Tags: rejsebeskrivelse, Beograd, Irongate, Temple of Saint Sava,Rejsebeskrivelse Serbien, bjørn larsen rejser, jytte og bjørn larsen, Donau

 Tilbage til                                                                                             

 FORSIDEN                                                                                                                                                                                 

 

     

 Savakirken i Boograd. 70 meter fra gulvet op til kuplen

 

 

Rejsebeskrivelse fra Beograd/ Serbien 6.-10. oktober

 

Nu var turen kommet til at besøge Beograd, for vi havde aldrig været i Serbien, så vi bestemte os for at tage på en forlænget weekend, 4 nætter/5 dage. Vi bestilte fly via KLM, hvor vi skulle flyve fra Aalborg til Beograd via Amsterdam. Og vi bestilte hotel på Booking.com, Hotel Amsterdam, et hotel centralt i byen.

Torsdag 6. oktober - Afrejse og lidt sightseeing

 

Vi stod op allerede halv 4, for vi skulle flyve fra Aalborg 6.30. Der var et lille teknisk problem med KLM flyet, så de var nødt til at prøve at starte computeren op igen, hvilket betød, at vi sad helt i mørke et lille stykke tid. Heldigvis lykkedes det at få flyet i perfekt stand efter nogle minutter, så vi blev kun nogle få minutter forsinket. Vi havde en time og 50 minutter til at skifte i Amsterdam, så det var ikke noget problem.

 

Det tog godt 2 timer at flyve fra Amsterdam til Beograd. Vi fik en sandwich samt juice. Senere fik vi en brownie og kaffe, så det var ok service, når man tænker på den korte strækning.

 

Da vi landede i Beograd, var der fint solskin og ca. 22 grader. Det var dejligt. Da vi var kommet igennem paskontrol og fået vores bagage, som heldigvis var med flyet og ikke strandet i Amsterdam, stod vores chauffør og ventede på os. Ham havde vi booket gennem booking.com, for transport var med i prisen på hotellet. Lufthavnen var en stor byggeplads, for de er ved at udvide den.

 

Det tog cirka en halv time at køre til Amsterdam Hotel, som ligger meget centralt i byen. Der var vi cirka kl. 1, og heldigvis var vores værelse klart, et rigtigt flot værelse på 5. sal med flot udsigt over byen og Sava floden.

 

Fakta Serbien:

 

Indbyggertal: Ca. 9 mio.

Areal: 88.360 km2

 

Geografi

Geografisk kan Serbien inddeles i to dele. I nord er naturen præget af lavland og slettelandskab, mens de sydlige og østlige dele er præget af højland og bjerge. Det højeste bjerg, Darafica (2656 moh.), ligger i den sydlige del af landet. Flere store floder løber gennem lavlandet i nord, deriblandt Donau, Tisa og Sava. Floderne og den frugtbare jord gør det fordelagtigt at drive landbrug i dette område. I højlandet er der store naturområder med skov. Landet har et typisk indlandsklima med kolde vintre og varme fugtige somre.  

Landet ligger på Balkanhalvøen i det sydøstlige Europa og grænser op til Kroatien, Kosovo, Montenegro, Bosnien-Hercegovina, Ungarn, Nordmakedonien, Rumænien, Bulgarien og Albanien.

Historie

Serbiens centrale beliggenhed mellem øst og vest har gjort, at landet er blevet påvirket og kontrolleret af en række forskellige folk og riger. I 1000-tallet voksede den første serbiske stat frem. Landet havde en national storhedstid omkring 1300-tallet og kontrollerede store dele af Balkanhalvøen. I 1459 erobrede Det osmanniske Rige området og beholdt magten i omkring 500 år. Fra 1800-tallet voksede nationalismen igen, og Serbien kæmpede sig til selvstændighed. Forskellige stormagters ønske om at kontrollere Balkan førte til krig og starten på 1. Verdenskrig, hvor hver fjerde serber døde. Efter krigen blev et nyt fælles sydslavisk (jugoslavisk) kongedømme oprettet. Det nye kongedømme bestod af delrepublikkerne: Bosnien-Hercegovina, Kroatien, Makedonien, Montenegro, Serbien og Slovenien.

Efter 2. Verdenskrig erstattede en ny kommunistisk jugoslavisk stat det gamle kongedømme. Uligheder mellem delrepublikkerne voksede og førte til statens opløsning i 1991. Serbien og Montenegro modsatte sig opløsningen og fik støtte fra de serbiske minoriteter i de andre delrepublikker. En etnisk, kulturel, religiøs og politisk motiveret krig brød ud. Serbien og Montenegro var direkte involverede i krigene, som hærgede Kroatien og Bosnien-Hercegovina.

Efter opløsningen af Jugoslavien ønskede den serbiske provins Kosovo at blive selvstændig. En blodig konflikt brød ud, hvor Serbien blev beskyldt for omfattende krigsforbrydelser, etnisk udrensning og folkemord i Kosovo. Krigsforbrydelserne førte til, at NATO bombede flere mål i Serbien. Siden 2008 er Kosovo erklæret selvstændigt, men hverken Serbien eller Rusland har anerkendt dets suverænitet.

De økonomiske ulighed mellem by og land er store. Over 25% af landets befolkning lever under den nationale fattigdomsgrænse. Fattigdommen er specielt udbredt i syd. Manglende arbejdsmuligheder har medført en stor udvandring af unge og uddannede. Serbien arbejder på et EU-medlemskab og har fået en handelsaftale med EU på plads. Landet skal imidlertid opfylde strenge økonomiske krav fra EU og den internationale valutafond, før de kan opnå et fuldstændigt medlemskab.

     

 Sava og Donau floderne mødes her. Udsigt fra Kalemegdan slottet

Om eftermiddagen gik vi ud for at se på byen. Beograd er placeret, hvor floderne Sava og Donau flyder sammen. Dens historie går flere tusind år tilbage i tiden og er bl.a. præget af romere, østrigere og tyrkere. Den var hovedstad i det gamle Jugoslavien og er nu hovedstad i Serbien. Romerne grundlagde byen, som de kaldte Singidunum. Senere kom den til at hedde Beograd. Byen har cirka 1,5 mio. indbyggere. Området var i mange år et vigtigt handelscentrum. I dag foregår handlen bl.a. i Knez Mihailova, Beograds lange gågade, og på markeder i bymidten - en bymidte, hvor smuk jugendstil blandes med funktionalistiske betonblokke fra kommunisttiden. En flot og moderne bydel er ved at blive opført langs Sava flodens bred.

 

Først gik vi ned til floden Sava, som løber igennem byen. Det tog ca. et kvarter at gå derned. Vi gik langs floden. Der hedder den Sava, men længere ude munder den ud i Donau. Der er en flot promenade langs floden, mange kilometer lang, på begge sider af floden. Der lå en del turbåde i floden, og der var mange restauranter langs floden. Der stod også et par lystfiskere, men vi syntes, vandet så ret beskidt ud, så det kan ikke have været særligt lækkert.

 

Da vi havde gået et stykke tid, kom vi hen til Kalemegdan Park, som er en kæmpestor park med mange seværdigheder. Den vigtigste er Beograd slot, som rejser sig smukt over byen, netop hvor Donau og Sava floden mødes. Der er imponerende fæstningsmure, porte, skanser og voldanlæg. På grund af slottets strategiske placering har det været en eftertragtet besiddelse, og gennem årene er der blevet udkæmpet mange slag der, i alt 115, og hele 40 gange resulterede kampene i markante ødelæggelser. Hver gang blev slottet genopført og er nu en af byens største seværdigheder.

 

 

 Kalemegdan slottet

 

Det var keltiske stammer, der lagde grundstenen til et fæstningsværk på bakketoppen, mens romerne udvidede bebyggelsen mod flodbredden i det 2. århundrede. Romerne kaldte den nye by Singidunum. Størstedelen af det slot, man oplever i dag, stammer imidlertid fra det 18. århundrede og er resultatet af østrigske og tyrkiske udbygninger.

 

Fortidens blodige slag synes dog meget langt borte, for slotsområdet præges nu af hyggelige cafeer, spændende museer, et skønt parkmiljø og naturligvis en flot udsigt. Kalemegdan parken, som omgiver slottet, er på 66 hektar og blev lavet i 1980'erne.

 

Vi gik rundt på fæstningsområdet og nød den flotte udsigt over floderne. Der var mange træer ovre på den anden side af floden, og de var begyndt at få efterårsfarver, så det var et flot syn. På vejen ud af parken kom vi forbi militærmuseet, som også har til huse på slottet. På museet er der mere end 3000 historiske og moderne våben, lige fra romerske sværd og hjelme til ridderrustni ger, økser og en række nyere pistoler, geværer og uniformer. Udenfor bygningen så vi en del tanks, missiler, kanoner og forskellige militærkøretøjer.

 

På tilbagevejen gik vi hen i den største gågade, Knez Mihailova. Der er masser af butikker, restauranter og flotte bygninger. Gaden er opkaldt efter Mihailo Obrenovic, prins af Serbien og har mange bygninger og palæer bygget i slutningen af 1870'erne. Vi gik først hen og vekslede euro til dinarer på et vekselkontor, som der er rigtigt mange af, og derefter gik vi hen på turistkontoret, hvor vi fik en brochure over turoperatører og et kort over byen. Bagefter gik vi rundt i gaden, hvor der var nogle, der spillede musik, og andre havde udstillet forskellige ting. Der var også en del boder med ristede kastanjer og ristede majs. 

 

        

    Kalemegdan slottet med krigsmuseum med bl.a. tanks fra 1. verdenskrig

 

På vejen tilbage kom vi forbi nogle hjemløse, som sad og lå nede i de tunneller, der fører fra den ene side af gaden til den anden, for nogle steder bruger de tunneller i stedet for fodgængerovergange. Der er en del fattige i Serbien, for pension og understøttelse er meget lavere end i Danmark.

 

Nogle steder så husene også slidte ud, og fortovene var heller ikke i orden alle steder. Men de har jo også haft krig i 1990'erne og er ikke med i EU, så landet har ikke fået penge derfra, men har måske fået fra Rusland, som de er gode venner med. Derfor får de også stadigvæk gas fra Rusland, for Serbien har ikke sanktioneret Rusland.

        

 

 

Der var mulighed for at lave kaffe og te på værelset, så det var dejligt. Det benyttede vi os af flere gange.

 

Om aftenen gik vi op i gågaden, som lå meget tæt på vores hotel. Der er masser af restauranter der, og vi fandt et hyggeligt sted udendørs ved restaurant April, hvor der var en varmelampe, for ellers var det for køligt at sidde ude. Men der var faktisk 19 grader, så det var dejligt. Vi fik grillet laks med grillede grønsager og noget godt fladbrød samt en flaske rødvin. 

 

Fredag 7. oktober- Sava templet og Skadarlija

 

Da vi havde spist morgenmad i hotellets restaurant, som ligger på 7. sal med udsigt over byen og floden, gik vi afsted på sightseeing. Vi gik først hen til Republikpladsen, som ligger tæt på gågaden. Det er et af de centrale torve og et bykvarter i Beograd. Derefter gik vi videre op til parlamentet, som lå i nærheden. Der var også en park der. Der findes en del parker i Beograd.

 

Derefter gik vi videre op mod Sava Temple. Det tog ca. en time i alt at gå op til kirken, med et par svinkeærinder til Republikpladsen og parlamentet. Det var en rigtigt flot ortodoks kirke. Det er den største ortodokse kirke på Balkan og den 2. største i verden. Templet/kirken er opkaldt efter Sankt Sava (1174-1236), der grundlagde den serbiske ortodokse kirke som en selvstyrende enhed, og er opført på det sted, hvor tyrkerne efter sigende brændte Sankt Savas jordiske rester i 1595.

 

Byggeriet af Sava Templet blev indledt i 1935, men måtte sættes på pause under 2. verdenskrig. Også det kommunistiske styre satte en stopper for byggeriet, der først kunne genoptages i 1985.

 

        

    Republikpladsen

 

Den enorme kuppel, som vejer 4.000 ton, blev konstrueret i kirkens gulvplan og måtte efterfølgende hejses op til den ønskede placering. Hejseprocessen alene tog 20 dage, og kuplen når i dag op i 70 meters højde. Det gyldne kors øverst på kuplen tilføjer yderligere 12 meter til den mægtige kirkebygning. Facaden er dækket af marmor og blev færdiggjort i 2004.

 

        

    Sava Templet. 70 meter fra gulvet op til kuplen

   

    Sava kirken/templet med marmorgulve og flot gulddekorerede vægge og loft.

 

Vi gik rundt inde i kirken et stykke tid og beundrede den flotte kuppel, alle malerierne og de flotte lamper. Den var virkelig flot og stor.

 

 Pensionen er dog ikke ret høj for folk, som ikke har haft arbejde, så de kan næsten ikke klare sig. Derfor så vi også senere flere tiggere, især gamle koner. Et par gamle kvinder, som så særlig elendig ud, gav vi lidt dinarer. Hvis folk er arbejdsløse, behøver de ikke at sulte, for de får lidt penge af regeringen.

 

Efter turen til kirken gik vi tilbage igen, hvor vi undervejs gik ind i boheme-kvarteret, Skadarlija. Det udråbes gerne som Beograd svar på Montmartre og var tidligere hjemsted for byens kunstnere og akademikere. Området ligger i nærheden af Republikpladsen og består af en enkelt historisk gade, Skadarlija, med toppede brosten. Den er 400 m lang med masser af atmosfære. Der er mange hyggelige cafeer og restauranter der, og vi fik en cappuccino på en af dem. Vi sad udenfor i ca. 20 graders varme. Temperaturen på det her tidspunkt af året er perfekt til sightseeing.

 

         

    Boheme-kvarteret, Skadarlija med rigtig hyggelige restauranter.          Frugt/grøntsagsmarkedet i nærheden af Skardalija gaden.

 

De har levende musik på flere af restauranterne enten om eftermiddagen eller aftenen, så der er næsten altid fyldt op, specielt i weekenden.

 

Bagefter gik vi ned for enden af gaden og så, at der var et marked der. Der var masser af boder med frugt og grønsager, så det er sikkert private, der dyrker grønsagerne i deres haver og sælger dem på markedet for at få en ekstra indtægt. Der var også nogle, der solgte honning og ost. Desuden var der et loppemarked med brugt tøj m.m. Det var meget spændende at gå rundt der, og vi købte nogle friske tomater, 200 dinarer for et kilo, dvs. ca. 13 kr., så det er ret billigt. Priserne i Serbien er generelt noget lavere end i Danmark.

 

Om aftenen gik vi ned til Skadarlija igen, for der var mange hyggelige restauranter. Vi valgte en i starten af gaden og sad udenfor. Den hed Red Rose. Vi havde dog taget vores jakke på for ikke at komme til at fryse. Der var dejligt vejr, slet ingen vind. Vi fik først en græsk salat samt en stor, mørk øl. Hovedretten var en typisk serbisk ret, en slags kompakte kødboller, som var godt krydret. Dertil var der lidt pommes frites. Det smagte godt. Der var levende serbisk musik mange steder i gaden og på nogle restauranter, især fordi det var weekend. Efter maden gik vi en tur gennem hele gaden, og der var mange mennesker på næsten alle restauranter.             Der var også loppemarkeder hvor de solgte brugt tøj og sko.

 

Bagefter gik vi tur i den store gågade, og der var også rigtigt mange mennesker på grund af det gode vejr. Der var omkring 19-20 grader om aftenen.

 

Lørdag 8. oktober - Tur langs Sava floden

 

I dag besluttede vi os for at gå ned til floden og over Sava broen for at gå tur på den anden side, for vi havde set på kortet, at der også var en promenade på den side. Der var dejligt vejr, ca. 20 grader kl. 11, men lidt mere vind end i går. Vi gik først den ene vej, hvor vi på den anden side kunne se en masse højhuse, der så ret nye ud. De er nemlig i gang med at bygge et nyt kvarter nede ved flodbredden.

 

Vi gik knap en time den vej, og derefter gik vi den anden vej og fortsatte forbi Sava broen, for vi ville gerne se de spændende husbåde, der lå der. Der lå faktisk rigtigt mange, også ved bredden af Donau, kunne vi se, da vi kom hen til det sted, hvor Sava floden løber ud i Donau. Mange af bådene blev brugt som restauranter eller natklubber, men nogle af dem var vist lukket ned for denne sæson.

 

        

    Langs Savafloden                                                                                             Mindesmærke sat over mindst 100.000 dræbte i 

                                                                                                                               koncentrationslejren i Beograd under 2. verdenskrig

 

På vej hen til Donau kom vi forbi et mindesmærke, som var rejst til minde om en koncentrationslejr, som nazisterne åbenbart havde bygget på det sted under 2. verdenskrig, og hvor mange tusinde mennesker var blevet dræbt.

 

Da vi kom hen for enden af Sava floden og drejede til venstre, hvor Donau startede, kunne vi se, at der var en enkelt båd, som var åben, så vi gik derned for at få en cappuccino. Vi sad oppe på dækket med udsigt over Donau og til træerne med flotte efterårsfarver, for efteråret er så småt begyndt.

 

        

    Flodhusbåde                                                                                                   Restaurant er der på flere husbåde

 

Da vi gik tilbage, gik vi gennem den kæmpestore park, som hedder park of friendship. Det er en af de største parker i Beograd. Især i weekenden kommer der mange folk for at gå ture og lege med børnene, for der er nogle legepladser, basketball bane m.m. Der er også cykelsti i området, så vi så mange cyklister.

 

Vi var tilbage på hotellet ved 2-tiden. Da havde vi også gået mange kilometer. Der var 24 grader, da vi kom tilbage.

 

Om aftenen gik vi ned på den samme restaurant som i går i Skadarlija, og fik også det samme bord. Vi fik græsk salat igen og mixed meat, som bestod af forskelligt grillet kød, både kylling, pølse, kødboller og svinekød (typisk serbisk ret). Det smagte godt.

 

Bagefter gik vi ned for enden af gaden og derefter tilbage hen til den store gågade, hvor der var helt vildt mange mennesker.

 

Her i Beograd kører der en del cykelbude rundt for Wolt samt også andre udbringningsfirmaer. De lever livet farligt, for de overholder overhovedet ikke færdselsreglerne. Der er også nogle gange kaos med bilerne, men de overholder dog at holde for rødt lys.

 

Søndag 9. oktober - Bombede bygninger m.m.

 

Det var blevet vores sidste hele dag i Beograd, så vi startede med at gå hen for at se Hotel Moskva, som er et kendt og flot hotel fra 1906. Der var en rød løber op ad trappen, og der var guldbelagt pynt på muren. Vi gik ind for at kigge i receptionen og opholdsrummet. Det var flot med fine møbler m.m. Der sad en og spillede på klaver. Morgenmaden blev serveret på den udendørs restaurant.

 

        

    Hotel Moskva, et ikonisk hotel i Beograd fra 1906

 

        

 

 Derefter gik vi videre ned til et sted, hvor Nato havde bombet 3 bygninger under krigen på Balkan i 1990'erne. De ligger ved siden af et militærkompleks. Myndighederne har nok bevidst valgt ikke at genopbygge husene for på den måde at fortælle om NATOs angreb, som serberne stadigvæk er utilfredse med over 20 år efter. Vi så rigtigt ødelæggelserne.

Derfra var der ikke så langt ned til floden, så vi besluttede at gå derned bagefter. På vejen derned kom vi forbi en stor plads, hvor der stod en kæmpestor statue. Pladsen hedder Savski square, opkaldt efter floden Sava, som løber tæt på. Den var mødested for trætte passagerer førhen. Bygningen bagved var tidligere hovedbanegård og blev bygget i 1884, og i 1885 blev den bl.a. til et stop for orientekspressen. Denne linie ophørte dog i 1977. Pladsen blev rekonstrueret i 2020, hvor det store monument til ære for Stefan Nemanja blev rejst. Han var grundlægger af middelalderens serbiske stat og levede fra 1106 til 1196. Monumentet er 23,5 m højt, så det er kæmpestort.

 

        

    Serbisk soldat står vagt ved de bombede bygninger af Nato fra krigen i 1999.

 

Vi kom også forbi en stor park, hvor der befandt sig en masse flygtninge, næsten kun unge mænd. De kunne godt være fra Afghanistan eller andre asiatiske eller mellemøstlige lande. Måske de var samlet der for evt. senere at prøve at komme til et EU land.

 

Der var blevet fint vejr, da vi kom ned til promenaden ved floden. Vi gik et godt stykke henad promenaden og så bl.a. 2 flodkrydstogtskibe. Senere gik vi tilbage mod byen og ned til boheme-kvarteret Skadarlija, hvor der ligger et marked for enden. Der købte vi nogle friske tomater, 10 tomater for kun 10 kr. Derefter fandt vi en cafe i den hyggelige gade, hvor vi fik en cappuccino, som vi nød udenfor i solen.

 

Da vi kom tilbage til hotellet, afregnede vi den byskat, vi skulle betale, og fik bestilt taxa til i nat.

 

Om aftenen spiste vi på den samme restaurant igen som de forrige 2 aftener, så tjenerne kunne efterhånden kende os. Vejret var fint, 19 grader. Der var ikke så mange mennesker i gaden som i weekenden, og der var heller ikke så mange musikanter. 

 

Mandag 10. oktober - hjemrejse

 

Vi stod op allerede kl. 3, for vi skulle flyve 6.10, så vi blev hentet af en taxa halv 4. Det tog cirka 20 minutter at køre i lufthavnen, for der var næsten ingen trafik på den tid af natten. Det kostede 20 euro, så det var ikke særligt dyrt.

 

Afgangshallen var vældigt flot og så ret ny ud. Den var de nok blevet færdige med. Vi kunne checke ind 2 timer før, og det gik heldigvis hurtigt med at komme igennem både sikkerhedskontrol og paskontrol. Manden i paskontrollen så ret sur ud.

 

Flyet til Amsterdam var nogenlunde præcist. Det var ikke fyldt op. Det tog godt 2 timer at flyve til Amsterdam, så det var en kort tur, men turen fra Amsterdam til Aalborg var endnu kortere. Vi skulle dog vente 3-4 timer i Amsterdam, så det var lidt træls. Vi blev en halv time forsinket, for der var et teknisk problem. Heldigvis fik de det løst. Der var ikke særligt mange med flyet.

Vi landede i Aalborg godt 2. Der var heldigvis tørvejr, men noget køligere end i Beograd. Men det var også rart at komme hjem igen, selvom vi har haft en pragtfuld tur til Beograd. Vi blev meget positivt overrasket over, hvor flot byen er, selvom der selvfølgelig også er slidte bygninger.

 

                                                                                          

                                                                                                              Jytte og Bjørn Larsen

                                                                                                                          Aalborg

                                                                                                             

 Tilbage til 

 FORSIDEN