Tags: San Morino, Gislev Rejser, Riis Rejser,              Rejsebeskrivelse San Marino, Nilles Rejser, Jytte og Bjørn Larsen, Bjørn larsen rejser

 

Tilbage til Forsiden                                                                                                                                                        Tilbage til Startsiden

  

   

Fra byen Rimini i Emilia - Romagna-regionen i Nordøst Italien, kørte vi til lilleputstaten San Marino på kun 60 km2. Den ligger smukt på toppen af Tiranobjergets forrevne klippeskråninger, der rejser sig næsten lodret til en højde af 750 m over havet.

Det er det femtemindste land i verden i verden og er helt omsluttet af Italien og ligger mellem regionerne Emilia-Romagna og Marche, tæt ved den adriatiske kyst og Rimini.

 

                                     

               San Marinos Cestatårn                                                                                                              Betjent dirigerer trafikken

 

Grænsen mellem Italien og San Marino kan være svær at få øje på, for der er hverken toldere eller paskontrol. De bruger også euro. Men bilernes Landemærket siger RSM (Republica Di San Marino).

 

Landet har toldunion, mønt, udenrigspolitik mv. fælles med Italien, men fungerer i kraf af en lav beskatning som internationalt skattely og er ikke medlem af EU. San Marino er et af verdens rigeste lande. Der er stor økonomisk vækst, og arbejdsløsheden er lav. Hovederhverv er foruden turisme handels- og finansvirksomhed samt fremstilling af kunsthåndværk. I 1990’erne oprettedes et universitet. Deres flag er blåt og hvidt.

   

På turen op mod hovedstaden, som også hedder San Marino (4400 indbyggere) kørte vi til sidst gennem flere hårnålesving. Vi kom til svævebanen, hvor de fleste stod af bussen for at tage banen op til byen, men vi og 2 andre par blev i bussen, indtil vi kom til parkeringspladsen P2, hvorfra vi kunne gå op i byen ad lidt stejle veje og gader.

        

     Eksklusive butikker i de smalle gader.                 En kunstmaler.                                                        Det lille parlament.  

                                                         

Ved byporten Porta San Francesco står der en vagtmand med lyseblå kasket og orange skjorte og leder turisterne trygt over fodgængerfeltet og ind gennem den solide byport. Der bor ca. 35.000 mennesker i San Marino, mange af dem italienere, men også en del rumænere.

 

San Marino har et hyggeligt historisk centrum, med små kønne gyder og masser af cafeer og restauranter. Der kommer rigtigt mange turister dertil, ca. 3 mio. om året, så i sommerhalvåret er der trængsel. Da vi var der, var der ingen problemer med at komme frem.

 

Der er flere grunde til, der kommer så mange, dels for at opleve stemningen i dette lille, selvstændige land, dels for at shoppe. Man handler nemlig momsfrit i San Marino (den italienske moms er p 20%, og butikkernes udvalg er da også præget af dette forhold. Der er masser af mærkevarer såsom eksklusive ure, tasker, sko og tøj m.m.

 

Vi gik gennem de flotte gader med masser af butikker og restauranter og kom op til en stor plads, hvor parlamentet lå. Det blev bygget i 1894. Foran bygningen ligger frihedspladsen Piazza delle Liberta som en balkon med en flot udsigt, og midt på pladsen står en statue af frihedsgudinden. San Marino har et parlament med 60 medlemmer. De bliver valgt for 5 år. Desuden vælger befolkningen 2 regenter hvert halve år - 1. april og 1. oktober - som er med til at styre republikken i en seks måneders periode, og de kan først genvælges efter 3 år. De har også deres egen skole.

 

Da vi gik videre gennem gågaderne, kom vi over til forsvarstårnene, først til Guaita, som er omsluttet af to ringe af forsvarsmure og er samtidig en del af San Marinos bymure. De ældste dele er bygget i 1100-tallet, og det er muligt at komme ind bag de høje mure og se en lille udstilling om tårnenes historie. Det gjorde vi dog ikke.

 

Derefter gik vi videre henad en lidt stejl sti hen til det andet tårn, Cesta. Det er fra 1200-tallet og nu våbenmuseum. Der var en flot udsigt fra de 2 tårne.

 

San Marino var et spændende og overskuelig lille land at besøge.

Et ophold der i et par dage er fuldt ud nok. 

                                                                                                                               

                                                                                                                                Æbletræer blomstrer

 

  

                                                                                                                Jytte og Bjørn Larsen

                                                                                                                          Aalborg

                                                                                                             

 Tilbage til Forsiden                                                                                                                                                        Tilbage til Startsiden