Tags: island, island rundrejse, rejsebeskrivelse island, vulkaner, gletsjer, geisere, rundrejse island, bjørn larsen, jytte larsen, Island.                

 Island er en ø for naturelskere og et sted, vi tit har tænkt på at komme til. Vi besluttede os for at rejse med Nilles, både fordi vi kunne komme med fra Aalborg (med bus til Billund), og fordi vi havde gode erfaringer med dem fra en tur til Norge for 2 år siden. Vores forventninger blev opfyldt til fulde, for der er rigtigt mange smukke steder og meget forskelligt landskab på turen hele øen rundt, som varede 8 dage, i alt 2260 km. Derfor kan vi varmt anbefale både Island og Nilles.

     Turen                                                                                                     Godafoss                                                                                                             

 Fredag 4. juli 2014 – Afrejse til Island               

Turen startede kl. 8.30 i morges. Vi blev hentet på vendepladsen på T.H. Sauersvej af Nilles Busser for at blive kørt til Billund. Vi var 10, som stod på i Aalborg, næsten alle sammen ”det grå guld”. Vi samlede folk op flere forskellige steder ned gennem Jylland, bl.a. en stor familie med bedsteforældre, børn og børnebørn, vistnok 11 i alt. Jens Erik, som var vores rejseleder, den samme, som var med på vores tur til Norge for 2 år siden, Fjordnorge, sagde, at der ikke plejede at være børn med på hans ture, så det var et frisk pust.

Flyveturen tog kun 2½ time. Vi fløj med Icelandair og landede i Keflatik 14.30 lokal tid. Island er 2 timer bagefter os. Vi hævede penge i lufthavnen, for man kan ikke købe islandsk valuta i Danmark på grund af de finansielle problemer, Island havde for nogle år siden.

Vi blev hentet af en islandsk bus og kørte derefter mod Selfoss. Chaufføren kunne snakke islandsk og engelsk, men var dog ikke så god til engelsk. Nogle islændinge snakkede dansk til os, for de lærer både dansk og engelsk i skolen. De lærer dansk på grund af det danske tilhørsforhold tilbage i tiden.

Det første stykke vej var der meget bart med masser af lavablokke. Det ligner næsten et månelandskab. Vejret var ok, men det blæste meget, så det føltes ret koldt. Det var noget af en forandring at komme fra godt 20 grader i Danmark. Vi så mange lilla lupiner langs vejen. De plantes for at forhindre fygning af aske og er af en særlig hårdfør type. Vi kørte til den blå lagune for at se den, men vi skulle ikke ind at bade der.

                                                                            Den Blå Lagune                                              Lavalandskab med lav

Der var også et geotermisk kraftvarmeværk lige ved siden af badeanlææget, som leverer strøm og varme til bl.a. den blå lagune. Man udnytter den underjordiske varme til at opvarme husene, og 90% af al husopvarmning i Island foregår med varmt vand, som pumpes op og ledes gennem ofte meget lange rørsystemer til byerne. Vi så mange af disse rørledninger ude i landskabet.

Efter besøget ved den blå lagune kørte vi videre mod Selfoss, hvor vi skulle overnatte på Hotel Selfoss. Landskabet forandrede sig til at blive mere grønt. Der blev dyrket hø, som var lavet til baller, og vi så får og islandske heste. De har 500-600.000 får og ca. 65.000 heste. Vi så også en lille kirke helt ude ved vandet. Det var en kirke uden sogn. Ifølge historien blev den bygget af nogle taknemmelige fiskere, som reddede sig i land for mange år siden, da de var i skibsnød.

Vi fik et værelse på 4. etage med udsigt over fjorden. Det var flot.

Der var spisning kl. 19 med 3 retter. Efter spisningen gik vi en tur, først over til kirkegården, hvor gravene var anbragt i græsplænen. Derefter gik vi en tur over på den anden side af floden. Der kom vi forbi nogle huse med haver. I en af haverne var syrenen først i blomst nu, så det er noget senere end i Danmark, og jordbærplanterne var kun i blomst og havde ikke bær endnu.

Vi var tilbage ved hotellet ca. kl. 22.00. Der er lyst meget længe heroppe, mindst indtil midnat, og i det nordlige Island er der midnatssol.

Lørdag 5. juli – Fosser på sydkysten m.m.

Vi sov ikke særligt godt i nat, især fordi det ruskede meget i vinduerne på grund af den kraftige blæst. Desuden havde vi nok ikke helt vænnet os til tidsforskellen.

Der var morgenmad kl. 7, og præcis kl. 7 gik der en meget kraftig ringeklokke i gang på gangen. Jens Erik ville måske sikre sig, at alle kom op!! Der var dejlig morgenmad med mange forskellige ting, bl.a. en slags rugbrød, som er sødere end vores. Det er, fordi de putter brun farin og/eller sirup i det. Men det smagte godt.

Da vi kørte afsted kl. 8.5, blæste det stadigvæk meget, og der var overskyet. Der var 20 m/sekund og kun 9 grader, så det føltes ret køligt, men vi havde trøje og jakke med. Der kom også et par byger undervejs. Jens Erik sagde, at de havde haft den koldeste juni i mange år med kun 3 solskinsdage, og juli var også startet køligt.

Vi startede med at køre mod Seljelandsfossen. Området omkring Selfoss, som vi overnattede i, er landbrugsområde, hvor de bl.a. laver mange mælkeprodukter. Der var ret øde mange steder, for landet er 2½ gange så stort som Danmark, og der bor kun ca. 321.000 indbyggere i landet, heraf 195.500 i Reykjavik. De fleste øvrige indbyggere bor i kystområderne, så det er klart, at der ikke bor særligt mange på landet. Mange steder har de meget langt til den nærmeste nabo.

Vi kunne også se vulkanen Hekla i det fjerne. Den er 1400 m høj og er altid dækket af skyer, og der var også sne på toppen. Det er den vulkan, der oftest er i udbrud, sidste gang i år 2000. Vi kom også forbi Islands længste flod, som er 230 km lang.

Der er et rigt blomsterflor om sommeren, og vi så også rigtigt meget kæruld, hvor der er grønne og fugtige områder.

Efter godt en halv times kørsel kom vi til Seljelandsfossen. Det var et imponerende syn. Fossen har et fald på 65 m og er speciel, fordi man kan gå hele vejen rundt om den. Det var lidt vådt at gøre det, fordi vinden fører vanddråberne hid og did, men det var en spændende oplevelse.

Derefter kørte vi hen til Thorvalseyri Visitor Center, som ligger lige ved siden af en gård, som blev næsten helt begravet i aske under vulkanudbruddet i 2010, hvor Eyjaflällajökull gik i udbrud og skabte problemer for den internationale lufttrafik på grund af askeskyen. Mennesker og dyr måtte evakueres, og sollyset forsvandt i et par dage, mens asken lagde sig på markerne. Folk vendte dog hurtigt tilbage, og årene efter blev afgrøderne grønnere end før set, for asken indeholder vigtige næringsstoffer. På centret blev der vist en videofilm om udbruddet og familien.

Senere på formiddagen kørte vi hen til Skogarfossen, som har et fald på 62 m. Den var også imponerende. Der var en trappe ved siden af fossen med 422 trin. Vi gik helt op på toppen for at se fossen fra den side. Næsten ved siden af fossen lå Skogarfossen museum, hvor en gammel mand på 93 år har samlet en masse husflidsting m.m. fra mange år tilbage og har skænket dem til museet. Der er vist omkring 1200 effekter.

Der lå også et hus fra 1800-tallet ved museet, som vi var inde at se. Det var små kår, man havde dengang. Bagefter gik vi hen på cafeteriet, hvor vi fik varm suppe. De spiser meget suppe i Island, måske på grund af det kølige klima

 Seljelandsfossen

Da vi skulle afsted igen, var vinden løjet af, og det var klaret op, så da vi kom hen til Dyrholaey, som er Islands sydligste punkt med fuglefjeld, hvor der bl.a. var søpapegøjer inde i fjeldvæggen, var der rigtigt fint vejr.

Desværre skete der et uheld der, for en af deltagerne i gruppen faldt og fik brud på sin lillefinger, så i stedet for at se noget mere blev vi kørt til vores hotel i nærheden, fordi bussen var nødt til at køre til hospitalet i Selfoss med hende. Det var åbenbart den eneste transportmulighed helt derude. Hun fik lagt hånden i gips, men det var dog ikke værre, end at hun sagtens kunne komme med på resten af turen, så det var heldigt.

Vi ankom til Hotel Dyrholeay, som ligger rigtigt flot ude i naturen, kl. 15, og da der var flot solskinsvejr og ingen vind (det skifter meget hurtigt heroppe), besluttede vi os for at gå en tur. Der var en sti, som førte ud i terrænet, bl.a. op til en sø, hvor der også var en flot udsigt til nogle gletsjere.

Da vi kom tilbage efter en times tid, tog vi en kop kaffe, for der var en elkedel og kaffe på værelset. Det var der faktisk på de fleste hoteller.

Om aftenen fik vi en 3-retters menu med laks til forret og torsk til hovedret. Det smagte godt. De spiser meget fisk i Island, og også en del lammekød, som vi mange gange fik til hovedret.

Søndag 6. juli – Skaftafell m.m.

Vi har 40 års bryllupsdag i dag, så at være på ferie i Island er en dejlig måde at fejre dagen på.

Vi stod op til en klar dag og næsten vindstille. Vi startede med at se de ting, vi ikke nåede dagen før, dvs. Reynisdrangur, med en sort strand og fuglefjeld. Vi så mange søpapegøjer der, som fløj fra fjeldsiden ud i vandet og tilbage igen. Der var nogle specielle basaltsøjler samt en ret stor grotte. Søjlebasalt er 4-, 5- eller 6-kantede klipper, der er så regelmæssigt og kunstfærdigt formede lange søjler, at man skulle tro, de var blevet udført af menneskehånd. Vejret var rigtigt flot med sol og omkring 14 grader, så man kunne se over til et bjerg med sne på toppen.

Efter besøget på den sorte strand kørte vi til Vik, hvor vi gjorde stop ca. en halv time ved en forretning med strikvarer og souvenirs. Island er jo kendt for deres uldgarn og strikkede trøjer. Der var en del, som købte garn eller trøjer.

Derefter startede vi med dagens program. Vi kørte over en bro, som lige var blevet åbnet igen efter at være blevet skyllet væk efter et vulkanudbrud. Det er voldsomme kræfter, der forårsager smeltning af is under gletsjeren, så der strømmer masser af smeltevand, som forårsager oversvømmelser og bl.a. skyller broer væk. Der var stadigvæk meget aktivitet med at lave veje og høfder efter et udbrud for ca. 10 år siden, og der lå masser af lava de steder. Senere kørte vi i et meget fladt område med masser af lupiner. Det hedder Myrdals-Sandur og er på 720 km2.

Vi kunne i lang tid se Vatnajökul i det fjerne. Den er Europas største gletsjer og er 8.300 kvadratkilometer. Gletsjerne på Island udgør omkring 11% af Islands areal. Den er centrum i nationalparken Vatnajökull. Oprindeligt var kun Skaftafells nærmeste områder ved den sydlige del fredet, og her findes stadig et godt informationscenter. Man er tæt på Islands højeste punkt på ca. 2200 m oppe i gletsjeren, tæt på mange gletsjertunger og på de enorme smeltevandssletter, som ligger mellem gletsjeren og Atlanterhavet.

Vi havde 2 timers pause ved Skaftafell, hvor der var sol og ca. 18 grader, så vejret skifter rigtigt meget. Vi gik op til Svartifoss, som er et af Islands mest berømte vandfald, og hvor der er søjlebasalt. Det tog godt en halv time at gå derop. Der var små birketræer og masser af blomster. Der skulle være omkring 200 forskellige planter i området, men vi fik nu ikke øje på så mange!!

                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                      Skaftafells

                        Islandske heste                                                       Nøglehullet   

Da vi kom tilbage, fik vi en kop kaffe på cafeteriet, hvor der var vejr til at sidde udenfor i solen. Derefter kørte vi videre mod Jökulsarlon, hvor der ligger en flot lagune med isbjerge, som er blålige eller sortnede af sand og grus. De brækker af gletsjeren og sejler rundt i lagunen, inden de ender ude i havet. Vi sejlede en tur mellem dem i et amfibiekøretøj. Det var meget specielt. Vi smagte også 1000 år gammelt is fra gletsjeren.

Lagunen fryser aldrig til is, fordi 50% af vandet er havvand. Dog frøs den til et enkelt år, nemlig 2002, hvor der blev optaget en James Bond film der, og da lukkede man for adgangen til havet. Omkring lagunen var der masser af havterner, og også mange unger. Havternen er den fugl i verden, som flyver længst. Den flyver op til 71.000 km om året. I starten af marts samles fuglene ved Antarktis og flyver nordpå.

Bagefter kørte vi til Farm Holiday Smyrlabjorg i nærheden af Høfn. Det er et bondegårdshotel. Dem har de en del af i dette område. Det er noget af gården, som indrettes til hotel, så landmandsfamilien får en ekstra indtægt. Det er 3. generation, som driver gården, og de har bygget flere værelser til, når der blev brug for det.

Vi fik buffet for første gang på turen. Det var rigtigt godt. Det var ene islandske specialiteter, bl.a. mange slags fisk og lammekød. Der var også nogle i gruppen, som smagte fårehjerne og fåretestikler. Det smagte vist ok.

 Ved Jørkulsarlon

Mandag 7. juli – Østkysten

Vi troede, der var morgenmad kl. 7, men det viste sig først at være kl. halv 8, så vi stod lidt udenfor og kunne høre fuglesang. Der er et rigt fugleliv heroppe.

Vi kørte af sted kl. halv 9 til en lille havneby, som hedder Djupivogur. Undervejs fortalte Jens Erik lidt om de sociale forhold i Island. De har nogenlunde samme social- og sundhedsforhold som i Skandinavien, men skal dog betale for at gå til læge og komme på sygehuset. Momsen er 25% ligesom i Danmark, og skatten er mindst ligeså høj som i Danmark.

Dog er der lidt forskelle. Alle er medlem af en A-kasse, og folk arbejder flere timer end i Danmark, min. 42 timer om ugen, og mange har 2 jobs for at kunne opretholde den levestandard, de gerne vil have. Lønnen er lavere end i Danmark. En chauffør tjener omkring 100 kr. i timen. Og i hotel- og restaurationsbranchen arbejder der mange østeuropæere, f.eks. rumænere og polakker, sikkert til en ret lav løn.

Turisme er den næststørste indtægtskilde efter fiskeri. Der kommer nu ca. 1,2 mio. turister om året, hvilket bringer befolkningen i et dilemma, for på den ene side vil de gerne have turisternes penge for at komme på fode efter finanskrisen i 2008, men på den anden side vil de også gerne beskytte deres miljø.

Vi gik en lille tur ned til havnen i byen, hvorefter vi kørte videre, først ned på havnen, for der var anbragt 30 store stenæg. De havde forskellig form, for de skulle symbolisere æg fra forskellige fuglearter. Det så meget dekorativt ud.

Derefter kørte vi videre til Petras stensamling i Stödvarfjördur. Desværre var det blevet regnvejr og kun 10 grader, så det var ikke helt den samme oplevelse at gå rundt i haven, som hvis der var solskin, men det var ok. Petra Sveinddóttir var en kvinde, som har samlet sten i alle udformningner og farver samt dyr og planter hele sit liv og fyldt både hus og have med dem, hvoraf de fleste stammer fra området omkring hendes hus. Hun havde en imponerende have med mange forskellige blomster og vandløb, hvor stenene blev indpasset med stor fantasi og kreativitet. Det er den største private samling af islandske sten. Hun døde for 2 år siden, så nu er det hendes børn, som står for fremvisningen af haven og huset.

                                                                                   Gunnar Gunnarsons bolig                                      Kærulden blomstrer

Derefter gik vi ned til byen, hvor bussen ventede. Der var pænt i byerne. Det er skoleelever, som bruger en måned af deres sommerferie på at slå græs m.m. på kommunes arealer, fordi de har ferie fra sidst i maj indtil sidst i august. Det er islandsk skik. De får lidt penge for det.

Dernæst gik turen videre mod Egilstadir. Vi kørte forbi en aluminiumsfabrik ved Reydarfjördur. Den blev etableret i 2007 og er Islands største aluminiumsfabrik. Der er i alt 3 aluminiumsfabrikker i Island, og bidraget til den islandske samfundsøkonomi fra aluminium er betragteligt. 25-30% af eksportværdien stammer herfra. Vi kørte videre op til et flot vandfald, som hed Fossardalur, og kom også ind i dalen. Senere kom vi til et stort skovområde. Det var første gang, vi så rigtig skov. Det er kun i den østlige del, man kan se det. Der er oprettet et forsøgscenter, hvor man prøver at finde ud af, hvilke træer der klarer sig bedst i Island. De laver forsøg med ca. 50 forskellige træer, bl.a. birk, lærk og nåletræer.

På vejen langs den store sø Lagarflot så vi et af Islands største vandfald, Hengifoss, som har et fald på 118 m.

Til sidst kom vi til Gunnar Gunnarsons bolig. Han var en berømt forfatter, som levede fra 1889-1975. Han skrev mest på dansk. Han gik på Askov højskole fra 1907-09 og boede i Danmark indtil 1939, hvorefter han flyttede tilbage til sin barndomsegn, hvor hans ene bolig lå. Det var den, vi så. Senere flyttede han til Reykjavik. Vi gik lidt rundt og kiggede der og så også rester af et kloster.

I dag så vi et par bygmarker. Ellers er det mest græs, de dyrker. De laver whisky på Island, så måske bruger de byggen til det. Vi så også efterladte traktorer og andre redskaber på markerne. Det er sikkert på grund af lang afstand fra gården til marken, så de er nødt til at køre i bil frem og tilbage.

Vi kørte langs fjorde det meste af tiden i dag. Det var flot, selvom der var lidt diset på grund af regnen. Der var sne på bjergtoppene.

Vi ankom til hotel Gistihusid ca. kl. 18. Vi fik et værelse i den nye fløj med udsigt over fjorden. Det var første gang, Nilles har brugt det hotel, men Jens Erik kunne godt tænke sig at bo der igen. Det er dog ikke Nilles, som bestemmer, hvilke hoteller gæsterne skal bo på. Det er deres samarbejdspartner i Island, som sørger for alle arrangementer.

Vi fik en 3-retters menu, laks til forret, lam til hovedret og skyrkage til dessert. Det smagte godt. Bagefter gik vi en lille tur op i byen, men det støvregnede lidt, så det blev en mindre tur.

Tirsdag 8. juli – Nordisland

Vi startede kl. 8 i dag, for vi havde et omfattende program foran os. Vejret var nogenlunde, men der kom jævnligt byger, og temperaturen var omkring 12 grader.

Vores første stop var ved Mødrudalur, hvor der var en flot udsigt. Derefter kørte vi hen til en café, som lå helt øde. Der var også en lille kirke der, som var bygget i 1949 til ære for bygherrens kone. Der var kun 4 bænke i hver side. De havde en lille polar-ræveunge, som kun var en måned gammel. Dens mor var sikkert blevet skudt.

Derefter kørte vi til Dettifoss, som er Europas største vandfald. Det kommer med 500 cbm pr. sekund. Vi skulle gå 1½ km fra parkeringspladsen for at komme dertil. Man kunne først se det, da man var tæt på. Det var imponerende. Der var fint vejr, da vi kom dertil, men da vi kørte derfra, var der pludselig blevet tåge, men kun et øjeblik. Vi kørte videre til Krafta geotermiske kraftværk og Viti vulkan-krateret. Det er 100 m dybt og 300 bredt.

                                                                  Dettifoss, Europas største vandfald                          Lille kirke                                                            Fire bænke i hver side

Omkring kraftværket kunne man se damp komme op af jorden, fordi jordskorpen er så tynd. Det udnytter man til varme, og vi så en masse store rørledninger, som fører hen til mange brugere.

Næste stop var Helvedes køkken, som ligger ved Namafjal. Det er et stort område med store, stinkende og boblende mudderpøle. Det plejer at være gratis at komme hen at se dem, men landmanden, som ejer dem, er begyndt at tage entre, fordi de mange turister slider på området. Det gør han i protest over, at staten ikke vil sørge for vedligeholdelse af bl.a. stierne og parkeringspladsen. Pengene bliver brugt til at udvide antallet af stier og forbedre servicefaciliteterne og parkeringspladsen.

Derefter kørte vi hen til Myvatn Naturbad, som ligger ved den nordøstlige ende af søen Myvatn. Det åbnede i 2004 og blev markedsført som Nordlandets blå lagune. Vandet er ikke helt så blåt som det i den blå lagune, men det er ligeså varmt og dejligt, og det er meget billigere. Det var ca. halvdelen af gruppen, som prøvede det, og det var en speciel og pragtfuld oplevelse at sidde udenfor i det over 40 grader varme vand, mens det regnede lidt. Vi var i vandet god en halv time, hvorefter vi satte os udenfor cafeteriet med en skyr og en kop kaffe. Skyr stammer jo fra Island og findes i mange afskygninger.

      Myvatn Naturbad–Nordlandets Blå Lagune   Godafoss (Gudernes vandfald)                                             Offroader til højlandskørsel

Klokken var efterhånden blevet halv 4, da vi kørte fra lagunen. Vi kørte forbi søen Myvatn, som er kendetegnet ved at være lavvandet (2-4 meter), have klart vand og mange vige og småøer. Derfor er der et rigt fugleliv der. Vi kørte forbi et stort vulkankrater, som hed Hverfjall. Det blev skabt for 2500 år siden og er 425 m højt.

Derefter kørte vi til Dimmuborgir (”de sorte slotte”). Lavaen fra vulkanen Lúdent er her størknet til de særeste formationer, hvoraf nogle ligner ekspressionistisk arkitektur. Længere henne så vi, at der var ved at blive bygget et hotel ude i ødemarken, hotel Laxa. Det skyldes, at der ligger en flod, Laxa, med mange laks, som rige folk vil betale i dyre domme for at få lov at fiske. Det koster op til 30.000 danske kroner at fiske efter laks én dag ved de bedste fiskesteder. Elton John har bl.a. været oppe at fiske laks.

Sidste stop inden Akureyri, hvor vi skulle overnatte, var Godafoss, et af de mest spektakulære vandfald. Det var flot, faktisk flottere end Dettifoss. Godafoss betyder gudernes fos, og ifølge legenden var der en høvding, som blev kristen og derfor smed Odin og Thor i fossen. Vi gik over en bro og hen langs elven hen til selve vandfaldet. Det var en flot gåtur.

Derefter gik turen til Akureyri, som er Islands næststørste by med ca. 17.000 indbyggere. Den ligger inderst i en fjord og er centrum for handel og fiskeri. Nu kommer der dog også mange turister, bl.a. en del krydstogtskibe. Byen er også kendt som uddannelsesby, bl.a. med et lille universitet. Der er også udsigt til høje fjelde med sne på toppen.

Vi skulle bo på Edda hotellet. Der findes 12 hoteller i den kæde. Det er en kostskole, som bruges som hotel, når eleverne har sommerferie, hvilket de jo har i ca. 3 måneder. Det var ligeså godt som et almindeligt hotel. Vi fik buffet til aften med mange fiskeretter og lammekød.

Efter aftensmaden gik vi en tur hen i den botaniske have, som ligger lige ved siden af hotellet. Det er Islands smukkeste og frodigste park, som blev anlagt i 1911. Foruden bede med kulturplanter og buske finder man planter fra Islands vilde flora. Det er overraskende, at man så højt mod nord finder en så varieret botanisk have.

Da vi kom tilbage, så vi resten mellem Brasilien og Tyskland – med islandsk tale. Brasilien blev fuldstændigt ”udraderet”, for Tyskland vandt 7-1. Der er sikkert landesorg i Brasilien….

Onsdag 9. juli – Nord- og vestkysten

Vejret var fint, da vi kørte afsted kl. 8. Dog ændrede det sig senere på dagen og blev mere gråt, ca. 12 grader. Jens Erik fortalte, at vejret på de 2 ture, han havde i år, var dårligere end de forrige år. Men vi har alligevel været heldige, for der var næsten aldrig regnvejr, når vi var ude af bussen.

Første stop var tørvegården Glaumbær. En tørvegård er en viderudvikling af vikingetidens langhuse, tilpasset islandske forhold. Det er mange huse, som er internt forbundet og bygge af tørvemure og med tørvetage. De fleste var små, men Glaumbær var stor. Det var en præstegård med 11 forskellige rum. Indtil begyndelsen af 1900-tallet var tørv og sten de mest udbredte byggematerialer i Island. I modsætning til træ fandtes tørv i rigelige mængder, og samtidig ydede tørv en god beskyttelse mod det barske klima. Huse opført i tørv var holdbare i op til 90 år i områder med moderat nedbør. Det er forklaringen på, at man i den nordlige del af landet stadig kan finde velbevarede gårde opført i tørv. Mod syd er de fleste forsvundet. Man sluttede med at bo i Glaumbær i 1947, men andre steder boede der stadig nogen i tørvehuse i 1950-erne. Ved siden af tørvegården var der en lille kirke og et kaffehus, hvor man kunne købe kaffe og islandske kager. Det så hyggeligt ud med de små rum, som lignede stuer i et privat hjem, og med gamle kaffekopper.

Bagefter kørte vi hen til tørvekirken i Vidimyra, som er et af klenodierne i islandsk arkitektur. Den nuværende kirke blev opført i 1834. Tørvetaget bliver restaureret regelmæsssigt, men det meste af træværket og panelerne er originale. Der havde været begravelse dagen før. Vedkommende var død den 24. juni, men blev først begravet den 8. juli. I Island er det meget almindeligt først at holde begravelse ca. 14 dage efter dødsfaldet. Kisten bliver sat ned i græsplænen. Vi har ikke set gravsteder som i Danmark.

Derefter kørte vi videre mod Reykjavik. Undervejs standsede vi ved en slags rasteplads, hvor der var butik og cafeteria. Der var også et monument til ære for de postbude, som i gamle dage bragte posten ud med islandske heste til gårdene i et stort område. Det har været et hårdt arbejde.

     Tørvehuse beboet op til 1947                         Tørvene brugt som mure                             Hallgrimskirken

Turen videre gik gennem et lidt ensartet landskab med grønne dale og gode lakseelve, hvor det er meget dyrt at få lov at fiske. Vi hørte lidt musik af Carl Nielsen. I går hørte vi et par islandske sange, og Jens Erik læste lidt op af en saga. Vi skulle jo også have lidt kultur ….

Efter godt en times tid kom vi til de varme springkilder i Deildartungar. Der kom 100 grader varmt vand direkte ud af jorden, og det blev bl.a. ledt gennem rørledninger til en by, som lå 55 km væk. Vandet mister ikke ret meget varme undervejs, så når det kommer til byen, er det 80 grader varmt. Man kan tydeligt se, at der er ”liv” i undergrunden, ligesom på Azorerne, men begge lande ligger også på den samme brudflade.

Lidt før Reykjavik kørte vi gennem en tunnel, som går ned under jorden. Den er 5,7 km lang og går 400 m ned under havoverfladen.

Vi ankom til Reykjavik ca. kl. 17 og kørte hen forbi det nye koncert- og kongrescenter, Harpa, som ligger på havnefronten. Det så meget specielt og flot ud, med masser af glasprismer. Det er tegnet af Henning Larsens tegnestue og islandsk-danske Olafur Eliasson. Derefter kørte vi hen til Hallgrimskirken, som er Islands største kirke og et nationalromantisk klenodie. Placeringen på bakketoppen og det høje tårn gør kirken synlig viden om. Den er tegnet af den kendte islandske arkitekt Gudjón Samúelsson og blev indviet i 1986 og er formmæsssigt inspireret af søjlebasalt. Den er enkel, men flot. Orglet har 5.275 orgelpiber.

Vi så, at de var i gang med at bygge et par nye hoteller, så der er kommet lidt gang i økonomien igen. Der holdes en del konferencer i Reykjavik, så man har brug for mere hotelkapacitet, og antallet af turister stiger også hvert år.

Vi skulle bo 2 nætter på Grand Hotel Reykjavik, som er et meget stort og flot hotel, det flotteste, vi har boet på heroppe. Vi fik værelse på 8. etage med udsigt ned over vandet og en del af byen.

Efter aftensmaden gik vi en tur ned til vandet og ind mod byen. Det begyndte dog at regne lidt, så vi gik ret hurtigt tilbage igen. Vi så den forlængede spilletid af kampen mellem Holland og Argentina. Argentina vandt straffesparkkonkurrencen og var nu i finalen.

Torsdag 10. juli – Den gyldne cirkel m.m.

Vi kunne sove længe i dag, for vi skulle først afsted 8.50, så der var også god tid til at spise morgenmad. Der har været rigtig god morgenmad på alle hotellerne, alt muligt forskelligt.

Der var gråvejr, da vi kørte, og det blev der ved med at være hele dagen. Vi fik at vide, at det var den dårligste sommer i næsten 100 år, og temperaturen har heller ikke været særlig høj de fleste dage, ca. 12 grader, men vi havde nu heller ikke forventet særligt høje temperaturer. Vi skulle til ”Den gyldne cirkel”, som man kalder de 3 store attraktioner Pingvellir, Geysir og Gullfoss, som ikke ligger særligt langt fra Reykjavik, og derfor kommer der også rigtigt mange turister. Vi så især mange japanere i dag, også på vores hotel.

Vi kørte ad en meget smuk rute med en del hårnålesving og kom først til et udkigspunkt tæt ved vulkanen Hengill. Desværre var der diset, så man kunne ikke se så meget. Der ligger et geotermisk kraftværk lige i nærheden.

Dernæst kørte vi videre og havde pludselig den flotteste udsigt over Islands største sø, Pingvellir søen. Den er 84 km2 og 120 m dyb på det dybeste sted. Hele Pingvellir området kom på Unesco’s verdensarvliste i 2004. Sletten blev i 930 (i vikingetiden) Islands forfatningsmæssige omdrejningspunkt. Altinget er et af verdens ældste demokratier. De tilrejsende repræsentanter (de 39 såkaldte goder) var høvdinge og rigmænd, og de havde følgeskab af udpegede bønder, og de var på sletten i flere dage.

I 1930 blev omådet gjort til Islands første nationalpark. Der ligger en smuk lille kirke der og et gavlhus, som er statsministerens sommerhus. Da Republikken Island blev udråbt i 1944, skete det her, men ellers er Altinget flyttet til Reykjavik.

Vi gik ned gennem kløften, hvor brudfladerne går fra hinanden med 2 cm om året, så Island bliver bredere år for år. Sprækken er skillelinjen mellem den amerikanske og eurasiske kontinentalplade og fortsætter ned gennem Atlanterhavet til Azorerne. Det giver jordskælv og vulkanudbrud.

Bagefter kørte vi hen til Gullfoss. Det er faktisk 2 vandfald, som mødes og styrter 32 m ned for at forsvinde i en 70 m dyb og 2,5 km lang kløft. Vi gik ned ad en trappe for at komme helt ned til vandfaldet. Det var rigtigt flot og voldsomt.

     Pingvellir  sletten                                                     Her deler Island sig i 2 dele                            Gullfoss                                                   

Efter en times ophold der kørte vi hen til Geysir, hvor det syder og bobler i hele området. Især gejseren Strokkur er spektakulær, idet den med få minutters mellemrum sender kogende vand og damp op i 25-30 meters højde. Den gejser, der har givet navn til fænomenet, hedder Geysir. Den menes at have sprunget siden 1300-tallet, men er nu næsten uvirksom. Området er fredet, og man skal holde sig til de afmærkede stier, da man ellers kan risikere at skolde sig alvorligt.

Senere på eftermiddagen kørte vi videre til Skalholt, som var Islands første bispesæde. Det blev oprettet i 1056. Indtil reformationen var biskoppen landets rigeste og mægtigste mand, og der boede omkring 200 personer på bispegården. Vi gik ind i kirken og kiggede. Der var en speciel altertavle, som var malet på væggen. Den var flot. Der var 3 kvinder, som øvede sig på klassisk musik. Kirken bliver tit brugt til klassiske koncerter på grund af den gode akustik.

På hjemvejen så vi en del træbevoksning. Mange får tilskud til at plante træer, fordi man gerne vil have flere træer på Island.

Vi var tilbage på hotellet ca. 17.15, hvor der var lidt tid til at slappe af, inden vi skulle afsted kl. 19. Vi skulle først på en lille byrundtur i bussen, fordi det regnede. Ellers skulle vi have gået lidt rundt i byen, inden vi skulle på fiskerestaurant til fiskebuffet. Der var mange forskellige slags fisk samt lammekød og dessert. Det smagte rigtigt godt. Jens Erik sagde tak for en god tur. Vi synes også, det har været en pragtfuld tur, og vi har haft det hyggeligt sammen med vores rejsefæller.

Aftenen sluttede kl. 21.30. Vi var de eneste, som gik hjem. De andre tog bussen, fordi det regnede og blæste lidt. Vi gik ad den nye havnepromenade, så det tog godt en halv time. Vi gik i seng med det samme, for vi skulle op allerede kl. halv 4 dagen efter for at flyve hjem.

Fredag 11. juli – hjemrejse

Vi blev vækket halv 4 og spiste morgenmad kl. 4. Det tog knap en time at køre i lufthavnen. Derefter fik vi checket ind ved automaterne og gik op i transithallen, hvor der også var tid til at købe lidt toldfrit.

Heldigvis var flyet præcist – vi fløj kl. 8. Vi havde fået at vide, at der havde været hedebølge i Danmark, så da vi kom til Billund, var det næsten ligesom at komme sydpå, for der var omkring 25 grader. Det var nu rart nok at komme hjem til lidt lunere vejr.

Vi fik taget afsked med de andre deltagere, 39 i alt, og fik takket for godt selskab. Alle syntes, det havde været en rigtig dejlig tur.

                                                                                                               Jytte og Bjørn Larsen

                                                                                                                           Aalborg

  Tilbage til Island