Sigøjnerbørn spillede på tromme for at tjene lidt penge

Rejsebeskrivelse fra Kosovo maj 2019

I forbindelse med en rejse til Durres Riviera i Albanien tog vi også til Kosovo.

Kosovo ligger nordøst for Albanien. Selve transporten varede godt 3 timer, for der er blevet bygget en slags motorvej på 300 km, som giver en tidsbesparelse på ca. 6 timer. Førhen tog det ca. 9 timer at køre til Kosovo fra Tirana, fordi det var små bjergveje, man skulle køre på. Den nye vej blev bygget i perioden 2009-2012, og man betaler for at køre på den. Vi kørte over mange broer og en enkelt tunnel på godt 5 km. 

Landskabet var grønt og bjergrigt, da vi kom længere mod nordøst. Det højeste bjerg er 2700 m højt. Der var sne på toppen af nogle af bjergene. Man kalder dem de albanske alper.

I nærheden af grænsen ligger der en by, som hedder Kukes. Her flygtede mange mennesker fra Kosovo til under krigen. Andre tog til Tirana eller til andre lande i Europe, f.eks. Tyskland og England.

Efter ca. 2 1/2 times kørsel kom vi til grænsen. Det gik ret hurtigt med at komme igennem. Vejret var fint, solskin og ca. 20 grader.

Fakta om Kosovo:

Kosovo udråbte sig selv som selvstændig stat i 2008. Det har været en del af Jugoslavien og

grænser op til Serbien, Montenegro, Albanien og Makedonien. 

Landet er ikke anerkendt af FN, men i 2018 har 118 ud af 193 lande, heraf 23 EU-lande, inklusive Danmark, anerkendt Kosovo som en selvstændig stat.  

Areal: Knap 11 km2, dvs. lidt større end Sjælland

Indbyggertal: Ca. 1,8 mio.

Hovedstad: Pristina                                                                                                                      Maleri på det historiske museum i Prizren

Valuta: Euro

90% af befolkningen i Kosovo er albanere, og det officielle sprog er albansk. 

Ca. 45% af befolkningen er muslimer, og resten er enten ortodokse eller katolikker.

Vi kørte til byen Prizren ikke særligt langt fra grænsen. Den kaldes den kulturelle hovedstad. Prizren er en historisk by i Kosovo med omkring 180.000 indbyggere. Byen bestod i 2002 af 81,6% albanere, 9,6% bosniakker, 6,4 % tyrkere 0,09% serbere. Byen bliver ofte anset som den mest fredelige og homogene del af Kosovo. Serbisk kan, i modsætning til de fleste andre byer i Kosovo, snakkes frit i offentligheden af ikke-serbiske minoriteter.

  Lokale                                                                                                                Kaffe i kobberkoppen og i den anden kobberdåse er der en kage

Prizren var det osmanniske riges kulturelle hovedstad for Kosovo, og Prizrens tyrkiske befolkning har fortsat stor indflydelse på samfundet. I 1980'erne og 90'erne, før Kosovokrigen, snakkede de fleste tyrkisk i Prizren. Dette skyldes, at mange albanere fra Prizren snakker tyrkisk med hinanden. Men efter krigen i 1999 flyttede mange albanere fra andre byer og områder til Prizren. Demografien i byen har forandret sig meget efter krigen. Derfor har det været færre tyrkisktalende efter Kosovokrigen.

Prizren har altid været en multireligiøs by. Det findes flere moskeer og nogle kirker i byen i dag.

Resultaterne af urolighederne i 2004, hvor Kosovos albanske befolkning gik amok på provinsens serbiske befolkning, kan fortsat ses i byen. På skråningerne af de omkringliggende bjerge og blandt de mange smukke og betydningsfulde bygningsværker fra flere forskellige historiske perioder står nemlig også flere nedbrændte huse som en trist reminiscens af de værste uroligheder siden Kosovo-krigens afslutning i 1999.

Historiens vingesus kan fornemmes og mærkes i Prizren på godt og ondt, men i 2004 var det heldigvis sidste gang, at historien viste sig fra sin grimme side.

Vi var først henne at se et museum, hvor der bl.a, var udstillet klædedragter fra det 19. århundrede. Dernæst gik vi ned ad de brostensbelagte gader til centrum af den gamle by. Det var en meget hyggelig by.

  Ymer Prizreni var en værdsat president                                                                    Mad blev lavet i denne anordning en slags gryde

Næsten ved siden af centrum lå der en ret stor moske. Der var fredagsbøn, da vi kom derhen, så der var en masse mænd både indenfor og udenfor for at bede. Deres sko stod på trappen. Vi måtte ikke gå ind og kigge, mens der var bøn, men bagefter måtte vi gerne. Jeg havde shorts på, så der kom en mand hen og sagde venligt, at jeg var nødt til at tage en nederdel og tørklæde på, som hang derinde. Jeg sagde dog, at jeg var på vej ud igen. Der var ingen sure miner fra hans side.

                                                                                                                               Der er kaldt til fredagsbøn

  Skoene sættes udenfor

Der lå en borg på toppen af bjerget, men vi valgte at blive nede i byen, hvor vi satte os på en cafe ved floden Lumbardhi. Byens centrum er koncentreret omkring floden, og mange broer gør det nemt at komme fra den ene side til den anden. Den mest kendte bro hedder Stenbroen, og den oprindelige bro blev bygget i 1400-tallet og har en karakteristisk bue, som gør den til et af byens mest kendte vartegn. Den nuværende bro er dog kun en kopi, idet den oprindelige bro blev ødelagt under voldsomme oversvømmelser i 1979. Vi så også en blå bro med masser af hængelåse, som symboliserede kærlighed.

                                                                                                                             Kærlighedshængelåse på broen i Prizsren

Der var cafeer på en lang strækning ved floden, så det var hyggeligt at sidde der. Vi fik en cappuccino og en tiramisu. Det smagte godt. Vi betalte med euro, for deres valuta er euro, selvom de ikke er i EU. Priserne er meget lave. Vi gav kun 1,50 euro for en cappuccino.

De træer, som stod langs floden, var blevet beklædt med hæklede lapper i mange forskellige farver. Det så ret fancy og kunstnerisk ud

Da vi gik en lille tur bagefter, kom der lige pludselig en byge, men den holdt heldigvis hurtigt op igen. Vi gik over på den anden side og ned langs floden på den anden side og hen på torvet.

Den plads hedder Shadrvan, og der er gågader og et stort antal hyggelige restauranter og cafeer blandet sammen med små souvenirbutikker, som giver byen en hyggelig turiststemning. Da vi kom dertil omkring middagstid, sad der et par sigøjnerdrenge og spillede på tromme.

Det var meget spændende at besøge Kosovo, et land, som vi ikke kendte ret meget til, udover det, vi har hørt om i forbindelse med krigen og den etniske udrensning af muslimer. Vi kunne dog ikke se ret mange spor efter krigen.

Monarch Boutique Hotel er et godt hotel at overnatte på med fin service. Det har en central beliggenhed.

Det var en rigtig skøn tur.

                                                                                                              Jytte og Bjørn Larsen

                                                                                                                          Aalborg

 Tilbage til