristne kunstperiode.
Efter besøget inde i kirken, som forøvrigt kostede 5 euro pr. person, kørte vi ind i centrum af Ravenna. Vi blev sat af ved en stor kirke og gik derefter ind på et stort torv, som hed Piazza Popolo. Vejen derhen var flankeret af store platantræer, der var stynet, så der var ikke særligt mange blade på dem.
Man måtte ikke køre med bil inde i den gamle bydel, men der var mange cyklister, og de kørte samme sted som fodgængerne, så man skulle passe lidt på ikke at blive påkørt.
Inde på Piazza Popolo lå rådhuset og en regimentsbygning. Uden for den stod der nogle soldater og politifolk og øvede sig i at marchere og eksercere. Måske de ventede et fint besøg. Dagen efter fandt vi dog ud af, at de sikkert øvede sig på fejringen af frihed for Italien den 25. april, dvs. dagen efter.
Derefter gik vi videre til Kirken San Vitale, som er den største af kirkerne i Ravenna. Vi gav 9,50 euro pr. person, men så gjaldt billetten også en uge .... Vi ville gerne se den, fordi den var større end den anden kirke og havde endnu flottere mosaikker. Den er ottekantet, men ser ellers ikke ud af noget særligt udvendigt - det gør de andre kirker heller ikke. Den blev indviet af biskop Maximian i 548, og indvendig ses nogle af de skønneste byzantiske mosaikker i Vesten.
Kirken San Vitale, som er den største af kirkerne i Ravenna med de imponerende mosaikker!
Vi var meget imponerede over både den malede kuppel og mosaikkerne på altertavlen og området omkring den. De ser forskellige ud alt efter lyset.
Da vi havde beundret kirken og mosaikkerne, gik vi tilbage til det sted, hvor vi skulle hentes af bussen, for der var ikke så meget tid tilbage. Det tog godt en time at køre tilbage, og vi skulle have frokost, da vi kom tilbage ved halv 2 tiden.
Efter frokost gik vi en tur ud til venstre. Vi havnede nede ved Igea Marina, som er en kanal med lidt både. Derfra gik vi op i byen, hvor vi bl.a. kom forbi kirken og den park, hvor de holder marked om onsdagen. Vi gik også ned på stranden, hvor de var i fuld gang med at gøre klar til sæsonen med maling af træhuse m.m. Der lå ikke så mange turister dernede, men dog var der enkelte liggestole sat frem.
Vi var tilbage på hotellet ca. kl. 4. Vi lavede en kop kaffe og te, for der var elkedel og te og kaffe på værelset. Vi nød det på den store altan.
Vi fik også god mad i aften og en masse gode salater. Hver aften var der en rigtig dejlig salatbuffet.
Efter aftensmaden gik vi en lille tur i det gode vejr, ca. 19 grader. Vi kunne høre cikaderne. Vi var tilbage på hotellet ved halv 10 tiden.
Fridag
Vi gik ned og spiste morgenmad kl. halv 8, og efter morgenmaden gik vi en tur ned i byen. Først gik vi ud til højre et godt stykke, og derefter gik vi over banen og ind i nogle gader med private huse og gader. Nogle af husene var store og flotte og med flotte haver.
Vi gik hen på markedet, som de har hver onsdag. Der var masser af tøj, sko, tasker m.m. Desuden var der et grønsagsmarked og kød og ost. Vi købte dog ikke noget. Vi gik rundt godt en halv times tid og bagefter hen på en cafe, hvor vi fik en kop kaffe og en cappuccino. Mens vi sad der, kom der nogle politi- og militærfolk gående med en krans, mens der blev spillet musik. Vi spurgte en italiener på cafeen, hvad de fejrede, og det var den dato, der blev frihed i Italien efter 2. verdenskrig. Der var også nogle unge mennesker, som spillede musik henne på en lille plads.
Efter frokost lagde vi os ved poolen i det gode vejr. Vi var også ude at bade i den, for den var opvarmet, så vandet var lunt.
Vi spiste aftensmad kl. 19 som sædvanligt. Vi var færdige godt halv 9 og gik derefter en tur på en halv times tid. Der var 21 grader kvart i 9, så det var dejligt.
Venedig
Vi stod op allerede halv 6, for vi skulle spise morgenmad kl. 6 og på tur til Venedig kl. 7. Vejret var også pragtfuldt i dag.
Det tog godt 3 timer at køre til Venedig. Der var 490 km frem og tilbage. Vi skulle køre over en dæmning og parkere på en parkeringsplads i udkanten af Venedig, hvorefter vi blev hentet af en, som skulle føre os hen til en båd, der skulle sejle os ind til centrum af Venedig, tæt på Markuspladsen. Det tog omkring 20 minutter.
Venedig består af 117 små øer, der gennemskæres af 177 kanaler og forbindes med over 350 broer. Der er ca. 60.000 indbyggere og godt 15.000 huse, palæer og kirker. Mange af palæerne blev bygget mellem det 12. og 14. århundrede
Transport i Venedig foregår udelukkende med både. Byen gennemskæres af Canal Grande, som er 70 m på det bredeste sted og 30 m på det smalleste sted. Der findes både vandbusser, vandtaxier og gondoler. Selv ambulancerne er både, for vi hørte og så en ambulancebåd komme sejlende med udrykning.
Vi gik hen over 4 broer for at komme hen til Markuspladsen, hvor der var rigtigt mange turister. Der er altid turister i Venedig, men der var dog ikke så mange, som der kommer om et par måneder, når sæsonen starter for alvor. På vejen hen til Markuspladsen kom vi forbi fængslet og Sukkenes bro, som fangerne gik over for at komme over i fængslet i middelalderen.
Der står 2 store marmorsøjler ved indgangen til Markuspladsen. Markuspladsen er en meget stor og imponerende plads omgivet af flotte bygninger og Markuskirken. Markuskirken er meget flot med malerier udvendigt og store kupler. Vi var ikke inde i den, for der var en stor kø udenfor. Den nuværende Markuskirke blev påbegyndt i 1000-tallet og fik fra starten en byzantisk udformning, der senere blev blandet med vestlige stilarter, romansk og gotisk arkitektur til den enestående kombination af øst og vest, som kan ses i dag.
Vi har altid hørt, at der var mange duer på Markuspladsen, men det var ikke så galt. Det skyldes, at man i 2008 forbød fodring af duerne, og man får en bøde på 50 euro for at overtræde forbuddet. Det har bevirket, at antallet af duer er faldet fra 20.000 til 2.000 duer, og det har nedbragt skader på bygninger og kunst .
Markuspladsen
Der er tit oversvømmelser i Venedig, hvilket vi kunne se på det grønne mos på husene. Det skyldes tildels, at Venedig er sunket 23 cm i forhold til havet i løbet af de sidste hundrede år. Derfor startede man i 2003 arbejdet med at gøre noget ved problemet. MOSE hedder projektet, der skal skabe en mur mellem Venedigs lagune og havet. Det består af en flydende dæmning. Det er forsinket flere gange og ser ud til at koste over 40 mia., når det engang bliver færdigt. Mange penge er undervejs havnet i de forkerte lommer, bl.a. Venedigs nu eksborgmester Giorgio Orsonis lommer. Vi fulgtes med Herdis gennem flere smalle gader ned til Rialto broen, hvorfra man kunne sejle med gondol. Vi besluttede os for at prøve det, for vi kunne dele en med 3 andre fra gruppen, så det blev kun 16 euro pr. person. Vores gondoliere hed Roberto og var 4. generation, og hans søn var ved at være klar til at overtage, for faget går i arv. Gondolen var 2. generation. En gondol koster ca. 100.000 kr. De er allesammen sorte, men forskelligt udsmykket. De er rigtigt flotte. Om aftenen tager gondolieren forcolaen (gaflen) til åren med hjem, for så bliver gondolen ikke stjålet, fordi hver gondol har forskellig forcola, som ikke kan bruges på andre gondoler.
Vi sejlede ca. en halv time. Det var meget sjovt at prøve. Vi sejlede ind i nogle smalle kanaler og kom bl.a. forbi Marco Polos og Casanovas hus.
Vi blev sat af på den anden side og gik derefter op på Rialto broen, hvorfra man kan kigge på virvaret af gondoler, vandbusser og speedbåde, der passerer under broens høje bue, samt på de hvide, gule og rødmalede palæer ud mod Canal Grande. Der ligger også en masse forretninger i området, blandt andet en masse butikker med glaskunst, Muranoglas, som Venedig er kendt for.
Vi fortsatte videre hen til det store frugt- og fiskemarked, som ligger næsten helt ud til Canal Grande. Prammene lægger til om morgenen med frisk fisk. Vi så bl.a. en kæmpestor sværdfisk. Mågerne fornøjede sig med fiskeaffald.
Vi gik tilbage til området ved Rialto broen og fandt en cafe med udsigt over kanalen, hvor vi fik en cappuccino og nød det gode vejr og udsigten. Der var ca. 25 grader, så det var perfekt. Cappuccino kostede 4 euro pr. person, men på Markus Pladsen på den meget kendte cafe Florian kostede det 12 euro, så det var 3 gange så meget.
Bagefter gik vi gennem de smalle gader og kiggede lidt på butikker, især glasbutikkerne og kom tilbage til Markuspladsen, hvor vi skulle mødes. Sejladsen tilbage til bussen foregik ad en anden rute, for denne gang sejlede vi ind igennem Canal Grande.
Køreturen hjem tog ca. 3 1/2 time, for der var sket et uheld på motorvejen, så vi kørte en anden vej, som var lidt længere og med mange bump, for deres veje er ikke særligt godt vedligeholdt.
Rimini
Vi stod op til lidt flere skyer i dag, men de forsvandt i løbet af formiddagen.
Bagefter gik vi hen og så Malatestianotemplet, som egentlig er en kirke. Den blev bygget af franciskanerne i 1200-tallet, men i 1450 besluttede Sigismondo Malatesta (1417-68), at den skulle ombygges til et religiøst monument til ære for ham selv og hans familie, der havde styret Rimini siden 1100-tallet. Indenfor ses Sigismondos gravmæle.
Derefter gik vi gennem en slags gågade, som dog også blev brugt af cyklister. Vi endte ude ved Tiberiobroen, som blev bygget af romerne i år 21. Det har de gjort godt, for den står stadig med sine fem buer og var den eneste bro, som tyskerne ikke ødelagde i Rimini ved tilbagetrækningen under 2. verdenskrig.
Augustusbuen bygget i år 27 f.Kr.
Lørdag 28. april - 1. hjemrejsedag
Vi stod op kl. 6, for vi skulle starte hjemrejsen kl. halv 8. Vejret var fint, ca. 20 grader.
Efter godt 3 timers kørsel holdt vi formiddagspause, og da var temperaturen 23 grader. Det var rigtigt dejligt.
Efter en times kørsel mere, kom vi til Dolomitterne i Sydtyrol. Dolomitterne er på UNESCO's naturarv-liste. Der dyrkes rigtigt meget vin der. Æbletræerne var også rigtigt i blomst nu. Det var de vist ikke, da vi kørte sydpå for en uge siden.
Vi kørte også denne gang ad bjergvejen mod Garmisch-Partenkirchen og Zugspitze over Fernpass. Det er virkelig en flot tur, men med mange sving.
Vi standsede ved Zugspitzeblick ligesom på udturen. Udsigten var næsten bedre nu, fordi det var eftermiddag med mere sol på bjerget.
Da vi kom ind i Tyskland, holdt vi den sidste pause ved en meget speciel rasteplads, som hed Kunst-Raststätte Illertal-Ost. Den var meget kunstnerisk udsmykket. Toiletterne var også specielt og flot indrettet. Vi gik en lille tur forbi et savværk for at få rørt benene efter den lange køretur. Der var 23 grader kl. 6 om aftenen.
Vi ankom til Römerhotel i Aalen omkring kl. 19.30. Det er et hyggeligt hotel i en lille by. Vi skulle spise kl. 20. Vi fik først kartoffelsuppe, derefter kalkunkød med kartofler og grønsager og til sidst budding. Det smagte godt.
Søndag 29. april - 2. hjemrejsedag
Der var solskin, da vi tog afsted kl. 7 om morgenen, men der var lidt køligere end i Italien, ca. 12 grader.
Ved 12-tiden var temperaturen steget til 21 grader omkring Harzen. Vi holdt en pause omkring kl. 11, men det var meget svært at finde en parkeringsplads på rastepladsen, for den var fyldt op med lastbiler. De må jo ikke køre i Tyskland om søndagen.
Vejret blev gradvist køligere og med lidt mere vind omkring Hamborg, ca. 19 grader. Træerne var heller ikke så grønne som længere sydpå.
Vi var i Aalborg 23.15. Det samlede antal kilometer fra Aalborg og tilbage igen var ca. 4500 km, så det var en lang tur, men en dejlig tur med gode rejsefæller, og vi fik en masse at vide af Herdis om både Tyskland, Østrig og Italien, så det var en rigtig god oplevelse.
Jytte og Bjørn Larsen Aalborg
Tilbage
til
|
