Tilbage til                                                                                             

Rejsebeskrivelse fra Nordmakedonien maj 2019

I forbindelse med en rejse til Durres Riviera i Albanien var vi også en tur i Nordmakedonien.

Vi stod op allerede lidt over halv 6, for vi skulle afsted kvart i 7 med bussen.  

Vejret var fint, helt skyfrit fra morgenstunden, og der blev omkring 20 grader op ad dagen. Landskabet var fladt i starten, og vi kørte på motorvej den første halve time, men derefter var der almindelig vej. Landskabet var meget frodigt og med små jordlodder, hvor de dyrkede grønsager, hø, vin, oliven, tomater og forskellige slags frugt. De var ca. en måned længere fremme end i Danmark, for de var ved at stakke hø - som man gjorde i Danmark for mange år siden, og roserne var også sprunget ud. Der var meget grønt over det hele, og hver en plet var udnyttet, også op ad bjergskråningerne. Det meste af arbejdet foregik vist med håndkraft.

Der var en del marker med flotte valmuer. Nogle af dem voksede vildt, men andre blev dyrket til medicinal-industrien.

Efterhånden, som vi kom længere østpå, blev landskabet mere bjergrigt, og det fortsatte på den måde indtil grænsen til Nordmakedonien. Der lå også sne på toppen af nogle af bjergene.

Efter godt et par timer kom vi til grænsen til Nordmakedonien. Det tog i hvert fald 3 kvarter at få ordnet papirer og stemplet passene. Ingen af de 2 lande er i EU. Ved den første grænseovergang, vistnok den albanske, kom der en tolder ind og samlede passene sammen og gik med dem. Efter et stykke tid fik vores guide dem tilbage, hvorefter vi kørte hen til den Nordmakedonske grænseovergang, hvor de også skulle have passene. Det var en lidt omstændelig proces, men endelig kunne vi køre videre til byen Ohrid, som ligger lige Ohrid søen. Lige efter grænsen  stod vores lokalguide fra Nordmakedonien på    

bussen, for det var ham, der skulle fortælle om det land. 

En trediedel af søen hører til Albanien og to trediedele hører til Nordmakedoenien. Både søen og byen er på UNESCO's verdensarvliste og har været det siden 1980. Søen er en af de ældste i verden og den allerældste i Europa, mellem tre og fem millioner år gammel.

  Stolt bedstemor                                                                                                                   Moske

Fakta om Nordmakedonien:                                                                           

Indtil 2019 hed landet Makedonien, men hedder nu Nordmakedonien, fordi der er en græsk provins, som også hedder Makedonien, og i Grækenland ville de beholde dette navn til deres provins.

Landet har været uafhængigt siden 1991 og har et parlamentarisk demokrati. Før den tid var det en del af Jugoslavien. Det grænser op til følgende lande: Albanien, Kosovo, Serbien, Bulgarien og Grækenland. Landet er ikke medlem af EU, men håber at blive medlem på et tidspunkt.

Areal: 25.713 km2, dvs. lidt mindre end Jylland.

Antal indbyggere: Godt 2 mio.

Religion: Ortodokse kristne, romersk katolske, muslimer og metodister m.fl.

Hovedstad: Skopje

Valuta: Denarer, men man kan også bruge Euro

Byen Ohrid har ca. 54.000 indbyggere og ligger omgivet af bjerge på alle sider og kaldes ofte Balkans Jerusalem, fordi Ohrid er et af de steder i Europa, hvor civilisationen kan spores længst tilbage, efter sigende over 3.000 år. Byen var i slutningen af det 10. århundrede hovedstad i det første bulgarske kongerige. Fra den tid stammer mange af de klostre og kirker, der i dag er med til at give byen des historiske skønhed og charme.

Nordmakedonien har ikke adgang til havet, og derfor er Ohrid søen, som er ca. 100 km i omkreds, et vigtigt og populært rekreativt område. Der er gode muligheder for at sole sig og bade på de mange strandområder langs kysten, hvor der også er flere små cafeer og restauranter.

Da vi kom til byen, kørte vi et lille stykke op ad bjerget, for vi skulle op til den gamle borg Tsar Samoil's Fortress. Vi skulle gå det sidste stykke derop på brosten. Det tog cirka et kvarter. På vejen derop kom vi forbi et gammelt amfiteater fra romertiden, hvor de nu om dage holder koncerter om sommeren. Blandt andet Pavarotti har optrådt der. 

  Vinmarker                                                                                                         Bagsmækken åbnes og der sælges hatte, smykker m.m.   

  Ohrid med borgen Tsar Samoil's Fortress.

Inde i borgens gård var der trapper op til toppen, hvor man kunne se ud over hele søen og byen. Det var flot. Den nuværende borg blev bygget i slutningen af det 10. århundrede, men man mener, at der har været en borg på toppen siden det 3. århundrede før Kristus.

Derefter gik vi ned til byen til St. Clement kirken, som ligger næsten helt nede ved vandet. St. Clement var en missionær, som kom til Ohrid for at være med til at bygge de første klostre, som underviste munkene i slaviske sprog. Han blev senere gjort til helgen. Kirken er kæmpestor og er en byzantinsk kirke. St. Clement blev begravet inde i kirken ved sin død i 916, og hans grav er der endnu.

  Ad smalle gader/stier                                                                                       Ældre mand hugger brænde

                                                                                                                              St. Clement kirken

Bagefter gik vi hen til en mindre kirke, St. Sofia kirken. Der var nogle katakomber derinde, som nu var dækket med glas.

Inde i kirken var både loft og vægge beklædt med kalkmalerier fra det 11., 12. og 13. århundrede, som repræsenterer nogle af de flotteste byzantinske malerier fra den tid. Men da osmannerne senere kom til landet, blev kirken omdannet til en moske, og kalkmalerierne blev malet over. Dengang osmannerne de så blev drevet ud igen, og de kristne herefter overtog kirken, opdagede man alle kalkmalerierne under malingen. Man er nu ved at restaurere dem. Det meste af kirken blev bygget i det 11. århundrede, mens noget af det ydre blev bygget af ærkebiskop Gregory II i det 14. århundrede.

  Kalkmalerier i St. Sofia kirken

Der er flest katolikker i Nordmakedonien, men også en del muslimer. De lever fredeligt side om side og er venner, men de gifter sig ikke med hinanden. Vi kunne se, at der var nogle moskeer og minareter både i byen og på landet i Albanien og Nordmakedonien.

Efter besøget i kirken gik vi på en bro langs søen hen til et klippeudspring, hvor der ligger en berømt kirke, Sv. Jovan Kaneo. Vi skulle gå op ad nogle trapper for at komme derop. Det er den mest besøgte kirke i Ohrid på grund af dens flotte beliggenhed på klippen direkte ned mod søen. Den blev bygget i slutningen af det 13. århundrede i både byzantinsk og armensk stil.

Det tog ca. 10 minutter at gå tilbage til byen, hvor vi satte os på en cafe lige ud til søen og fik en cappuccino. Det var hyggeligt. Man kunne også komme ud at sejle med nogle små turbåde, men det valgte vi ikke at gøre.

Villa Jordan er et fint sted at overnatte. Den har en rigtig flot beliggenhed og kun 70 meter fra Ohrid-søen.

Nordmakedonien var helt sikkert et besøg værd, og især Ohrid var et rigtigt flot sted.

                                                                                                              Jytte og Bjørn Larsen

                                                                                                                          Aalborg

 Tilbage til