Rejsebeskrivelse fra Madeira - naturelskernes ø.

For 12½ år siden var vi på Madeira i januar måned, hvor vejret var ok, men dog var der en del dage med gråvejr. Derfor havde vi snakket om i flere år, at det sikkert var meget bedre at tage derned i f.eks. november.

Da vi bor i Aalborg, var det dog ikke muligt at finde en chartertur dertil – der er kun flyvninger fra København om efteråret. Vi måtte derfor finde en alternativ løsning og fandt ud af, at bl.a. SATA – Azorernes flyselskab – havde fly til Funchal hver mandag eftermiddag fra København – Cimber Air har en afgang hver mandag formiddag.

Vi bookede så turen på FDM Travels hjemmeside , hvor vi også fandt et hotel – Gorgulho Apartments ved Lidoen - og tog afsted den 1. november. Det er et udmærket hotel i 11 etager med mulighed for en fin balkonudsigt.

Vi havde ikke bestilt afhentning i lufthavnen, men havde på forhånd fundet ud af, at der går en lufthavnsbus ca. 1 gang i timen – pris 5 Euro pr. person. Vi blev sat af næsten udenfor vores hotel, så det var meget nemt.

KLIK på billederne for at gøre dem store

Gode grunde til at rejse til Madeira:

Flot novembervejr

Vores forventninger om dejligt vejr og masser af flotte blomster blev opfyldt til fulde. Der var 25 grader og masser af sol hele dagen, og om aftenen var der ca. 19-20 grader, så vi kunne gå med bare tæer også om aftenen. Vi fik et dejligt værelse på 9. etage med panoramaudsigt over havet og med udsigt til bjergene. Vi havde i forvejen skrevet til hotellet og bedt om et værelse med en god udsigt.

Funchal

Vi boede ved lidoen, som ligger lige i udkanten af Funchal, men vi gik mange ture ned i centrum. Funchal er en meget flot og grøn by med mange parker og grønne anlæg. Vi kom bl.a. forbi Parque Sta. Catarina, hvor der var springvand og mange forskellige træer og blomster. Præsidenten har også kontor der. Der findes også en flot botanisk have i Funchal.

Af andre ting er Mercado dos Lavradores værd at besøge. Det er et meget kendt marked i 2 etager, hvor der sælges blomster, masser af grønsager og frugt. Desuden sælges der fisk, som er friskfanget. Man kan stå oppe på 1. sal og kigge ned på de mange boder med fisk, bl.a. espada, som er en meget kendt portugisisk fisk. Der bydes også på store tunfisk.

Der er også en stor havn, hvor der ofte kommer krydstogtskibe til, ca. 1-2 om dagen. Det er et meget populært mål for disse skibe.

Da det er et katolsk land, findes der selvfølgelig også en katedral. Den største og mest kendte findes midt i centrum. Den blev grundlagt i 1493 og har nogle meget smukke udsmykninger.

Rundt på øen

Det er overhovedet ikke noget problem at rejse på egen hånd på Madeira, hvis man kan snakke engelsk, for der bliver gjort rigtigt meget for turister, idet turisme er øens største indtægtskilde, og de fleste indbyggere forstår engelsk – i hvert fald i byerne. Vi bookede en udflugt til nordøen gennem et lokalt bureau - Happy-Tours (kan findes på internettet), som vi varmt kan anbefale. Det er som regel billigere at booke ture lokalt i stedet for gennem charterbureauerne. Vi var 6 turister i en minibus udover chaufføren, som også var guide. De andre var et amerikansk par, som var på krydstogt (der kommer rigtigt mange krydstogtskibe til Madeira), og et ungt tysk par.

Vi tog lokalbusser flere gange, og det er også nemt. Der er et meget udbygget bussystem. Hvis man køber billetter specielle steder – også i nogle butikker - kan man få det lidt billigere end ved at købe dem i bussen. Vi tog bl.a. en lokalbus til Monte, hvor de kendte slædeløb udgår fra, og også en bus op til udkigspunktet i nærheden af Nonnernes Dal. Fra holdepladsen ved det kendte udkigspunkt, som hedder Eira do Serrado, kan man gå en spændende vandretur ad en kroget sti – vereda – ned til bunden i Nonnernes Dal. Herfra kan man tage bussen tilbage til Funchal ad snoede bjergveje.

Levadavandring

Vi var selvfølgelig også på levadavandring, som er et MUST. Der er et hav af levadaer rundt om på Madeira, som er kunstigt anlagte vandingskanaler med en sti ved siden af, så man kan vandre der.

Der findes en god levadatur, som starter ved Stadion i Funchal – i nærheden af Lidoen. Denne levada snor sig flot gennem bananplantager og langs folks baghaver. Her får man et godt indblik i øens frugtbarhed, da alt kan vokse her, såsom appelsiner, bananer, squash, tomater, palmer, plus en mangfoldighed af blomster. Stien ender i nærheden af Cámara de Lobos, en lille havneby lidt udenfor Funchal, og hele turen er ca. 8-10 km, så vi var lidt trætte i benene, da vi nåede dertil. Derfor var det godt med en kop kaffe nede ved havnen, hvor vi kunne sidde og kigge på det lokale liv og de små fiskerbåde.

KLIK på billederne for at gøre dem store

         
    Squashplanter                                         Cámara de Lobos                                     Fiskere hygger sig

 Udflugt til det nordlige af øen

Vi skulle på en tur som hed North Island tour. Ruten var Sao Vincente med hulerne, Ponta Delgada, Boaventura, Arco Sao Jorge, Sao Jorge, Porto da Cruz, Pico do Facho, Santa Cruz og tilbage til Funchal.

Vi startede med at køre op til Sao Vicente, hvor vi først gjorde holdt ved et lille kapel. Der var en en flot udsigt, og vejret var klart. Bagefter gik turen videre hen til Grutas e Centro do Vulcamismo Sao Vincente. Grotterne blev dannet under vulkanudbrud for mange millioner siden, da Madeira blev dannet. Det var lavaen som  banede sig vej gennem bjergmasserne og efterlod sig grotesk forvredne kanaler. En guide viste os rundt for til slut at se Madeiras tilblivelse i 3D film. Det var meget spektakulært!

Vi kørte nu videre hen til Ponta Delgada helt ude ved kysten. Vi stoppede ved et udkigspunkt hvor vi kunne se hele kysten. Man dyrker mange grøntsager og frugter oppe nordpå. 80% af befolkningen heroppe ernærer sig ved landbrug. De dyrker bl.a. vin, sukkerrør, appelsiner og et væld af forskellige grøntsager. Sukkerrørene bruges til en slags hvid rom, og de vindruer, der dyrkes her, bruges til bordvin, for de har en længere modningsperiode og kan derfor ikke bruges til hedvin.

Vi så mange flotte huse. De bruges til sommerhuse, som folk fra Funchal har købt og sat istand, eller det er efterkommere af emigranter, der har bygget dem efter de er kommet tilbage fra f.eks. Afrika, Brasilien eller Venezuela.

Infrastrukturen på Madeira har ændret sig meget de sidste 20 år. Nu er der en del motorveje, og alle byer har skoler og sundhedscentre.

Videre gik det, og et stykke efter Ponto Delgada var der et udkigspunkt, hvor vejen svingede skarpt til højre. Her blev fotokameraet taget frem for at forevige den flotte udsigt. Byen Boaventura lå smukt med hvide huse på de skrå terrasser. Det blev kun en stille gennemkørsel, men snart dukkede endnu et flot fotoudkigspunkt op - Arco de Sao Jorge.

 Tørrede fisk                              Sao Vicente                                 Vulkangrotterne                         Fotostop!

Vores frokost blev indtaget i byen Faial. Restauranten lå i en grotte, og menuen var grøntsagssuppe, espada (fisk) med banan og kartofler samt salat, og til sidst karamelbudding. Her på stedet dyrkede de anona, som smagte som en ekstra moden pære.

Porto da Cruz blev det næste stop på turen. Det er en lille havneby med ca. 2800 indbyggere. Vi gik en tur langs strandpromenaden, hvor der nogle gange skyllede kæmpebølger op over kanten. Langt ude i det fjerne kunne vi ane Ponta de Sao Laurenco -  en kæmpe fritstående havklippe med et stort hul i. Turen gik videre til Pico do Facho - 323 meter o.h. - og til den sidste by på rundturen Santa Cruz. En tur ind i kirken og langs stranden med plantede palmer var hyggeligt. Efter 3 kvarter gik det afsted til kristusfiguren Garicao, som står lidt udenfor Funchal.

 Arco de Sao Jorge                      Funchal                                     Det berømte fiske- og frugtmarked

Chaufføren fortalte bl.a., at ud for Madeira kunne man lige skimte 3 små øde øer i det fjerne. De hedder Las Desertas. Det er reservater, hvor der ikke bor nogen, kun en opsynsmand.

Lidt over kl. 17.00 var vi tilbage i Funchal. Det var en pragtfuld oplevelsestur.

Med lokalbus op til Monte

En af dagene besluttede vi os for at tage en tur til Monte, så klokken halv ti gik vi hen for at tage bussen dertil. Forinden havde vi nydt morgenkaffen på vores balkon på 9. etage. Sikke en udsigt ,og solen vor på vej op til en ny spændende dag! Vi skulle tage bus nr. 48 næsten lige udenfor vores hotel, så det var nemt. De har et avanceret system med elektroniske tavler så man kan se, hvornår den næste bus kommer. Det er smart.

Det tog næsten en time at køre derop, for den skulle stoppe mange steder. Endestationen var i nærheden af kirken i Monte, som hedder Igreje Nossa Senhora do Monte. Den har 2 hvide tårne og er meget flot. Den kan ses fra det meste af Funchal. Vi gik lidt rundt deroppe og så de særlige kurveslæder, som turister bliver kørt i ned ad de stejle gader mod Funchal. Slædekøreren er i hvidt tøj og bærer stråhat. Der er også en kæmpestor botanisk have, som vi dog ikke gik ind i. Vi har tidligere besøgt den botaniske have i Funchal. Vi gik i stedet hen på en lille cafe og fik en kop kaffe., mens vi nød udsigten ud over dalen. Monte ligger 550 meter over havet. Turen ned ad de smalle gader gav et rigtigt godt indtryk af byens udkantsområde.

 Monte                                      Slædekørsel fra Monte               Kig ned i Nonnernes Dal            Træ i blomst   

 Med bus 81 til Nonnernes Dal

Vi havde 1/2 times ventetid nede ved havnen (henne ved svævebanerne), inden bussen gik Curral das Freiras, Nonnernes Dal. Ikke langt fra afgangsstedet lå et gammelt fort fra 1611. Det hedder Forte de Sao Tiago og er i dag kunstmuseum for moderne kunst. Det gik vi hen til og så på, og på tilbagevejen standsede vi op og nød udsigten ind til hotel Porto Santa Maria.

Bussen sneglede sig op ad de stejle og smalle veje, hvor en bil og en bus ikke kunne passere hinanden. Man måtte vise stor hensyn og vente ved vigepladser. Vi kom højere og højere op og nåede endestationen Eira do Serrado, som ligger i 1056 meters højde.

Efter at have været henne ved udkigspunktet besluttede vi os for at gå hele vejen ned til byen i Nonnernes Dal ad en vereda, en lille sti. Det tog ca. 1 time. På vejen nedad så vi mange træer der var brændt. Det skyldtes, at der i juni måned havde været skovbrande, og sammenholdt med det ødelæggende uvejr, øen havde været udsat for i januar, så forestod der nu en hel del reparationer af blandt andet veje og stier. Mange kastanjer lå på jorden, og da vi kom ned til den lille by, satte vi os og fik en kop kaffe med - selvfølgelig kastanjekage. Vi tog bussen tilbage klokken 13.15, for ellers skulle vi vente helt til kl. halv 5.

Turen ned kan godt være en hård omgang på grund af de mange sving, så en søsygepille vil ikke være at foragte, selvom udsigten er flot ned over Funchal og et par store krydstogtskibe i havnen.

          Cafehygge                                                                                                     Rene gader i Funchal

         Orkide                                                                                                            Os på levadavandring

                                                                           Jytte og Bjørn Larsen.