www.fjernehorisonter.dk

Tags: rejser england, rejsebeskrivelse england, London, england rejsebeskrivelse, busrundrejse england, sydengland rejsebeskrivelse, stonehenge, Lands End, Big Ben, Bath,

Tilbage til FORSIDEN

Rejsebeskrivelse fra Sydengland 8.-17. maj 2015

Efter en del overvejelser om en tur til Sydengland, besluttede vi os for at vælge en tur med Gislev Rejser, fordi den indeholdt alle de ting, vi gerne ville se, bl.a. Stonehenge og Cornwall med Lands End. Desuden passede tidspunktet i starten af maj os godt.

Falmouth i Syd-England med subtropiske middelhavspalmer Stonehenge rejst for 4500 år siden

Fredag 8. maj – udturen 1. dag (Holland)

Vi stod op allerede kl. 10 minutter i 3, for vi skulle afsted fra Kunstmuseet lidt over 4. Gislev Rejsers bus var allerede kommet, en bus fra Terndrup Turistbusser, og der var flere end os, der skulle med fra Aalborg. Nogle af dem skulle dog skifte bus i Vamdrup, for de skulle enten til Normandiet eller Toscana. Vi skulle blive i bussen. Vi har fået række 11, for vi var de sidste, der bestilte turen.

Bussen blev fuldstændigt fyldt op, inden vi nåede grænsen, så der var nok omkring 46 personer i alt. Vi holdt en del pauser undervejs, bl.a. ved Otto Duborg.

Det var en lang tur, men vejret blev fint op ad dagen. I Tyskland var der 21 grader, så det var helt sommervejr. I Danmark var der kun 3 grader i morges.

Vores guide hed Birgitte, og hun fortalte en del om de delstater i Tyskland, vi kørte igennem, og også noget om Holland, da vi kom dertil sidst på dagen.

Der var kø nogle steder, både fordi der var vejarbejde, og fordi der var sket uheld, så vi var først fremme ved vores hotel i Helmond i Holland ca. 19.15. Der var rigtigt mange drivhuse i Holland og flade marker.

Både i Tyskland og Holland var der meget grønt, og frugttræerne var sprunget ud. De er i hvert fald 14 dage foran os.

Vores hotel hedder Golden Tulip og ligger flot ud til kanalen, som løber gennem byen. Der var springvand i kanalen, og der var masser af cafeer, hvor der sad mange mennesker udenfor i det gode vejr. Helt utroligt.

England er kendt for sine mange slotte Kameliablomst Især London har de specielle taxaer

Vi havde ikke tid til at skifte tøj inden spisningen. Vi fik grønsagssuppe, kyllingefilet med grønsager og pommes frites og pebersauce, samt chokolademousse. Det smagte godt.

Vi var færdige med at spise omkring halv 10. Vi gik en tur langs kanalen for at strække benene efter den lange køretur. Det var dejligt lunt. Vi gik i seng kl. halv 11, godt trætte.

Lørdag 9. maj – Udturen 2. dag (Dover + Portsmouth)

Vi sov rigtigt godt i nat, for vi var trætte. Vi blev vækket af vores vækkeur kvart over 5, for vi skulle videre kl. 7 for at køre til færgen i Dunkerque. Vi kom forbi en del æbleplantager i Belgien, men det var små træer. Husene ser noget anderledes ud i især Belgien end i Danmark, lidt mere slidte.

Vi ankom til Dunkerque ca. kl. 11. Der skulle vi først igennem både fransk og engelsk toldkontrol, så vi skulle have kufferterne ud af bussen og igennem sikkerhedskontrollen. Det var lidt omstændeligt.

Færgen var fra DFDS. Den var ikke helt fyldt op. Vi så nogle unge mænd, vistnok skotter, som spiste sammenklapppede franskbrød med chips imellem. Sund mad.....

Sejlturen til Dover tog 2 timer. Skibet gyngede en del undervejs, og der var ret diset, så White Cliffs of Dover var ikke helt så flotte at kigge på, som de kunne have været, men var alligevel meget imponerende. De strakte sig meget langt.

Det regnede, da vi kom i land i Dover, men heldigvis ikke ret længe, så det klarede op efter et kvarters tid. Vi kom igennem grønne landskaber med masser af får.

Efter et stykke tid kom vi til en by, som hedder Rye. Det er en meget gammel by, men er nu mest en turistby, og der bor også en del berømtheder, bl.a. Paul McCartney. Vi så hans hus, hvor der også var en gammel vindmølle til, som var malet sort.

Undervejs så vi også en del spille cricket i deres hvide tøj. Det var fordi det var lørdag. Det er jo deres nationalsport. Vi så også nogle ældre i hvidt tøj, som spillede "balls". Det er ligesom petanque.

Senere kom vi til Hastings, hvor vi havde en time på egen hånd. Der var vejret fint, ca. 16 grader, men det blæste, så vi skulle have en jakke på. Det er en badeby, og næsten alle badebyerne har både et Tivoli og en mole, hvor der er restauranter og forlystelser. Den i Hastings var dog brændt, og en i Brighton er også brændt. De tror måske, brandene var påsat, fordi en del mennesker er imod molerne.

Der var mange fiskebutikker, så vi købte en bakke krabbekløer og små sardiner i marinade. Sardinerne var dog meget stærke, så Bjørn spiste ikke dem allesammen.

Cliffs of Dover

Vi gik forbi nogle gamle netskure, som var sorte. Det var der, de opbevarede net i gamle dage. Vi var også inde på et søfartsmuseum, hvor der bl.a. var en af de både, som sejlede over til Dunkerque for at redde nogle af de soldater, som var blevet slået tilbage af tyskerne under 2. Verdenskrig.

I området omkring Hastings har man optaget Tv-serien Foyle.

Vi kørte på både små og brede veje. Undervejs på en bred vej var der pludselig et smalt stykke. Det var fordi hertugen af Norfolk, Edward Howard, ikke ville have en bred vej gennem sine marker. Han har meget at sige i England. Vi kunne se hans slot i det fjerne. Det var rigtigt flot og stort.

Vi kom til Portsmouth lidt over 6. Vi skulle bo på Park Hotel, som ligger lidt udenfor byen. Det er et pænt hotel, og værelset var også fint. Der var buffet til aften.

Portsmouth er Englands vigtigste flådebase, og det var blandt andet der, de samlede de 6.000 skibe, som blev brugt til D-dag. Der er også nogle kendte skibe der, bl.a. HMS Victory, som blev brugt ved slaget ved Trafalgar 1805. Briterne besejrede franskmændene, men Lord Nelson blev dræbt under slaget.

Portsmouth er også kendt for at være den by, hvor Charles Dickens samt Sir Arthur Conan Doyle boede.

Byen har i de senere år fået et løft, der bl.a. har givet sig udslag i byggeriet af det imponerende Spinnaker Tower, som er 170 m højt og som et kæmpestort sejl ved havnefronten strækker sig op mod himlen og får lystbådene i nærheden til at ligne legetøjsbåde. Det er landets højeste offentligt tilgængelige bygning.

Søndag 10. maj – Isle of Wight + London

Vi stod op kl. halv 7. Bjørn skulle til London med bus fra centrum af Portsmouth kl. 8, så han tog en taxa 7.10. Jeg spiste først morgenmad, for vi skulle først køre kl. 8. Vi skulle køre til færgen i Portsmouth for at sejle til Isle of Wight.

Sejlturen tog 45 minutter, og derefter kørte vi ca. 10 minutter for at komme til Osborne House, som var Dronning Victorias "sommerhus". Wight er ca. halvt så stor som Bornholm, men der bor over 140.000 mennesker. Det er en meget populær ferieø, og der er også en kendt musikfestival der hvert år. Den er meget grøn og har et lidt mildere klima end det øvrige Sydengland.

Osborne House ligger rigtigt flot i en kæmpestor park. Tulipanerne var flot udsprungne, men mange rhododendron var afblomstrede. Der var en sti ned til stranden, som hed Rhododendron path.

Osborne House på Isle of Wight Dronningens badevogn

Vi var først inde at se slottet, som er indrettet næsten som det var, da Dronning Victoria levede. Hun brugte det meget om sommeren og til jul. Hendes mand Alfred havde indrettet haven og fået bygget et hus til børnene, hvor de kunne lege. Det hed Swiss cottage. Det ligger ca. 1 km fra det store hus. Alfred døde allerede som 42-årig, hvilket var en stor sorg for dronning Victoria.

Spinnaker Tower i Portsmouth Spitfire udstillet i London

Huset er meget imponerende indvendigt. Der er en del indiske ting, for hun var jo også regent for Indien.

Efter at have set huset gik jeg ned til Swiss cottage og derfra ned til stranden gennem rhododendron stien. Nogle af dem var lige så høje som træer. Der var en cafe på stranden, hvor jeg købte en sandwich og sad lidt sammen med Kirsten og Bjarne, et par fra Ringkøbing, som vi har snakket en del med.

Vi skulle køre igen lidt over 1 efter at have været der næsten 3 1/2 time. Vi sejlede kl. 2, og da vi kom hen til busstationen, gik jeg for mig selv, for de andre ville på museum. Jeg gik langs havnefronten, Millenium promenade, som er en flot sti langs vandet. Ind imellem var der nogle fæstninger, som jeg kiggede på resterne af.

Huset er meget imponerende indvendigt. Der er en del indiske ting, for hun var jo også regent for Indien.

Efter at have set huset gik jeg ned til Swiss cottage og derfra ned til stranden gennem rhododendron stien. Nogle af dem var lige så høje som træer.

Dronning Victoria kunne godt lide at bade, men gik selvfølgelig ikke bare ud i vandet. Derfor havde hun en badevogn, som blev kørt i ud i vandet. Derfra gik hun ud at bade.

Der var en cafe på stranden, hvor jeg købte en sandwich og sad lidt sammen med Kirsten og Bjarne, et par fra Ringkøbing, som vi har snakket en del med.

Det tog godt en time at gå til D-dag museet, hvor vi skulle hentes 17.45. Jeg sad og nød solen på en bænk i ventetiden. Der var nemlig dejligt vejr, ca. 17 grader.

Bjørn kom tilbage ved 7-tiden fra sin tur til London. Han havde haft en rigtig god tur, og vejret var meget fint derinde, ca. 18 grader. Der var tilfældigvis fejring af 70-året for befrielsen, så der skete en hel masse. Der var optog, og der var stillet en Spitfire op, og der var også formationsflyvning af både jagerfly og Spitfires. Han så også Prins Charles og hans kone komme i bil til Buckingham Palace. Han fik set Buckingham Palace, Hyde Park, Westminster Abbey, Houses of Parliament, The Eye og Tower Bridge. Han gik langs Themsen hen til Tower Bridge, hvilket var en god spadseretur. Han havde lidt travlt, men nåede det hele.

Buckingham Palace Houses of Parliament Flot byggeri langs Themsen

Tower Bridge Engelsk bobby (politibetjent) i London

Mandag 11. maj – Dartmoor heden + Cornwall

Vi stod op allerede kl. 6, for vi skulle køre halv 8. Vejret var fint, men der var dog lidt tåget i starten.

Vi kørte gennem Dorset og Devon. Det var ret bakket terræn med mange køer på markerne. Vi kørte på smalle veje, hvor det var vanskeligt for en bus og en anden bil at komme forbi hinanden.

Mange af blomsterne er meget længere fremme end i Danmark, bl.a. var syrenerne sprunget ud.

Der var også meget flot lysegrønt overalt, med mange bøgetræer og andre træer.

Vi kørte ca. 3 timer inden den første pause, som vi holdt lige efter Honiton, som ligger i en dal.

Birgitte fortalte om Englands økonomi m.m. Mange frygter at få det vanskeligere efter at de konservative har fået flertal i parlamentet, så nu behøver de ikke at samarbejde med et andet parti, som de måtte før valget.

Efter pausen kørte vi videre til Dartmoor heden. Det er en meget stor og øde nationalpark, som inspirerede Sir Arthur Conan Doyle til hans berømte Sherlock Holmes-historie, Baskervilles Hund. I starten af Dartmoor var der meget landbrugsjord, dvs. enge med kvæg, får og heste. Det er vilde heste, som kaldes Dartmoor-ponyer, som græsser på de øde hedestrækninger i al slags vejr, som de har gjort i århundreder. Den lille, seje ponyrace er i tidens løb bl.a. blevet brugt i forbindelse med lokal minedrift. Længere inde i Dartmoor var der meget hede. Der var mange gule buske, som hedder Tornblade.

Nationalparken bliver brugt af mange vandrere, cyklister og andre udendørs-entusiaster, som bliver tiltrukket af dette barske og fascinerende vildnis.

Der var en by på heden, men længere ude på heden lå der en kro/pub, som hed Warren House Inn. Den lå helt ensomt på heden. Der skulle vi spise frokost. Bjørn og jeg fik en "Jack", som er en bagt kartoffel med fyld. Vi fik en med rejesalat og lidt salat til. Det smagte godt.

Efter besøget på kroen kørte vi videre til Cornwall. Floden Tamar adskiller Devon og Cornwall. Der kommer 4 mio. turister til Cornwall hvert år. Klimaet er næsten subtropisk, så der er mange palmer inde i byerne, og der er både rhododendron og fuchsia hække, ligesom i Irland, på grund af golfstrømmen.

Prins Charles ejer 3/4 af jorden i Cornwall. Sproget er cornisk, som er et keltisk sprog, men alle snakker selvfølgelig engelsk. Hovedbyen hedder Looe. Den ligger i Looe Valley, som udmunder ved en flod. Ved broen stod der høje palmer.

Nogle steder i Cornwall kan man høste 2 gange om året på grund af det milde klima.

Dartmoor heden Gislev Rejser. Bussen i en pause Warren House Inn

Ud på eftermiddagen kom vi til Polperro, som er en rigtig hyggelig fiskerby, og nu er turistby. Der var mange hyggelige huse, og der var lavvande, så der var næsten ingen vand i floden. Der er ca. 8 m forskel på ebbe og flod her i Sydengland. Vi gik helt ud til kysten, som ligger ud til Atlanterhavet, og senere gik vi ind i en gårdhave ved et bageri, hvor vi fik en kop kaffe og kage. Vi sad sammen med nogle andre fra gruppen. Der var sol og ca. 17 grader.

Vi ankom til Hotel Falmouth ca. 18.45. Det er et mondænt hotel fra 1865. Vi boede på 4. sal med udsigt over havet.

Falmouth ligger flot ved den tredjestørste naturhavn i verden. Sydney er den største. Der bor 18.000 mennesker der. 7 floder udmunder i Falmouth. Byen er fra 1600-tallet. Den har et skibsværft, som reparerer skibe. Desuden kommer der mange turister til byen.

Der er masser af palmer i haverne og i parken, bl.a. Cordiline og Agapanthos.

Vi fik en dejlig gourmet middag med 3 retter, bl.a. fisk. Det smagte godt, men vi var først færdige med at spise halv 11, for vi spiser aldrig før kl. 8.

Vi checkede mails, inden vi gik op. Der er gratis wi-fi på alle de hoteller, vi har boet på.

Tirsdag 12. maj – Land’s End + St. Michael’s Mount

I dag kunne vi sove lidt længere tid, for vi skulle først afsted kl. 8.45. Morgenmaden her var også rigtigt god, men det har den nu været alle steder. Der er meget at vælge imellem, yoghurt med müsli, æg og bacon og små pølser og baked beans. Desuden er der som regel flere forskellige slags brød at vælge imellem, dog selvfølgelig mest toast, desuden ost og lidt pålæg og frugt. Så vi blev altid godt mætte.

Vi skulle først til Land’s End. Vi kørte igennem bølgende landskaber med bl.a. kartoffelmarker. De var langt fremme. Der er også mange forskellige blomster og buske, især Bluebells, blåklokker, som findes både i blå og hvid. Deres Fuchsia og Iris er også sprunget ud, hvilket er en hel del tidligere end i Danmark.

Vi så også en masse fritstående skorstene. Nogle af dem var overgroet med blade. Det er nogle, som hørte til minerne, bl.a. tinminerne, som der var mange af tidligere. Cornwall er kendt for deres minedrift, som de har haft i flere tusinde år.

Vi også påskeliljestængler, som var høstet. De sætter mange påskeliljer, og når de visner, graver de løgene op og sælger dem, faktisk ligesom i Holland.

Der var også et sted, hvor de havde taget blomkål op. De kunne så plante en gang mere.

Vi kom igennem Penzanze, hvor der stod palmer langs hele strandpromenaden. Sidste år havde der været en stor storm med oversvømmelser i starten af april, hvor meget af strandpromenaden var blevet ødelagt. De lokale hjalp med at genopbygge den.

Land’s End er Englands vestligste punkt. Der var en del vind, men det var et flot sted med stejle klipper ud til Atlanterhavet. Der var mange gule Tornblade på hedelandskabet, som var derude. Vi var der ca. en time, hvorefter vi kørte hen til byen Marazion, hvorfra vi skulle sejle med små både til St. Michael's Mount, fordi der var højvande. Når der er lavvande, kan man gå derover. Det tog kun nogle få minutter at sejle derover. Det kostede 2 pund pr. person hver vej.

Polperro fiskerbyen Land’s End. Englands vestligste punkt Mosbelagte klipper

Øen er 60 m høj, og stien op til borgen er belagt med brosten, så man skulle passe på. Vi hørte om både en ung og en ældre dame, som åbenbart var kommet til skade. Måske de var faldet eller vredet om på foden på turen op eller ned.

Borgen var oprindeligt et kloster, men blev senere til en fæstning, og nu bor der en familie der. Der var en flot udsigt deroppe fra, og vi kunne se ned på deres flotte have, men kunne ikke komme ind i den uden at skulle betale ekstra. Vi var også inde i noget af beboelsen og kirken.

Vi var der cirka et par timer, hvorefter vi tog en båd tilbage. Derefter gik vi hen på en lille cafe ved siden af parkeringspladsen, hvor jeg fik en indbagt pølse, og Bjørn fik en is.

Vi var tilbage i Falmouth ca. halv 5. Der var nogle, som blev sat af nede i byen, men vi tog med til hotellet, hvor vi drak en kop kaffe, inden vi gik en tur. Først gik vi hen langs strandpromenaden til en park, Queen Mary Park, hvor der var mange forskellige blomster og træer, bl.a. flere forskellige palmer og også abetræer. Der var også nogle meget specielle blomster, som vi ikke har set i Danmark.

De har næsten aldrig frostvejr i Cornwall, men det kan ske engang imellem, var der en kvinde i Queen Mary Park i Falmouth, der fortalte os. De svøber nogle af palmerne i en slags plastic om vinteren, men det er ikke nødvendigt at gøre det ved dem allesammen.

Bagefter gik vi op til en højtliggende borg. Vi gik ad en sti derop, men der var lukket. Vi fik dog en dejlig gåtur, og der var en god udsigt, hvor der ikke var for mange træer.

Vi fik også dejlig gourmet mad i aften, 3 retter. Vi gik i seng omkring kl. 22.

Onsdag 13. Maj – Trebah Gardens + Falmouth

Det var gråvejr i dag, da vi stod op, og det blev det ved med at være det meste af dagen.

Vi skulle ud til Trebah Gardens, som ligger i nærheden af Falmouth. Det er en subtropisk have, som ligger i en slugt og derfor ligger i læ. Den blev anlagt i 1838 af Charles Fox, da det blev moderne at anlægge haver, men senere forfaldt den. Under 2. Verdenskrig boede amerikanske soldater der, og den 1. juni 1944 blev 7500 amerikanske soldater udskibet fra stranden ved haven for at tage del i D-dag. Ingen af dem vendte tilbage.

I 1981 købte major Tony Hibbert og hans kone Eira stedet og begyndte at restaurere haven, så den er blevet rigtigt flot. Den blev åbnet for offentligheden i 1987, og i 1990 blev huset og haven doneret til The Trebah Garden Trust på betingelse af, at familien fik lov at blive boende.

Der var mange forskellige buske og træer. Der var især mange rhododendron, azaleaer og kamelia samt blåklokker. De fleste var stadigvæk i blomst, så den her årstid er perfekt til at se disse blomster. Det hele var meget flot anlagt.

Akelejer Hotel Falmouth Queen Mary Garden

Trebah Gardens med subtropiske træer Rødhals

Vi gik rundt derinde 2 timer. Det var en passende tid. Derefter kørte vi tilbage til Falmouth, hvor vi blev sat af nede i byen sammen med nogle af de andre. Vi gik først ind i et supermarked og købte en slags tærte til hver af os samt nogle tomater og bananer. Derefter gik vi ned til havnen, men det var lidt køligt, så vi gik videre gennem byen op ad en stejl gade. Der var nogle af de typiske engelske smalle rækkehuse.

Vi gik hen til en park, som hed Fox Rose Hill Gardens, hvor vi satte os på en bænk. Der var dog lidt køligt, fordi solen ikke skinnede, men det var ok. Bagefter gik vi videre mod vores hotel. På vejen så vi nogle flotte huse med palmer og flotte buske.

Da vi gik videre, så vi tilfældigvis endnu en stor og flot have, Gyllyndune Gardens, så de har virkelig mange haver her i området. Den gik vi igennem og så bl.a. nogle flotte og anderledes akelejer. Dem ville jeg godt have haft et eksemplar af.

Vi var tilbage på hotellet omkring halv 3. Vi slappede af resten af eftermiddagen, for vi havde været meget i gang de øvrige dage.

Vores hotel er vist et 4-stjernet hotel. Der er indendørs svømmepøl og fitness rum, men det har vi dog ikke gjort brug af.

Torsdag 14. maj – Stonehenge + Swindon

Det regnede, da vi stod op i dag, og det blev det ved med næsten hele dagen, og der var kun omkring 11 grader, så det var lidt koldt.

Vi kørte fra Falmouth kl. 9, for vi skulle videre til næste destination, Swindon, som ligger i grevskabet Wiltshire. Undervejs gjorde vi stop ved en rasteplads på motorvejen, og ca. kl. 2 ankom vi til Stonehenge, som var vores eneste udflugtsmål i dag. Vi skulle køre i en mindre bus derud fra besøgscentret.

Stonehenge er et gammelt tempel lavet af kæmpesten, og stenene blev rejst for ca. 4500 år siden. Man ved ikke, hvordan stenene er blevet transporteret, nogle af dem helt fra Wales. Man kan ikke komme helt hen til stenene, for de er bange for, at de skal tage skade.

St. Michael's Mount ved byen Marazion Stonehenge

Vi var i området 2 timer. Der var også en spændende udstilling samt en rekonstruktion af de hytter, som de mener de folk, som rejste stenene, boede i. Måske var det slaver.

Vi ankom til hotel Jurys Inn i Swindon ca. halv 6. Det er et stort hotel midt i byen i 9 etager. Vi kom til at bo på 4. etage med udsigt over byen. Det er et fint værelse med store senge og god plads.

Vi skulle igen i aften spise kl. 20 ligesom de andre aftener, men det gik lidt hurtigere end i Falmouth, hvor det jo var gourmet mad, vi fik.

Fredag 15. maj – Bath

I dag stod vi op kl. 7. Der var morgenmad fra halv 8. Det var rigtig god morgenmad ligesom de andre steder.

Vi kørte 8.45. Vi skulle til Bath i dag. Det tog ca. en time og et kvarter at køre dertil. Den er på UNESCO's verdensarvliste. Den er en historisk by, som i 1700-tallet for alvor blev genopdaget som kurby.

Vi gik først en tur i samlet flok for at orientere os lidt i byen. Vi kom som noget af det første forbi det hus, som forfatteren Jane Austen boede i. Hun skrev bl.a. Fornuft og Følelse og Stolthed og Fordom. Der er lavet et center om hende, og der stod en mand foran huset, som var klædt i tøj fra den tid.

Vi gik videre til Royal Crescent, som ligger lidt højt og er et elegant eksempel på georgiansk byggestil i Storbritannien. Det rummer 30 palæer, der i byens storhedstid fra slutningen af 1700-tallet ofte blev udlejet til fornemme besøgende.

Derefter gik vi ned til det romerske bad. Det blev grundlagt efter den romerske invasion af England i år 43 e.Kr. Det blev opkaldt efter ildens keltiske Gud, Sulis. Der blev bygget en søjlegang nord for kilden. Der er 3 varme kilder i Bath. Den største springer fra en dybde på ca. 3000 m. Syd for kilden blev der bygget et udvalg af rensebade og helbredende bade, for romerne var renlige folk.

Det var meget imponerende at kigge på resterne, for da romerne havde forladt England, faldt badene sammen og blev begravet. En del af dem blev genopdaget i begyndelsen af det 18. århundrede, men man havde ingen ide om deres størrelse og omfang. Det var først i 1880'erne, at størstedelen af de romerske bade blev udgravet, og stedets sande omfang blev afsløret.

Vi gik rundt der godt en times tid, og derefter gik vi ind i den flotte og store kirke. Der var rigtigt mange glasmosaikker.

Efter besøget i kirken gik vi ned til floden, hvor vi gik tur langs floden. Der lå nogle husbåde der. Man kunne sejle med turbåde dernede, men vi valgte i stedet at gå ind på en lille hyggelig cafe efter gåturen, Bridge Coffee shop, hvor vi fik kaffe og kage.

Klokken halv 4 kørte vi fra Bath igen.

På vejen tilbage kørte vi igennem Chippenham og videre gennem Calne og Avebury. I nærheden af Calne så vi en stor hvid hest lavet i kalklaget på en bakke, Milk Hill. Den var 160 fod høj (ca. 52 m), så den var let at se fra vejen. Der findes vist 8 af den slags figurer i Wilshire grevskabet.

I nærheden af Avebury lå der en stor samling af sten, større end Stonehenge, men ikke nær så flot og kendt. Byen er bygget op omkring stencirklerne. De er ca. 3000 år gamle og ligger på Silbury Hill. Stenene er hentet i lokalområdet og vejer op til 40 tons. Nogle af dem er formet som en allé.

Vi var tilbage på hotellet ca. kl. halv 6, så vi kunne nå at få en kop kaffe og slappe lidt af inden middagen kl. 20. Vejret var fint hele dagen, dog lidt overskyet og ca. 13 grader, men det var ok og meget bedre end dagen før, hvor det regnede.

På hotellet i Swindon er der en del ansatte af indisk eller pakistansk afstamning, men der bor jo også mange indere i England, sikkert fordi Indien har været en engelsk koloni i mange år.

Byen Bath med de romerske bade

Lørdag 16. maj – 1. hjemrejsedag (Holland)

Vi stod op allerede halv 6, for vi skulle køre 7.15. Det var hjemturen, som ventede. Vejret var fint, med lidt sol. Vi kørte til Canterbury, som ligger sydøst for London. Vi kørte omkring Windsor Castle, som vi kunne se på afstand, og vi så også fly, som landede i og lettede fra Heathrow.

Det var grevskabet Kent, vi kørte igennem. Det kaldes Englands Have og er meget frodigt, med masser af frugtplantager og grønne marker. Det er også i Kent, sandwichen blev opfundet, i en by, som hedder Sandwich.

Det tog omkring 3 1/2 time at køre til Canterbury. Der havde vi godt halvanden time på egen hånd. Vejret var rigtigt fint der, omkring 18 grader, så vi måtte smide jakken.

Canterbury er en gammel og flot by, som har mange snævre gader og gamle bindingsværkshuse. Der er hyggeligt at gå rundt.

Canterbury er især kendt for sin anglikanske kirkes moderdomkirke. og for mordet i 1170 på den daværende ærkebiskop Thomas Becket, som havde lagt sig ud med sin gamle ven, Kong Henrik II. Han blev myrdet i sin egen kirke. To år senere blev han gjort til helgen, og middelalderens pilgrimme strømmede til Canterbury.

Vi kunne ikke rigtigt se katedralen fra gaden, men vi gik hen til John Dane parken i nærheden af busstationen. Der kunne man gå op på bymuren, og fra et højdepunkt der kunne vi se hele katedralen på afstand. Den er meget stor. Der foregik en masse i parken. Der var underholdning af børn og mange børn, der legede. Det var et arrangement, der skulle få børn til at røre sig noget mere og få dem til at gå til skole og ikke blive kørt derhen. De har jo mange fede børn og voksne i England, ca. 40% er overvægtige.

Efter besøget i Canterbury kørte vi til Dover. Vi kom i god tid, så vi kunne gå lidt rundt udenfor og i butikken, inden vi skulle sejle over kanalen til Dunkerque.

Vi sejlede i 2 timer, og havet var roligt. Der var klart vejr, så vi kunne se klinterne ved Dover meget klarere, end da vi sejlede herover.

Vi var i land ca. halv 6 lokal tid, for nu skulle vi stille uret en time frem igen. Det det tog 3 1/2 time at køre til Helmond i Holland, så vi var først fremme ved hotel Golden Tulip, det samme hotel som på udturen, ca. halv 10, så vi skulle spise med det samme. Klokken var halv 12, inden vi kom i seng.

Søndag 17. maj – 2. hjemrejsedag (Danmark)

I dag var sidste dag, så det var lidt vemodigt, men det er også altid rart nok at komme hjem igen. Vi regnede med, at der var sket den del i haven, og at æbletræerne var i blomst.

Vi kørte 7.45 fra hotellet og holdt en del pauser i Tyskland på vejen hjem. Der var kø et par steder, bl.a. fordi der var sket et par trafikulykker med bilsammenstød. Der er mange, som ikke holder ordentlig afstand.

Vi ankom til Otto Duborg omkring kl. halv 6, hvor vi holdt ca. en times pause. Vi købte lidt vin og slik til børnebørnene.

Vi ankom til Vamdrup ca. halv 8. Der samles alle de busser fra Gislev, som kommer mange steder fra, så der var i alt 10 busser, som derefter kørte til mange forskellige steder i Danmark med passagerer. Vi skulle heldigvis blive i vores egen bus, som kørte til Randers først. Vi fik taget afsked med dem, som skulle videre med andre busser.

Vi var i Aalborg ca. kl. 23, og vores dejlige ferie var nu slut.

Da vi kom hjem, sad vi lidt og tænkte tilbage på de mange gode oplevelser og de rare mennesker, vi havde mødt på rejsen, inden vi gik i seng.

Jytte og Bjørn Larsen

Aalborg

Tilbage til FORSIDEN