Doha                                                                                                                    Klik på billedet for at gøre det stort. 

Her fortsætter turen fra Dubai og Abu Dhabi.

Nu var skibet ankommet til Doha i Qatar fra Abu Dhabi. Vi havde stillet uret en time tilbage i forhold til Dubai tid.

Fakta om Qatar:

Areal. 11.586 km2

Placering: En halvø mellem den persiske golf og Saudi Arabien

Klima: Meget tørt. Milde, behagelige vintre og meget varme og fugtige somre. Mange sandstorme og generelt meget støv.

Qatar betragtes som et af verdens rigeste lande, hvilket primært skyldes de store olieressourcer, der har skabt 2 store industrier, energi (olie og naturgas) og byggeri.

Ved 10-tiden tog vi en shuttle bus ind til Doha City Centre, et stort indkøbscenter i den nye bydel, som hedder West Bay. Vi kunne se, at der var meget byggeaktivitet i havneområdet, med anlæggelse af fortove, parkeringspladser, masser af nye gadelamper m.m. Det skal vist være fint til VM i fodbold i 2022. De er også i gang med at forbedre infrastrukturen samt bygge nye hoteller og boliger.

Doha er vokset eksplosivt over de seneste par årtier, og overalt skyder nye boliger og hele bykvarterer op af ørkenjorden. Kvartererne varierer i arkitektur, attraktioner og befolkningssammensætning. West Bay har en skyline, hvor de arkitektonisk udfordrende højhuse i arabisk og vestlig byggestil står side om side. Glasfacader er dog langt fra praktiske i et ørkenland, hvor sandkornene hænger i luften og kan danne sandstorme. Kigger man op, vil man derfor ofte få øje på vinduespudsere, der dagligt gør en heltemodig og næsten akrobatisk indsats oppe i højderne for at komme de mange sandkorn til livs.

I nogle gader i det indre Doha er det som at slentre rundt i Indien, hvorfra mange af landets immigranter kommer. Doha har i dag et indbyggertal på omkring 1 mio., hvilket er 60% af landets samlede befolkning. Der er kun omkring 300.000 qatarier i hele landet, så de udgør kun ca. en tiendedel af befolkningen. Deres egen befolkning er så rige, at de ikke behøver at arbejde. Det er indvandrerne, som laver alt det hårde arbejde, byggearbejde m.m., til en meget ringe løn.

Der var rigtigt mange flotte højhuse ligesom i Dubai. På køreturen ind til byen kom vi også forbi en lille havn, hvor der lå en del gamle dhow-både. Førhen blev disse træbåde brugt til perlefiskeri, hvor fiskerne drog ud på 40 dage lange fisketure. Selvom perlefiskeriet for længst er ophørt, har bådene stadig en helt særlig plads i landets nationale kulturarv, og derfor sejler der stadig både langs kysten bygget efter de gamle traditioner. I dag bruges bådene dog til udflugter for både turister og indbyggere, der ønsker at opleve Doha fra søsiden.

Vi gik først lidt rundt i det flotte indkøbscenter, og derefter gik vi hen til Al Corniche, som er en 7 km lang havnepromenade. Den anses for en af de flotteste i Mellemøsten og binder det oprindelige Doha sammen med forretningsdistriktet West Bay. Der var mange grønne områder, hvor både lokale og udlændinge tit sidder og spiser aftensmad i skyggen af palmetræerne. Vi så nogle mænd stå og fiske ved molekanten.

                              Kontraster!

Der var 24 grader, men lidt mere vind i Doha end i Dubai og Abu Dhabi, så det føltes behageligt, selvom vi havde lange bukser på. Det skal man helst have på for at respektere deres religion. Man må heller ikke have bare skuldre. De lokale kvinder gik allesammen rundt i sorte niqab.

                                                                                                                                 Udbringning af fastfood.     

       Indgang til den store Mall i Doha                                                                  På en grøn plads i byen er der boder med siddepladser og borde.

Da vi havde gået et stykke henad promenaden, gik vi tilbage til indkøbscentret, hvor vi var blevet sat af, og tog shuttle bussen tilbage til skibet. Andre tog bare en taxa. Det er nemt at kende deres taxaer, for de er turkisfarvede, ligesom busserne. Da vi kom tilbage, satte vi os inde i Cruise terminalen et stykke tid og gik på WiFi.

Vi spiste frokost i buffeten, da vi kom ombord på skibet. Da var klokken næsten 2. Bagefter lagde jeg mig på soldækket et stykke tid.

 Vi spiste aftensmad i buffetrestauranten, og bagefter gik vi ned for at se show i teatersalen kl. 19.45. Salen er ret stor og flot. Det var et show med sang og dans, bl.a. ABBA sange og sange fra Grease. De var dygtige. Det varede ca. en halv time. Derefter gik vi tilbage til kahytten. De arbejdede stadigvæk på havnen, så der var en del larm.

Tirsdag 21. januar – Afslapning på skibet              

Skibet sejlede klokken 18. Vi gik ned for at spise kl. halv 7, og bagefter gik vi ned i teatret for at se show ligesom dagen før. Denne gang var det italienske sange og dans. Der er et nyt show hver aften. De er meget professionelle og dygtige. Skibet vippede lidt mere i aften, men senere holdt det op.                          Dhow i Dohas havn 

Da vi havde spist morgenmad, gik vi hen i receptionen for at aflevere sedlen med vores flytidspunkt. Vi troede, vi kunne få lov at blive på skibet, indtil vi skulle hentes kl. 2 om eftermiddagen, men det kunne vi åbenbart ikke. Vi skulle forlade skibet kl. 10. Senere fik vi dog at vide, da nogle af de andre danskere skrev til Benns, at vi godt kunne blive på skibet indtil kl. 14.00, som der stod på vores rejseplan.

Der blæste en del på skibet idag, men vi var også ude på havet hele dagen. Det var den eneste dag, hvor vi ikke var i land. Det var jo en lang sejltur fra Qatar til Muscat i Oman, så det tog halvanden dag.

Vi sejlede igennem Hormuz strædet ved halv 4 tiden, men vi kunne ikke se land. Dog så vi en del skibe der. Der er cirka 100 km imellem Iran og Oman på det smalleste sted. Derefter kom vi ind i den omanske golf på vej til Muscat. Vi sendte en SMS til børnene, det koster 4 kr. i Oman. Den havde dog svært ved at blive sendt, måske fordi der ikke var ret meget strøm. Men da vi kom ned i kahytten og ladede telefonen op, gik den igennem.

 Tryk her for at komme videre til

                                                                                                              Jytte og Bjørn Larsen

                                                                                                                          Aalborg

 Til forsiden